Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Jeremias bog 4

1931

1647

King James Version

1 Omvender du dig, Israel, lyder det fra Herren, så vend dig til mig; hvis du fjerner dine væmmelige guder, skal du ikke fly for mit åsyn. 1 IV. Capitel. JSrael vilt du omvende dig / siger HErren til mig / da omvendt dig. Oc om du vilt borttage dine Vederstyggeligheder fra mit Ansict / da skalt du icke fordrifvis. 1 If thou wilt return, O Israel, saith the LORD, return unto me: and if thou wilt put away thine abominations out of my sight, then shalt thou not remove.
2 Sværger du: »Så sandt Herren lever,« redeligt, ærligt og sandt, skal folkeslag velsigne sig ved ham og rose sig af ham. 2 Men svær / Saa sand som HErren lefver i Sandhed / i Dom oc i retfærdighed / da skulle Hedningene velsigne sig i hannem / oc roose dem af hannem. 2 And thou shalt swear, The LORD liveth, in truth, in judgment, and in righteousness; and the nations shall bless themselves in him, and in him shall they glory.
3 Thi så siger Herren til Judas mænd og Jerusalems borgere: Bryd Eder nyjord og så dog ikke blandt, torne! 3 Thi saa sagde HErren / til hver i Juda oc i Jerusalem / Pløyer eder ny Land paa ny / oc farer icke hos Torne. 3 For thus saith the LORD to the men of Judah and Jerusalem, Break up your fallow ground, and sow not among thorns.
4 Omskær jer for Herren og fjern eders hjertes forhud, Judas mænd og Jerusalems borgere, at min vrede ikke slår ud som ild og hrænder uslukket for eders onde gerningers skyld. 4 Omskærer eder for HErren / oc borttager eders hiertis Forhuder / hver i Juda / oc J som boe i Jsrusalem : Paa det ad min Vrede skal icke / maa ske / udfare / som Jlden / oc brænde / oc der skal ingen være som kand udslycke / for eders jdræts ondskabs skyld. 4 Circumcise yourselves to the LORD, and take away the foreskins of your heart, ye men of Judah and inhabitants of Jerusalem: lest my fury come forth like fire, and burn that none can quench it, because of the evil of your doings.
5 Forkynd i Juda og Jerusalem, kundgør og tal, lad hornet gjalde i landet, råb, hvad i kan, og sig: Flok jer sammen! Vi går ind i de faste stæder! 5 Kundgiører (det) i Juda / oc lader det høris i Jerusalem / oc siger / Blæder i basuun udi Landet / raaber / fuldkommer det / oc (siger/) Forsamler (eder) oc lader os indgaae i de faste Stæder. 5 Declare ye in Judah, and publish in Jerusalem; and say, Blow ye the trumpet in the land: cry, gather together, and say, Assemble yourselves, and let us go into the defenced cities.
6 Rejs banner hen imod Zion, fly uden standsning! Thi ulykke sender jeg fra nord, et vældigt sammenbrud. 6 Opløfter Bannere mod Zion / flyer bort / staar icke / thi jeg fører en ulycke fra Norden / oc en stoor forstyrrelse. 6 Set up the standard toward Zion: retire, stay not: for I will bring evil from the north, and a great destruction.
7 En løve steg op fra sit krat, en folkehærger brød op, gik bort fra sin hjemstavn for at gøre dit land til en ørk; dine byer skal hærges, så ingen bor der. 7 Der opfoor en Løve af sit Skiul / oc Hedningenes Fordærfvere er udgangen / hand er uddragen af sin sted / ad giøre dit Land øde / dine Stæder skulle nedbrydes / ad ingen skal boo der i. 7 The lion is come up from his thicket, and the destroyer of the Gentiles is on his way; he is gone forth from his place to make thy land desolate; and thy cities shall be laid waste, without an inhabitant.
8 Derfor skal I klæde jer i sæk og klage og jamre, thi ej vender Herrens glødende vrede sig fra os. 8 Tager derfor Sæcke paa / græder oc hyler / Thi HErrens grumme Vrede er icke vendt fra os. 8 For this gird you with sackcloth, lament and howl: for the fierce anger of the LORD is not turned back from us.
9 På hin dag, lyder det fra Herren, skal kongen og fyrsterne tabe modet, præsterne stivne af skræk og profeterne slås af rædsel; 9 Oc det skal skee paa den dag / siger HErren / skal Kongens Hierte oc Fyrstenes hierte forkomme / oc Præsterne skulle grue saare / oc Propheterne forundre sig. 9 And it shall come to pass at that day, saith the LORD, that the heart of the king shall perish, and the heart of the princes; and the priests shall be astonished, and the prophets shall wonder.
10 og de skal sige: »Ak, herre, herre! Sandelig, du førte dette folk og Jerusalem bag lyset, da du sagde: I skal have fred! Nu har sværdet nået sjælen.« 10 Oc jeg sagde / Aha / HErre HErre / du hafver sandeligen saare bedragit dette Folck oc Jerusalem / Ad mand sagde / Fred skal være med eder / oc et Sværd er (dog) kommit til Sielen. 10 Then said I, Ah, Lord GOD! surely thou hast greatly deceived this people and Jerusalem, saying, Ye shall have peace; whereas the sword reacheth unto the soul.
11 På hin tid skal der siges til dette folk og Jerusalem: Et glødende vejr fra ørkenens nøgne høje trækker op mod mit folks datter, ej til kastning og rensning af korn, 11 Paa den Tjd skal mand sige til dette Folck oc til Jerusalem / (Der kommer) et tørt Væjr paa det høye Stæder i Ørcken / paa mit Folckis Daatters Vey / icke til ad kaste / oc ey til ad reense. 11 At that time shall it be said to this people and to Jerusalem, A dry wind of the high places in the wilderness toward the daughter of my people, not to fan, nor to cleanse,
12 et vejer for vældigt dertil kommer mod mig. Derfor vil jeg også nu tale domsord imod dem. 12 Ja der skal komme mig et Væjr / som skal blifve dem forsterckt / Nu vil jeg oc gaa i Rætte med dem. 12 Even a full wind from those places shall come unto me: now also will I give sentence against them.
13 Se, det kommer som skyer, dets vogne som stormvejr, dets heste er hurtigere end ørne; ve, vi lægges øde! 13 See / hand skal fare op / som Skyerne / oc hans Vogne ere som Hværvelvinden / hans Heste ere lættere end Ørne : Vee os / thi vi ere forstyrrede. 13 Behold, he shall come up as clouds, and his chariots shall be as a whirlwind: his horses are swifter than eagles. Woe unto us! for we are spoiled.
14 Rens dit hjerte for ondt, Jerusalem, at du må Frelses! Hvor længe skal dit indre huse de syndige tanker? 14 Too dit hierte Jerusalem fra Ondskab / ad du kand frelsis / vor længe skalt du lade din uretfærdigheds tancker dvæle udi dig? 14 O Jerusalem, wash thine heart from wickedness, that thou mayest be saved. How long shall thy vain thoughts lodge within thee?
15 thi hør, en råber fra Dan, et ulykkesbud fra Efraims bjerge: 15 Thi der kommer den hans Røst som forkynder (noget) fra Dan / oc lader høre om Ondskab fra Ephraims Bierg. 15 For a voice declareth from Dan, and publisheth affliction from mount Ephraim.
16 Kundgør folkene: Se! Lad det høres i Jerusalem! Belejrere kommer fra et land i det fjerne, de opløfter røsten mod byerne i Juda. 16 Forkynder det iblant Hedninge / See / lader det høris i Jerusalem / ad der komme Væctere af et Land langt borte / oc skulle udgyde deres røst ofver Juda Stæder. 16 Make ye mention to the nations; behold, publish against Jerusalem, that watchers come from a far country, and give out their voice against the cities of Judah.
17 Som markens vogtere stiller de sig rundt omkring det, thi genstridigt var det imod mig, lyder det fra Herren. 17 De skulle være mod den trint komkring / som Væctere paa Marcken / thi den hafver forbittrit mig / siger HErren. 17 As keepers of a field, are they against her round about; because she hath been rebellious against me, saith the LORD.
18 Det kan du takke din færd, dine gerninger for; det skyldes din ondskab; hvor bittert! Det gælder livet. 18 Din Vey oc dine jdrætte hafver giort dig disse Ting / denne er din Ondskab / thi hand er bitter / hand hafver naadt til dit hierte. 18 Thy way and thy doings have procured these things unto thee; this is thy wickedness, because it is bitter, because it reacheth unto thine heart.
19 Mit indre, mit indre! Jeg skælver! Mit hjertes vægge! Mit hjerte vånder sig i mig, ej kan jeg tie. Thi hornets klang må jeg høre, skrig fra kampen; 19 O mine Jndvolle / mine Jndvolle / Jeg maa ljde Smert e/ O mit hiertis vægge / mit hierte bruser for mig / jeg kand icke tie / Thi du hørde Basuuns liud / min Siel / ja Strjdsskrig / 19 My bowels, my bowels! I am pained at my very heart; my heart maketh a noise in me; I cannot hold my peace, because thou hast heard, O my soul, the sound of the trumpet, the alarm of war.
20 der meldes om fald på fald, thi alt landet er hærget. Mine telte hærges brat, i et nu mine forhæng. 20 Forstyrring ofver anden er udraabt / Thi alt Landet er ødelagt / Mine pauluuner ere hasteligen forstyrrede / ja mine Tælte med hast. 20 Destruction upon destruction is cried; for the whole land is spoiled: suddenly are my tents spoiled, and my curtains in a moment.
21 Hvor længe skal jeg skue banneret, høre hornet? 21 Hvor længe skal jeg see bannere / høre Basuuns liud? 21 How long shall I see the standard, and hear the sound of the trumpet?
22 Thi mit folk er tåbeligt, kender ej mig, de er dumme sønner og uden indsigt; de er vise til at gøre det onde, men tåber til det gode. 22 Thi mit Folck er galet / de kiende mig icke / de ere vanvittige Børn / oc de acte det icke / De ere vjse til at giøre ilde / Men de vide icke ad giøre vel. 22 For my people is foolish, they have not known me; they are sottish children, and they have none understanding: they are wise to do evil, but to do good they have no knowledge.
23 Jeg så på jorden, og se, den var øde og tom, på himlen, dens lys var borte; 23 Jeg saa Landet / oc see / det var øde oc tomt / oc (jeg saa) til Himlene / oc deres Lius (var der) icke. 23 I beheld the earth, and, lo, it was without form, and void; and the heavens, and they had no light.
24 Bjergene så jeg, og se, de skjalv, og alle højene bæved; 24 jeg saa Biergene / oc see / de befvede / oc alle Høye skelfvede. 24 I beheld the mountains, and, lo, they trembled, and all the hills moved lightly.
25 jeg så, og se, der var mennesketomt, og alle himlens fugle var fløjet; 25 jeg saa / oc see/ der var intet Menniske / oc alle Fugle under Himmelen vare bortfløyne. 25 I beheld, and, lo, there was no man, and all the birds of the heavens were fled.
26 jeg så, og se, frugthaven var ørken, alle dens byer lagt øde for Herren, for hans glødende vrede. 26 Jeg saa / oc see / ad Carmel var i Ørcken / oc alle Stæder der udi / vare nedbrudne for HErren / for hans grumme Vrede. 26 I beheld, and, lo, the fruitful place was a wilderness, and all the cities thereof were broken down at the presence of the LORD, and by his fierce anger.
27 Thi så siger Herren: Al jorden bliver ørk, men helt ødelægger jeg ikke. 27 Thi saa sagde HErren / alt Landet skal blifve øde / Men jeg vil icke aldeelis fordærfve det. 27 For thus hath the LORD said, The whole land shall be desolate; yet will I not make a full end.
28 Derfor sørger jorden, og himlen deroppe er sort; thi jeg talede og angrer det ikke, tænkte og går ikke fra det. 28 Derfor skal Landet sørge / oc Himlene der ofven til / vorde mørcke / thi jeg hafver talet det / Jeg hafver besluttit det / oc det angrer mig icke / oc jeg vil icke vende mig fra dem. 28 For this shall the earth mourn, and the heavens above be black: because I have spoken it, I have purposed it, and will not repent, neither will I turn back from it.
29 For larmen af ryttere og bueskytter flyr alt landet, de tyr ind i krat, stiger op på klipper; hver by er forladt, og ikke et menneske bor der. 29 For Reyseners oc Bueskytters liud flyer hver Stad / de ginge ind i tycke Skove / oc stigede op paa Klipperne / hver Stad er forladt / oc der er ingen som boer i dem. 29 The whole city shall flee for the noise of the horsemen and bowmen; they shall go into thickets, and climb up upon the rocks: every city shall be forsaken, and not a man dwell therein.
30 Og du, hvad vil du mon gøre? om end du klæder dig i skarlagen, smykker dig med guld og gør øjnene store med sminke det er spildt, du gør dig smuk. Elskerne agter dig ringe, dit liv vil de have. 30 Oc du Forstyrrede hvad vilt du giøre? Om du end iførde dig Purpur klæder / om du end smyckede dig med Gyldne Smycke / om du end vilde smincke dit Ansict / saa skalt du dog smycke dig forgæfvis / Thi de som hafde dig kier / hafve foractet dig / de skulel staae efter dit Ljf. 30 And when thou art spoiled, what wilt thou do? Though thou clothest thyself with crimson, though thou deckest thee with ornaments of gold, though thou rentest thy face with painting, in vain shalt thou make thyself fair; thy lovers will despise thee, they will seek thy life.
31 Thi jeg hører råb som ved barnsnød, skrig som ved førstefødsel. Hør, hvor Zions datter stønner med udrakte hænder: »Ve mig, min sjæl bukker under for dem, som myrder.« 31 thi jeg hørde et Liud / lige som hendis der føder / en Angist / som eens der er i sin første Fødelsis Nød / Zions Daatters liud / hun skal klage sig / hun skal slaa sine Hænder ud / (oc sige:) Ah vee mig nu / thi min Siel er forsmæctit for Mordere. 31 For I have heard a voice as of a woman in travail, and the anguish as of her that bringeth forth her first child, the voice of the daughter of Zion, that bewaileth herself, that spreadeth her hands, saying, Woe is me now! for my soul is wearied because of murderers.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel