Jeremias bog 22 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Så siger Herren: Gå ned til Judas konges palads og tal dette ord | 1 XXII. Capitel. SAa sagde HErren / Gack ned i Juda Kongis Huus / oc tal der dette ord / | 1 Thus saith the LORD; Go down to the house of the king of Judah, and speak there this word, |
| 2 og sig: Hør Herrens ord, Judas konge, som sidder på Davids trone, du, dine tjenere og dit folk, som går ind ad disse porte! | 2 Oc sjg / Du Juda Konte som sidder paa Davids Stool / hør HErrens Ord / du oc dine Tienere / oc dit Folck / som indgaae ad disse Porte. | 2 And say, Hear the word of the LORD, O king of Judah, that sittest upon the throne of David, thou, and thy servants, and thy people that enter in by these gates: |
| 3 Så siger Herren: Øv ret og retfærd, fri den, som er plyndret, af voldsmandens hånd, undertryk ikke den fremmede, den faderløse og enken, øv ikke vold og udgyd ikke uskyldigt blod på dette sted. | 3 Saa sagde HErren / Holder Ræt oc Retferdighed / oc frjer den Røfvede af en Fortrængeris haand / oc skuffer icke / berøfver icke en Fremmed / en Faderløs / eller en Encke / oc udgyder icke uskyldigt Blood i denne Sted. | 3 Thus saith the LORD; Execute ye judgment and righteousness, and deliver the spoiled out of the hand of the oppressor: and do no wrong, do no violence to the stranger, the fatherless, nor the widow, neither shed innocent blood in this place. |
| 4 Thi dersom i efterkommer dette krav, skal konger, der sidder på Davids trone, drage ind ad portene til dette hus med vogne og heste, de, deres tjenere og folk: | 4 Thi om j giøre jo saadant / da skulle Kongerne som sidde i Davids sted / paa hans Stool / inddrage igiennem dette Huusis Port e/ som fare paa Vogne oc paa Heste / en hver / oc hans Tienere oc hans Folck. | 4 For if ye do this thing indeed, then shall there enter in by the gates of this house kings sitting upon the throne of David, riding in chariots and on horses, he, and his servants, and his people. |
| 5 Men hører i ikke disse ord, så sværger jeg ved mig selv, lyder det fra Herren, at dette hus skal lægges øde. | 5 Men om J icke ville høre disse Ord / da hafver jeg forrit ved mig self (siger HErren/) ad dette Huus skal blifve til en øde sted. | 5 But if ye will not hear these words, I swear by myself, saith the LORD, that this house shall become a desolation. |
| 6 Thi så siger Herren om Judas konges palads: Et Gilead var du for mig, en Libanons tinde; visselig, jeg gør dig til ørk, til folketomme byer; | 6 Thi saa sagde HErren om Juda Kongis Huus / Du est mig Gilead Libanons Hofved / hvad gielder det / jeg vil giøre dig øde / oc til Stæder som ingen boer i. | 6 For thus saith the LORD unto the king's house of Judah; Thou art Gilead unto me, and the head of Lebanon: yet surely I will make thee a wilderness, and cities which are not inhabited. |
| 7 hærværksmænd helliger jeg mod dig, hver med sit værktøj, de skal fælde dine udvalgte cedre og kaste dem i ilden. | 7 Thi jeg vil hellige Fordærfvere ofver dig / baade Mand oc hans Vaaben / oc de skulle afhugge dine udvalde Ceder oc kaste dem paa Jlden. | 7 And I will prepare destroyers against thee, every one with his weapons: and they shall cut down thy choice cedars, and cast them into the fire. |
| 8 Mange folkeslag skal drage forbi denne by og spørge hverandre: »Hvorfor handlede Herren således med denne store by?« | 8 Saa skulle mange Hedninge gaae fræm for denne Stad / oc de skulle sige hver til sin Næste / Hvorfor hafver HErren saa giort ved denne stoore Stad? | 8 And many nations shall pass by this city, and they shall say every man to his neighbour, Wherefore hath the LORD done thus unto this great city? |
| 9 Og man skal svare: »Fordi de forlod Herren deres Guds pagt og tilbad og dyrkede andre guder.« | 9 Oc de skulle sige / Fordi de forlode HErrens deres Guds Pact / oc tilbade for andre Guder / oc tiente dem. | 9 Then they shall answer, Because they have forsaken the covenant of the LORD their God, and worshipped other gods, and served them. |
| 10 Græd ej over den døde, beklag ham ikke! Græd over ham, der drog bort, thi han vender ej hjem, sit fødeland genser han ikke. | 10 Græder icke ofver en Død / oc gremmer eder icke for hannem / (Men) græder fast ofver den som bortfar / Thi hand skal aldrig komme igien / oc see sit Fædrene Land. | 10 Weep ye not for the dead, neither bemoan him: but weep sore for him that goeth away: for he shall return no more, nor see his native country. |
| 11 Thi så siger Herren om Josiass søn, kong Sjallum af Juda, der blev konge i sin fader Josiass sted: Han, som gik bort fra dette sted, skal ikke vende hjem igen: | 11 Thi saa sagde HErren om Sallum / Josiæ Juda Kongis Søn / som er Konge i Jusiæ sin Faders sted / som er uddragen af denne sted / hand skal icke komme meere hjd igien / | 11 For thus saith the LORD touching Shallum the son of Josiah king of Judah, which reigned instead of Josiah his father, which went forth out of this place; He shall not return thither any more: |
| 12 Men på det sted, til hvilket de førte ham i landflygtighed, skal han dø, og han skal ikke gense dette land. | 12 Men hand skal døø i den sted / hvor hen de førde hannem / oc hand skal icke meere see dette Land. | 12 But he shall die in the place whither they have led him captive, and shall see this land no more. |
| 13 Ve ham, der bygger hus uden retfærd, sale uden ret, lader landsmand trælle for intet, ej giver ham løn, | 13 Vee den som bygger sit Huus foruden Retfærdighed / oc sine høye Salle foruden Ræt / den som vil lade sin Næste tiene for intet / oc vil icke gifve hannem sin Løn. | 13 Woe unto him that buildeth his house by unrighteousness, and his chambers by wrong; that useth his neighbour's service without wages, and giveth him not for his work; |
| 14 som siger: »Jeg bygger mig et rummeligt hus med luftige sale,« som hugger sig vinduer ud, klæder væg med cedertræ og maler det rødt. | 14 Ja den som tæncker / jeg vil bygge mig et ofvermaadigt Huus / oc luftige høye Salle / oc lade udhugge Vinduer derudi / oc Lofte af Cedertr / oc male med røt. | 14 That saith, I will build me a wide house and large chambers, and cutteth him out windows; and it is ceiled with cedar, and painted with vermilion. |
| 15 Er du konge, fordi du brammer med cedertræ? Din fader, mon ikke han spiste og drak og øvede ret og retfærd? Da gik det ham vel; | 15 Meent du ad du vilt være KOnge / efterdi du brammer med Ceder? Hafver din Fader icke ædit oc druckit / oc giorde (alligevel) Ræt oc Retfærdighed / da gick det hannem vel? | 15 Shalt thou reign, because thou closest thyself in cedar? did not thy father eat and drink, and do judgment and justice, and then it was well with him? |
| 16 han hjalp arm og fattig til sin ret; da gik det ham vel. Er dette ikke at kende mig? lyder det fra Herren. | 16 Hand hialp den Ælendige oc den Fattige til rætte / da gick det vel til. Er det icke / ad kiende mig / siger HErren? | 16 He judged the cause of the poor and needy; then it was well with him: was not this to know me? saith the LORD. |
| 17 Men dit øje og hjerte higer kun efter vinding, efter at udgyde skyldfries blod, øve undertrykkelse og vold. | 17 Men dine Øyne oc dit Hierte staae icke (saa/) Men paa din Gierighed / oc paa ad udgyde uskyldigt Blood / oc paa Fortrængsel / oc Fordærfvelse ad giøre. | 17 But thine eyes and thine heart are not but for thy covetousness, and for to shed innocent blood, and for oppression, and for violence, to do it. |
| 18 Derfor, så siger Herren om josiass søn, kong Jojakim af Juda: Over ham skal ej klages: »Ve min broder, ve min søster!« eller grædes: »Ve min herre, ve hans herlighed!« | 18 Derfor saa sagde HErren om Joachim / Josiæ Søn / Konge i Juda / de skulle icke begræde hannem / (oc sige/) Ah min Broder / oc / Ah Syster / de skulle icke begræde hannem / Ah HErre / ocf Ah hans herlighed. | 18 Therefore thus saith the LORD concerning Jehoiakim the son of Josiah king of Judah; They shall not lament for him, saying, Ah my brother! or, Ah sister! they shall not lament for him, saying, Ah lord! or, Ah his glory! |
| 19 et æsels jordefærd får han, slæbes ud, slænges hen uden for Jerusalems porte. | 19 Hand skal begrafvis som et Asen begrafvis / ad slæbis oc kastis hen ud for Jerusalems Porte. | 19 He shall be buried with the burial of an ass, drawn and cast forth beyond the gates of Jerusalem. |
| 20 Stig op på Libanon og skrig, løft røsten i Basan, skrig fra Abarim, thi knuste er alle dine kære. | 20 Gack op paa Libanon oc skrjg / oc lad dig høre i Basan / oc raab fra Abarim / thi alle som elske dig ere forstyrrede. | 20 Go up to Lebanon, and cry; and lift up thy voice in Bashan, and cry from the passages: for all thy lovers are destroyed. |
| 21 Jeg taled dig til i din tryghed, du nægted at høre; at overhøre min røst var din skik fra din ungdom. | 21 Jeg talede til dig / der du varst saa tryg / (Men) du sagde / Jeg vil icke høre (det.) Denne (var) din Vey fra din ungdom op / thi du lydde icke paa min Røst. | 21 I spake unto thee in thy prosperity; but thou saidst, I will not hear. This hath been thy manner from thy youth, that thou obeyedst not my voice. |
| 22 For alle dine hyrder skal storm være hyrde, i fangenskab går dine kære; da får du skam og skændsel for al din ondskab. | 22 Væjr skal fortære alle dine Hyrder / oc de som elske dig / skulle fare i Fængsel / Thi da skalt du beskæmmis oc bluis / for all din Ondskabs skyld. | 22 The wind shall eat up all thy pastors, and thy lovers shall go into captivity: surely then shalt thou be ashamed and confounded for all thy wickedness. |
| 23 Du, som bor på Libanon og bygger i cedrene, hvor stønner du, når smerter kommer over dig, veer som en fødendes! | 23 Du som boor i Libanon / som giør din Rede i Cederne / hvor yndelig skalt du være / naar du faar Pjne / ja Angist / ligesom den der føder Barn. | 23 O inhabitant of Lebanon, that makest thy nest in the cedars, how gracious shalt thou be when pangs come upon thee, the pain as of a woman in travail! |
| 24 Så sandt jeg lever, lyder det fra Herren: Om også konja, kong Jojakim af Judas søn, var en seglring på min højre hånd, jeg rev ham bort. | 24 Saa fandt som jeg lefver (siger HErren/) Der som Chonias Jojachims Juda Kongis Søn / var en Signete Ring paa min høyre Haand / da vil jeg rifve dig der af / | 24 As I live, saith the LORD, though Coniah the son of Jehoiakim king of Judah were the signet upon my right hand, yet would I pluck thee thence; |
| 25 Jeg giver dig i deres hånd, som står dig efter livet, i deres hånd, for hvem du ræddes, og i kong Nebukadrezar af Babels og kaldæernes hånd. | 25 Oc gifve dig i deres Haand / som staae efter dit Ljf / oc i deres Haand / for hvilcke du frycter / oc i Nabuchodonofors Kongis af Babyonien haand / oc i Chaldæernes Haand. | 25 And I will give thee into the hand of them that seek thy life, and into the hand of them whose face thou fearest, even into the hand of Nebuchadrezzar king of Babylon, and into the hand of the Chaldeans. |
| 26 Jeg slynger dig og din moder, som fødte dig, bort til et andet land, hvor i ikke fødtes, og der skal I dø; | 26 Oc jeg vil bortkaste dig / oc din Moder som dig fødde / til et fremmed Land / hvor J icke blefve fødde / oc der skulle J døe / | 26 And I will cast thee out, and thy mother that bare thee, into another country, where ye were not born; and there shall ye die. |
| 27 men til det land, deres sjæle længes tilbage til, skal de ikke vende hjem. | 27 Men til det Land / djd / som de vilde hierteligen gierne komme igien / djd skulle de icke komme. | 27 But to the land whereunto they desire to return, thither shall they not return. |
| 28 Er denne Konja da et usselt, sønderslået kar, et redskab, ingen bryder sig om? Hvorfor skal han og hans afkom slynges og kastes til et land, de ikke kender? | 28 Mon det være en ringe sorrig / den Mand Chonias er henstrøød / Mon hand være et Kar / som ingen hafver lyst til? (Ah) hvorfor ere de forkaste / hand oc hans Sød / ja bortkaste i et Land som de icke kiende? | 28 Is this man Coniah a despised broken idol? is he a vessel wherein is no pleasure? wherefore are they cast out, he and his seed, and are cast into a land which they know not? |
| 29 Land, land, land, hør Herrens ord: | 29 Land / Land/ Land / hør HErrens Ord / | 29 O earth, earth, earth, hear the word of the LORD. |
| 30 Så siger Herren: Optegn denne mand som barnløs, som en mand, der ingen lykke har i sit liv; thi det skal ikke lykkes nogen af hans afkom at sætte sig på Davids trone og atter herske over Juda. | 30 saa sagde HErren : Skrifver denne Mand op for en Barnløs / for en Mand som icke skal hafve Lycke i sine Dage / Thi der skal icke lyckis / af hans Sæd en Mand soom kand sidde paa Davids Stool / oc regære meere i Juda. | 30 Thus saith the LORD, Write ye this man childless, a man that shall not prosper in his days: for no man of his seed shall prosper, sitting upon the throne of David, and ruling any more in Judah. |