Jeremias bog 38 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Men da Sjefatja Mattans søn, Gedalja Pasjhurs søn, Jukal Sjelemjas søn og Pasjhur Malkijas søn hørte Jeremias tale til alt folket således: | 1 XXXIIX. Capitel. DEr Saphatta Mathans Søn / oc Gedalia Pashurs søn / oc Juchal Selemiæ Søn / oc Pashur Malchiæ søn / hørde Ordene som Jeremias talede til alt Folcket / oc sagde. | 1 Then Shephatiah the son of Mattan, and Gedaliah the son of Pashur, and Jucal the son of Shelemiah, and Pashur the son of Malchiah, heard the words that Jeremiah had spoken unto all the people, saying, |
| 2 »Så siger Herren: Den, der bliver i denne by, skal dø ved sværd, hunger og pest, men den, som overgiver sig til kaldæerne, skal leve og vinde sit liv som bytte; | 2 Saa sagde HErren / Hvo som blifver i denne Stad / hand skal døø ved Sverdet / ved Hungeren / oc ved Pestilenzen / Men gaar nogen ud til Chaldæerne / da skal hand lefve / oc føre sit Ljf der fra / for et Bytte / oc lefve. | 2 Thus saith the LORD, He that remaineth in this city shall die by the sword, by the famine, and by the pestilence: but he that goeth forth to the Chaldeans shall live; for he shall have his life for a prey, and shall live. |
| 3 thi så siger Herren: Denne by skal gives i Babels konges hærs hånd, og han skal indtage den« | 3 Saa sagde HErren / Denne Stad skal vist ofvergifvis i Kongens Hærs Haand af Babylon / oc hand skal indtage den. | 3 Thus saith the LORD, This city shall surely be given into the hand of the king of Babylon's army, which shall take it. |
| 4 Da sagde fyrsterne til kongen: »Denne mand må dø, thi han tager modet fra krigsmændene, som er tilbage i denne by, og fra alt folket ved at tale således til dem; thi denne mand tænker ikke på dette folks vel, men på dets ulykke.« | 4 Da sagde Fyrsterne til Kongen / Lad dog ihielslaaa denne Mand / Thi hans i saa maade giør Krigsfolckene lade / som endnu ere ofver i denne Sted / ocsaa alt Folcket / i det hand taler saadanne Ord til dem / Thi den Mand søger icke det som tien til dette Folckis Fred / men til ulycke. | 4 Therefore the princes said unto the king, We beseech thee, let this man be put to death: for thus he weakeneth the hands of the men of war that remain in this city, and the hands of all the people, in speaking such words unto them: for this man seeketh not the welfare of this people, but the hurt. |
| 5 Kong Zedekias svarede: »Se, han er i eders hånd.« Thi kongen evnede intet over for dem. | 5 Oc Kong Zedechias sagde / See / hand er i eders Haand / Thi Kongen kand intet imod eder. | 5 Then Zedekiah the king said, Behold, he is in your hand: for the king is not he that can do any thing against you. |
| 6 Så tog de Jeremias og kastede ham i kongesønnen Malkijas cisterne i vagtforgården, idet de hejsede ham ned med reb. Der var ikke vand i cisternen, men dynd, og Jeremias sank i dyndet. | 6 Daa toge de JEremiam / oc kaste hannem i Malchiæ Melechs søns Kule / som var i Varetæctens Forgaard / oc de nedvundne Jeremiam med Reeb / oc der var icke Vand i Kulen / men Dynd / Oc Jeremias sad fast i Dyndet. | 6 Then took they Jeremiah, and cast him into the dungeon of Malchiah the son of Hammelech, that was in the court of the prison: and they let down Jeremiah with cords. And in the dungeon there was no water, but mire: so Jeremiah sunk in the mire. |
| 7 Imidlertid hørte ætioperen Ebed melek, en hofmand i kongens palads, at Jeremias var kastet i cisternen; og da kongen var i benjaminsporten, | 7 Men der Ebed Melech Blamand Kammersvend (som var i Kongens Huus) hørde / ad mand hafde kast JEremiam i Kulen / oc Kongen sad i Ben Jamins Port : | 7 Now when Ebedmelech the Ethiopian, one of the eunuchs which was in the king's house, heard that they had put Jeremiah in the dungeon; the king then sitting in the gate of Benjamin; |
| 8 gik Ebed-Melek fra paladset og talte således til kongen: | 8 Da gick EbedMelech af Kongens huus / oc talde med Kongen / oc sagde : | 8 Ebedmelech went forth out of the king's house, and spake to the king, saying, |
| 9 »Herre konge, ilde har de gjort ved at lade denne mand dø af hunger, fordi der ikke er mere brød i byen!« | 9 Min Herre Konge / de Mænd hafve giort ilde / i alt det de hafve giort med Jeremias Propheten / som de kaste i Kilen / oc hand maa døø i sin sted af Hunger / Thi her er icke meere Brød i Staden. | 9 My lord the king, these men have done evil in all that they have done to Jeremiah the prophet, whom they have cast into the dungeon; and he is like to die for hunger in the place where he is: for there is no more bread in the city. |
| 10 Så bød kongen ætioperen Ebed-Melek: »Tag tredive mænd med herfra og drag profeten Jeremias op af cisternen, før han dør!« | 10 Da befalede Kongen Ebed Melech Blaamanden / oc sagde / Tag tredive Mænd her fra med dig oc opdrag Jeremiam Propheten af Kulen / før hand døør. | 10 Then the king commanded Ebedmelech the Ethiopian, saying, Take from hence thirty men with thee, and take up Jeremiah the prophet out of the dungeon, before he die. |
| 11 Ebed-Melek tog Mændene med og gik til kælderen under skatkammeret i kongens palads, hvor han hentede nogle klude af slidte og iturevne klæder; dem hejsede han med reb ned til Jeremias i cisternen, | 11 Oc EbedMelech tog Mændene med sig / oc gick i Kongens Huus / hen under Dreffelen / oc tog den gamle Palter / oc gamle Lumper / oc slengde dem til JEremiam i Kulen / med Reebene. | 11 So Ebedmelech took the men with him, and went into the house of the king under the treasury, and took thence old cast clouts and old rotten rags, and let them down by cords into the dungeon to Jeremiah. |
| 12 idet han sagde: »Læg kludene om rebet!« Det gjorde Jeremias, | 12 Oc Ebed-Melech / Blaamanden / sagde til Jeremiam / Leg dog de gamle Palte oc Klude under dine Arme om Reebene / oc Jeremias giorde saa. | 12 And Ebedmelech the Ethiopian said unto Jeremiah, Put now these old cast clouts and rotten rags under thine armholes under the cords. And Jeremiah did so. |
| 13 og de drog ham op af cisternen med rebet. Således kom Jeremias atter til at sidde i vagtforgården. | 13 Oc de droge Jeremiasm op med Reebene / oc flyede hannem op af Kulen / oc Jeremias blef i Varetæctens Forgaard. | 13 So they drew up Jeremiah with cords, and took him up out of the dungeon: and Jeremiah remained in the court of the prison. |
| 14 Kong Zedekias sendte bud og lod profeten Jeremias hente til sig i livvagtens indgang til Herrens hus. Og kongen sagde til ham: »Jeg vil spørge dig om noget, dølg intet for mig!« | 14 Oc Kong Zedechias sende hen / oc lod hente JEremiam Propheten til sig / til den tredie Jndgang som var i HErrens Huus. Oc Kongen sagde til Jeremiam / Jeg vil spørge dig ad noget / Døl intet for mig. | 14 Then Zedekiah the king sent, and took Jeremiah the prophet unto him into the third entry that is in the house of the LORD: and the king said unto Jeremiah, I will ask thee a thing; hide nothing from me. |
| 15 Jeremias svarede Zedekias: »Hvis jeg siger dig det, vil du da ikke lade mig dræbe? Og selv om jeg råder dig, vil du dog ikke høre mig.« | 15 Oc Jeremias sagde til Zedechiam / Om jeg forkynder dig noget / mon du icke vilde vist lade slaa mig ihiel / Oc om jeg gifver dig et Raad / da vilt du icke lyde mig. | 15 Then Jeremiah said unto Zedekiah, If I declare it unto thee, wilt thou not surely put me to death? and if I give thee counsel, wilt thou not hearken unto me? |
| 16 Da tilsvor kong Zedekias i al hemmelighed Jeremias: »Så sandt Herren lever, som har skabt vor sjæl, jeg vil ikke lade dig dræbe eller give dig i disse mænds hånd, som står dig efter livet.« | 16 Da foor Konge Zedecihias Jeremiæ i løndom / oc sagde / Saa sant som HErren lefver / som giorde os denne Siel / Da vil jeg icke slaa dig ihiel / ey heller gifve dig i de MÆnds HÆnder / som staae efter dit Ljf. | 16 So Zedekiah the king sware secretly unto Jeremiah, saying, As the LORD liveth, that made us this soul, I will not put thee to death, neither will I give thee into the hand of these men that seek thy life. |
| 17 Så sagde Jeremias til Zedekias: »Så siger Herren, Hærskares Gud, Israels Gud: Hvis du overgiver dig til Babels konges fyrster, skal du redde dit liv; denne by skal ikke afbrændes, og du og dit hus skal blive i live; | 17 Oc Jeremias sagde til Zedechiam / Saa sagde den HErre Gud Zebaoth / Jsraels Gud / Dersom du godvillig gaar ud ftil Kongens Fyrster af Babylon / da skal din Siel lefve / oc denne Stad skal icke opbrændis med Jld / oc du skalt lefve / ja du oc dit Huus. | 17 Then said Jeremiah unto Zedekiah, Thus saith the LORD, the God of hosts, the God of Israel; If thou wilt assuredly go forth unto the king of Babylon's princes, then thy soul shall live, and this city shall not be burned with fire; and thou shalt live, and thine house: |
| 18 men overgiver du dig ikke til dem, skal byen gives i kaldæernes hånd, og de skal afbrænde den, og du skal ikke undslippe deres hånd.« | 18 Men om du gaar icke ud til Kongens Fyrster af Babylon / da skal denne Stad gifvis i Chaldæernes Haand / oc de skulle opbrænde dem med Jld / oc du skalt icke undkomme af deres Haand. | 18 But if thou wilt not go forth to the king of Babylon's princes, then shall this city be given into the hand of the Chaldeans, and they shall burn it with fire, and thou shalt not escape out of their hand. |
| 19 Men kong Zedekias sagde til Jeremias: »Jeg er ræd for de judæere, der er løbet over til kaldæerne, at kaldæerne skal overgive mig i deres hånd, og at de skal drive spot med mig.« | 19 Oc Kong Zedechias sagde til Jeremiam / Jeg frycter for Jøderne / som ere faldne til Caldæere / ad de / maa skee / skulle gifve mig i deres Haand / oc de skulle bespotte mig. | 19 And Zedekiah the king said unto Jeremiah, I am afraid of the Jews that are fallen to the Chaldeans, lest they deliver me into their hand, and they mock me. |
| 20 Så sagde Jeremias: »Det gør de ikke! Adlyd kun Herrens ord, som jeg taler til dig, så skal det gå dig vel, og du skal blive i live. | 20 Oc Jeremias sagde / De skulle icke antvorde (dig dem/) Kiere lyd dog HErrens røst / som jeg taler til dig / oc det skal gaa dig vel / oc din Siel skal lefve. | 20 But Jeremiah said, They shall not deliver thee. Obey, I beseech thee, the voice of the LORD, which I speak unto thee: so it shall be well unto thee, and thy soul shall live. |
| 21 Men vægrer du dig ved at overgive dig, så hør nu, hvad Herren har ladet mig skue: | 21 Men om du benecter ad gaa ud / da er dette det Ord / som HErren vjste mig. | 21 But if thou refuse to go forth, this is the word that the LORD hath showed me: |
| 22 Se, alle kvinder, der er tilbage i Judas konges palads, førtes ud til Babels konges fyrster, medens de sang: Dig forledte og tvang dine gode venner, de ledte din fod i en sump og trak sig tilbage. | 22 Oc see / Alle Qvinderne som ere ofverblefne i Juda Kongis huus / ere udledde til Kongens Fyrster af Babylon / oc der sige / Ah / dine gode Venner hafve tilegget dig / oc ere blefne dig mæctige / (hver) din Food ere nedsiunckne i Skarnet / de ere vende tilbage. | 22 And, behold, all the women that are left in the king of Judah's house shall be brought forth to the king of Babylon's princes, and those women shall say, Thy friends have set thee on, and have prevailed against thee: thy feet are sunk in the mire, and they are turned away back. |
| 23 Alle dine hustruer og børn skal føres ud til kaldæerne, og du skal ikke undslippe deres hånd, men gribes af Babels konges hånd, og denne by skal abrændes!« | 23 Oc de skulle udlede alle dine Hustruer oc dine Børn til Chaldæerne / oc du skalt icke undkomme fra deres Haand / Men du skalt gribis ved Kongen af Babyloniens haand / oc denne Stad skalt du komme dem til ad opbrænde med Jld. | 23 So they shall bring out all thy wives and thy children to the Chaldeans: and thou shalt not escape out of their hand, but shalt be taken by the hand of the king of Babylon: and thou shalt cause this city to be burned with fire. |
| 24 Så sagde Zedekias til Jeremias: »Ingen må vide noget om denne samtale, ellers er du dødsens; | 24 Oc Zedechias sagde til Jeremiasm / See til / lad ingen Mand vide disse Ord / oc du skalt icke dø | 24 Then said Zedekiah unto Jeremiah, Let no man know of these words, and thou shalt not die. |
| 25 og hvis fyrsterne skulle få nys om, at jeg har talt med dig, og komme til dig og sige: Sig os hvad du sagde til kongen; dølg ikke noget for os, ellers dræber vi dig; sig os også, hvad kongen sagde til dig! | 25 Oc naar Fyrsterne høre / ad jeg hafver talt med dig / oc komme til dig / oc sige til dig / Kiere kundgiør os / hvad talde du til Kongen? Døm det icke for os / da ville vi icke slaa dig ihiel / oc hvad talde Kongen til dig? | 25 But if the princes hear that I have talked with thee, and they come unto thee, and say unto thee, Declare unto us now what thou hast said unto the king, hide it not from us, and we will not put thee to death; also what the king said unto thee: |
| 26 Sig så til dem: Jeg fremførte en ydmyg bøn for kongen om ikke at lade mig føre tilbage til Jonatans hus for at dø der.« | 26 Da sig til dem / Jeg lod mig ydmyg Bøn komme for Kongens Ansict / ad hand vilde icke føre mig igien i Jonathans huus / ad døø der. | 26 Then thou shalt say unto them, I presented my supplication before the king, that he would not cause me to return to Jonathan's house, to die there. |
| 27 Og alle fyrsterne kom til Jeremias og spurgte ham; og han svarede dem nøje, som kongen havde påbudt. Så lod de ham i fred, eftersom sagen ikke var blevet kendt. | 27 Da komme alle Fyrsterne til Jeremiam / oc spurde hannem ad / oc hand kundgiorde dem saa aldeelis som Kongen befalede / Da forlode de hannem / efterdi det Ord blef icke hørt. | 27 Then came all the princes unto Jeremiah, and asked him: and he told them according to all these words that the king had commanded. So they left off speaking with him; for the matter was not perceived. |
| 28 Således sad Jeremias i vagtforgården, lige til den dag Jerusalem blev indtaget. | 28 Oc Jeremias blef i Varetæctens Forgaard / indtil den Dag Jerusalem blef indtagen. Oc det skeede / ad Jerusalem blef indtagen. | 28 So Jeremiah abode in the court of the prison until the day that Jerusalem was taken: and he was there when Jerusalem was taken. |