Jeremias bog 5 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Løb i Jerusalems gader, mærk jer, hvad I ser, og søg på dets torve, om i kan finde nogen, om der er en, som øver retfærd, lægger vind på sandhed, så jeg kan tilgive dem. | 1 V. Capitel. LØber om paa Gaderne i Jerusalem / oc seer dog nu / oc kiender / oc søger paa dens Gader / om J kunde finde nogen / om der er nogen som gir Ræt / som søger Sandhed / saa vil jeg spare den. | 1 Run ye to and fro through the streets of Jerusalem, and see now, and know, and seek in the broad places thereof, if ye can find a man, if there be any that executeth judgment, that seeketh the truth; and I will pardon it. |
| 2 Siger de: »så sandt Herren lever«, sværger de falsk. | 2 Oc om de end sige / Saa sant som HErren lefver / saa skulle de dog derfor svære forfængeligen. | 2 And though they say, The LORD liveth; surely they swear falsely. |
| 3 Herre, dine øjne ser jo efter sandhed. Du slog dem, de omvendte sig ikke; du lagde dem øde, de ville ej tage ved lære, gjorde ansigtet hårdere end flint, ville ej vende om. | 3 HErre / ere dine Øyne icke til sandhed / Du slogst dem / men de følde det icke / du fortærede dem / de vegrede dem ad annamme Tuct / de forhærdede deres Ansict / meere end en Klippe / de vegrede dem ad vende om igien. | 3 O LORD, are not thine eyes upon the truth? thou hast stricken them, but they have not grieved; thou hast consumed them, but they have refused to receive correction: they have made their faces harder than a rock; they have refused to return. |
| 4 Da tænkte jeg: »Det er kun småfolk, dårer er de, thi de kender ej Herrens vej, deres Guds ret; | 4 Men jeg tænckte / De ere dog ringe / de ere blefne til Daarer / Thi de kiende icke HErrens Vey / deres Guds Ræt. | 4 Therefore I said, Surely these are poor; they are foolish: for they know not the way of the LORD, nor the judgment of their God. |
| 5 jeg vil vende mig til de store og tale med dem, de kender da Herrens vej, deres Guds ret!« men alle havde sønderbrudt åget, sprængt deres bånd. | 5 Jeg vil gaa til de Veldige / oc tale med dem / thi de vide HErrens Vey / deres Guds Ræt / men de hafde tilljge brudet Aaget / afskrefvet Baandene. | 5 I will get me unto the great men, and will speak unto them; for they have known the way of the LORD, and the judgment of their God: but these have altogether broken the yoke, and burst the bonds. |
| 6 Derfor skal en løve fra skoven slå dem, en ulv fra ødemarken hærge dem, en panter lure ved byerne; enhver, som går derfra, rives sønder; thi talrige er deres synder, mange deres frafald. | 6 Derfor hafver en Løve af Skooven slaget dem / en Ulf af Ørckenn skal forstyrre dem / en Parder luurer paa deres Stæder / hver som udgaar af dem skal rifvis / Thi deres Ofvertrædelser ere blefne mange / deres Frafald hafver faait Mact. | 6 Wherefore a lion out of the forest shall slay them, and a wolf of the evenings shall spoil them, a leopard shall watch over their cities: every one that goeth out thence shall be torn in pieces: because their transgressions are many, and their backslidings are increased. |
| 7 Hvor kan jeg vel tilgive dig? Dine sønner forlod mig og svor ved guder, som ikke er guder. Når jeg mætted dem, horede de, slog sig ned i skøgens hus; | 7 Hvor skulde jeg spare dig derfor? Dine Børn forlode mig / oc svore ved den / som icke er Gud / Der jeg hafde mættit dem / bedrefve de Hoorerj / oc forsamlede sig hobstercke i Hoorehuuse: | 7 How shall I pardon thee for this? thy children have forsaken me, and sworn by them that are no gods: when I had fed them to the full, they then committed adultery, and assembled themselves by troops in the harlots' houses. |
| 8 de blev fede, gejle hingste, de vrinsker hver efter næstens hustru. | 8 De vare aarle som feede Heste / de vrinskede hver af sin Næstis hustru. | 8 They were as fed horses in the morning: every one neighed after his neighbour's wife. |
| 9 Skal jeg ikke hjemsøge sligt? så lyder det fra Herren, skal ikke min sjæl tage hævn over sligt et folk? | 9 Skulde jeg icke hiemsøge (dem) for sadant / siger HErren / oc skulde icke min Siæl hefne sig paa et Folck / som dette? | 9 Shall I not visit for these things? saith the LORD: and shall not my soul be avenged on such a nation as this? |
| 10 stig op på dets mure, læg øde, men ikke helt! Ryk rankerne op, thi Herren tilhører de ikke. | 10 Farer op paa dens Muure / slaar ned / men girer det icke aldeelis øde / bortfører dens Muures Ofverheng / thi de ere icke HErrens. | 10 Go ye up upon her walls, and destroy; but make not a full end: take away her battlements; for they are not the LORD'S. |
| 11 Thi svigefulde er de imod mig, Israels hus og Judas hus, så lyder det fra Herren. | 11 Men de af Jsraels Huus / oc Juda Huus / ere blefne troløse mod mig / siger HErren. | 11 For the house of Israel and the house of Judah have dealt very treacherously against me, saith the LORD. |
| 12 De fornægter Herren og siger: »Det betyder intet! Ulykke kommer ej over os, vi skal ikke se sværd og hunger; | 12 De nectede HErren / oc de sagde / Det er icke hand / oc ulycke skal icke komme paa os / oc Sverd eller Hunger skulle vi icke see. | 12 They have belied the LORD, and said, It is not he; neither shall evil come upon us; neither shall we see sword nor famine: |
| 13 profeterne bliver til vind, Guds ord er ej i dem; gid ordet må ramme dem selv!« | 13 Ja Propheterne skulle blifve til Væjr / oc Ordet skal icke være i dem / saa skal det skee dem. | 13 And the prophets shall become wind, and the word is not in them: thus shall it be done unto them. |
| 14 Derfor, så siger Herren, Hærskares Gud: Fordi i siger dette ord, se, derfor gør jeg mine ord i din mund til ild og dette folk til brænde, som ild skal fortære. | 14 Derfor saa sagde HErren / den Gud Zebaoth / Efterdi J sige dette Ord / See / da giør Jeg mine Ord i din Mund til Jlad / oc dette Folck til Træ / oc den skal fortære dem. | 14 Wherefore thus saith the LORD God of hosts, Because ye speak this word, behold, I will make my words in thy mouth fire, and this people wood, and it shall devour them. |
| 15 Se, jeg bringer over eder et folk fra det fjerne, Israels hus, så lyder det fra Herren, et folk, som er stærkt, et folk fra fortids dage, et folk, hvis mål du ej kender, hvis tale du ikke fatter; | 15 See / Jeg vil føre et Folck hjd lang veys fra / ofver eder af Jsraels huus / (siger HErren) det er et mæctigt Folck / det er et Folck som hafver værit til af gammel Tjd. / et Folck hvis Tungemaal du icke kiender / oc icke forstaar hvad det skal tale. | 15 Lo, I will bring a nation upon you from far, O house of Israel, saith the LORD: it is a mighty nation, it is an ancient nation, a nation whose language thou knowest not, neither understandest what they say. |
| 16 som en åben grav er dets kogger, de er alle kæmper; | 16 Hvis Kaagger ere som en aaben Graf / de ere alle Kemper. | 16 Their quiver is as an open sepulchre, they are all mighty men. |
| 17 det skal æde dit korn og dit brød, det skal æde dine sønner og døtte, det skal æde dit småkvæg og hornkvæg, det skal æde din vinstok og dit figentræ; med sværd skal de lægge dine fæstninger øde, dem, som du stoler på. | 17 Oc det skal fortære djn Høst oc dit Brød / som dine Sønner oc dine Døttre skulde hafve ædet / Det skal fortære dine Faar oc dine Øxne / det skal fortære dit Vjntræ oc dit Figentræ / det skal fordærfve dine faste Stæder / som du forlader dig paa / med Sverdet. | 17 And they shall eat up thine harvest, and thy bread, which thy sons and thy daughters should eat: they shall eat up thy flocks and thine herds: they shall eat up thy vines and thy fig trees: they shall impoverish thy fenced cities, wherein thou trustedst, with the sword. |
| 18 Men selv i de dage, lyder det fra Herren, vil jeg ikke udslette eder. | 18 Oc jeg vil end icke aldeelis ødelegge eder paa den samme tjd / siger HErren. | 18 Nevertheless in those days, saith the LORD, I will not make a full end with you. |
| 19 Og når de siger: »Hvorfor har Herren vor Gud gjort os alt det?« Sig så til dem: »Som i forlod mig og tjente fremmede guder i eders land, således skal I tjene som fremmede i et land, der ikke er eders.« | 19 Oc det skal skee / om J ville sige / Hvorfor giorde HErren vor Gud os alt dette? Da skalt du sige til dem : Lige som J forlode mig / oc tiente fremmede Guder i eders Land / Saa skulle J oc tiene Fremmede / i et Land / som icke er eders. | 19 And it shall come to pass, when ye shall say, Wherefore doeth the LORD our God all these things unto us? then shalt thou answer them, Like as ye have forsaken me, and served strange gods in your land, so shall ye serve strangers in a land that is not yours. |
| 20 Forkynd dette i Jakobs hus og kundgør det i Juda: | 20 Kundgiører dette i Jacobs huus / oc lader det høris i Juda / saa der sigis : | 20 Declare this in the house of Jacob, and publish it in Judah, saying, |
| 21 Hør dette, du tåbelige folk, som er uden forstand, som har øjne, men ikke ser, og ører, men ikke hører: | 21 hør nu dette du galne Folck / oc som hafver ingen Forstand / De hafve Øyne oc kunde icke see / de hafve Ørne oc kunde icke høre | 21 Hear now this, O foolish people, and without understanding; which have eyes, and see not; which have ears, and hear not: |
| 22 Vil i ikke frygte mig, lyder det fra Herren, eller bæve for mit åsyn? Jeg, som gjorde. Sandet til havets grænse, et evigt skel, som det ikke kan overskride; selv om det bruser, evner det intet; om end dets bølger larmer, kan de ikke overskride det. | 22 Ville j icke frycte mig / siger HErren / oc icke forfærdes for mig? Jeg som sætter Saand til Haffens Grændze / med en ævig Skick / ad det kand icke gaa der ofver / oc om de vilde end røre sig / saa skulle de icke kunde giøre noget / oc om end Bølgerne der i vilde bruse / saa skulle de dog icke gaa ofver det. | 22 Fear ye not me? saith the LORD: will ye not tremble at my presence, which have placed the sand for the bound of the sea by a perpetual decree, that it cannot pass it: and though the waves thereof toss themselves, yet can they not prevail; though they roar, yet can they not pass over it? |
| 23 Dette folk har et trodsigt og genstridigt hjerte, de faldt fra og gik bort. | 23 Men dette Folck hafver et affaldet oc gienstridigt Hierte / de ere affaldne oc ginge bort. | 23 But this people hath a revolting and a rebellious heart; they are revolted and gone. |
| 24 De siger ikke i deres hjerte: »Lad os frygte Herren vor Gud, som giver os regn, tidligregn og sildigregn, til rette tid og sikrer os ugerne, da der skal høstes.« | 24 Oc de sagde icke i deres hierte / Lader os dog frycte HErren vor Gud / som gifver os Regn / i sin Tjd / hand skal forvare os ugerne / ja de bestickede Høst tjder. | 24 Neither say they in their heart, Let us now fear the LORD our God, that giveth rain, both the former and the latter, in his season: he reserveth unto us the appointed weeks of the harvest. |
| 25 Eders misgerninger bragte dem i ulave, eders synder unddrog eder det gode. | 25 Eders Ondskab henvender dette / oc eders Synder forhindrede det gode fra eder. | 25 Your iniquities have turned away these things, and your sins have withholden good things from you. |
| 26 Thi der findes gudløse i mit folk; de ligger på lur, som fuglefængere dukker de sig; de sætter fælder, de fanger mennesker. | 26 Thi der ere fundne ugudelige iblant mit Folck / hver seer ud som de der sætte Snarer / de stille Garn / de ville fange Folck . | 26 For among my people are found wicked men: they lay wait, as he that setteth snares; they set a trap, they catch men. |
| 27 Som et bur er fuldt af fugle, således er deres huse fulde af svig; derfor blev de store og rige. | 27 Som et Fugle buur er fuld af Fugle / saa ere deres Huus fulde af svjg / Derfor ere de blefne mæctige og rjge / | 27 As a cage is full of birds, so are their houses full of deceit: therefore they are become great, and waxen rich. |
| 28 De er tykke og fede; og så strømmer de over med onde ord; de hævder ikke den faderløses ret, at det måtte gå dem vel, og hjælper ikke de fattige til deres ret. | 28 De ere blefne feede / de Ofverginge ocaa en Ondis Handel / de Udførde ingen sag / (Ja icke) den Faderløsis Sag / oc hafde dog Lycke / oc de hilupe icke de Fattige til rætte. | 28 They are waxen fat, they shine: yea, they overpass the deeds of the wicked: they judge not the cause, the cause of the fatherless, yet they prosper; and the right of the needy do they not judge. |
| 29 Skulle jeg ikke hjemsøge sligt? Lyder det fra Herren; skulle min sjæl da ikke tage hævn over sligt et folk? | 29 Skal jeg da icke hiemsøge ofver dette / siger HEErren / Skulde icke mjn Siel hefne sig ofver Folck / som er som dette? | 29 Shall I not visit for these things? saith the LORD: shall not my soul be avenged on such a nation as this? |
| 30 Gyselige, grufulde ting går i svang i landet; | 30 Det staar græsteligen oc forfærdeligen i Landet. | 30 A wonderful and horrible thing is committed in the land; |
| 31 profeterne profeterer løgn, præsterne skraber til sig, og mit folk vil have det så. Men hvad vil i gøre, når enden kommer? | 31 Propheterne spaade Løgn / oc Præsterne hafde HErredom ved dem / oc mit Folck vil det gierne faa hafve / Oc hvad ville J giøre paa det sidste der af? | 31 The prophets prophesy falsely, and the priests bear rule by their means; and my people love to have it so: and what will ye do in the end thereof? |