Jeremias bog 46 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Herrens ord, som kom til profeten Jeremias om folkene. | 1 XLVI. Capitel. HErrens Ord / som skeede til Jeremiam Propheten / imod Hednigene. | 1 The word of the LORD which came to Jeremiah the prophet against the Gentiles; |
| 2 Til Ægypten, om ægypterkongen Farao Nekos hær, som stod ved floden Eufrat i Karkemisj, og som kong Nebukadrezar af Babel slog i Josiass søns, kong Jojakim af Judas, fjerde regeringsår. | 2 Om Ægypten. Imod Pharao Necho / Kongens Hær af Ægypten / som var hos den Flod Phzath i Charchemis / hvilcken Nabuchodonofor Kongen af Babylon sloo / i det fierde Jojachims Josia søns Juda Kongis Aar. | 2 Against Egypt, against the army of Pharaohnecho king of Egypt, which was by the river Euphrates in Carchemish, which Nebuchadrezzar king of Babylon smote in the fourth year of Jehoiakim the son of Josiah king of Judah. |
| 3 Gør skjold og værge rede, kom hid til strid! | 3 Tilreder Skiolde oc smaa Skiolde / oc drager fræm til Strjden. | 3 Order ye the buckler and shield, and draw near to battle. |
| 4 Spænd hestene for, sid op på gangeme, stil eder op med hjelmene på, gør spydene blanke, tag brynjeme på! | 4 Spender Hefte for / oc sidder op j Reysnere / oc staar med Hielme paa / skuer Glavende / drager anzer paa. | 4 Harness the horses; and get up, ye horsemen, and stand forth with your helmets; furbish the spears, and put on the brigandines. |
| 5 Hvorfor er de rædselsslagne, veget tilbage deres helte knust, på vild flugt uden at vende sig? Trindt om er rædsel, lyder det fra Herren: | 5 Hvorfor saa jeg (det/) de ere mistrøstige / hafve vend sig tilbage / oc deres Kemper ere sønderknusede / oc deres Kemperere sønderknusede / oc de flyedefst oc saae dem icke tilbage / der var Rædzel trint omkring / siger HErren. | 5 Wherefore have I seen them dismayed and turned away back? and their mighty ones are beaten down, and are fled apace, and look not back: for fear was round about, saith the LORD. |
| 6 De rapfodede undflyr ikke, og helten redder sig ikke. Mod nord ved Eufrats flod falder de og styrter. | 6 Den Lætte kand icke undfyd / c den tercke kand icke undkomme / De støtte sig oc ere faldne mod Norden / ved side / hos den Flod Phrath. | 6 Let not the swift flee away, nor the mighty man escape; they shall stumble, and fall toward the north by the river Euphrates. |
| 7 Hvem stiger der som nilen, hvis vande svulmer som strømme? | 7 Hvo er den / som skulde opdrage som Strømmen / skulde hans Vand røre sig / som Flodene? | 7 Who is this that cometh up as a flood, whose waters are moved as the rivers? |
| 8 Det er Ægypten, der stiger som nilen, og vandene svulmer som strømme. Det tænkte: »Jeg vil stige op og oversvømme jorden, ødelægge dem, som bor derpå.« | 8 Ægypten drog op / som Strømmen / ov Vandene motte røre sig /som Floderne / oc sagde / Jeg vil opdrage / jeg vil betencke Landet / vil fordærfve Stæder / oc dem som boe der udi. | 8 Egypt riseth up like a flood, and his waters are moved like the rivers; and he saith, I will go up, and will cover the earth; I will destroy the city and the inhabitants thereof. |
| 9 Stejl, i heste, tag vanvittig fart, i vogne, lad heltene rykke frem, Kusj, Put, som bærer skjold, og luderne, som spænder bue. | 9 (Nu vel) Farer op Heste / oc render i Vogne / oc lader Kemper drage ud / Blaamænd / oc af Lydier / som gribe til / som spnde Buer. | 9 Come up, ye horses; and rage, ye chariots; and let the mighty men come forth; the Ethiopians and the Libyans, that handle the shield; and the Lydians, that handle and bend the bow. |
| 10 Dette er Herrens, Hærskares Herres dag, en hævnens dag til hævn over hans fjender. Sværdet æder sig mæt og svælger i deres blod; thi Herren Hærskares Herre har offerslagtning i nordens land ved Eufrats flod. | 10 Oc denne Dag er den HErris / den HErris Zebaoth / Hefnens Dag / ad hand vil hefne sig paa sine Fiender oc et Sverd skal opsluge (dem) oc blifve mæt oc druckt af deres Blood / thi (det er) den Herris den Herris Zebaoths Slactoffer / i Norder Land hos den Flod Prath. | 10 For this is the day of the Lord GOD of hosts, a day of vengeance, that he may avenge him of his adversaries: and the sword shall devour, and it shall be satiate and made drunk with their blood: for the Lord GOD of hosts hath a sacrifice in the north country by the river Euphrates. |
| 11 Drag op til Gilead og hent balsam, du jomfru, ægyptens datter! Forgæves bruger du lægemidler i mængde; der er ingen lægedom for dig. | 11 Far op til Gilead oc tag Salve du Jomfru Ægypti Daatter / det er forgæfvis / ad du brugermegen Lægedom / du blifver dog icke helbrede. | 11 Go up into Gilead, and take balm, O virgin, the daughter of Egypt: in vain shalt thou use many medicines; for thou shalt not be cured. |
| 12 Folkene hører dit råb, dit skrig opfylder jorden; thi helt snubler over helt, sammen styrter de begge, | 12 Hedningene hørde din Skændzel / oc dit Skrjg opfyldte Landet / thi de støtte sig en Sterck paa en Sterck / de fulde begge to tilljge. | 12 The nations have heard of thy shame, and thy cry hath filled the land: for the mighty man hath stumbled against the mighty, and they are fallen both together. |
| 13 Det ord, Herren talede til profeten Jeremias, om at kong Nebukadrezar af Babel skulle komme og slå Ægypten. | 13 Det Ord som HErren talde til Jeremiam Propheten / før Nabuchodonofor Kongenaf Babylonien skulde komme / ad slaa Ægypti Land. | 13 The word that the LORD spake to Jeremiah the prophet, how Nebuchadrezzar king of Babylon should come and smite the land of Egypt. |
| 14 Forkynd det i Ægypten, kundgør det i migdol, kundgør det i Nof og Takpankes! Sig: Stil dig op og gør dig rede, thi sværdet fortærer trindt om dig. | 14 Kundgiører i Ægypten / oc lader det høre i Migdol / oc lader det høre i Noph / oc i Thahpanhes / siger / Stat oc lov dig til / Thi et Sverd skal æde omkring dig. | 14 Declare ye in Egypt, and publish in Migdol, and publish in Noph and in Tahpanhes: say ye, Stand fast, and prepare thee; for the sword shall devour round about thee. |
| 15 Hvorfor flyede Apis, din tyr? Den holdt ikke stand, fordi Herren jog den bort. | 15 Hvi er hver nedslagen af dine Stercke / hand kunde icke staa? Thi HErren omstøtte hannem. | 15 Why are thy valiant men swept away? they stood not, because the LORD did drive them. |
| 16 Din brogede folkesværm falder og styrter; de siger til hverandre: »Kom, lad os vende hjem til vort folk og vort fædreland for det hærgende sværd!« | 16 Hand giør / ad mange stæde sig / ja der skalt den eene mod den anden / Oc de sagde / Stat op / oc lader os drage til vort Folck igien / oc til vort Fædrende Land / For Tyrannens Sverd. | 16 He made many to fall, yea, one fell upon another: and they said, Arise, and let us go again to our own people, and to the land of our nativity, from the oppressing sword. |
| 17 Kald Farao, Ægyptens konge: Bulderet, som lader den belejlige tid gå forbi. | 17 Der raabte de / Pharao Kongen af Ægypten / er brusen (alleeniste/) siger KONgen / (hvis Nafn er HErren Zebaoth) Ad som Thabor iblant Bierge / oc som Charmel ved Hafvet / saa skal hand komme / | 17 They did cry there, Pharaoh king of Egypt is but a noise; he hath passed the time appointed. |
| 18 Så sandt jeg lever, siger kongen, hvis navn er Hærskares Herre: Som Tabor mellem bjergene, som Karmel ved havet kommer han. | | 18 As I live, saith the King, whose name is the LORD of hosts, Surely as Tabor is among the mountains, and as Carmel by the sea, so shall he come. |
| 19 Skaf dig rejsetøj, du, som bor der, Ægyptens datter! Thi Nof skal ødelægges og afbrændes, så ingen bor der. | 19 Giør dig Vandretøy / du Jndvaanerste Ægypte Datter / Thi Noph skal blifve ødelagt oc opbrændt / ad ingen skal boe der udi. | 19 O thou daughter dwelling in Egypt, furnish thyself to go into captivity: for Noph shall be waste and desolate without an inhabitant. |
| 20 En smuk kvie er Ægypten, men en bremse fra nord falder over det. | 20 Ægypten er en deylig Kalf / men Slacterj kommer af Norden. | 20 Egypt is like a very fair heifer, but destruction cometh; it cometh out of the north. |
| 21 Selv dets lejesvende, der er som fedekalve, vender sig alle til flugt; de holder ikke stand, thi deres ulykkes dag er kommet over dem, deres hjemsøgelses tid. | 21 Oc de Daglønnere som ere i den / ere ocsaa som feedte Kalfve / thi de hafve ocsaa vendt dem / de flyde tilljge / de stoode icke / thi deres Fordærfvelsis Dag kommer ofver dem / da deres Hiemsøgelsis Tjd. | 21 Also her hired men are in the midst of her like fatted bullocks; for they also are turned back, and are fled away together: they did not stand, because the day of their calamity was come upon them, and the time of their visitation. |
| 22 Dets røst er som den hvislende slanges; thi med hærmagt farer de frem, og med økser kommer de over det som brændehuggere. | 22 Dens liud skal fare fræm som Slangens / Thi de skulle komme med Hærs Kraft / oc de skomme med Øxer til dem / som de der ville hugge Træ. | 22 The voice thereof shall go like a serpent; for they shall march with an army, and come against her with axes, as hewers of wood. |
| 23 De fælder dets skov, lyder det fra Herren, fordi den ikke er til at trænge igennem. Thi de er talrigere end græshopper, ikke til at tælle. | 23 De skulle udrydde dens Skov (siger HErren) dog den er icke ad tælle / Thi de ere flere end Græshopper / oc der er icke tall paa dem. | 23 They shall cut down her forest, saith the LORD, though it cannot be searched; because they are more than the grasshoppers, and are innumerable. |
| 24 Til skamme bliver Ægyptens datter; hun gives i nordfolkets hånd. | 24 Ægypti Datter er blefvenn beskæmmet / hun er gifven i Folckens Haand af Norden. | 24 The daughter of Egypt shall be confounded; she shall be delivered into the hand of the people of the north. |
| 25 Så siger Hærskares Herre, Israels Gud: Se, jeg hjemsøger Amon i No og Farao og Ægypten med dets guder og konger, Farao og dem, der stoler på ham; | 25 Den HErre Zebaoth / Jsraels Gud / sagde / See / Jeg hiemsøger Ammon af No / oc Pharao oc Ægypten / oc dens Guder oc dens Konger / ja Pharao oc dem som forlade sig paa hannem. | 25 The LORD of hosts, the God of Israel, saith; Behold, I will punish the multitude of No, and Pharaoh, and Egypt, with their gods, and their kings; even Pharaoh, and all them that trust in him: |
| 26 og jeg giver dem i deres hånd, som står dem efter livet, i kong Nebukadrezar af Babels og hans tjeneres hånd; men siden skal landet bebos som i fordums tid lyder det fra Herren. | 26 Oc jeg vil give dem i deres haand / som staae efter deres Ljf / oc i Nebuchodonofors Kongens af Babylonien haand / oc i hans Tieneres haand. Oc der efter skal den besiddis / lige som af gammel tjd / siger HErren. | 26 And I will deliver them into the hand of those that seek their lives, and into the hand of Nebuchadrezzar king of Babylon, and into the hand of his servants: and afterward it shall be inhabited, as in the days of old, saith the LORD. |
| 27 Frygt derfor ikke, min tjener Jakob, vær ikke bange, Israel; thi se, jeg Frelser dig fra det fjerne og dit afkom fra deres fangenskabs land; og Jakob skal vende hjem og bo roligt og trygt, og ingen skal skræmme ham. | 27 Men fryct du icke / min Tiener Jacob / oc forfærdis icke Jsrael / Thi see / Jeg frelser dig langt fra / oc din Sæd af deres Fængsels Land / Oc Jacob skal komme igien / oc hvile sig / oc hafve Roo / oc ingen skal forfærde (hannem.) | 27 But fear not thou, O my servant Jacob, and be not dismayed, O Israel: for, behold, I will save thee from afar off, and thy seed from the land of their captivity; and Jacob shall return, and be in rest and at ease, and none shall make him afraid. |
| 28 Frygt ikke, min tjener Jakob, lyder det fra Herren, thi jeg er med dig; thi jeg vil tilintetgøre alle de folk, blandt hvilke jeg har adsplittet dig; kun dig vil jeg ikke tilintetgøre; jeg vil tugte dig med måde, ikke lade dig helt ustraffet. | 28 Fryct du dig icke / min Tienere Jacob / siger HErren / thi jeg er med dig. Thi jeg vil giøre en ende med alle Hedninge / hvort hen jeg hafde bortdrefvit dig / Men med dig vil jeg icke giøre ende / Men jeg vil skaffe dig med maade / oc icke lade dig aldeelis blifve ustraffet. | 28 Fear thou not, O Jacob my servant, saith the LORD: for I am with thee; for I will make a full end of all the nations whither I have driven thee: but I will not make a full end of thee, but correct thee in measure; yet will I not leave thee wholly unpunished. |