Jeremias bog 18 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Det ord, som kom til Jeremmas fra Herren: | 1 XVIII. Capitel. DEt Ord som skeede til Jeremiam / fra HErren / sigendis / | 1 The word which came to Jeremiah from the LORD, saying, |
| 2 »Gå ned til pottemagerens hus! Der skal du få mine ord at høre.« | 2 Giør dig rede / oc du skalt gaa ned i en Potemagers Huus / oc der vil jeg lade dig høre mine Ord. | 2 Arise, and go down to the potter's house, and there I will cause thee to hear my words. |
| 3 Så gik jeg ned til pottemagerens hus, og se, han var i arbejde ved drejeskiven. | 3 Oc jeg gick ned i en Pottemagers Huus / Oc see / hand giorde et Arbeyd paa Hiulet. | 3 Then I went down to the potter's house, and, behold, he wrought a work on the wheels. |
| 4 Og når et kar, han arbejdede på, mislykkedes, som det kan gå med leret i pottemagerens hånd, begyndte han igen og lavede det om til et andet, som han nu ville have det gjort. | 4 Oc det kar som hand giorde / gick sønder som Leer i Pottemagerens haand / da begynte hand paa ny / oc giorde det andet Kar der af / efter som det siuntis Pottemateren got ad giøre. | 4 And the vessel that he made of clay was marred in the hand of the potter: so he made it again another vessel, as seemed good to the potter to make it. |
| 5 Da kom Herrens ord til mig: | 5 Da skeede HErrens Ord til mig / sigendis: | 5 Then the word of the LORD came to me, saying, |
| 6 Skulle jeg ikke kunne gøre med eder, Israels hus, som denne pottemager? Lyder det fra Herren. Se, som leret i pottemagerens hånd er i i min hånd, Israels hus. | 6 Mon jeg icke kand giøre ved eder / j af Jsraels huus som denne Pottemagere? siger HErren : See / lige som Leeret er i Pottemagerens haand / saa ere j af Jsraels huus i min haand. | 6 O house of Israel, cannot I do with you as this potter? saith the LORD. Behold, as the clay is in the potter's hand, so are ye in mine hand, O house of Israel. |
| 7 Snart truer jeg et folk og et rige med at rykke detop, nedbryde og ødelægge det; | 7 Jeg kand snarligen tale imod et Folck oc imod et kongerige / ad oprycke / oc ad nedbryde / oc ad fordærfve. | 7 At what instant I shall speak concerning a nation, and concerning a kingdom, to pluck up, and to pull down, and to destroy it; |
| 8 men når det folk, jeg har truet, omvender sig fra sin ondskab, angrer jeg det onde, jeg tænkte at gøre det. | 8 Men (dersom) det Folck omvender sig fra sit Onde / mod hvilcket jeg hafver talit / da skal mig oc angre den ulyckelige / som jeg tænkte ad giøre det. | 8 If that nation, against whom I have pronounced, turn from their evil, I will repent of the evil that I thought to do unto them. |
| 9 Og snart lover jeg et folk og et rige at opbygge og planle det; | 9 Oc jeg kand snarligen tale ofver et Folck / oc ofver et Kongerige / ad opbygge oc ad plante. | 9 And at what instant I shall speak concerning a nation, and concerning a kingdom, to build and to plant it; |
| 10 men gør det så, hvad der er ondt i mine øjne, idet det ikke hører min røst, angrer jeg det gode, jeg havde lovet at gøre det. | 10 Men (dersom) det giør ilde for mine Øyne / ad det lyder icke min Røst / Da skal mig oc angre det Gode / med hvilcket jeg hafde lofvit / ad giøre vel mod det. | 10 If it do evil in my sight, that it obey not my voice, then I will repent of the good, wherewith I said I would benefit them. |
| 11 Og sig nu til Judas mænd og Jerusalems borgere: Så siger Herren: Se, jeg skaber eder en ulykke og udtænker et råd imod eder; vend derfor om, hver fra sin onde vej, og bedrer eders veje og eders gerninger. | 11 Oc nu / kiere / sjg til Juda Mænd / oc om Jndvaanerne i Jerusalem / sigendis / saa sagde HErren / See / Jeg bereder ulycke ofver eder oc hafver et fast Anslag imod eder / Vender eder nu hver fra sin onde Vey / oc bereder eders Veye oc eders Jdrætte. | 11 Now therefore go to, speak to the men of Judah, and to the inhabitants of Jerusalem, saying, Thus saith the LORD; Behold, I frame evil against you, and devise a device against you: return ye now every one from his evil way, and make your ways and your doings good. |
| 12 Men de svarer: »nej! Vi vil følge vore egne tanker og gøre hver efter sit onde hjertes stivsind.« | 12 Men vi ville vandre efter vore tancker / oc vi ville giøre hver efter sit onde Hiertis stjfhed. | 12 And they said, There is no hope: but we will walk after our own devices, and we will every one do the imagination of his evil heart. |
| 13 Derfor, så siger Herren: Spørg dog rundt blandt folkene: Hvo hørte mon sligt? grufulde ting har hun øvet, Israels jomfru. | 13 Derfor saa sagde HErren / Spørier dog iblant hedningene / hvo hafver hørt saadant? Jsraels Jomfru hafver giort en saare slem Ting. | 13 Therefore thus saith the LORD; Ask ye now among the heathen, who hath heard such things: the virgin of Israel hath done a very horrible thing. |
| 14 Forlader Libanons sne den Almægtiges klippe, eller udtørres bjergenes kølige, rislende vande, | 14 Mon mand skulde forlade Libanons Snee for en KLippe paa min Marck / Mon flydende (Vand) skulle ofvergifves / for fremmede kaalde Vand? | 14 Will a man leave the snow of Lebanon which cometh from the rock of the field? or shall the cold flowing waters that come from another place be forsaken? |
| 15 siden mit folk har glemt mig og ofrer til løgn? De snubler på deres veje, de ældgamle spor, og vandrer ad stier, en vej, der ikke er højnet, | 15 Thi mit Folck hafver forglemt mig. De ville giøre Røgelse forfængeligen / oc de lode dem støde sig paa deres Veye / paa de ævige Stjer / ad gaa paa Stjer / paa den Vey / som icke vaar traadden / | 15 Because my people hath forgotten me, they have burned incense to vanity, and they have caused them to stumble in their ways from the ancient paths, to walk in paths, in a way not cast up; |
| 16 for at gøre deres land til gru, til evig spot; hver farende mand skal grue og ryste på hovedet. | 16 Ad giøre deres Land til ødeleggelse / til ævig hvidsel / hver som gar der fræm / skal saare forundre sig oc røste med sit Hofved. | 16 To make their land desolate, and a perpetual hissing; every one that passeth thereby shall be astonished, and wag his head. |
| 17 Som en østenstorm splitter jeg dem for fjendens ansigt, jeg viser dem ryg, ej åsyn på vanheldets dag. | 17 Jeg vil bortspree dem / som med et ØstenVæjr / for deres Fiender / Jeg vil vjse dem Ryggen / oc icke Ansictet / naar de fordærfves. | 17 I will scatter them as with an east wind before the enemy; I will show them the back, and not the face, in the day of their calamity. |
| 18 De sagde: Kom, vi spinder rænker imod Jeremias! Thi ej glipper loven for præsten, ej rådet for den vise, ej ordet for profeten. Kom, lad os slå ham med tungen og lure på alle hans ord!« | 18 Men de sagde / Kommer / oc lader os jo giøre Anslag imod Jeremian / Thi Loven skal icke blifve borte for een Præst / eller raad for een Vjs / oc Ord for een Prophete / kommer oc lader os slaa hannem med tungen / oc icke gifve act paa alle hans ord. | 18 Then said they, Come, and let us devise devices against Jeremiah; for the law shall not perish from the priest, nor counsel from the wise, nor the word from the prophet. Come, and let us smite him with the tongue, and let us not give heed to any of his words. |
| 19 Lyt, o Herre, til mig og hør min modparts ord! | 19 HErre / gif act paa mig / oc hør mine Modstanderes Røst. | 19 Give heed to me, O LORD, and hearken to the voice of them that contend with me. |
| 20 Skal godt gengældes med ondt? De grov jo min sjæl en grav. Kom i hu, at jeg stod for dit åsyn for at tale til bedste for dem og vende din vrede fra dem! | 20 Mon mand skulde betale ont for got? Thi de hafve grafvet en Graf til min siel. Kom dog ihu / hvorledis jeg hafver staait for dig / ad tale got for dem / ad vende din Grumhed fra dem. | 20 Shall evil be recompensed for good? for they have digged a pit for my soul. Remember that I stood before thee to speak good for them, and to turn away thy wrath from them. |
| 21 Giv derfor deres sønner til hunger, styrt dem i sværdets vold; barnløshed og enkestand ramme deres kvinder, deres mænd vorde slagne af døden, deres ungdom sværdslagne i krig; | 21 Derf or ofvergif deres Børn til Hungeren / oc lad dem omkomme ved Sverd / ad deres Hustruer blifve barnløse oc Encker / oc deres Mænd ihielslagne / deres unge Mandkiøn slagne med Sverd i Krjg : | 21 Therefore deliver up their children to the famine, and pour out their blood by the force of the sword; and let their wives be bereaved of their children, and be widows; and let their men be put to death; let their young men be slain by the sword in battle. |
| 22 lad der høres et skrig fra husene, når du lader en mordbande brat komme over dem. Thi de grov en grav for at fange mig og lagde snarer for min fod. | 22 Ad der høris Skrjg af deres Huus / thi du skalt føre en Hær ofver dem hastligen / Thi de grofve en Graf / ad gribe mig / oc skiulte Snarer for mine Fødder. | 22 Let a cry be heard from their houses, when thou shalt bring a troop suddenly upon them: for they have digged a pit to take me, and hid snares for my feet. |
| 23 Ja du, o Herre, du kender alle deres dødsråd imod mig. Tilgiv ikke deres brøde, slet ikke deres synd for dit åsyn, lad dem komme til fald for dit åsyn, få med dig at gøre i din vredes stund! | 23 Oc du HErre / du veedst all deres raad mod mig / til Døden / tag icke Forsoning for deres Ondskab / oc udslet icke deres Synd for dig / Lad dem løbe an for dig / handle med dem i din Vredis Tjd. | 23 Yet, LORD, thou knowest all their counsel against me to slay me: forgive not their iniquity, neither blot out their sin from thy sight, but let them be overthrown before thee; deal thus with them in the time of thine anger. |