Jeremias bog 9 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Ak, var mit hoved vand, mine øjne en tårekilde! Så græd jeg dag og nat over mit folks datters slagne. | 1 IX. Capitel. GJd mit Hofved var Vand / oc mine Øyne vare en Graads Kilde / Da vilde jeg begræde Dag oc Nat / mit Folckis Datters Jhielslagne. | 1 Oh that my head were waters, and mine eyes a fountain of tears, that I might weep day and night for the slain of the daughter of my people! |
| 2 Ak, fandt jeg i ørkenen et herberg for vandringsmænd. Så drog jeg bort fra mit folk og gik fra dem. Thi horkarle er de alle, en svigefuld bande; | 2 Gjd / Jeg hafde i Ørcken Herberg / som for dem der vandre / da vilde jeg forlade mit Folck / oc gaa fra dem / Thi de ere alle Hoorkarle / (der er) de Frafaldnes hob. | 2 Oh that I had in the wilderness a lodging place of wayfaring men; that I might leave my people, and go from them! for they be all adulterers, an assembly of treacherous men. |
| 3 de spænder deres tunges bue. Løgn, ikke sandhed råder i landet; thi de går fra ondskab til ondskab og kender ej mig, så lyder det fra Herren. | 3 Oc de lode spende deres Tunger / som deres Buer / til Løgn oc icke til Sandhed / De styrckede sig i Landet / Thi de udgaae fra det eene Onde til det andet / oc kiende mig icke / siger HErren. | 3 And they bend their tongues like their bow for lies: but they are not valiant for the truth upon the earth; for they proceed from evil to evil, and they know not me, saith the LORD. |
| 4 Vogt eder hver for sin næste, tro ingen broder, thi hver broder er fuld af list, hver sværter sin næste. | 4 Forvarer eder hver fra sin Vey / Forlader eder icke paa nogen Broder / Thi hver Broder skal visseligen skuffe / oc hver Ven vandre bedrægeligen. | 4 Take ye heed every one of his neighbour, and trust ye not in any brother: for every brother will utterly supplant, and every neighbour will walk with slanders. |
| 5 De fører hverandre bag lyset, taler ikke sandhed: De øver tungen i løgn, skejer ud, vil ej vende om, | 5 Oc de skulle bruge Skalckhed hver mod sin Ven / oc icke tale Sandhed : De hafve lerret deres Tunge ad tale Løgn / de ere trætte af / ad bedrage. | 5 And they will deceive every one his neighbour, and will not speak the truth: they have taught their tongue to speak lies, and weary themselves to commit iniquity. |
| 6 voldsdåd slag i slag og svig på svig; de nægter at kendes ved mig, så lyder det fra Herren. | 6 Du boer midt i bedrægerj / oc for bedrægerj vilde de icke kiende mig / siger HErren. | 6 Thine habitation is in the midst of deceit; through deceit they refuse to know me, saith the LORD. |
| 7 Derfor, så siger Hærskares Herre: Se, jeg smelter og prøver dem, ja, hvad må jeg dog gøre for mit folks datters skyld! | 7 Derfor saa sagde den HErre Zebaoth / See / Jeg vil smelte dem oc prøfve dem / Thi hvorlunde skal jeg ellers giøre med mit Folcis Datters Skyld? | 7 Therefore thus saith the LORD of hosts, Behold, I will melt them, and try them; for how shall I do for the daughter of my people? |
| 8 Deres tunge er en morders pil, deres munds ord svig; med næsten taler de fred, men i hjertet bærer de svig. | 8 Deres Tunge er en uddragen Pjl / den talede Gedrægerj / Med sin Mund taler en hver vel Fred med sin Ven / Men i hans HIerte ligger hand paa luur. | 8 Their tongue is as an arrow shot out; it speaketh deceit: one speaketh peaceably to his neighbour with his mouth, but in heart he layeth his wait. |
| 9 Skal jeg ikke hjemsøge dem for sligt, så lyder det fra Herren, skal ikke min sjæl tage hævn over sligt et folk? | 9 Skulde jeg icke besøge dem for disse Ting? siger HErren / Skulde icke min Siel hefne sig paa saadant folck / som dette? | 9 Shall I not visit them for these things? saith the LORD: shall not my soul be avenged on such a nation as this? |
| 10 over bjergene bryder jeg ud i gråd og klage, over ørkenensgræsgang i klagesang. Thi de er afsvedet, mennesketomme, der høres ej lyd af kvæg; himlens fugle og dyrene flygtede bort. | 10 Jeg maa tage til Graad oc hylen paa Biergene / oc til Klagemaal hos de lystige Enge i Ørcken / Thi de ere forbrende / saa der vandrer ingen igiennem / oc de hørde icke liud af Fæ / baade Himmelens Fugle oc Diur ere forjagede / de er borte. | 10 For the mountains will I take up a weeping and wailing, and for the habitations of the wilderness a lamentation, because they are burned up, so that none can pass through them; neither can men hear the voice of the cattle; both the fowl of the heavens and the beast are fled; they are gone. |
| 11 Jerusalem gør jeg til stenhob. Sjakalers bolig, og Judas byer til ørk, hvor ingen bor. | 11 Oc Jeg vil giøre Jerusalem til Steenhobe / til Dragers Bolige / oc jeg vil giøre Juda Stæder øde / ad ingen skal boo der. | 11 And I will make Jerusalem heaps, and a den of dragons; and I will make the cities of Judah desolate, without an inhabitant. |
| 12 Hvem er viis nok til at fatte dette, og til hvem har Herrens mund talet, så han kan sige det: Hvorfor er landet lagt øde, afsvedet som en ørken, mennesketomt? | 12 Hvo er den Mand som er vjs / oc kand forstaa dette? Oc hvaem hafver HErrens Mund talet til / oc kand kundgiøre dette? Hvorfor er Landet fordærfvit / det er opbrænt som Ørcken / ad der farer ingen igiennem. | 12 Who is the wise man, that may understand this? and who is he to whom the mouth of the LORD hath spoken, that he may declare it, for what the land perisheth and is burned up like a wilderness, that none passeth through? |
| 13 og Herren sagde: Fordi de forlod min lov, som jeg forelagde dem, og ikke hørte min røst eller vandrede efter den, | 13 Oc HErren sagde / Fordi de forlade min Lov / som Jeg gaf for dem / oc lyde icke paa min røst / oc vandrede icke der efter : | 13 And the LORD saith, Because they have forsaken my law which I set before them, and have not obeyed my voice, neither walked therein; |
| 14 men fulgte deres hjertes stivsind og baalerne, som deres fædre lærte dem at kende, | 14 Men vandre efter deres forhærdede Hierte oc efter Baalim / som deres Fædre lærde dem : | 14 But have walked after the imagination of their own heart, and after Baalim, which their fathers taught them: |
| 15 derfor, så siger Hærskares Herre Israels Gud: Se, jeg giver dette folk malurt at spise og gift at drikke; | 15 Derfor saa sagde den HErre Zebaoth / Jsraels Gud / See / Jeg vil prjse dette Folck med Malurt / oc gifve dem bitter Vand ad dricke. | 15 Therefore thus saith the LORD of hosts, the God of Israel; Behold, I will feed them, even this people, with wormwood, and give them water of gall to drink. |
| 16 jeg spreder dem blandt folk, som hverken de eller deres fædre før kendte til, og sender sværdet efter dem, til jeg får gjort ende på dem. | 16 Oc jeg vil bortspree dem iblant Hedningene / hvilcke de eller deres Fædre icke kiende / Oc Jeg vil sende Sverdet efter dem / indtil jeg hafver aldeelis ødelagt dem. | 16 I will scatter them also among the heathen, whom neither they nor their fathers have known: and I will send a sword after them, till I have consumed them. |
| 17 Så siger Hærskares Herre, mærk jer det vel! Kald klagekvinder hid, lad dem komme, hent kyndige kvinder, lad dem komme, | 17 Saa sagde den HErre Zebaoth / Acter der paa / oc kalder ad Grædeqvinder / ad de skulle komme / oc skicker efter vjse Qvinder / ad de skulle komme / | 17 Thus saith the LORD of hosts, Consider ye, and call for the mourning women, that they may come; and send for cunning women, that they may come: |
| 18 lad dem haste og istemme klage over os! Vore øjne skal rinde med gråd, vore øjenlåg strømme med vand. | 18 Oc skynde sig oc holde Klage ofver os / Ad vore Øyne kunde rinde med Graad / oc vore Øynebryne kunde flyde med Vand. | 18 And let them make haste, and take up a wailing for us, that our eyes may run down with tears, and our eyelids gush out with waters. |
| 19 Thi klageråb høres fra Zion: »Hvor er vi dog hærgede, beskæmmede dybt, fordi vi må bort fra landet, thi de brød vore boliger ned.« | 19 Thi der er hørt et Klagis Skrjg af Zion / (i saa maade /) Ah / hvorledis ere vi ødelagde / vi ere saare beskæmmede? Thi de hafve nedslaget vore Bolige. | 19 For a voice of wailing is heard out of Zion, How are we spoiled! we are greatly confounded, because we have forsaken the land, because our dwellings have cast us out. |
| 20 Ja, hør, i kvinder, mit ord, eders øre fange ord fra min mund, og lær eders døtre klage, hverandre klagesang: | 20 Men hører j Qvinder HErrens Ord / oc eders Ører annamme hans Munds Ord / oc lærer eders Døttre ad holde Klage / oc hver Qvinde sin Nabooske ad græde / | 20 Yet hear the word of the LORD, O ye women, and let your ear receive the word of his mouth, and teach your daughters wailing, and every one her neighbour lamentation. |
| 21 »Døden steg op i vore vinduer; kom i paladserne, udrydded barnet på gaden, de unge på torvene.« | 21 Thi Døden er opstigit i vore Vinduer / er kommen i vore Palazer / ad udrydde børnene af Gaderne / de unge Karle af Stræderne. | 21 For death is come up into our windows, and is entered into our palaces, to cut off the children from without, and the young men from the streets. |
| 22 Sig: Så lyder det fra Herren: De døde legemer faldt som gødning på marken, som skåret efter høstmanden; ingen binder op. | 22 Thi saa siger HErren / Oc Menniskenes Legemer skulle ligge / som Møg paa Marcken / oc som en Neg efter Høstmanden / hvilcken ingen sancker. | 22 Speak, Thus saith the LORD, Even the carcases of men shall fall as dung upon the open field, and as the handful after the harvestman, and none shall gather them. |
| 23 Så siger Herren: Den vise rose sig ikke af sin visdom, den stærke ikke af sin styrke, den rige ikke af sin rigdom; | 23 Saa sagde HErren / En Vjs skal icke rose sig af sin Vjsdom / oc ey skal den Stercke rose sig af sin Styrcke / en Rjg skal icke rose sig af sin Rjgdom. | 23 Thus saith the LORD, Let not the wise man glory in his wisdom, neither let the mighty man glory in his might, let not the rich man glory in his riches: |
| 24 men den, som vil rose sig, skal rose sig af at han har forstand til at kende mig, at jeg, Herren, øver miskundhed, ret og retfærdighed på jorden; thi i sådanne har jeg behag, lyder det fra Herren. | 24 Men hvo som vil rose sig / hand skal rose sig af det / ad hand veed oc kiender mig / Thi Jeg er HErren / som giør Miskundhed / Ræt oc Retfærdighed paa Jorden / Thi saadanne behage mig / siger HErren. | 24 But let him that glorieth glory in this, that he understandeth and knoweth me, that I am the LORD which exercise lovingkindness, judgment, and righteousness, in the earth: for in these things I delight, saith the LORD. |
| 25 Se, dage skal komme, lyder det fra Herren, da jeg hjemsøger alle de omskårne, som har forhud: | 25 See / den Tjd kommer / siger HErren / oc jeg vil hiemsøge alle / hver Omskaaren med den som hafver Forhud / | 25 Behold, the days come, saith the LORD, that I will punish all them which are circumcised with the uncircumcised; |
| 26 Ægypten, Juda, Edom, Ammoniterne, Moab og alle ørkenboere med rundklippet hår; thi hedningerne er alle uomskårne, men alt Israels hus har uomskåret hjerte. | 26 Ægypten / oc Juda / oc Edom / oc Amons Børn / oc Moab / oc alle de rundskarne som boe i Ørcken : Thi alle Hedninge hafve Forhud / oc alt Jsraels Huus / de hafve Forhud paa Hiertet. | 26 Egypt, and Judah, and Edom, and the children of Ammon, and Moab, and all that are in the utmost corners, that dwell in the wilderness: for all these nations are uncircumcised, and all the house of Israel are uncircumcised in the heart. |