Jeremias bog 34 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Det ord, som kom til Jeremias fra Herren, da kong Nebukadnezar af Babel og hele hans hær og alle riger på jorden, der stod under hans herredømme, og alle folkeslag angreb Jerusalem og alle dets byer; det lød: | 1 XXXIV Capitel. DEt Ord / som skeede til Jeremiam fra HErren / der Nebuchodonofor Kongen af Babylon / oc alle hans Hær / oc alle Kongeriger paa Jorden / som vare under hans haands Mact / oc alle Folckene stridde imod Jerusalem oc mod alle dens Stæder / sigendis : Saa sagde HErren Jsraels Gud : Gack / oc du skalt sige til Zedechiam Juda Konge / oc du skalt sige til hannem : | 1 The word which came unto Jeremiah from the LORD, when Nebuchadnezzar king of Babylon, and all his army, and all the kingdoms of the earth of his dominion, and all the people, fought against Jerusalem, and against all the cities thereof, saying, |
| 2 Så siger Herren, Israels Gud: Gå hen og sig til kong Zedekias af Juda: Så siger Herren: Se, jeg giver denne by i Babels konges hånd, og han skal afbrænde den. | 2 Saa sagde HERren / See / Jeg gifver denne Stad i Kongens Haand af Babylon / oc hand skal opbrænde den med Jld. | 2 Thus saith the LORD, the God of Israel; Go and speak to Zedekiah king of Judah, and tell him, Thus saith the LORD; Behold, I will give this city into the hand of the king of Babylon, and he shall burn it with fire: |
| 3 Og du skal ikke undslippe hans hånd, men gribes og overgives i hans hånd og se Babels konge øje til øje, og han skal tale med dig mund til mund, og du skal komme til Babel. | 3 Oc du skalt icke undkomme fra hans haand / Men du skalt vist blifve greben oc gifvis i hans Haand / oc dine Øyne skulle see Kongens Øyne af Babylon / oc hand skal tale Mundeligen med dig / oc du skalt komme til Babylon. | 3 And thou shalt not escape out of his hand, but shalt surely be taken, and delivered into his hand; and thine eyes shall behold the eyes of the king of Babylon, and he shall speak with thee mouth to mouth, and thou shalt go to Babylon. |
| 4 Hør dog Herrens ord, kong Zedekias af Juda: Så siger Herren om dig: Du skal ikke falde for sværdet, | 4 Men hør dog HErrens Ord / Zedechia Juda Konge / Saa sagde HErren om dig / Du skalt icke døø ved Sverd / | 4 Yet hear the word of the LORD, O Zedekiah king of Judah; Thus saith the LORD of thee, Thou shalt not die by the sword: |
| 5 men dø i fred, og ligesom man brændte til ære for dine fædre, kongerne før dig, således skal man brænde til ære for dig og klage over dig: »Ve, herre!« Så sandt jeg har talet, lyder det fra Herren. | 5 Du skalt døø i Fred / oc som mand hafver brændt ofver dine Forfædre / de forige Konger / som hafve været for dig / saa skulle de brænde for dig / oc de skulle begræde dig (sigendes/) Ah HErre / Thi jeg hafver talet et Ord / siger HErren. | 5 But thou shalt die in peace: and with the burnings of thy fathers, the former kings which were before thee, so shall they burn odours for thee; and they will lament thee, saying, Ah lord! for I have pronounced the word, saith the LORD. |
| 6 Og profeten Jeremias talte alle disse ord til kong Zedekias af Juda i Jerusalem, | 6 Oc Jeremais Propheten talde til Zedechiam Juda Konge alle disse Ord i Jerusalem / | 6 Then Jeremiah the prophet spake all these words unto Zedekiah king of Judah in Jerusalem, |
| 7 medens Babels konges hær angreb Jerusalem og begge de byer i Juda, der var tilbage, Lakisj og Azeka; thi disse faste stæder var tilbage af Judas byer. | 7 Oc der var Kongens Hær af Babylon / ja de som stridde imod Jerusalem / oc imod alle Juda Stæder / som vare ofverblefne / imod Lachis oc mod Aseka : Thi disse vare endnu ofverblefne iblat Juda Stæder / (som vare) faste Stæder. | 7 When the king of Babylon's army fought against Jerusalem, and against all the cities of Judah that were left, against Lachish, and against Azekah: for these defenced cities remained of the cities of Judah. |
| 8 Det ord, som kom til Jeremias fra Herren, efter at kong Zedekias havde sluttet en pagt med alt folket i Jerusalem og udråbt frigivelse, | 8 Det Ord / som skeede til JEremiam fra HErren / efter ad Kong Zedechias hafde giort et Forbund med alt Folcket som var i Jerusalem / til ad udraabe Frjhed for dem / | 8 This is the word that came unto Jeremiah from the LORD, after that the king Zedekiah had made a covenant with all the people which were at Jerusalem, to proclaim liberty unto them; |
| 9 således at enhver skulle lade sin træl og trælkvinde gå bort i frihed, såfremt de var hebræere, og ikke mere lade en judæisk broder trælle. | 9 Ad hver skulde gifve sin tienere løs / oc hver sin Tienistepige / den Ebræer oc den Ebræerinde frj / ad ingen skulde lade sig tiene af dem / en Jøde af sin Børder. | 9 That every man should let his manservant, and every man his maidservant, being an Hebrew or an Hebrewess, go free; that none should serve himself of them, to wit, of a Jew his brother. |
| 10 Og alle fyrsterne og alt folket, som havde indgået pagten om, at enhver skulle lade sin træl og trælkvinde gå bort i frihed og ikke mere lade dem trælle, adlød; de adlød og lod dem gå. | 10 Da lydde alle Fyrsterne / oc alt Folcket / som hafde indgaaet det Forbund / ad hver skulde lade sin tienere / oc hver sin Tienistepige / fare frj / ad icke bruge dem til trælle meere / de hørde det oc gafve dem løs. | 10 Now when all the princes, and all the people, which had entered into the covenant, heard that every one should let his manservant, and every one his maidservant, go free, that none should serve themselves of them any more, then they obeyed, and let them go. |
| 11 Men siden skiftede de sind og tog trællene og trælkvinderne, som de havde ladet gå bort i frihed, tilbage og tvang dem til at være trælle og trælkvinder. | 11 Men der efter vende de sig om / oc igientoge de Tienere oc de Tinestepiger / som de hafde ladet fare frj / oc undertvingde dem / til Trælle oc til Tienestepiger. | 11 But afterward they turned, and caused the servants and the handmaids, whom they had let go free, to return, and brought them into subjection for servants and for handmaids. |
| 12 Da kom Herrens ord til Jeremias således: | 12 Oc HErrens Ord skeede til Jeremiam fra HErren / sigendis : | 12 Therefore the word of the LORD came to Jeremiah from the LORD, saying, |
| 13 Så siger Herren, Israels Gud: Jeg sluttede en pagt med eders fædre, dengang jeg førte dem ud af Ægypten, af trællehuset, idet jeg sagde: | 13 Saa sagde HErren jsraels Gud / Jeg giorde en Pact eders Forfædre / der Jeg udførde dem af Ægypti Land / af Trælles huus / sigendis : | 13 Thus saith the LORD, the God of Israel; I made a covenant with your fathers in the day that I brought them forth out of the land of Egypt, out of the house of bondmen, saying, |
| 14 »Når der er gået syv år, skal enhver af eder lade sin hebraiske landsmand, som har solgt sig til dig og tjent dig i seks år, gå bort; du skal lade ham gå af din tjeneste i frihed!« men eders fædre hørte mig ikke og lånte mig ikke øre. | 14 Naar siu Aar ere ude / da skal hver lade sin Broder fare / som er en Ebræer / som selger sig til dig / ad tiene dig sex Aar / oc du skalt lade hannem fare frj fra dig / Men eders Fædre lydde mig icke / oc bøyede icke deres Ørne. | 14 At the end of seven years let ye go every man his brother an Hebrew, which hath been sold unto thee; and when he hath served thee six years, thou shalt let him go free from thee: but your fathers hearkened not unto me, neither inclined their ear. |
| 15 Nys omvendte i eder og gjorde, hvad der er ret i mine øjne, idet i udråbte frigivelse, hver for sin broder, og i sluttede en pagt for mit åsyn i det hus, mit navn er nævnet over, | 15 Saa hafve J omvendt eder i Dag / oc giorde det mig ræt siuntis / ad udraabe Frjhed hver for sin Næste / oc j giorde en pact for mig i det huus / som er kaldet efter mit Nafn. | 15 And ye were now turned, and had done right in my sight, in proclaiming liberty every man to his neighbour; and ye had made a covenant before me in the house which is called by my name: |
| 16 men siden skiftede i sind og vanhelligede mit navn, idet enhver af eder tog sin træl eller trælkvinde tilbage, som i havde ladet gå bort i frihed, om de ønskede det, og tvang dem til at være eders trælle og trælkvinder. | 16 Men J ere omvende / oc vanhelligede mit Nafn / oc J igientoge hver sin Tienere / oc hver sin Tienistepige / hvilcke J hafve ladet fare frj / for deres Siele / oc J hafve undertvinget dem / ad være eder til Trælle oc til Tienistepiger. | 16 But ye turned and polluted my name, and caused every man his servant, and every man his handmaid, whom he had set at liberty at their pleasure, to return, and brought them into subjection, to be unto you for servants and for handmaids. |
| 17 Derfor, så siger Herren: Da i ikke hørte mig og udråbte frigivelse, hver for sin broder og hver for sin næste, vil jeg nu udråbe frigivelse for eder, lyder det fra Herren, så i hjemfalder til sværd, pest og hunger, og jeg vil gøre eder til rædsel for alle jordens riger. | 17 Derfor saa sagde HErren / J lydde mig icke / ad udraabe Frjhed / hver for sin Broder / oc hver for sin Næste / See / jeg udraaber eder Frjhed / siger HErren / til Sverdet / til Pestilenzen / oc til Hungeren / oc jeg vil giøre eder urolige for alle Kongeriger paa Jorden. | 17 Therefore thus saith the LORD; Ye have not hearkened unto me, in proclaiming liberty, every one to his brother, and every man to his neighbour: behold, I proclaim a liberty for you, saith the LORD, to the sword, to the pestilence, and to the famine; and I will make you to be removed into all the kingdoms of the earth. |
| 18 Og jeg giver de mænd, som har overtrådt min pagt og ikke holdt den pagts ord, som de sluttede for mit åsyn, da de slagtede kalven og skar den i to stykker, mellem hvilke de gik, | 18 Oc jeg vil gifve de Mænd / som ofvertraadde min Pact / som icke hulde Pactens Ord / som de giorde for mig / ved Kalfven / hvilcken de hugge i to Stycker / oc ginge ofver imedlem dens Partter / | 18 And I will give the men that have transgressed my covenant, which have not performed the words of the covenant which they had made before me, when they cut the calf in twain, and passed between the parts thereof. |
| 19 Judas og Jerusalems fyrster, hofmændene og præsterne og hele landets befolkning, som gik mellem stykkerne af kalven | 19 (Som ere ) Juda Fyrster / Jerusalems Fyrster / Kammersvenne / oc Præsterne / oc det gandske Folck i Landet / som ginge for ofver imedlem Kalfvens Parter: | 19 The princes of Judah, and the princes of Jerusalem, the eunuchs, and the priests, and all the people of the land, which passed between the parts of the calf; |
| 20 dem giver jeg i deres fjenders hånd og i deres hånd, som står dem efter livet, og deres lig skal blive himmelens fugle og jordens dyr til æde. | 20 Ja jeg vil gifve dem i dere Fienders haand / oc deres haand / som staae efter deres ljf / oc deres elgomer skulle vorde til Føde for Fugle under Himmelen / oc for Diur paa Jorden. | 20 I will even give them into the hand of their enemies, and into the hand of them that seek their life: and their dead bodies shall be for meat unto the fowls of the heaven, and to the beasts of the earth. |
| 21 Og kong Zedekias af Juda og hans fyrster giver jeg i deres fjenders hånd og i deres hånd, som står dem efter livet. Og Babels konges hær, som drog bort fra eder, | 21 Oc Zedechiam Juda Konge / oc hans Fyrster / vil jeg gifve i deres Fienders Haand / oc deres haand / som staae efter deres ljf / oc i Kongens Hæris haand af Babylon / ja deres som ere opdragne fra eder. | 21 And Zedekiah king of Judah and his princes will I give into the hand of their enemies, and into the hand of them that seek their life, and into the hand of the king of Babylon's army, which are gone up from you. |
| 22 se, den bydet jeg, lyder det fra Herren, at vende tilbage til denne by, og de skal angribe den og indfage og afbrænde den; og Judas byer lægger jeg øde, så ingen bor der! | 22 See / Jeg befaler (det) siger HErren / oc de skulle strjde imod den / oc indtage den / oc opbrænde dem med Jld / oc jeg vil ødelegge Juda Stæder / ad ingen skal boo (der.) | 22 Behold, I will command, saith the LORD, and cause them to return to this city; and they shall fight against it, and take it, and burn it with fire: and I will make the cities of Judah a desolation without an inhabitant. |