Jeremias bog 15 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Da sagde Herren til mig: Om så Moses og Samuel stod for mit åsyn, ville mit hjerte ikke vende sig til dem. Jag dette folk bort fra mit åsyn! | 1 XV. Capitel. OC HErren sagde til mig / Dersom Mose oc Samuel end stode for mig / da hafver jeg dog intet hierte til dette Folck / Drif (dem) bort fra mig / oc de mue fare ud. | 1 Then said the LORD unto me, Though Moses and Samuel stood before me, yet my mind could not be toward this people: cast them out of my sight, and let them go forth. |
| 2 Og når de spørger dig: »hvor skal vi gå hen?« Så svar dem: Så siger Herren: Hvo dødens er, til død, hvo sværdets er, til sværd, hvo hungerens er, til hunger, hvo fangenskabets er, til fangenskab! | 2 Oc det skal skee / om de vilde sige til dig / Hvort skulle vi hen ud? Da skalt du sige til dem / Saa sagde HErren / Den som hør til Døden / til Døden / Oc den som hør til Sverdet / til Sverdet / Oc den som hør til Hungeren / til hunger / Oc den som hør til Fængslet / til Fængslet. | 2 And it shall come to pass, if they say unto thee, Whither shall we go forth? then thou shalt tell them, Thus saith the LORD; Such as are for death, to death; and such as are for the sword, to the sword; and such as are for the famine, to the famine; and such as are for the captivity, to the captivity. |
| 3 Jeg sætter fire magter over dem, lyder det fra Herren: Sværdet til at slå ihjel, hundene til at slæbe bort, himmelens fugle og jordens dyr til at æde og ødelægge. | 3 Thi Jeg vil skicke ofver dem fire slags / siger HErren / Sverdet ad iihielslaa / Oc Hundene / til ad slæbe / Oc himmelens Fugle / oc Diur paa Jorden / til ad æde oc til ad fordærfve. | 3 And I will appoint over them four kinds, saith the LORD: the sword to slay, and the dogs to tear, and the fowls of the heaven, and the beasts of the earth, to devour and destroy. |
| 4 Jeg gør dem til rædsel for alle jordens riger for Ezekiass søns, kong Manasse af Judas, skyld, for alt, hvad han gjorde i Jerusalem. | 4 Oc Jeg vil giøre dem til en forfærdelse for alle Kongeriger paa Jorden / for Manasse / Ezechiæ Søn / Juda Kongis skyld / for det / hand giorde i Jerusalem. | 4 And I will cause them to be removed into all kingdoms of the earth, because of Manasseh the son of Hezekiah king of Judah, for that which he did in Jerusalem. |
| 5 Hvo føler, Jerusalem, for dig, hvo ynker dig vel, hvo bøjer af fra vejen og spørger til dig ? | 5 Thi hvo vil skone dig Jerusalem? Oc hvo skal hafve Medynck ofver dig? Oc hvo skal da gaa bort / ad begære Fred for dig? | 5 For who shall have pity upon thee, O Jerusalem? or who shall bemoan thee? or who shall go aside to ask how thou doest? |
| 6 Du vragede mig, så lyder def fra Herren; du veg bort. Jeg udrækker hånden, udsletter dig, træt af at ynkes. | 6 Du hafver forladit mig / siger HErren / du vigede tilbage / Oc jeg vil udrecke min Haand ofver dig / oc jeg vil fordærfve dig / Jeg er træt ad ynckis. | 6 Thou hast forsaken me, saith the LORD, thou art gone backward: therefore will I stretch out my hand against thee, and destroy thee; I am weary with repenting. |
| 7 Med kasteskovl kaster jeg dem i landets porte, mit folk gør jeg barnløst og til intet; de vendte ej om. | 7 Oc jeg vil bortspree dem med en Kasteskuvl i Landets Porte / Jeg hafver giort Barnløs / Jeg hafver fordærfvit mit Folck / de hafve icke vendt om fra deres Veye. | 7 And I will fan them with a fan in the gates of the land; I will bereave them of children, I will destroy my people, since they return not from their ways. |
| 8 Flere end havets sandskorn bliver deres enker. Jeg sender over ynglingens moder ved middag en hærger, brat lader jeg angst og rædsel falde på hende. | 8 Der vare flere Encker for mig der udi / end Saand hos Hafvet / Jeg lod komme en Fordærfvere om Middagen til dem / ofver den udvaldis Moder / Jeg lod Staden hasteligen ofverfaldis med forfærdelse. | 8 Their widows are increased to me above the sand of the seas: I have brought upon them against the mother of the young men a spoiler at noonday: I have caused him to fall upon it suddenly, and terrors upon the city. |
| 9 Syvsønnemoder vansmægter, opgiver ånden, hendes sol går alt ned ved dag, hun beskæmmes og blues. De overblevne giver jeg til sværdet for fjendernes øjne, lyder det fra Herren. | 9 Den som fødde siu / er skrøbelig / hendis Siel higede. Hendis Sool var nedgaaen / der det endnu var Dag / hun blef beskæmmet oc skammede sig / oc det ofverblefvit af dem / vil jeg gifve til Sverd for deres Fiender / siger HErren. | 9 She that hath borne seven languisheth: she hath given up the ghost; her sun is gone down while it was yet day: she hath been ashamed and confounded: and the residue of them will I deliver to the sword before their enemies, saith the LORD. |
| 10 Ve mig, min moder, at du fødte mig, en tvistens og kivens mand for alerden! Jeg gav eller modtog ej lån, og de bander mig alle. | 10 Vee mig min Moder / ad du fødde mig / mod hvilcken hver mand i alt Landet trætter oc kjfver / Jeg hafver icke sag paa Ager / oc de hafve icke sat paa Aager hos mig / dog forbander en hver mig. | 10 Woe is me, my mother, that thou hast borne me a man of strife and a man of contention to the whole earth! I have neither lent on usury, nor men have lent to me on usury; yet every one of them doth curse me. |
| 11 Herren sagde: Sandelig, jeg løser dig, at det må gå dig vel. Sandelig, jeg lader fjenden bønfalde dig i ulykkens og trængselens tid. | 11 HErren sagde / Nu vel / det skal gaa dine ofverblefvne vel / ja jeg vil komme Fienden til ad møde med dig / paa ulyckis Tjd oc paa Nøds tjd. | 11 The LORD said, Verily it shall be well with thy remnant; verily I will cause the enemy to entreat thee well in the time of evil and in the time of affliction. |
| 12 Sønderbryder man jern, jern fra norden, og kobber? | 12 Kand oc Jern bryde Jer af Norden / oc Kaabber? | 12 Shall iron break the northern iron and the steel? |
| 13 Din rigdom og dine skatte giver jeg hen til rov, ikke for betaling, men til straf for alle dine synder i alle dine landemærker; | 13 Jeg vil gifve dit Gods oc dit Liggendefæ til Rof / ad J skulle intet faae derfor / oc (det) for alle dine Synders skyld / oc i alle dine Landemercke. | 13 Thy substance and thy treasures will I give to the spoil without price, and that for all thy sins, even in all thy borders. |
| 14 jeg lader dig trælle for dine fjender i et land, du ikke kender, thi ild luer op i min vrede; den brænder mod eder. | 14 Oc jeg vil føre (dg ved) dine Fiender / til et Land som du icke kiender / Thi Jlden som er optændt i min Vrede / skal brænde ofver eder. | 14 And I will make thee to pass with thine enemies into a land which thou knowest not: for a fire is kindled in mine anger, which shall burn upon you. |
| 15 Du kender det, herre, kom mig i hu, tag dig af mig; hævn mig på dem, som forfølger mig, vær ikke langmodig, så jeg rives bort! Vid, at for din skyld bærer jeg hån | 15 Du veedst det HErre / kom mig ihu / oc besøg mig / oc frj mig fra mine Forfølgere. Tag mig icke op i din Vredis Langmodighed / Kiend (dog) ad jeg bær forhaanelse for din skyld. | 15 O LORD, thou knowest: remember me, and visit me, and revenge me of my persecutors; take me not away in thy longsuffering: know that for thy sake I have suffered rebuke. |
| 16 fra dem, der lader hånt om dit ord; ryd dem ud!« men mig blev dit ord til fryd og til hjertens glæde; thi dit navn er nævnet over mig, herre, Hærskares Gud. | 16 Dine Ord ere fundne / oc jeg hafver ædit dem / oc dit Ord var mig til Fryd / oc til mit hiertis Glæde. Thi jeg er kaldit efter dit Nafn / HErre Gud Zebaoth. | 16 Thy words were found, and I did eat them; and thy word was unto me the joy and rejoicing of mine heart: for I am called by thy name, O LORD God of hosts. |
| 17 Ikke sad jeg og jubled i glades lag; grebet af din hånd sad jeg ene, thi du fyldte mig med harme. | 17 Jeg sad icke i Løndom med Bespottere / eller giorde mig lystig / (Men) jeg sad alleene for din Haand / Thi du hafver fylt mig med harm. | 17 I sat not in the assembly of the mockers, nor rejoiced; I sat alone because of thy hand: for thou hast filled me with indignation. |
| 18 Hvorfor er min smerte evig, ulægeligt mit sår? Det vil ikke læges. Du blev mig som en skuffende bæk, som vand, der sviger. | 18 Hvorfor varer min Pjne saa længe / oc der er intet haab om mit Saar / det vil icke lægis? Du est vist blefven mig lige som en Løgnere / (som) Vand der blifver icke ved. | 18 Why is my pain perpetual, and my wound incurable, which refuseth to be healed? wilt thou be altogether unto me as a liar, and as waters that fail? |
| 19 Derfor så siger Herren: Omvender du dig, vil jeg omvende dig, så du står for mit åsyn; giver du det ædle, ej det uædle, vækst, skal du være som min mund. De skal vende om til dig, du ikke til dem. | 19 Derfor saa sagde HErren / Dersom du omvender dig / da vil jeg omvende dig / oc du skalt staa for mig / Oc dersom du unddrager det Dyrebare / fra det Ringe / da skalt du være som min Mund / De skulle vende om til dig / oc du skalt icke vende om til dem. | 19 Therefore thus saith the LORD, If thou return, then will I bring thee again, and thou shalt stand before me: and if thou take forth the precious from the vile, thou shalt be as my mouth: let them return unto thee; but return not thou unto them. |
| 20 Jeg gør dig for dette folk til en kobbermur, ingen kan storme; de skal kæmpe mod dig, men ikke få overhånd over dig, thi jeg er med dig for at frelse og redde dig, lyder det fra Herren. | 20 Oc jeg vil giøre dig for dette Folck til en Kaabber Muur / som er befæstet / oc de skulle strjde imod dig / oc icke faa mact med dig / Thi jeg er med dig / til ad frelse dig / oc til at udfrj dig / siger HErren. | 20 And I will make thee unto this people a fenced brazen wall: and they shall fight against thee, but they shall not prevail against thee: for I am with thee to save thee and to deliver thee, saith the LORD. |
| 21 Jeg redder dig af ondes vold og frier dig af voldsmænds hånd. | 21 Oc jeg vil rede dig af de Ondes Haand / oc forløse dig af Tyranners Haand. | 21 And I will deliver thee out of the hand of the wicked, and I will redeem thee out of the hand of the terrible. |