Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Jeremias bog 8

1931

1647

King James Version

1 Til hin tid, lyder det fra Herren, skal man tage Judas kongers ben, dets fyrsters ben, præsternes, profeternes og Jerusalems indbyggeres ben ud af deres grave 1 VIII. Capitel. PAa den samme Tjd siger HErren / skulle de udføre Juda Kongers Been / oc Propheternes Been / oc Jndvaanernes Been i Jerusalem / af deres Grafver : 1 At that time, saith the LORD, they shall bring out the bones of the kings of Judah, and the bones of his princes, and the bones of the priests, and the bones of the prophets, and the bones of the inhabitants of Jerusalem, out of their graves:
2 og sprede dem for sol og måne og al himmelens hær, som de elskede og dyrkede, holdt sig til, rådspurgte og tilbad; de skal ikke samles og jordes, men blive til gødning på marken. 2 Oc bortspree dem mod Solen / oc mod Maanen / oc mod all himelens Hær / hvilcke de elskte / oc hvilcke de tiente / oc hvilcke de vandrede efter / oc hvilcke de søgte / oc for hvilcke de tilbae / de skulle icke opsanckes / oc ey begrafves / men vorde ti en Møgdiunge paa Jorden. 2 And they shall spread them before the sun, and the moon, and all the host of heaven, whom they have loved, and whom they have served, and after whom they have walked, and whom they have sought, and whom they have worshipped: they shall not be gathered, nor be buried; they shall be for dung upon the face of the earth.
3 Og døden skal foretrækkes for livet af hele den rest, der er tilbage af denne onde slægt på alle de steder, jeg driver dem hen, lyder det fra Hærskares Herre. 3 Oc Døden skal ynskis meere end lifvet / af hver den som er til ofvers af de Ofverblefne af denne onde Slect / i alle de ofverblefne Stæder / der som jeg skal drifve dem hen / siger den HErre Zebaoth. 3 And death shall be chosen rather than life by all the residue of them that remain of this evil family, which remain in all the places whither I have driven them, saith the LORD of hosts.
4 Og du skal sige til dem: Så siger Herren: Mon man falder og ej står op, går tilbage og ej vender om? 4 Oc du skalt sige til dem / Saa sagde HErren / Skulle de falde oc icke opstaae / om (nogen) omvender sig / skulde hand icke omvende sig? 4 Moreover thou shalt say unto them, Thus saith the LORD; Shall they fall, and not arise? shall he turn away, and not return?
5 Hvi falder da dette folk i Jerusalem fra i evigt frafald? De fastholder svig, vil ikke vende om igen. 5 Hvi er dette Folck i Jerusalem saa afeldig med et Affald / de holde hart ved Besvigelsen / oc vegre sig ad vende om igien. 5 Why then is this people of Jerusalem slidden back by a perpetual backsliding? they hold fast deceit, they refuse to return.
6 Jeg lytter, hører nøje efter: De taler ej sandhed, ingen angrer sin ondskab og siger: »hvad gjorde jeg!« Hver styrter frem i sit løb, som hest stormer frem i strid. 6 Jeg gaf act oc hørde til / de vilde icke tale ræt / der var ingen / som fortrød sin Ondskab / ad sige / Hvad giorde jeg? Hver vende sig til sit Løb / som en Hest der render til Krigen. 6 I hearkened and heard, but they spake not aright: no man repented him of his wickedness, saying, What have I done? every one turned to his course, as the horse rusheth into the battle.
7 Selv storken oppe i luften kender sin tid, turtelduen, svalen og tranen holder den tid, de skal komme; men mit folk, de kender ej Herrens ret. 7 Ja Storcken i Luften kiender sine bestemte Tjder / oc en Turteldue / oc en Trane / oc en Svale / de varede paa den Tjd / som de skulde komme / men mit Folck kiende icke HErrens Ræt. 7 Yea, the stork in the heaven knoweth her appointed times; and the turtle and the crane and the swallow observe the time of their coming; but my people know not the judgment of the LORD.
8 Hvor kan i sige: »vi er vise, og hos os er Herrens lov!« Nej, de skriftkloges løgnegriffel virked i løgnens tjeneste. 8 Hvorledis kunde j (dog) sige / vi ere vjse / oc HErrens Lov er hos os? Men see dog / Skrifvernes falske Pen handlede falskeligen. 8 How do ye say, We are wise, and the law of the LORD is with us? Lo, certainly in vain made he it; the pen of the scribes is in vain.
9 De vise skal blive til skamme, ræddes og fanges. Se, Herrens ord har de vraget, hvad visdom har de? 9 De Vjse ere beskæmmede / forskreckede oc fangne : See / de forkaste HErrens Ord / oc hvad for Vjsdom skulle de hafve? 9 The wise men are ashamed, they are dismayed and taken: lo, they have rejected the word of the LORD; and what wisdom is in them?
10 Derfor giver jeg andre deres kvinder, nye herrer deres marker. Thi fra små til store søger hver eneste vinding, de farer alle med løgn fra profet til præst. 10 Derfor vil jeg gifve de Fremmede deres Hustruer / oc deres Aggre / dem som skulle eye dem / Thi hver er saare gierig / baade liden oc stoor / baade Prophet oc Præst / hver bedrifver Falskhed. 10 Therefore will I give their wives unto others, and their fields to them that shall inherit them: for every one from the least even unto the greatest is given to covetousness, from the prophet even unto the priest every one dealeth falsely.
11 De læger mit folks datters brøst som den simpleste sag, idet de siger: »fred, fred!« skønt der ikke er fred. 11 Oc de lægte mit Folckis Datters Forstyrrelse / som den hafde værit liden / i det de sagde / Fred / Fred / enddog der var icke Fred. 11 For they have healed the hurt of the daughter of my people slightly, saying, Peace, peace; when there is no peace.
12 De skal få skam, thi de har gjort vederstyggelige ting, og dog blues de ikke, dog kender de ikke til skam. Derfor skal de falde på valen; på hjemsøgelsens dag skal de snuble, siger Herren. 12 De ere beskæmmede / thi de giorde vederstyggelighed / ja der de blefve beskæmmede / da skammede de dem icke / oc de vidste icke ad blues / fordi skulle de falde blant dem som falde / naar de hiemsøges / da skiulle de falde / siger HErren. 12 Were they ashamed when they had committed abomination? nay, they were not at all ashamed, neither could they blush: therefore shall they fall among them that fall: in the time of their visitation they shall be cast down, saith the LORD.
13 Jeg vil bjærge deres høst, så lyder det fra Herren, men vinstokken er uden druer, figentræet uden figner, og løvet er vissent. 13 Jeg vil jo sancke dem / siger HErren. / Der ere icke Druer paa Vjnstocken / oc ey Figen paa Figentræet / ja Bladene ere visnede / oc de (ting) som jeg hafver gifvit dem / dem skulle de gaae forbj. 13 I will surely consume them, saith the LORD: there shall be no grapes on the vine, nor figs on the fig tree, and the leaf shall fade; and the things that I have given them shall pass away from them.
14 Hvorfor sidder vi stille? Flok jer dog sammen, lad os gå til de faste stæder og tilintetgøres der! Thi Herren vor Gud tilintetgør os, gift er vor drik, thi vi synded mod Herren. 14 Hvorfor sidde vi stille? Forsamler eder / oc lader os gaa i en fast Stad / oc tie der / Thi HErren vor Gud hafver kommet os til ad tie / oc hand hafver gifvit os bitter Vand ad dricke / Thi vi hafve syndet for HErren. 14 Why do we sit still? assemble yourselves, and let us enter into the defenced cities, and let us be silent there: for the LORD our God hath put us to silence, and given us water of gall to drink, because we have sinned against the LORD.
15 Man håber på fred, men det bliver ej godt, på lægedoms tid, men se, der er rædsel. 15 Bier efter Fred / oc det skal icke vorde got / (Bier) efter Lægedoms Tjd / oc see / Forfærdelsen (kommer.) 15 We looked for peace, but no good came; and for a time of health, and behold trouble!
16 Hans hestes fnysen høres fra Dan, ved lyden af hans hingstes vrinsken skælver alt landet. De kommer og opæder landet og dets fylde, byen og dens borgere. 16 Det er hørt / ad hans Heste gnegge fra Dan / for hans stercke (hestes) hvinens Liud besvede det gandske Land / Oc de komme / oc fortærede Landet / oc alt det var der udi / Byen oc dem som boede der udi. 16 The snorting of his horses was heard from Dan: the whole land trembled at the sound of the neighing of his strong ones; for they are come, and have devoured the land, and all that is in it; the city, and those that dwell therein.
17 Thi se, jeg sender imod jer slanger; basilisker, som ikke lader sig besværge, bide jer skal de, lyder det fra Herren. 17 Thi see / Jeg sender Slanger / Basilisker iblant eder / som icke ere befoorne / oc de skulle bide eder / siger HErren. 17 For, behold, I will send serpents, cockatrices, among you, which will not be charmed, and they shall bite you, saith the LORD.
18 Min kvide er ikke til at læge, mit hjerte er sygt. 18 Min Vederqvegelse er i Bedrøfvelse / mit Hierte forsmæctis i mig. 18 When I would comfort myself against sorrow, my heart is faint in me.
19 Hør mit folks datters skrig viden om fra landet! Er Herren da ikke i Zion, har det ingen konge? Hvi krænked i mig med eders billeder, fremmed tomhed? 19 See / mit Folckis Datter Raabs Liud (kommer) af et Land som er langt borte / Er da HErren icke i Zion? Eller er dens Konge icke i den? Hvi fortørnede de mig med deres udhugne Billeder / med den Fremmedis forfengeligheder? 19 Behold the voice of the cry of the daughter of my people because of them that dwell in a far country: Is not the LORD in Zion? is not her king in her? Why have they provoked me to anger with their graven images, and with strange vanities?
20 Kornhøst er omme, frugthøst endt, og vi er ej frelst! 20 Høsten er forofver / Sommeren er endt / oc vi ere icke frelste. 20 The harvest is past, the summer is ended, and we are not saved.
21 Ved mit folks datters sammenbrud er jeg brudt sammen, jeg sørger, grebet af rædsel. 21 Jeg er forstyret ofver mit Folckis Datters Forstyrrelse / JEg gaar i Sørgeklæder / Forskreckelse hafver betagit mig. 21 For the hurt of the daughter of my people am I hurt; I am black; astonishment hath taken hold on me.
22 Er der ikke balsam i gilead, ingen læge der? Hvorfor heles da ikke mit folks datters sår? 22 Er det icke Salve i Gilead? Er der icke Læge? Hvis er da mit Folckis Datters Saar icke lægt? 22 Is there no balm in Gilead; is there no physician there? why then is not the health of the daughter of my people recovered?
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel