Jobs bog 10 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Min sjæl er led ved mit liv, frit løb vil jeg give min klage over ham, i min bitre sjælenød vil jeg tale, | 1 X. Cap. MJn Siæl kædis ved mit Ljf / jeg vil lad emin Klage henfare ofver mig / jeg vil tale i min Siæls Bitterhed. | 1 My soul is weary of my life; I will leave my complaint upon myself; I will speak in the bitterness of my soul. |
| 2 sige til Gud: Fordøm mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du tvister med mig! | 2 Jeg vil sige til Gud : Fordøm mig icke / lad mig vide / hvor om du trætter med mig? | 2 I will say unto God, Do not condemn me; show me wherefore thou contendest with me. |
| 3 Gavner det dig at øve vold, at forkaste det værk, dine hænder danned, men smile til gudløses råd? | 3 Mon det behage dig / ad du giør Vold / ad du bortkaster dine HÆnders Arbeyde / oc liuser ofver de Ugudeliges Raad? | 3 Is it good unto thee that thou shouldest oppress, that thou shouldest despise the work of thine hands, and shine upon the counsel of the wicked? |
| 4 Har du da kødets øjne, ser du, som mennesker ser, | 4 Hafver du da kiødeligere Øyne / eller vilt du see som et Menniske seer? | 4 Hast thou eyes of flesh? or seest thou as man seeth? |
| 5 er dine dage som menneskets dage, er dine år som mandens dage, | 5 Ere dine Dage som et Menniskis Dage? | 5 Are thy days as the days of man? are thy years as man's days, |
| 6 siden du søger efter min brøde, leder efter min synd, | 6 Ere dine Aar som en Mands Dage? Ad du spør efter min Mizgierning / oc du søger efter min Synd. | 6 That thou inquirest after mine iniquity, and searchest after my sin? |
| 7 endskønt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din hånd er der ingen redning! | 7 Du veedst / ad jeg hafver icke handlit ugudelig : Dog er der ingen / som kand reddee af din Haand. | 7 Thou knowest that I am not wicked; and there is none that can deliver out of thine hand. |
| 8 Dine, hænder gjorde og danned mig først, så skifter du sind og gør mig til intet! | 8 Dine HÆnder hafver forarbeydet mig / oc giort mig tillige trint omkring / dog ville du opsluge mig. | 8 Thine hands have made me and fashioned me together round about; yet thou dost destroy me. |
| 9 Kom i hu, at du dannede mig som ler, og til støv vil du atter gøre mig! | 9 Tænck dog / ad du giorde mig som Leer / oc ad du vilt giøre mig til Støf igien. | 9 Remember, I beseech thee, that thou hast made me as the clay; and wilt thou bring me into dust again? |
| 10 Mon du ikke hældte mig ud som mælk og lod mig skørne som ost, | 10 Hafver du ey udgydit mig som Melck / Oc løbt mig til hobe som Ost? | 10 Hast thou not poured me out as milk, and curdled me like cheese? |
| 11 iklædte mig hud og kød og fletted mig sammen med ben og sener? | 11 Hafver du icke klædt mig med Huud oc Kiød / oc betænckt mmig med Been oc Sener. | 11 Thou hast clothed me with skin and flesh, and hast fenced me with bones and sinews. |
| 12 Du gav mig liv og livskraft, din omhu vogted min ånd | 12 Du gafst mig Ljf oc Naade : oc din Tilsiun bevarer min Aand. | 12 Thou hast granted me life and favour, and thy visitation hath preserved my spirit. |
| 13 Og så gemte du dog i dit hjerte på dette, jeg skønner, dit øjemed var: | 13 Men dette hafde du dog skiult i dit Hierte / jeg veed / ad det var hos dig. | 13 And these things hast thou hid in thine heart: I know that this is with thee. |
| 14 Synded jeg, vogted du på mig og tilgav ikke min brøde. | 14 Om jeg syndede / saa varede du paa mig / oc lod mig icke være uskyldig for min Mizgierning. | 14 If I sin, then thou markest me, and thou wilt not acquit me from mine iniquity. |
| 15 Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulle dog ikke løfte mit hoved, men mættes med skændsel, kvæges med nød. | 15 Hafver jeg giort Ugudelig / da vee mig / Oc var jeg rætferdig / da vilde jeg dog icke opløfte mit Hofvet / Jeg er mæt af Forsmædelse / oc see min Ælendighed. | 15 If I be wicked, woe unto me; and if I be righteous, yet will I not lift up my head. I am full of confusion; therefore see thou mine affliction; |
| 16 Knejsed jeg, jog du mig som en løve, handlede atter ufatteligt med mig; | 16 Oc den formeeris : Ja du jager mig som en Løve / som kommer igien / ja er underlig mod mig. | 16 For it increaseth. Thou huntest me as a fierce lion: and again thou showest thyself marvellous upon me. |
| 17 nye vidner førte du mod mig, øged din uvilje mod mig, opbød atter en hær imod mig! | 17 Du former dine Vidne imod mig / oc din Vrede blifver megen mod mig : der ere Skrifter oc Strjd mod mig. | 17 Thou renewest thy witnesses against me, and increasest thine indignation upon me; changes and war are against me. |
| 18 Hvi drog du mig da af moders liv? Jeg burde have udåndet, uset af alle; | 18 Oc hvorfor udførde du mig af Moders Ljf? (Gud gifve) jeg hafde udgifvit min Aand / ad intet Øyne hafde seet mig. | 18 Wherefore then hast thou brought me forth out of the womb? Oh that I had given up the ghost, and no eye had seen me! |
| 19 jeg burde have været som aldrig født, været ført til graven fra moders skød. | 19 Jeg motte hafve værit som jeg icke hafde værit til : værit baaren til Grafven af (Moders) Ljf. | 19 I should have been as though I had not been; I should have been carried from the womb to the grave. |
| 20 Er ej mine livsdage få? Så slip mig, at jeg kan kvæges lidt, | 20 Ere mine Dage icke saa? holt op : lad af fra mig / ad jeg mig lidet vederqvæger | 20 Are not my days few? cease then, and let me alone, that I may take comfort a little, |
| 21 før jeg for evigt går bort til mørkets og mulmets land, | 21 Før jeg gaar bort (at kommer icke igien/) til Mørckheds oc Dødsens Skugges Land. | 21 Before I go whence I shall not return, even to the land of darkness and the shadow of death; |
| 22 landet med bælgmørkt mulm, med mørke og uden orden, hvor lyset selv er som mørket.« | 22 Er mørcke Land / som Dødsens skugges Mørckhed / oc hvor ingen Skicke er / oc hvor det gliser som Mørckhed. | 22 A land of darkness, as darkness itself; and of the shadow of death, without any order, and where the light is as darkness. |