Jeremias bog 17 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Optegnet er Judas synd med med griffel af jern, med diamantspids ristet i deres hjertes tavle og på deres altres horn, | 1 XVII. Capitel Juda Synd er skrefven med Jernstjl / ja med en Eg af en Demant / udgrafven paa deres Hiertis Tafle / oc paa eders Alteris Horn / | 1 The sin of Judah is written with a pen of iron, and with the point of a diamond: it is graven upon the table of their heart, and upon the horns of your altars; |
| 2 når sønnerne kommner deres altre og Asjerer i hu, på alle grønne træer, på de høje steder, | 2 Saa deres Børn skulle ihukomme deres Altere oc deres Lunde / hos de grønne Træ / hos de ophøyede Høye. | 2 Whilst their children remember their altars and their groves by the green trees upon the high hills. |
| 3 på bjergene på marken. Din rigdom, alle dine skatte giver jeg hen til rov til løn for din synd, så langt dine grænser når. | 3 Du Bierg paa Marcken / Jeg vil gifve dit Guds / ja alle dine Liggendefæ til Rof / ja dine Høye / for din synd (som du giorde) inden alle dine Landemercke. | 3 O my mountain in the field, I will give thy substance and all thy treasures to the spoil, and thy high places for sin, throughout all thy borders. |
| 4 Din hånd må slippe din arvelod, den, jeg gav dig. Jeg lader dig, trælle for fjender i et ukendt land, thi ild luer op i min vrede, den brænder evigt. | 4 Oc du skalt holde op / oc det af dig self / fra din Arf som jeg gaf dig / oc jeg vil giøre dig til dine Fienders Tienere / i et Land som du icke kiender / Thi j hafve optændt enJld i min Vrede / (den) skal brænde ævindeligen. | 4 And thou, even thyself, shalt discontinue from thine heritage that I gave thee; and I will cause thee to serve thine enemies in the land which thou knowest not: for ye have kindled a fire in mine anger, which shall burn for ever. |
| 5 Så siger Herren: Forbandet være den mand, som stoler på mennesker, og som holder kød for sin arm, hvis hjerte viger fra Herren. | 5 Saa sagde HErren / Forbandet er den Mand / som forlader sig paa Menniskene / oc holder Kiød for sin Arm / oc hves Hierte bortviger fra HErren. | 5 Thus saith the LORD; Cursed be the man that trusteth in man, and maketh flesh his arm, and whose heart departeth from the LORD. |
| 6 Han bliver som ødemarkens ene og får ej lykke at se; han bor i glødende ørk, i saltland, hvor ingen fæster bo. | 6 Oc hand skal blifve / som en Heide i Ørcken / oc skal icke see naar got skal komme / Men hand skal blifve i de forbrændte Steder udi Ørcken / i et ufructbar Land / oc du skalt icke kunde boo der. | 6 For he shall be like the heath in the desert, and shall not see when good cometh; but shall inhabit the parched places in the wilderness, in a salt land and not inhabited. |
| 7 Velsignet være den mand, som stoler på Herren, og hvis tillid Herren er. | 7 (Men) velsignet er den Mand / som mon forlade sig paa HErren / oc HErren skal være hans Tilljd. | 7 Blessed is the man that trusteth in the LORD, and whose hope the LORD is. |
| 8 Han bliver somn et træ, der er plantet ved vand, og strækker sine rødder til bækken, ej ængstes, når heden komnmer, hvis løv er frodig grønt, som ej ængstes i tørkens år eller ophører med at bære frugt. | 8 Oc hand er ligesom et Træ der er plantet hos Vand / oc som mon udskiude sine Rødder hos en Bæck / hand skal icke frycte / naar der kommer heede / oc hans Blad skal være grønt / oc hand skal icke sørge / naar et tørt Aar kommer / oc skal icke lade ad gifve Fruct. | 8 For he shall be as a tree planted by the waters, and that spreadeth out her roots by the river, and shall not see when heat cometh, but her leaf shall be green; and shall not be careful in the year of drought, neither shall cease from yielding fruit. |
| 9 Hjertet er svigefuldt fremfor alt, det er sygt, hvo kender det? | 9 Hiertet er ofver alt forraskeligt / oc de er ilde fordærfvet / Hvo kand kiende det? | 9 The heart is deceitful above all things, and desperately wicked: who can know it? |
| 10 Jeg, Herren, jeg ransager hjerte og prøver nyrer for at gengælde hver hans færd, hans gerningers frugt. | 10 Jeg er HErren / som begrunder Hiertet / som prøfver Nyrene / oc (det) ti ad gifve hver efter sin Vey / efter sine Jdræts Fruct. | 10 I the LORD search the heart, I try the reins, even to give every man according to his ways, and according to the fruit of his doings. |
| 11 Som en agerhømme på æg, den ikke har lagt, er den, der vinder rigdom med uret; han må slippe den i dagenes hælvt og slår ved sin død som en dåre. | 11 Som en Agger-Høne samlede (Æg) oc udlagde dem icke / saa er den som sancker Gods / dog icke med rætte / hand skal forlade det midt udi sine Dage / oc skal vorde en Gieck paa sit sidste. | 11 As the partridge sitteth on eggs, and hatcheth them not; so he that getteth riches, and not by right, shall leave them in the midst of his days, and at his end shall be a fool. |
| 12 En herlighedstrone, en urgammel høj er vor helligdoms sted. | 12 Men Ærens Throne er Høyhed af begyndelse / vor Helligdoms sted. | 12 A glorious high throne from the beginning is the place of our sanctuary. |
| 13 Herre, du Israels håb, enhver, der forlader dig, får skam; de, der falder fra dig, skal udryddes af landet, thi Herren, er kilden med levende vand, forlod de. | 13 Du HErre (est) Jsraels forhaabning / alle som dig forlade / skulle beskæmmes / mine Affaldne skulle skrifvis i Jorden / Thi de forlode HErren / den lefvende Vandskilde. | 13 O LORD, the hope of Israel, all that forsake thee shall be ashamed, and they that depart from me shall be written in the earth, because they have forsaken the LORD, the fountain of living waters. |
| 14 Læg Mig, herre, så jeg læges, frels du mig, så jeg Frelses, thi du er min ros. | 14 HErre læg du mig / saa blifver jeg lægt / Frels mig / saa blifver jeg frelst / THi du est min roos. | 14 Heal me, O LORD, and I shall be healed; save me, and I shall be saved: for thou art my praise. |
| 15 Se, de andre siger til mig: »Hvor er Herrens ord? lad det konmme!« | 15 See / de sige til mig / Hvor er HErrens Ord? Kiere lad det komme. | 15 Behold, they say unto me, Where is the word of the LORD? let it come now. |
| 16 Jeg vægred mig ej ved at være hyrde i dit spor«, begæred ej heller ulykkens dag, du ved det; hvad der udgik fra mine læber, er for dit åsyn. | 16 Men jeg / Jeg flydde icke fra ad være Hyrde efter dig / jeg hafver oc icke begærit en ælendig Dag / det veedst du / Hvad der er udgaaet af mine Læbe / det er for dig. | 16 As for me, I have not hastened from being a pastor to follow thee: neither have I desired the woeful day; thou knowest: that which came out of my lips was right before thee. |
| 17 Bliv ikke en rædsel for mig, du min tilflugt på ullykkens dag. | 17 Vær mig icke til forskreckelse / du elst mit Haab paa den onde Dag / | 17 Be not a terror unto me: thou art my hope in the day of evil. |
| 18 Lad forfølgerne beskæmmes, lad ej mig beskæmmes, lad dem forfærdes, lad ej mig forfærdes; send over dem ulykkens dag, knus dem og gentag slaget! | 18 Du skulle beskæmmes / som mig forfølge / oc jeg skal icke beskæmmis / De skulle forfærdes / oc jeg skal icke forfærdis / Lad den onde Dag komme paa dem / oc forstyrre dem med dobbelt Forstyrrelse. | 18 Let them be confounded that persecute me, but let not me be confounded: let them be dismayed, but let not me be dismayed: bring upon them the day of evil, and destroy them with double destruction. |
| 19 Således sagde Herren til mig: Gå hen og stil dig i folkets sønners port, ad hvilken Judas konger går ind og ud, og i alle Jerusalemns porte | 19 Saa sagde HErren til mig / Gack oc stat i Folckens Børns port / igiennem hvilcken / Juda Kongre skulle gaae ind / oc igiennem hvilcken de skulle gaae ud / oc i alle Jerusalem Porte / | 19 Thus said the LORD unto me; Go and stand in the gate of the children of the people, whereby the kings of Judah come in, and by the which they go out, and in all the gates of Jerusalem; |
| 20 og sig til dem: Hør Herrens ord, i Judas konger og hele Juda og alle Jerusalems borgere, som går ind ad disse porte! | 20 Oc du skalt sige til dem / Hører HErrens ord / j Juda Konger / oc all Juda / oc alle Jndbyggere i Jerusalem / som indgaae ad disse Porte : | 20 And say unto them, Hear ye the word of the LORD, ye kings of Judah, and all Judah, and all the inhabitants of Jerusalem, that enter in by these gates: |
| 21 Så siger Herren: Vogt eder for eders sjæles skyld, at i ikke bærer byrder ind gennem Jerusalems porte på sabbatsdagen! | 21 Saa sagde HErren / Værer forsictige i eders Siele / oc bærer ingen Byrde paa Sabbathens Dag / oc lader den icke komme igiennem Jerusalems Porte / | 21 Thus saith the LORD; Take heed to yourselves, and bear no burden on the sabbath day, nor bring it in by the gates of Jerusalem; |
| 22 Bring ingen byrde ud af eders huse på sabbatsdagen og gør intet arbejde, men hold sabbalsdagen hellig, som jeg bød eders fædre. | 22 Oc udbærer ingen Byrde af eders Huus / om Sabbathens dag / oc jskulle intet Arbeyd giøre / Men j skulle helliggiøre Sabbathens Dag / som jeg bød eders Forfædre. | 22 Neither carry forth a burden out of your houses on the sabbath day, neither do ye any work, but hallow ye the sabbath day, as I commanded your fathers. |
| 23 De hørte ikke og bøjede ikke deres øre, men gjorde nakken stiv for ikke at høre eller tage ved lære. | 23 Men de hørde icke / oc bøyede icke deres Ørne / men de blefve haardnackede / ad de skulde icke høre / oc ey annamme Tuct. | 23 But they obeyed not, neither inclined their ear, but made their neck stiff, that they might not hear, nor receive instruction. |
| 24 Men hvis i hører mig, lyder det fra Herren, så i ikke bringer nogen byrde ind gennem denne bys porte på sabbatsdagen, men holder den hellig og ikke gør noget arbejde på den, | 24 Oc det skal skee / om j jo høre mig / siger HErren / saa j icke lade komme byrde igiennem denne Satds porte / om Sabbathens Dag / oc helliger Sabbathens Dag / ad J icke giøre nogen Gierning paa de Sabbathen / det er / Guds Tieniste oc Guds dyrckelse / thi hvo som icke holt Sabbathen i det gamle testamenthe / hand lige saa godt som der med nectede / Gud ad være Himmelens oc Jordens Skabere : oc hvo som vanhelliger Sabbathen i det ny Testamente / hand necter Christum ad være opstanden fra de døde. Oc. til fortient Straf for deres haardnakedhed, den / | 24 And it shall come to pass, if ye diligently hearken unto me, saith the LORD, to bring in no burden through the gates of this city on the sabbath day, but hallow the sabbath day, to do no work therein; |
| 25 så skal konger og fyrster, som sidder på Davids trone, drage ind ad denne bys porte med vogne og heste, de og deres fyrster, Judas mænd og Jerusalems borgere, og denne by skal stå til evig tid. | 25 da skulle Konger oc Fyrster gaae ind igiennem denne Stads Porte / (som sidde paa Davids Stool) som fare paa Vogne oc paa Heste / de oc deres Fyrster / ja Juda Mænd / oc de som boe i Jerusalem / oc denne Stad skal besiddis ævindeligen. | 25 Then shall there enter into the gates of this city kings and princes sitting upon the throne of David, riding in chariots and on horses, they, and their princes, the men of Judah, and the inhabitants of Jerusalem: and this city shall remain for ever. |
| 26 Og fra Judas byer, fra Jerusalems omegn, fra Benjamins land, fra lavlandet, bjergene og Sydlandet skal man komme og bringe brændoffer, slagfoffer, afgrødeoffer og røgelse og takoffer til Herrens hus. | 26 Oc de skulle komme af Juda Stæder / oc de som ligge omkring Jerusalem / oc af BenJamins Land / oc af Sletten / oc af Bierget / oc af Synden / oc de skulle bære Brændoffer / oc Slactoffer / oc Madoffer / oc røgelse / oc de skulle komme fræm med tackoffer til HErrens Huus. | 26 And they shall come from the cities of Judah, and from the places about Jerusalem, and from the land of Benjamin, and from the plain, and from the mountains, and from the south, bringing burnt offerings, and sacrifices, and meat offerings, and incense, and bringing sacrifices of praise, unto the house of the LORD. |
| 27 Men hvis i ikke hører mit ord om at holde sabbatsdagen hellig og om ikke at bære nogen byrde ind gennem Jerusalems porte på sabbatsdagen, så sætter jeg ild på dets porle, og den skal fortære Jerusalems paladser uden at slukkes. | 27 Men dersom J icke høre mig / ad hellige Sabbathens Dag / oc ad icke bære Byrde / oc indgaa igiennem Portene ind i Jerusalem / om Sabbathens Dag / da vil jeg lade optænde en Jld i dens Porte / oc den skal fortære i Jerusalems Palazer / oc icke udflyckis. | 27 But if ye will not hearken unto me to hallow the sabbath day, and not to bear a burden, even entering in at the gates of Jerusalem on the sabbath day; then will I kindle a fire in the gates thereof, and it shall devour the palaces of Jerusalem, and it shall not be quenched. |