Jeremias bog 6 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Fly, i Benjamins sønner, bort fra Jerusalem og stød i hornet i Tekoa, hejs mærket over Bet-Kerem! Thi ulykke truer fra nord, et vældigt sammenbrud. | 1 VI. Capitel. J BenJamins Børn flyer ud af Jerusalem / oc blæser med Basun i Thekoa / oc opreiser en Bool ofver BethEherem / Thi en ulycke hafver ladit sig til siune af Norden / oc en stoor Forstyrrelse. | 1 O ye children of Benjamin, gather yourselves to flee out of the midst of Jerusalem, and blow the trumpet in Tekoa, and set up a sign of fire in Bethhaccerem: for evil appeareth out of the north, and great destruction. |
| 2 Jeg tilintetgør Zions datter, den yndige, forvænte | 2 Jeg lignede Zions Daatter ved en deylig oc kræfelig (Jomfru.) | 2 I have likened the daughter of Zion to a comely and delicate woman. |
| 3 til hende kommer der hyrder med deres hjorde; de opslår telte i ring om hende, afgræsser hver sit stykke. | 3 Til hende skulle Hyrder kommer / oc deres Hiorde / de skloge Pauluuner trint omkring hende / de fødde hver paa sin sted / | 3 The shepherds with their flocks shall come unto her; they shall pitch their tents against her round about; they shall feed every one in his place. |
| 4 Helliger angrebet på hende! Op! Vi rykker frem ved middag! Ve os, thi dagen hælder, thi aftenskyggerne længes. | 4 Anstiller en krjg imod hende / Staar op / oc lader os drage hen op om Middagen / Vee os / Thi Dagen viger bort / Thi Aftens Skygge udstrecker sig. | 4 Prepare ye war against her; arise, and let us go up at noon. Woe unto us! for the day goeth away, for the shadows of the evening are stretched out. |
| 5 Op! Vi rykker frem ved nat og lægger hendes borge øde. | 5 Giører eder rede / oc lader os drage op fra Natten oc fordærfve hendis Pallazer. | 5 Arise, and let us go by night, and let us destroy her palaces. |
| 6 Thi så siger Hærskares Herre: Fæld træer og opkast en vold imod Jerusalem! Ve løgnens by med lutter voldsfærd i sin midte! | 6 Thi saa sagde den HErre Zebaoth / Afhugger Træerne / oc giører Værn imod Jerusalem / denne er den Stad / som er hiemsøgt / der findis jdel undertryckelse i den. | 6 For thus hath the LORD of hosts said, Hew ye down trees, and cast a mount against Jerusalem: this is the city to be visited; she is wholly oppression in the midst of her. |
| 7 Som brønden sit vand holder byen sin ondskab frisk; der høres om voldsfærd og hærværk, sår og slag har jeg altid for øje. | 7 Som en Brønd udvelder den sit Vand / saa lood hun oc udvelde sin Ondskab / fortraadenhed oc ødeleggelse motte høres i den / Skrøbelighed oc Slag er stedze for mig / | 7 As a fountain casteth out her waters, so she casteth out her wickedness: violence and spoil is heard in her; before me continually is grief and wounds. |
| 8 Jerusalem, tag ved lære, at min sjæl ej vender sig fra dig, at jeg ikke skal gøre dig til ørk, til folketomt, land. | 8 Tucte dig selv Jerusalem / ad mit Hierte skal icke / maa skee / dragis fra dig / ad jeg icke / maa skee / giør dig til et ødeland / som ingen boer udi. | 8 Be thou instructed, O Jerusalem, lest my soul depart from thee; lest I make thee desolate, a land not inhabited. |
| 9 Så siger Hærskares Herre: Hold Efterhøst på Israels rest, som det sker på en vinstok, ræk som en vingårdsmand atter din hånd til dens ranker! | 9 Saa sagde den HErre Zebaoth / De skulel vist eftersancke som paa et Vjntræ / hvad som er ofverblefvit af Jsrael / Omvend din Haand som en Vjnlæsere til Kurfvene. | 9 Thus saith the LORD of hosts, They shall thoroughly glean the remnant of Israel as a vine: turn back thine hand as a grapegatherer into the baskets. |
| 10 »For hvem skal jeg tale og vidne, så de hører derpå? Se, de har uomskårne ører, kan ej lytte til; se, Herrens ord er til spot og huer dem ikke. | 10 For hvem skal jeg tale oc vidne / ad de vilde dog høre? See deres Ørne hafve Forhud / oc de kunde icke gifve act der paa : See / HErrens ord var dem tl en spot / de hafde icke lyst til det. | 10 To whom shall I speak, and give warning, that they may hear? behold, their ear is uncircumcised, and they cannot hearken: behold, the word of the LORD is unto them a reproach; they have no delight in it. |
| 11 Jeg er fuld af Herrens vrede og træt af at tæmme den.« Gyd den ud over barnet på gaden, over hele de unges flok; både mand og kvinde skal fanges, gammel og olding tillige; | 11 Oc jeg er fuld af HErrens hastige Vrede / Jeg kand neppeligen holde mig / ad jeg jo udgyder den baade ofver de Smaa paa Gaden / oc ofver de unge Drenges forsamling tilljge / Thi baade Mand oc Qvinde / Gamle oc Alderne / skulle fanges. | 11 Therefore I am full of the fury of the LORD; I am weary with holding in: I will pour it out upon the children abroad, and upon the assembly of young men together: for even the husband with the wife shall be taken, the aged with him that is full of days. |
| 12 deres huse, marker og kvinder skal alle tilfalde andre; thi jeg udrækker hånden mod landets folk, så lyder det fra Herren. | 12 Oc deres Huus skulle blifve de Fremmede til deel / ja Aggre oc Qvinder tilljge / thi jeg vil udrecke min Haand ofver Landsens Jndbyggere / siger HErren. | 12 And their houses shall be turned unto others, with their fields and wives together: for I will stretch out my hand upon the inhabitants of the land, saith the LORD. |
| 13 Thi fra små til store søger hver eneste vinding, de farer alle med løgn fra profet til præst. | 13 Thi en hver er saare gierig / baade liden oc stoor af dem / baade Prophet oc Præst / ja hver drifver Løgn. | 13 For from the least of them even unto the greatest of them every one is given to covetousness; and from the prophet even unto the priest every one dealeth falsely. |
| 14 De læger mit folks brøst som den simpleste sag, idet de siger: »fred, fred!« Skønt der ikke er fred. | 14 Oc de lagte mit Folckis Skade / som den hafde værit ringe / oc sagde / Fred / Fred / dog der var icke Fred. | 14 They have healed also the hurt of the daughter of my people slightly, saying, Peace, peace; when there is no peace. |
| 15 De skal få skam, thi de har gjort vederstyggelige ting, og dog blues de ikke, dog kender de ikke til skam. Derfor skal de falde på valen; på hjemsøgelsens dag skal de snuble, siger Herren. | 15 Ere de beskæmmede / ad de giorde Vederstyggelighed? Ja de skammede sig aldeelis intet / oc de vidste icke ad de skulde bluues / hvorfor de skulle visseligen falde / naar jeg vil hiemsøge dem da skulle de omfalde / siger Herrzee. | 15 Were they ashamed when they had committed abomination? nay, they were not at all ashamed, neither could they blush: therefore they shall fall among them that fall: at the time that I visit them they shall be cast down, saith the LORD. |
| 16 Så siger Herren: Stå ved vejene og se efter, spørg efter de gamle stier, hvor vejen er til alt godt, og gå på den; så finder i hvile for eders sjæle. Men de svarede: »Det vil vi ikke.« | 16 Saa sagde HErren / Staar paa Veyene / oc seer til / oc spørger om de gamle Veye / hvor den gode Vey mon være / oc vandrer paa den / oc J skulle finde Rolighed for eders Siel : men de sagde / vi ville icke gaa. | 16 Thus saith the LORD, Stand ye in the ways, and see, and ask for the old paths, where is the good way, and walk therein, and ye shall find rest for your souls. But they said, We will not walk therein. |
| 17 Og jeg satte vægtere over dem: »Hør hornets klang!« Men de svarede: »Det vil vi ikke.« | 17 Jeg hafver oc sæt Væctere ofver eder: (sigendis) Gifver act paa Basuns Liud: men de sagde / Vi ville icke gifve act der paa. | 17 Also I set watchmen over you, saying, Hearken to the sound of the trumpet. But they said, We will not hearken. |
| 18 Hør derfor, I folk, og vidn imod dem! | 18 Derfor hører j hedninger / oc forstaa du Forsamling som est iblant dem. | 18 Therefore hear, ye nations, and know, O congregation, what is among them. |
| 19 Hør, du jord! Se, jeg sender ulykke over dette folk, frugten at deres frafald, thi de lyttede ikke til mine ord og lod hånt om min lov. | 19 Du Jord hør til / See / Jeg fører ulycke ofver dette Folck / som er / deres Tanckers Fruct / Thi de gafve icke act paa mine Ord eller min Lov / men foractede dem. | 19 Hear, O earth: behold, I will bring evil upon this people, even the fruit of their thoughts, because they have not hearkened unto my words, nor to my law, but rejected it. |
| 20 Hvad skal jeg med røgelsen, der kommer fra Saba, med den dejlige kalmus fra det fjerne land? eders brændofre er ej til behag, eders slagtofre huer mig ikke. | 20 Hvor til skulde mig komme Røgelse af Seba / oc den beste Calmus / af et Land / som er langt borte? Eders Brændoffre ere (mig) icke behagelige / oc eders Offre behage mig icke. | 20 To what purpose cometh there to me incense from Sheba, and the sweet cane from a far country? your burnt offerings are not acceptable, nor your sacrifices sweet unto me. |
| 21 Derfor, så siger Herren: Se, jeg sætter anstød for dette folk, og de skal støde an derimod, både fædre og sønner; både nabo og genbo skal omkomme. | 21 Derfor saa sagde HErren / See / Jeg vil sætte Fald for dette Folck / oc Fædre oc Børn skulle falde i dem tilljge / Naboo oc Gienboo skulle forkomme. | 21 Therefore thus saith the LORD, Behold, I will lay stumblingblocks before this people, and the fathers and the sons together shall fall upon them; the neighbour and his friend shall perish. |
| 22 Så siger Herren: Se, Et folkeslag kommer fra nordens land, et vældigt folk bryder op fra det yderste af jorden. | 22 Saa sagde HErren / See / der skal komme et Folck af et Land af Norden / oc et floost Folck skal opvæckis fra Jordens sider / | 22 Thus saith the LORD, Behold, a people cometh from the north country, and a great nation shall be raised from the sides of the earth. |
| 23 De fører bue og spyd, er skånselsløst grumme; deres røst er som havets brusen, de rider på heste, rustet som stridsmand mod dig, du Zions datter. | 23 De skulle gribe til Bue oc Skiold / hver en grum / oc de skulle icke forbarme sig / Deres Røst skal bruse som Hafvet / oc de skulle ride paa Heste / et vel rustet (Folck) som en Stridzmand / imod dig du Zions Daatter. | 23 They shall lay hold on bow and spear; they are cruel, and have no mercy; their voice roareth like the sea; and they ride upon horses, set in array as men for war against thee, O daughter of Zion. |
| 24 Vi hørte rygtet derom, vore hænder blev slappe, rædsel greb os, skælven som fødende kvinde. | 24 Vi hafve hørt Rycte der om / vore Hænder ere nedsænckte / Angist betog os / ja Smerte / som hendis der er i Barns nød. | 24 We have heard the fame thereof: our hands wax feeble: anguish hath taken hold of us, and pain, as of a woman in travail. |
| 25 Gå ikke ud på marken og følg ej vejen, thi fjenden bærer sværd, trindt om er rædsel. | 25 Du maa icke gaa d paa Aggeren / oc du skalt icke gaa ad Veyen / thi der er Fiendens Sverd / ja forfærdelse trint omkring. | 25 Go not forth into the field, nor walk by the way; for the sword of the enemy and fear is on every side. |
| 26 Klæd dig i sæk, mit folks datter, vælt dig i støvet, hold sorg som over den enbårne, bitter klage! Thi hærværksmanden skal brat komme over os. | 26 O mit Folckis Datter / bind en Sæck om dig / oc velt dig i Aske / Sørg / som for eeniste Søn / med Graad / som de / der ere saare bedrævede / thi Fordærfveren skal komme hasteligen ofver os. | 26 O daughter of my people, gird thee with sackcloth, and wallow thyself in ashes: make thee mourning, as for an only son, most bitter lamentation: for the spoiler shall suddenly come upon us. |
| 27 Til metalprøver, guldprøver, gjorde jeg dig i mit folk til at kende og prøve deres færd. | 27 Jeg hafver sæt dig til et Vern iblant mig Folck / til en Befæstning / oc du skalt kiende oc præfve deres Vey. | 27 I have set thee for a tower and a fortress among my people, that thou mayest know and try their way. |
| 28 De faldt alle genstridige fra, de går og bagtaler, er kun kobber og jern, alle handler de slet. | 28 De ere alle saare frafaldne / vandre fortrædeligen / (ere) Kaabber oc Jern / de ere alle Fordærfvere. | 28 They are all grievous revolters, walking with slanders: they are brass and iron; they are all corrupters. |
| 29 Bælgen blæser, af ilden kommer kun bly. Al smelten er spildt, de onde udskilles ej. | 29 Pusten er opbrændt af Jld / Blyet er fortæret / mand smeltede saa fast forgæfvis / oc de Onde ere icke borttryckte. | 29 The bellows are burned, the lead is consumed of the fire; the founder melteth in vain: for the wicked are not plucked away. |
| 30 Giv dem navn af vraget sølv, thi dem har Herren vraget. | 30 Forkast Sølf kasldede de dem / Thi HErren hafver forskøt dem. | 30 Reprobate silver shall men call them, because the LORD hath rejected them. |