Jeremias bog 50 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Det ord Herren talte mod Babel, mod kaldærenes land, ved profeten Jeremias. | 1 L. Capitel DEt Ord / som HErren talde mod Babylon / mod Caldæernes Land / ved Jeremiam Propheten. | 1 The word that the LORD spake against Babylon and against the land of the Chaldeans by Jeremiah the prophet. |
| 2 Forrkynd det blandt folkene, kundgør det, rejs et banner, kundgør det, dølg det ikke, sig: Babel er indtaget, Bel gjort til skamme, merodak knust, til skamme er dets afguder blevet, knust dets afgudsbilleder. | 2 Kundgiører (det) iblant Hedningerne / oc lader (det) høre / oc opreiser Vannere / lader høre / skiuler det icke / siger: Babylon er indtagen / Bel er beskæmmit / Merodach er sønderslagen / dens Afguder staae med skamme / dens Skarns Guder ere sønderslagne. | 2 Declare ye among the nations, and publish, and set up a standard; publish, and conceal not: say, Babylon is taken, Bel is confounded, Merodach is broken in pieces; her idols are confounded, her images are broken in pieces. |
| 3 Thi et folk fra nord drager op imod det og gør dets land til en ørken, så ingen bor der; både mennesker og dyr er flygtet. | 3 Thi der er opdragit ofver den et Folck af Norden / det skal ødelegge dens Land / oc ingen skal boe der i / baade Menniskene oc Fæ ere henvigede / ere bortfarne. | 3 For out of the north there cometh up a nation against her, which shall make her land desolate, and none shall dwell therein: they shall remove, they shall depart, both man and beast. |
| 4 I hine dage og til hin tid, lyder det fra Herren, skal israeliterne, sammen med judæerne, komme: De skal vandre under gråd og søge Herren deres Gud; | 4 J de samme dage oc paa den samme Tjd / siger HErren / skulle Jsraels Børn komme / de oc Juda Børn tilljge / de skulle drage fræm oc græde flux / oc søge HErren deres Gud. | 4 In those days, and in that time, saith the LORD, the children of Israel shall come, they and the children of Judah together, going and weeping: they shall go, and seek the LORD their God. |
| 5 de skal spørge om vej til Zion, did er deres ansigtervendt; de skal komme og klynge sig til Herren i en evig pagt, der aldrig glemmes. | 5 De skulle spørge efter Zion / hjd paa Veyen ere deres Ansiter (vende/) KOmmer oc føyer eder til HErren / med en ævig Pact / (som) icke skal forglemmis. | 5 They shall ask the way to Zion with their faces thitherward, saying, Come, and let us join ourselves to the LORD in a perpetual covenant that shall not be forgotten. |
| 6 En flok bortkomne får var mit folk, deres hyrder havde ført dem vild, på afveje i bjergene; de flakkede fra bjerg til høj, glemte deres hvilested. | 6 Mit FOlck vare fortabte Faar / deres Hyrder hafve forført dem / drefvet dem paa Bierge / ad de ginge fra Bierge paa Høye / de forglemte deres Leye. | 6 My people hath been lost sheep: their shepherds have caused them to go astray, they have turned them away on the mountains: they have gone from mountain to hill, they have forgotten their restingplace. |
| 7 Enhver, som traf på dem, fortærede dem; deres fjender sagde: »Vi er sagesløse!« Det skete, fordi de syndede mod Herren, retfærds græsgangen og deres fædres håb, Herren. | 7 Alle de som funde dem / de aade dem / oc deres Fiender sagde / Vi hafve icke skyld / Fordi ad de hafve syndet imod HErren / i Retfærdigheds lystige Bolig / oc imod HErren / som er deres Fædres Haab. | 7 All that found them have devoured them: and their adversaries said, We offend not, because they have sinned against the LORD, the habitation of justice, even the LORD, the hope of their fathers. |
| 8 Fly ud af Babel, drag bort fra kaldæernes land, bliv som bukke foran en hjord! | 8 Flyer ud af Babylon / oc drager ud af Chaldæernes Land / oc værer som Bucke for en Hiord. | 8 Remove out of the midst of Babylon, and go forth out of the land of the Chaldeans, and be as the he goats before the flocks. |
| 9 Thi se, jeg vækker fra nordens land en sværm af vældige folk og fører dem frem mod Babel, og de skal ruste sig imod det; fra den kant skal det indtages; dens pile er som den sejrsæle helts, der ikke vender tomhændet hjem. | 9 Thi see / Jeg opvæcker oc lader opkomme ofver Babylon / en hob stoore Folck af Norden Land / oc de skulle ryste sig imod den / derfor skal den indtagis / deres Pjle ere som en god Stridsmands / der skal icke een feyle. | 9 For, lo, I will raise and cause to come up against Babylon an assembly of great nations from the north country: and they shall set themselves in array against her; from thence she shall be taken: their arrows shall be as of a mighty expert man; none shall return in vain. |
| 10 Kaldæa gøres til bytte; alle, som gør det til bytte, mættes, lyder det fra Herren. | 10 Oc Chaldæernes (Land) skal blifve til rof / Alle de som det røfve / skulle mættes / siger HErren. | 10 And Chaldea shall be a spoil: all that spoil her shall be satisfied, saith the LORD. |
| 11 Glæd eder kun og jubl, I, som plyndrede min arvelod, spring som kalve i engen, vrinsk som hingste | 11 Fordi ad J glædis / fordi J vare lystige / ad J hafve røfvet min Arfvedeel / fordi J voxte til som en Kalf i Græs / vare lystige som de Stercke. | 11 Because ye were glad, because ye rejoiced, O ye destroyers of mine heritage, because ye are grown fat as the heifer at grass, and bellow as bulls; |
| 12 eders moder skal dybt beskæmmes; hun, som bar eder, skal blive til skamme. Se, det ringeste af folkene, en ørken, tørt land og ødemark! | 12 Eders Moder er saare beskæmmet / hun bluis som fødde eder / See / det sidste af Hedningene / Ørcken / Tyrcke oc Ødeleggelse. | 12 Your mother shall be sore confounded; she that bare you shall be ashamed: behold, the hindermost of the nations shall be a wilderness, a dry land, and a desert. |
| 13 For Herrens vredes skyld skal det ligge ubeboet hen og overalt være en ørken; alle, som kommer forbi Babel, skal slås af rædsel og spotte over alle dets sår. | 13 Den skal icke besiddis / for HErrens Vredis skyld / oc den skal gandske vorde øde / Alle / som gaae fræm for Babylon / skulle forundre sig / oc hvidzle ofver alle dens Plager. | 13 Because of the wrath of the LORD it shall not be inhabited, but it shall be wholly desolate: every one that goeth by Babylon shall be astonished, and hiss at all her plagues. |
| 14 Rust eder mod Babel på alle kanter, alle, som spænder bue; skyd på det, spar ikke på pile, thi mod Herren har det syndet. | 14 Ruster eder mod Babylon / tring omkring / alle J som svende Buer / skiuder til den / sparer icke Pjle / Thi den hafver syndit imod HErren. | 14 Put yourselves in array against Babylon round about: all ye that bend the bow, shoot at her, spare no arrows: for she hath sinned against the LORD. |
| 15 Jubl over det fra alle kanter: »Det har udrakt sin hånd, dets støttemure er faldet, dets volde nedbrudt.« Thi det er Herrens hævn. Hævn eder på det, gør med det, som det selv har gjort! | 15 Fryder eder ofver den trint omkring / den hafver gifvit sin Haand fra sig dens Grundvolle ere faldne / dens Muuere re af brudne / Thi det er HErrens hefn / hefner eder paa den / som den hafver giort / (saa) giører den. | 15 Shout against her round about: she hath given her hand: her foundations are fallen, her walls are thrown down: for it is the vengeance of the LORD: take vengeance upon her; as she hath done, do unto her. |
| 16 Udryd af Babel den, der sår, og den, der svinger le i høstens tid! For det hærgende sværd vender enhver hjem til sit folk, enhver flyr til sit land. | 16 Borydder Sædemanden af Babylon / oc den som holder Segel i Høstens tjd / de skulle see hen / hver til sit Folck / for Fordærfverens Sverd / oc de skkulle flye hver til sit Land | 16 Cut off the sower from Babylon, and him that handleth the sickle in the time of harvest: for fear of the oppressing sword they shall turn every one to his people, and they shall flee every one to his own land. |
| 17 En adsplittet hjord er Israel, løver har spredt det. Først fortærede assyrerkongen det, og nu sidst har kong Nebukadrezar af Babel gnavet dets knogler. | 17 Jsrael (maa være som) adspridde Lam / Lofver hafde bortdrefvet (dem/) først opad Kongen af Assyrien hannem / oc deres sidste hafver sønderslagit hans Been / (som er) Nabuchodonofor Kongen af Babylon. | 17 Israel is a scattered sheep; the lions have driven him away: first the king of Assyria hath devoured him; and last this Nebuchadrezzar king of Babylon hath broken his bones. |
| 18 Derfor, så siger Hærskares Herre, Israels Gud: Se, jeg hjemsøger Babels konge og hans land, som jeg hjemsøgte assyrerkongen; | 18 Derfor saa sagde den HErre Zebaoth / Jsraels Gud / See / Jeg hiemsøger Kongen af Babylon / oc hans Land / ligesom jeg hafver hiemsøgt Kongen af Assyrien. | 18 Therefore thus saith the LORD of hosts, the God of Israel; Behold, I will punish the king of Babylon and his land, as I have punished the king of Assyria. |
| 19 og jeg fører Israel tilbage til dets græsgang; det skal græsse på karmel og basan og mættes i Efraims bjerge og Gilead. | 19 Oc jeg vil hiemføre Jsrael igien til sin Bolig / hand skal føde sig paa Chamel oc Basan / oc hans Siel skal mættis paa Ehpraims Bierg oc Gilead. | 19 And I will bring Israel again to his habitation, and he shall feed on Carmel and Bashan, and his soul shall be satisfied upon mount Ephraim and Gilead. |
| 20 I hine dage og til hin tid, lyder det fra Herren, skal man søge efter Israels brøde, og den er der ikke, efter Judas synder, og de findes ikke; thi jeg tilgiver dem, jeg lader blive til rest. | 20 J de samme Dage oc paa den samme Tjd / siger HErren / skal Jsraels Misgierning søgis / oc icke (være meere/) oc Juda Synder / oc de skulle icke findes / Thi jeg vil spare den som jeg lader ofverblifve. | 20 In those days, and in that time, saith the LORD, the iniquity of Israel shall be sought for, and there shall be none; and the sins of Judah, and they shall not be found: for I will pardon them whom I reserve. |
| 21 Drag op mod Meratajims land, drag op imod det og mod dem, som bor i Pekod, læg øde, læg band på dem, så lyder det fra Herren, gør nøje, som jeg har budt dig! | 21 Drag op imod det samme Land (fra) Merathaim / oc til de Jndbygger udi Pekod / ødeleg oc forband efter dem / siger HErren / oc giør efter alt det som jeg hafver budit dig. | 21 Go up against the land of Merathaim, even against it, and against the inhabitants of Pekod: waste and utterly destroy after them, saith the LORD, and do according to all that I have commanded thee. |
| 22 Krigslarm lyder i landet, alt bryder sammen. | 22 Der er et Strjdsskrjg i Landet / oc stoor Forstyrrelse. | 22 A sound of battle is in the land, and of great destruction. |
| 23 Hvor er dog al jordens hammer knækket og brudt, hvor er dog Babel blevet til rædsel blandt folkene! | 23 Hvorledis er alle Bezdens Hammer afhuggen oc sønderslagen? Hvorledis er Babylon blefven øde iblant Hedningene? | 23 How is the hammer of the whole earth cut asunder and broken! how is Babylon become a desolation among the nations! |
| 24 Jeg lagde dig snarer, du fangedes, Babel, og mærked det ej; du grebes, og fast blev du holdt, thi du kæmped mod Herren. | 24 Jeg tog dig i Snare oc du est ocsaa fangen Babylon / oc du vidste det icke / Du est funden oc greben ocsaa / Thi du hafver kjfvit imod HErren. | 24 I have laid a snare for thee, and thou art also taken, O Babylon, and thou wast not aware: thou art found, and also caught, because thou hast striven against the LORD. |
| 25 Herren lukked op for sit forråd og fremtog sin vredes værktøj. Thi et værk har Herren, Hærskares Herre, for i kaldæernes land. | 25 HErren hafver opladit sit LIggendefæ / oc fræmbaarit sin Vredis Vaaben / Thi det er HErrens den HErre Zebaoth Gierning i Chaldæernes Land. | 25 The LORD hath opened his armoury, and hath brought forth the weapons of his indignation: for this is the work of the Lord GOD of hosts in the land of the Chaldeans. |
| 26 Træng derind fra ende til anden, luk op for dets lader, dyng det op som neg og læg band derpå, lad intet levnes. | 26 Kommer hjd imod den fra ende / oplader dens kornhuus / nedtraader den som hobe / oc forbander den / ad der blifver intet til ofvers. | 26 Come against her from the utmost border, open her storehouses: cast her up as heaps, and destroy her utterly: let nothing of her be left. |
| 27 Ødelæg alle dets okser, før dem ned til slagtning! Ve dem, deres dag er kommet, hjemsøgelsens tid. | 27 Myrder alle dens Kalfve / leder dem ned til slacten / Vee ofver dem / Thi deres Dag er kommen / deres Hiemsøgelsis Tjd. | 27 Slay all her bullocks; let them go down to the slaughter: woe unto them! for their day is come, the time of their visitation. |
| 28 Hør, hvor de flyr og redder sig fra Babels land for at melde i Zion om hævnen fra Herren vor Gud, hævn for hans helligdom. | 28 Der (høris) deres Røst som flye / oc er undkomne af Babylons Land / ad kundgiøre ude Zion / HErrens vor Guds hefn / hans Templels hefn. | 28 The voice of them that flee and escape out of the land of Babylon, to declare in Zion the vengeance of the LORD our God, the vengeance of his temple. |
| 29 Kald skytterne sammen mod Babel, enhver, som spænder bue, slå ring omkring det, lad ingen få lov at slippe; gengæld det efter dets gerning; efter alt, hvad det gjorde, skal I gøre imod det; thi frækhed viste det mod Herren, Israels hellige. | 29 Lader eder høre / imod Babylon / J Mæctige / alle j som spend eBue / belegger den tring omkring / oc lader ingen undkomme (af den/) Betaler den / efter dens Gierning / giører den efter alt det som den giorde : Thi den hafver handlit hofmodeligen imod HErren / mod Jsraels Hellige. | 29 Call together the archers against Babylon: all ye that bend the bow, camp against it round about; let none thereof escape: recompense her according to her work; according to all that she hath done, do unto her: for she hath been proud against the LORD, against the Holy One of Israel. |
| 30 Derfor falder dets ynglinge på dets torve, alle krigsfolkene omkommer på hin dag, lyder det fra Herren. | 30 Derfor skulle dens unge Mandkiøn falde paa dens gader / oc alle dens Strjdsmænd skulle undergaae samme tjd / siger HErren. | 30 Therefore shall her young men fall in the streets, and all her men of war shall be cut off in that day, saith the LORD. |
| 31 Se, jeg kommer over dig, »frækhed«, lyder det fra Herren, Hærskares Herre, thi din dag er kommet, hjemsøgelsens tid. | 31 See / Jeg (vil) til dig du Stolte / siger HErren den HErre Zebaoth / thi din Dag er kommen / den Tjd paa hvilcken jeg vil hiemsøge dig. | 31 Behold, I am against thee, O thou most proud, saith the Lord GOD of hosts: for thy day is come, the time that I will visit thee. |
| 32 Da falder »frækhed« og styrter, og ingen rejser det. Jeg sætter ild på dets byer, og den fortærer alt deromkring. | 32 Oc en Hofmodig skal støde sig oc falde / oc ingen skal opløfte hannem / oc jeg vil optænde en Jld i hans Stæder / oc den skal fortære alt det / som er omkring hannem. | 32 And the most proud shall stumble and fall, and none shall raise him up: and I will kindle a fire in his cities, and it shall devour all round about him. |
| 33 Så siger Hærskares Herre: Både med israeliterne og judæerne er der handlet ilde; alle de, der bortførte dem, holder fast på dem, vægrer sig ved at give dem fri. | 33 Saa sagde den HErre Zebaoth / Jsraels Børn er foriryckte / oc Juda Børn tilljge / oc alle de som førde dem fangne bort / holde dem / de ville icke lade dem løs. | 33 Thus saith the LORD of hosts; The children of Israel and the children of Judah were oppressed together: and all that took them captives held them fast; they refused to let them go. |
| 34 Deres genløser er stærk, Hærskares Herre er hans navn; han vil føre deres strid og give jorden ro og Babels indbyggere uro. | 34 Ders Løser er sterck / HErren Zebaoth er hans Nafn / hand skal endeligen udføre deres Sag / ad hand skal komme Landet til ad være stille / oc Jndbyggere i Babylon til ad skelfve. | 34 Their Redeemer is strong; the LORD of hosts is his name: he shall thoroughly plead their cause, that he may give rest to the land, and disquiet the inhabitants of Babylon. |
| 35 Sværd over kaldæerne, lyder det fra Herren, og over Babels indbyggere, over dets fyrster og vismænd! | 35 Sverdet (kommer) ofver Chaldæerne / siger HErren / oc til Jndbyggere i babylon / oc til dens Fyrster / oc til dens Vjse. | 35 A sword is upon the Chaldeans, saith the LORD, and upon the inhabitants of Babylon, and upon her princes, and upon her wise men. |
| 36 Sværd over sandsigerne, så de bliver tåber! Sværd over dets belte, så de taber modet! | 36 Sverdet kommer til Spaamænd / oc de skulle blifve til Darer / Sverdet kommer til dens Stercke / oc de skulle forskreckes. | 36 A sword is upon the liars; and they shall dote: a sword is upon her mighty men; and they shall be dismayed. |
| 37 Sværd over dets heste og vogne og over alt det blandede slæng i dets midte, så de bliver til kvinder! Sværd over dets skatte, så de plyndres! | 37 Sverdet kommer til dens Heste oc til dens Vogne / oc til alt blandings Folck / som er udi den / oc de skulle blifve til Qvinder / Sverdet kommer til dens Liggendefæ / oc de skulle plyndres. | 37 A sword is upon their horses, and upon their chariots, and upon all the mingled people that are in the midst of her; and they shall become as women: a sword is upon her treasures; and they shall be robbed. |
| 38 Tørke over dets vande, så de tørres ud! Thi det er et land for gudebilleder, og de gør sig til af dem, de frygter. | 38 (Der kommer) Tyrcke til dens Vand / oc de skulle borttørres / Thi det er Billeders Land / oc de vilde blifve falne ved de skreckelige Afguder. | 38 A drought is upon her waters; and they shall be dried up: for it is the land of graven images, and they are mad upon their idols. |
| 39 Derfor skal ørkendyr bo der sammen med sjakaler, også strudse skal bo der; aldrig mer skal det bebos, men være ubeboet fra slægt til slægt. | 39 Derfor skulle sijm med Jjm boe (der/) oc unge Strudze skulle boe der udi / oc den skal aldrig meere besiddis / oc ingen skal meere boo i den til ævig Tjd. | 39 Therefore the wild beasts of the desert with the wild beasts of the islands shall dwell there, and the owls shall dwell therein: and it shall be no more inhabited for ever; neither shall it be dwelt in from generation to generation. |
| 40 Som det gik, da Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra og nabobyerne, lyder det fra Herren, skal intet menneske bo der, intet menneskebarn dvæle der. | 40 Lige som Gud hafver omkast Sodoma oc Gomora / oc deres Naboer / siger HErren / Saa skal ingen boe der / oc intet Menniske skal hafve herberge der. | 40 As God overthrew Sodom and Gomorrah and the neighbour cities thereof, saith the LORD; so shall no man abide there, neither shall any son of man dwell therein. |
| 41 Se, der kommer et folk fra nord, et vældigt folk og mange konger bryder op fra det yderste af jorden. | 41 See / der kommer et Folck fra nOrden / ocv mange Hedninge / oc mange Konger skulle gifve sig op fra Jordens sider. | 41 Behold, a people shall come from the north, and a great nation, and many kings shall be raised up from the coasts of the earth. |
| 42 De fører bue og spyd, er grumme uden barmhjertighed, deres røst er som havets brusen, de rider på heste, rustet som en mand til strid mod dig, Babels datter! | 42 De skulle gribe til Bue oc Skiold / de er græstelige / oc skulle icke forbarme sig / deres Røst skal bruse som Hafvet / oc de skulle ride paa Heste / hver er rustet som en Krigsmand imod dig / du Babylons Datter. | 42 They shall hold the bow and the lance: they are cruel, and will not show mercy: their voice shall roar like the sea, and they shall ride upon horses, every one put in array, like a man to the battle, against thee, O daughter of Babylon. |
| 43 Babels konge hørte rygtet derom, og hans hænder blev slappe, rædsel greb ham, skælven som den fødende kvindes. | 43 Kongen af Babylon hørde deres Rycte / oc hans Hænder blefve svage / Angist betog hannem / ja Smerte / som hendis der føder. | 43 The king of Babylon hath heard the report of them, and his hands waxed feeble: anguish took hold of him, and pangs as of a woman in travail. |
| 44 Som en løve, der fra Jordans stolthed skrider op til den stedsegrønne græsgang, således vil jeg i et nu drive dem bort derfra. Thi hvem er den udvalgte, jeg vil sætte over dem? Thi hvem er min lige, og hvem kræver mig til regnskab? hvem er den hyrde, der står sig mod mig? | 44 See / hand kommer op som en Løve / fra den stolge Jordan / imod den stercke Bolig / Thi jeg vil lade (dem) hvile / jeg vil lade dem løbe fra den / oc hvo er den unge Dreng (som) jeg vil ruste imod den? Thi hvo er som jeg? Oc hvo kand sætte mig tjd for? Oc hvo er den Hyrde / som kand staa for mig? | 44 Behold, he shall come up like a lion from the swelling of Jordan unto the habitation of the strong: but I will make them suddenly run away from her: and who is a chosen man, that I may appoint over her? for who is like me? and who will appoint me the time? and who is that shepherd that will stand before me? |
| 45 Hør derfor det råd, Herren har for mod Babel, og de tanker, han har tænkt mod kaldæernes land: Visselig skal hjordens ringeste slæbes bort, visselig skal deres græsgang forfærdes over dem. | 45 Derfor hører HErrens Raad / som hand hafver raadslagit mod Babylon / hans Tancker / som hand hafver tænckt mod Chaldæernes Land. Hvad gielder det? Om de unge Hyrder skulle icke slæbe dem / om hand icke skal lade forstyrre Bolige ofver dem. | 45 Therefore hear ye the counsel of the LORD, that he hath taken against Babylon; and his purposes, that he hath purposed against the land of the Chaldeans: Surely the least of the flock shall draw them out: surely he shall make their habitation desolate with them. |
| 46 Ved råbet: »Babel er indtaget!« skal jorden skælve, og deres skrig skal høres blandt folkene. | 46 For det Liud ad Babylon er indtagen / Røstede Jorden / oc et skrjg er hørt iblant Hedningene. | 46 At the noise of the taking of Babylon the earth is moved, and the cry is heard among the nations. |