Jeremias bog 2 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Herrens ord kom til mig således: | 1 II. Capitel. OC HErrens Ord skeede til mig / oc sagde / | 1 Moreover the word of the LORD came to me, saying, |
| 2 Gå hen og råb Jerusalem i ørene: Så siger Herren: Jeg mindes din kærlighed som ung, din elskov som brud, at du fulgte mig i ørkenen, et land, hvor der ikke sås; | 2 Gack hen oc raab for Jerusalems Ørne / oc sig / saa sagde HErren / Jeg kommer dig vel ihu (ja) djn ungdoms Miskundhed / oc djn Trolofvelsis Kierligehd / der du fulde mig i Ørcken / i Landet / som icke var saaret : | 2 Go and cry in the ears of Jerusalem, saying, Thus saith the LORD; I remember thee, the kindness of thy youth, the love of thine espousals, when thou wentest after me in the wilderness, in a land that was not sown. |
| 3 Israel var helliget Herren, hans førstegrøde, alle, som åd det, måtte bøde, ulykke ramte dem, lyder det fra Herren. | 3 Der Jsrael var HErrens HElligdom / hans første Fruct / hvo som vilde opsluge den / de skulle ødelegges / ulycke skal komme til dennem / sagde HErren. | 3 Israel was holiness unto the LORD, and the firstfruits of his increase: all that devour him shall offend; evil shall come upon them, saith the LORD. |
| 4 Hør Herrens ord, Jakobs hus og alle slægter i Israels hus: | 4 Hører HErrens Ord / j af Jacobs Huus / oc alle Slecter af Jesraels huus. | 4 Hear ye the word of the LORD, O house of Jacob, and all the families of the house of Israel: |
| 5 Så siger Herren: Hvad ondt fandt eders fædre hos mig, siden de gik bort fra mig og holdt sig til tomhed, til de selv blev tomme? | 5 Saa sagde HErren / Hvad hafve eders Fædre for uræt fundet i mig / ad de hulde dem langt fra mig / oc vandrede efter Forfængelighed / oc ere blefne forfængelige? | 5 Thus saith the LORD, What iniquity have your fathers found in me, that they are gone far from me, and have walked after vanity, and are become vain? |
| 6 De spurgte ikke: »Hvor er Herren, som førte os op fra Ægypten og ledte os i ørkenen, ødemarkens og kløfternes land, tørkens og mulmets land, landet, hvor ingen færdes eller bor?« | 6 Oc de sagde icke / Hvor er HErren som førde os op af Ægypti Land / som lidde os i Ørcken / i et Land som var øde oc fuld af Grafver / i et tørt oc Dødsens Skuggis Land / i et Land / som ingen hafver vandret igiennem / oc der som intet Menniske boer? | 6 Neither said they, Where is the LORD that brought us up out of the land of Egypt, that led us through the wilderness, through a land of deserts and of pits, through a land of drought, and of the shadow of death, through a land that no man passed through, and where no man dwelt? |
| 7 Jeg bragte eder til frugthavens land, at I kunne nyde dets frugt og goder; men da i kom derind, gjorde i mit land urent og min arvelod vederstyggelig. | 7 Oc jeg førde eder ind ud i Carmels Land / ad æde Fructen der af / oc det gode der af / Oc der j komme djd ind / da besmittede j mit Land / oc giorde mjn Arf til en Vederstyggelighed. | 7 And I brought you into a plentiful country, to eat the fruit thereof and the goodness thereof; but when ye entered, ye defiled my land, and made mine heritage an abomination. |
| 8 Præsterne spurgte ikke: »Hvor er Herren?« De, der syslede med loven, kendte mig ikke, hyrderne faldt fra mig, og profeterne profeterede ved Ba'al og holdt sig til guder, som intet evner. | 8 Præsterne sagde icke / Hvor er HErren? Oc de som omginge med Loven / Kiende mig icke / oc Hyrderne affulde fra mig / oc Propheterne spaaede ved Baal / oc oc vandrede efter dem der icke kunde gafne. | 8 The priests said not, Where is the LORD? and they that handle the law knew me not: the pastors also transgressed against me, and the prophets prophesied by Baal, and walked after things that do not profit. |
| 9 Derfor må jeg fremdeles gå i rette med eder, lyder det fra Herren, og med eders sønners sønner må jeg gå i rette. | 9 Derfor maa jeg endnu trætte med eder / sige HErren / oc med eders Børne børn maa jeg trætte. | 9 Wherefore I will yet plead with you, saith the LORD, and with your children's children will I plead. |
| 10 Drag engang over til kittæernes strande og se efter, send bud til Kedar og spørg jer nøje for; se efter, om sligt er hændet før! | 10 Thi gaar bort til Chithim Øer / oc seer / oc sender til Kedar / oc mercker med fljd oc seer / see / om der var som dette : | 10 For pass over the isles of Chittim, and see; and send unto Kedar, and consider diligently, and see if there be such a thing. |
| 11 Har et hedningefolk nogen sinde skiftet guder? Og så er de endda ikke guder. Men mit folk har skiftet sin ære bort for det, der intet gavner. | 11 Mon Canaans Land / Hedningene / hafve skift Guder? som dog icke var Guder / oc mit Folck hafver omskift sin Herlighed / til det som icke kand gafne. | 11 Hath a nation changed their gods, which are yet no gods? but my people have changed their glory for that which doth not profit. |
| 12 Gys derover, i himle, skræk og rædsel gribe eder, lyder det fra Herren; | 12 J Himle forfærdes saare ofver det / oc forskreckes / ja befver saare / siger HErren. | 12 Be astonished, O ye heavens, at this, and be horribly afraid, be ye very desolate, saith the LORD. |
| 13 thi to onde ting har mit folk gjort: Mig, en kilde med levende vand, har de forladt for at hugge sig cisterner, sprukne cisterner, der ikke kan holde vand. | 13 Thi mit Folck giorde tvende onde Stycker / de forlode mig den lefvende Vandskilde / ad udhugge sig Brønde / ja bronde Brønde / som icke kunde holde Vand. | 13 For my people have committed two evils; they have forsaken me the fountain of living waters, and hewed them out cisterns, broken cisterns, that can hold no water. |
| 14 er Israel da en træl, en hjemmefødt træl? Hvorfor er han blevet til bytte? | 14 Er da Jsrael en Træll? Eller er hand en Hiemfødning? Hvorfor er hand blefven til Rof? | 14 Is Israel a servant? is he a homeborn slave? why is he spoiled? |
| 15 Løver brøler imod ham med rungende røst; hans land har de gjort til en ørk, hans byer er brændt, så ingen bor der. | 15 Unge Løver skulle brøle ofver hannem / de skrege oc ødelagde hans Land / hans Stæder ere opbrændte / ad ingen boer der i. | 15 The young lions roared upon him, and yelled, and they made his land waste: his cities are burned without inhabitant. |
| 16 Selv Nofs og takpankes's sønner afgnaver din isse. | 16 Der til med de af Roph oc Thachpanhes de skulde sønderbryde djn Jsse. | 16 Also the children of Noph and Tahapanes have broken the crown of thy head. |
| 17 Mon ikke det times dig, fordi du svigted mig? lyder det fra Herren din Gud. | 17 Mon du icke skulde giøre dig det (self?) i det du forlader HErren djn Gud / naar hand leder dig paa Veyen. | 17 Hast thou not procured this unto thyself, in that thou hast forsaken the LORD thy God, when he led thee by the way? |
| 18 Hvorfor skal du nu til Ægypten og drikke af Sjihor? hvorfor skal du nu til Assur og drikke af floden? | 18 Oc hvad hafver du (ad giøre) paa Ægypti Vey? Ad dricke Sihors Vand : Oc hvad hafver du (ad giøre) paa Assurs Vey? ad dricke Flodens Vand? | 18 And now what hast thou to do in the way of Egypt, to drink the waters of Sihor? or what hast thou to do in the way of Assyria, to drink the waters of the river? |
| 19 Lad din ulykke gøre dig klog og lær af dit frafald, kend og se, hvor ondt og bittert det er, at du svigted Herren din Gud; frygt for mig findes ikke hos dig, så lyder det fra Herren, Hærskares Herre. | 19 Djn ond skab skal ræfse dig / oc dine ulydelser skulle straffe dig. Oc vjd / oc see / ad det er ont oc beeste / ad du hafver forladit HErren djn Gud / oc ad mjn Fryct (kommer) icke til dig / siger HErren / den HErre Zebaoth. | 19 Thine own wickedness shall correct thee, and thy backslidings shall reprove thee: know therefore and see that it is an evil thing and bitter, that thou hast forsaken the LORD thy God, and that my fear is not in thee, saith the Lord GOD of hosts. |
| 20 Thi længst har du brudt dit åg og sprængt dine bånd. Du Siger: »Ej vil jeg tjene!« Nej, skøgeleje har du på hver en høj, under alle de grønne træer. | 20 Thi JEg hafver lang tjd siden sønderbrudt dit Aag / sønderrefvit dine Baand / oc du sagde / Jeg vil icke tiene (dem meere /) Thi paa alle ophøyede Høye / oc under hvert grønt Træ omløbst du (som) en Skøge. | 20 For of old time I have broken thy yoke, and burst thy bands; and thou saidst, I will not transgress; when upon every high hill and under every green tree thou wanderest, playing the harlot. |
| 21 Som en ædelranke plantede jeg dig, en fuldgod stikling; hvor kunne du da blive vildskud, en uægte ranke? | 21 Men jeg hafde plantit dig til et skiønt Vjntræ / som skulde gandske være en visse Sæd / oc hvorledis est du saa omvent for mig til forvendte Qviste / til et fremmed Vjntræ? | 21 Yet I had planted thee a noble vine, wholly a right seed: how then art thou turned into the degenerate plant of a strange vine unto me? |
| 22 Om du end tor dig med lud og ødsler med sæbe, jeg ser dog din brødes snavs, så lyder det fra Herren. | 22 Thi om du end vilde too dig med Salpeter / oc tage dig megen Sebe / da er dog djn Misgierning beseglit for mig / siger den HErre HErre. | 22 For though thou wash thee with nitre, and take thee much soap, yet thine iniquity is marked before me, saith the Lord GOD. |
| 23 Hvor kan du sige: »Ej er jeg uren, til Ba'alerne holdt jeg mig ikke!« se på din færd i dalen, kend, hvad du gjorde, en let kamelhoppe, løbende hid og did, | 23 Hvorledis tør du sige / Jeg er icke ureen / jeg vandrede icke efter Baalim? See din Vey i Dalen / forstaa hvad du hafver giort / din lætte Veyløbere der løber hjd oc djd. | 23 How canst thou say, I am not polluted, I have not gone after Baalim? see thy way in the valley, know what thou hast done: thou art a swift dromedary traversing her ways; |
| 24 et vildæsel, kendt med steppen! Den snapper i brynde efter luft, hvo tæmmer dens brunst? At søge den trætter ingen, den findes i sin måned. | 24 Sen et Skov-Esel der er vaant i Ørcken / saa toog hun saft til sig efter din begierning / da efter sin leylighed / hvo kand vende hende? Alle de som søge efter hende / skulle icke blifve trætte / de skulle finde hende i hendis Maanets Tjd. | 24 A wild ass used to the wilderness, that snuffeth up the wind at her pleasure; in her occasion who can turn her away? all they that seek her will not weary themselves; in her month they shall find her. |
| 25 Spar dog din fod for slid, din strube for tørst! Dog siger du: »Nej, lad mig være! Jeg elsker de fremmede, dem vil jeg holde mig til.« | 25 Vaar dog djn Food / ad du icke blifver barfodet / oc djn Strube / ad den icke blifver tørstig / oc du sagde / Skulde det være forloren? Jngenlunde. Thi jeg hafver elskit Fremmede / oc vil gaa efter dem | 25 Withhold thy foot from being unshod, and thy throat from thirst: but thou saidst, There is no hope: no; for I have loved strangers, and after them will I go. |
| 26 Som tyven får skam, når han gribes, så Israels hus, de, deres konger og fyrster, præster og profeter, | 26 Lige som en Tyf beskæmmis / naar hand syndis / Saa ere de af Jsraels huus blefne til skamme / de / deres Konger / deres Fyrster / oc deres Præster / oc deres Propheter / | 26 As the thief is ashamed when he is found, so is the house of Israel ashamed; they, their kings, their princes, and their priests, and their prophets, |
| 27 som siger til træ: »min fader!« Til sten: »Du har født mig.« Thi ryggen og ikke ansigtet vender de til mig, men siger i ulykkestid: »Stå op og frels os!« | 27 Som lige Træet / Du est mjn Fader / oc til Steenen / Du aulede mig. Thi de vande Ryg til mig oc icke Ansictet / Men naar de hafve ont / da skulle de sige / Stat op / oc frels os. | 27 Saying to a stock, Thou art my father; and to a stone, Thou hast brought me forth: for they have turned their back unto me, and not their face: but in the time of their trouble they will say, Arise, and save us. |
| 28 Hvor er de da, dine guder, dem, du har gjort dig? Lad dem stå op! Kan de frelse dig i ulykkestiden? Thi som dine byers tal er dine guders, Juda. | 28 Oc hvor ere (da) dine Guder / som du hafver giort dig? Lad dem staa op / Mon de kunde frelse dig i djn ulyckis Tjd. Thi saa mange som dine Stæder (ere/) vare dine Guder / Juda. | 28 But where are thy gods that thou hast made thee? let them arise, if they can save thee in the time of thy trouble: for according to the number of thy cities are thy gods, O Judah. |
| 29 Hvorfor tvistes i med mig? I har alle forbrudt jer imod mig, lyder det fra Herren. | 29 Hvi ville J trætte mod mig? J ere alle affaldne fra mig / siger HErren. | 29 Wherefore will ye plead with me? ye all have transgressed against me, saith the LORD. |
| 30 Forgæves slog jeg eders børn, de tog ikke ved lære, som hærgende løve fortærede sværdet profeterne. | 30 Jeg slog eders Børn forgæfvis / de anammede icke Tuct / eders Sverd fortærede eders Propheter / lige som en fordærfvelig Løve. | 30 In vain have I smitten your children; they received no correction: your own sword hath devoured your prophets, like a destroying lion. |
| 31 Du onde slægt, så mærk jer dog Herrens ord! Har jeg været en ørk for Israel, et bælgmørkt land? Hvorfor mon mit folk da siger: »vi går, hvor vi vil, og kommer ej mer til dig.« | 31 O hvilcken Slect / mercker HErrens Ord / Er jeg blefven Jsrael til en Ørck / eller til et meget fordærfveligt Land? Hvorfor sagde da mit Folck / Vi vare HErrer / vi ville icke meere komme til dig. | 31 O generation, see ye the word of the LORD. Have I been a wilderness unto Israel? a land of darkness? wherefore say my people, We are lords; we will come no more unto thee? |
| 32 Glemmer en jomfru sit smykke, en brud sit bælte? Og mig har mit folk dog glemt i talløse dage. | 32 Mon en Jomfru forglemme sin Prydelse / eller en Brud sine Smycker / Men mit Folck de hafve forglemt mig utallige dage. | 32 Can a maid forget her ornaments, or a bride her attire? yet my people have forgotten me days without number. |
| 33 Hvor snildt du dog går til værks for at søge dig elskov! Du vænned dig derfor også til ondt i din færd. | 33 Hvi vilt du holde djn Vey ad være God / ad søge Kierlighed? Derfor hafver du ocsaa lært de onde (Qvinder) dine Veye. | 33 Why trimmest thou thy way to seek love? therefore hast thou also taught the wicked ones thy ways. |
| 34 Endog findes blod på dine hænder af fattige, skyldfri sjæle, blod, jeg ej fandt hos en tyv, men på alle disse. | 34 Der til med findis paa dine Flige / de Fattiges uskyldiges Sieles Blod / Jeg fant dem icke der de brøde ind : Men alle disse Ting anseete / | 34 Also in thy skirts is found the blood of the souls of the poor innocents: I have not found it by secret search, but upon all these. |
| 35 Og du siger: »Jeg er frikendt, hans vrede har vendt sig fra mig.« se, med dig går jeg i rette, da du siger: »jeg har ikke syndet.« | 35 Sagde du / Jeg er uskyldig / hans Vrede er dog vendt fra mig / See / Jeg vil gaa i rætte med dig / for du siger / Jeg hafver icke syndit. | 35 Yet thou sayest, Because I am innocent, surely his anger shall turn from me. Behold, I will plead with thee, because thou sayest, I have not sinned. |
| 36 Hvor let det dog falder for dig at skifte din vej! Du skal også få skam af Ægypten, som du fik det af Assur; | 36 Hvorfor viger du saa saare / ad omskifte djn Vey? Men du skalt ocsaa beskæmmis af Ægypten / lige som du blefst beskæmmet af Assyrien. | 36 Why gaddest thou about so much to change thy way? thou also shalt be ashamed of Egypt, as thou wast ashamed of Assyria. |
| 37 også derfra skal du gå med hænder på hoved, thi Herren har forkastet dine støtter, de båder dig intet. | 37 Thu du skalt oc udgaa her fra / oc dine Hænder ( skulle være) paa dit Hofvet / Thi HErren skal mishage djn dristighed / du skalt icke faa Lycke der ved. | 37 Yea, thou shalt go forth from him, and thine hands upon thine head: for the LORD hath rejected thy confidences, and thou shalt not prosper in them. |