Jobs bog 1 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Der levede engang i landet Uz en mand ved navn Job. Det var en from og retsindig mand, der frygtede Gud og veg fra det onde. | 1 Jobs Bog. I. Cap. DEr var en Mand i Uz land / hand hed Job / oc den samme Mand var heel from oc oprictig / oc fryctede Gud / oc flydde det onde. | 1 There was a man in the land of Uz, whose name was Job; and that man was perfect and upright, and one that feared God, and eschewed evil. |
| 2 Syv sønner og tre døtre fødtes ham; | 2 Oc hannem blkefve fødde siu Sønner / oc tre Døttre / | 2 And there were born unto him seven sons and three daughters. |
| 3 og hans ejendom udgjorde 7000 stykker småkvæg, 3000 kameler, 500 spand okser, 500 aseninder og såre mange trælle, så han var mægtigere end alle østens sønner. | 3 Oc hans Qveg var siu tusinde Faar / oc tre tusinde Kamel / oc fem hundrede par Øyen / oc fem hundrede Aseninder / oc gantske mange Tiunde: Oc den samme Mand var mæctigere / end alle de som boode mod Østen. | 3 His substance also was seven thousand sheep, and three thousand camels, and five hundred yoke of oxen, and five hundred she asses, and a very great household; so that this man was the greatest of all the men of the east. |
| 4 Hans sønner havde for skik at holde gæstebud på omgang hos hverandre, og de indbød deres tre søstre til at spise og drikkesammen med sig. | 4 Oc hans Sønner ginge hen oc giorde Gæstebud / hver i sit Huus paa sin Dag / oc de sende hen / oc bade deres tre Søstre / ad æde oc ad dricke med dem. | 4 And his sons went and feasted in their houses, every one his day; and sent and called for their three sisters to eat and to drink with them. |
| 5 Når så gæstebudsdagene havde nået omgangen rundt, sendte Job bud og lod sønnerne hellige sig, og tidligt om morgenen ofrede han brændofre, et for hver af dem. Thi Job sagde: »Måske har mine sønner syndet og forbandet Gud i deres hjerte.« Således gjorde Job hver gang. | 5 Oc edet skeede / naar Gæstebuds Dagene var omme / da sende Job hen oc hellkigede dem /Oc hand giorde sig aarle om Morgenen rede / oc offrede brendoffer / (efter) alles deres Tal: Thi Job tænckte / : Kand skee / mine Sønner hafve syndet / oc signet Gud i deres Hierte / saa giorde Job alle Dage. | 5 And it was so, when the days of their feasting were gone about, that Job sent and sanctified them, and rose up early in the morning, and offered burnt offerings according to the number of them all: for Job said, It may be that my sons have sinned, and cursed God in their hearts. Thus did Job continually. |
| 6 Nu hændte det en dag, at Guds sønner kom og trådte frem for Herren, og iblandt dem kom også Satan. | 6 Oc det hende sig paa en Dag / der Guds Børn komme ade traadde frem for HErren / Da komocsaa Satan iblant dem. | 6 Now there was a day when the sons of God came to present themselves before the LORD, and Satan came also among them. |
| 7 Herren spurgte Satan: »Hvor kommer du fra?« Satan svarede Herren: »Jeg har gennemvanket jorden på kryds og tværs.« | 7 Da sagde HErren til Satan : Hvor fra kommer du? Oc Satan svarede HErren / oc sagde : Fra / ad hafve draget om i Landet / oc vandrit derudi. | 7 And the LORD said unto Satan, Whence comest thou? Then Satan answered the LORD, and said, From going to and fro in the earth, and from walking up and down in it. |
| 8 Herren spurgte da Satan: »Har du lagt mærke til min tjener Job ? Der findes ingen som han på jorden, så from og retsindig en mand, som frygter Gud og viger fra det onde.« | 8 Oc HErren sagde til Satan: Hafver du gifvit god Act paa min Tienere Job? Thi hans lige er icke i Landet / en Mand som er heel from oc oprictig / som frycter Gud / oc flyer det onde. | 8 And the LORD said unto Satan, Hast thou considered my servant Job, that there is none like him in the earth, a perfect and an upright man, one that feareth God, and escheweth evil? |
| 9 Men Satan svarede Herren: »Mon det er for intet, Job frygter Gud? | 9 Men Satan svarede HErren / oc sagde : Mon Job frycte Gud forgefvis? | 9 Then Satan answered the LORD, and said, Doth Job fear God for nought? |
| 10 Har du ikke omgærdet ham og hans hus og alt, hvad han ejer, på alle kanter? Hans hænders idræt har du velsignet, og hans hjorde breder sig i landet. | 10 Hafver du ey sag Gierde om hannem /oc om hans Huus / oc om alt det hand hafver / trint omkring? Du hafver velsignit hans Hænders Gierning / oc hans Qveg hafver meget (i Mangfoldighed) udbrydt sig i Landet. | 10 Hast not thou made an hedge about him, and about his house, and about all that he hath on every side? thou hast blessed the work of his hands, and his substance is increased in the land. |
| 11 Men ræk engang din hånd ud og rør ved alt, hvad han ejer! Sandelig, han vil forbande dig lige op i dit ansigt!« | 11 Men udreck nu din Haand / oc rør ved alt det soom hand hafver /(Hvad gielder det/) om hand skal icke signe dig i dit Ansict? | 11 But put forth thine hand now, and touch all that he hath, and he will curse thee to thy face. |
| 12 Da sagde Herren til Satan: »Se, alt hvad han ejer, er i din hånd; kun mod ham selv må du ikke udrække din hånd!« Så gik Satan bort fra Herrens åsyn. | 12 Oc HErren sagde til Satan: See / alt det hand hafver / (være) i din Haand / alleeniste leg icke din Haand paa hannem (self:) Da gick Satan ud fra HErrens Ansict. | 12 And the LORD said unto Satan, Behold, all that he hath is in thy power; only upon himself put not forth thine hand. So Satan went forth from the presence of the LORD. |
| 13 Da nu en dag hans sønner og døtre spiste og drak i den ældste broders hus, | 13 Oc det skeede / en Dag som hans Sønner oc hans Døttre oode de drucke Vjn i de Førstefødde Broders Huus: | 13 And there was a day when his sons and his daughters were eating and drinking wine in their eldest brother's house: |
| 14 kom et sendebud til Job og sagde: »Okserne gik for ploven, og aseninderne græssede i nærheden; | 14 Da kom et Bud til Job / oc sagde : Øxene pløyede / oc Aseninderne ginge i Græsset hos dem. | 14 And there came a messenger unto Job, and said, The oxen were plowing, and the asses feeding beside them: |
| 15 så faldt sabæerne over dem og tog dem; karlene huggede de ned med sværdet; jeg alene undslap for at melde dig det.« | 15 Da fulde de ud af Seba / oc toge dem / oc sloge Drengene med skarpe Svær : oc jeg er alleniste undkommen / jeg alene / ad gifve dig dette tilkiende. | 15 And the Sabeans fell upon them, and took them away; yea, they have slain the servants with the edge of the sword; and I only am escaped alone to tell thee. |
| 16 Medens han endnu talte, kom en anden og sagde: »Guds ild faldt ned fra himmelen og slog ned iblandt småkvæget og karlene og fortærede dem; jeg alene undslap for at melde dig det.« | 16 Der hand endnu talede / da kom en anden / oc sagde Guds Jld falt fra Himmelen / oc blef optænd paa Faarene oc paa Drengene / oc fordærede dem: Oc jeg er alleniste undkommen / jeg alene / ad gifve dig dette tilkiende. | 16 While he was yet speaking, there came also another, and said, The fire of God is fallen from heaven, and hath burned up the sheep, and the servants, and consumed them; and I only am escaped alone to tell thee. |
| 17 Medens han endnu talte, kom en tredje og sagde: »Kaldæerne kom i tre flokke og kastede sig over Kamelerne og tog dem; karlene huggede de ned med sværdet; jeg alene undslap for at melde dig det.« | 17 Der hand endnu talede / da kom en anden oc sagde : Caldæerne giorde tre Hoobe / oc ofverfulde Kamelene / oc toge dem / oc sloge Drengene med Skarpe Sverd : Oc jeg er allenist undkommen / jeg alleene / ad gifve dig dette tilkiende. | 17 While he was yet speaking, there came also another, and said, The Chaldeans made out three bands, and fell upon the camels, and have carried them away, yea, and slain the servants with the edge of the sword; and I only am escaped alone to tell thee. |
| 18 Medens han endnu talte, kom en fjerde og sagde: »Dine sønner og døtre spiste og drak i deres ældste broders hus; | 18 Men der hand endnu talede / da kom en anden / oc sagde : Dine Sønner oc dine Døttre oode oc drucke Vjn i deres Førstefødde Brødres Huus: | 18 While he was yet speaking, there came also another, and said, Thy sons and thy daughters were eating and drinking wine in their eldest brother's house: |
| 19 og se, da for der et stærkt vejr hen over ørkenen, og det tog i husets fire hjørner, så det styrtede ned over de unge mænd, og de omkom; jeg alene undslap for at melde dig det.« | 19 Oc see / der kom et stor Vær af Ørcken her ofver / oc støtte paa Huusens fire Hiørner / ad det falt paa Drengene / oc de døøde : Oc jeg er alleniste undkommen / jeg alleene / ad gifve dig det tilkiende. | 19 And, behold, there came a great wind from the wilderness, and smote the four corners of the house, and it fell upon the young men, and they are dead; and I only am escaped alone to tell thee. |
| 20 Da stod Job op, sønderrev sin kappe, skar sit hovedhår af og kastede sig til jorden, tilbad | 20 Da opstod Job / oc sønderref sin Kaabe / oc klippede sit hofved / oc falt paa Jorden / oc tilbad: | 20 Then Job arose, and rent his mantle, and shaved his head, and fell down upon the ground, and worshipped, |
| 21 Og sagde: nøgen kom jeg af moders skød, og nøgen vender jeg did tilbage. Herren gav, og Herren tog, Herrens navn være lovet!« | 21 Oc sagde : Nøgen udkom jeg af min Moders Lif / oc nøgen skal jeg fare derhen igien: HErren gaf / oc HErren tog : HErrens Nafn være lofvet. | 21 And said, Naked came I out of my mother's womb, and naked shall I return thither: the LORD gave, and the LORD hath taken away; blessed be the name of the LORD. |
| 22 I alt dette syndede Job ikke og tillagde ikke Gud noget vrangt. | 22 J alt dette / syndede Job icke /oc talede intet uskickeligt om Gud. | 22 In all this Job sinned not, nor charged God foolishly. |