Jeremias bog 16 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Herrens ord kom til mig således: | 1 XVI. Capitel. OC HErrens Ord skeede til mig / oc sagde : icke hafve Sønner eller Døttre / aa denne Sted. | 1 The word of the LORD came also unto me, saying, |
| 2 Du skal ikke tage dig en hustru og ikke have sønner eller døtre på dette sted. | 2 Thi saa sagde HErren om de Sønner oc om de Døttre / som fødes paa dem oc om deres Fædre som aule dem i dette Land: | 2 Thou shalt not take thee a wife, neither shalt thou have sons or daughters in this place. |
| 3 Thi så siger Herren om de sønner og døtre, der fødes på dette sted, og om mødrene, som føder dem, og fædrene, som avler dem i dette land: | 3 De skulle døe af Siugdoms Død / de skulle icke begrædes / ey heller begrafves / (Men) de skulle vorde til en Møgdiunge paa Landet / oc omkomme ved Sverdet / oc ved Hungeren / oc deres Legemer skulle blifve Himmelens Fugle oc Diurene paa Jorden til Føde. | 3 For thus saith the LORD concerning the sons and concerning the daughters that are born in this place, and concerning their mothers that bare them, and concerning their fathers that begat them in this land; |
| 4 En smertefuld død skal de dø; der skal ikke holdes dødeklage over dem, og de skal ikke jordes; til gødning på marken skal de blive. De skal omkomme ved sværd og hunger; deres lig skal være hinmmmmelens fugle og jordens dyr til æde. | 4 Thi saa sagde HErren / Du skalt icke gaa til Gæst i Ljgstuen / oc du skalt icke gaa hen ad græde / ey heller hafve Medynck ofver dem / Thi jeg hafver borttagit min Fred fra dette Folck / siger HErren / ja Miskundhed oc Barmhiertighed : | 4 They shall die of grievous deaths; they shall not be lamented; neither shall they be buried; but they shall be as dung upon the face of the earth: and they shall be consumed by the sword, and by famine; and their carcases shall be meat for the fowls of heaven, and for the beasts of the earth. |
| 5 Thi så sigem Herren: Kom ikke i sorgens hus, gå ikke til klage, vis dem ikke medynk, thi jeg lager min fred fra dette folk, lyder det fra Herren, både nåde og barmhjerlighed; | 5 Oc de skulle døe Stoore oc Smaa i dette Land / de skulle icke begrafves / oc de skulle icke begræde dem / oc ingen skal skære sig eller giøre sig skaldet for dem: | 5 For thus saith the LORD, Enter not into the house of mourning, neither go to lament nor bemoan them: for I have taken away my peace from this people, saith the LORD, even lovingkindness and mercies. |
| 6 og store og små skal dø i dette land og ikke jordes. De skal ikke holde dødeklage eller ridse huden eller klippe sig for deres skyld, | 6 De skulle icke uddeele (Brød) iblant dem / ofver en Død / oc icke gifve dem dricke af Husvalelsens Beggere (hver) ofver sin Fader oc ofver sin Moder. | 6 Both the great and the small shall die in this land: they shall not be buried, neither shall men lament for them, nor cut themselves, nor make themselves bald for them: |
| 7 bryde brød til en, der har sorg, til trøst for den døde, eller kvæge ham med trøstebæger for fader og moder. | 7 Oc du skalt icke gaa i noget Gæstebuds hus / ad sidde hos dem / ad æde oc at dricke. | 7 Neither shall men tear themselves for them in mourning, to comfort them for the dead; neither shall men give them the cup of consolation to drink for their father or for their mother. |
| 8 Og kom ikke i et gildehus for at sidde iblandt dem og spise og drikke; | 8 Thi sasa sagde HErren Zebaoth Jsraels Gud / See / Jeg lader opholde af denne sted / for eders yne oc i eders Dage / Frydens Røst oc Glædens røst / Brudgoms Røst oc Bruds røst. | 8 Thou shalt not also go into the house of feasting, to sit with them to eat and to drink. |
| 9 thi så siger Hærskares Herre, Israels Gud: Se, for eders øjne og i eders dage gør jeg på dette sted ende på fryderåb og glædesråb, brudgoms røst og bruds røst. | 9 Oc det skal skee / naar du hafver forkyndit dette Folck alle disse ord / oc de sige til dig / Hvorfor taler HErren all denne store ulycke ofver os / Oc hvilcken er vor Missgierning / oc hvad er vor Synd / som vi hafve syndet med / for HErren vor Gud? | 9 For thus saith the LORD of hosts, the God of Israel; Behold, I will cause to cease out of this place in your eyes, and in your days, the voice of mirth, and the voice of gladness, the voice of the bridegroom, and the voice of the bride. |
| 10 Når du forkynder dette folk alle disse ord, og de siger til dig: »Hvorfor udtaler Herren al den store ulykke over os, og hvad er det for en brøde og synd, vi har gjort mod Herren vor Gud?« | 10 Da skalt du sige til dem / Fordi / ad eders Fædre forlode mig / (siger HErren) oc ginge efter andre Guder / oc tiente dem oc tilbade for dem / Men forlode mig / oc hulde icke min Lov. | 10 And it shall come to pass, when thou shalt show this people all these words, and they shall say unto thee, Wherefore hath the LORD pronounced all this great evil against us? or what is our iniquity? or what is our sin that we have committed against the LORD our God? |
| 11 Svar dem så: Fordi eders fædre forlod mig, lyder det fra Herren, og holdt sig til andre guder og dyrkede og tilbad dem; mig forlod de og holdt ikke min lov; | 11 Oc j giøre end fast værre end eders Fædre / Oc see / J fare hver efter sit onde hiertis stjfhed / for J ville icke lyde mig. | 11 Then shalt thou say unto them, Because your fathers have forsaken me, saith the LORD, and have walked after other gods, and have served them, and have worshipped them, and have forsaken me, and have not kept my law; |
| 12 og i bærer eder værre ad end eders fædre, thi se, i vandrer hver efter sit onde hjertes stivsind uden at høre mig; | 12 Oc jeg vil forskiude eder af dette Land / bort til et Land som j icke kiende eller eders Forfædre / oc j skulle tiene der fremmede Guder Dag oc Nat / Thi Jeg vil icke gifve eder Naade. | 12 And ye have done worse than your fathers; for, behold, ye walk every one after the imagination of his evil heart, that they may not hearken unto me: |
| 13 derfor slænger jeg eder bort fra dette land til et land, i ikke kender, så lidt som eders fædre, og der skal I dyrke andre guder både bag og nat; thi jeg vil ikke give eder nåde. | 13 Derfor see / Tjden kommer / siger HErren / ad mand skal icke meere sige / Saa fant som HErren lever / som opførde Jsraels Børn af Ægypti Land : | 13 Therefore will I cast you out of this land into a land that ye know not, neither ye nor your fathers; and there shall ye serve other gods day and night; where I will not show you favour. |
| 14 Se, derfor skal dage komme, lyder det fra Herren, da det ikke mere hedder: »så sandt Herren lever, der førte israeliterne op fra Ægypten!« | 14 Men / Saa fandt som HErren lefver / som opførde Jsraels Børn af Norden Land / oc af alle Landene / djd som hand hafde fordræfvit dem / Oc jeg vil føre dem igien til deres Land / som jeg gaf deres Forfædre. | 14 Therefore, behold, the days come, saith the LORD, that it shall no more be said, The LORD liveth, that brought up the children of Israel out of the land of Egypt; |
| 15 Men: »Så sandt Herren lever, der førte israeliterne op fra nordens land og alle de lande, til hvilke han havde stødt dem bort!« og jeg fører dem hjem til deres land, som jeg gav deres fædre. | 15 See / Jeg sender Bud til mange Fiskere / siger HErren / oc de skulle fiske dem. Oc der efter vil jeg sende Bud til mange Jeg ere / oc de skulle fange dem / paa alle Bierge / oc paa alle Høye / oc af Refvene iKlipperne. | 15 But, The LORD liveth, that brought up the children of Israel from the land of the north, and from all the lands whither he had driven them: and I will bring them again into their land that I gave unto their fathers. |
| 16 Se, jeg sender bud efter fiskere i mængde, lyder det fra Herren, og de skal fiske dem; og siden sender jeg bud efter jægere i mængde, og de skal jage dem fra hvert bjerg, hver høj og klippernes kløfter. | 16 Thi mine yne ere ofver alle deres Veye / De ere icke skiulte for mit Ansict / oc deres Ondskab er icke skiult for mine Øyne. | 16 Behold, I will send for many fishers, saith the LORD, and they shall fish them; and after will I send for many hunters, and they shall hunt them from every mountain, and from every hill, and out of the holes of the rocks. |
| 17 Thi mine øjne er rettet på alle deres veje; de er ikke skjult for mig, og deres brøde er ikke dulgt for mine øjne. | 17 Men jeg vil før betale dem deres Misgierning dobbelt oc deres Synd / fordi de besmittede mit Land med deres vederstyggeligheders Ljg / oc fyldede min Arf med deres Vederstyggeligheder. | 17 For mine eyes are upon all their ways: they are not hid from my face, neither is their iniquity hid from mine eyes. |
| 18 Og først giver jeg dem tvefold gengæld for deres brøde og synd, fordi de vanhelligede mit land med deres væmmelige guders ådsler og fyldte min arvelod med deres vederstyggeligheder. | 18 HErre (Du est) min Styrcke oc min stercke Befæstning / oc min Tilfluct i Nøds Tjd / Hedningene skulle komme til dig fra Jordens ender / oc sige / Vore Forfædre eyede dog Falskhed / ja Forfængelighed / oc det kunde intet gafne dem. | 18 And first I will recompense their iniquity and their sin double; because they have defiled my land, they have filled mine inheritance with the carcases of their detestable and abominable things. |
| 19 Herre, min styrke, mit værn, min tilflugt i nødens stund! Til dig skal folkeslag komme fra den vide jord og sige: »vore fædre arved kun løgn, afguder, ingen af dem hjælper. | 19 Mon et Menniske kand giøre sig Guder / oc de ere (dog) icke Guder? | 19 O LORD, my strength, and my fortress, and my refuge in the day of affliction, the Gentiles shall come unto thee from the ends of the earth, and shall say, Surely our fathers have inherited lies, vanity, and things wherein there is no profit. |
| 20 Kan et menneske lave sig guder? De er dog ikke guder!« | 20 Derfor see / Jeg lader dem kiende denne gang / ja vil lade dem kiende min haand oc min Styrcke | 20 Shall a man make gods unto himself, and they are no gods? |
| 21 Se, derfor lader jeg dem mærke, denne gang lader jeg dem mærke min hånd og min styrke; og de skal kende, at mit navn er Herren. | 21 oc de skulle kiende / ad mit Nafn er HErren. | 21 Therefore, behold, I will this once cause them to know, I will cause them to know mine hand and my might; and they shall know that my name is The LORD. |