Jobs bog 11 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Så tog na'amatiten Zofar til orde og sagde: | 1 XI. Cap. DU svarede Zophar den Naematiter / oc sagde : | 1 Then answered Zophar the Naamathite, and said, |
| 2 »Skal en ordgyder ej have svar, skal en mundheld vel have ret? | 2 Skal der icke svares til mange Ord ? Oc mon en mundkaad Mand skal hafve Ræt? Skulle din Sladder komme Folck til ad tie? skulde du bespotte / oc ingen beskæmme (dig?) | 2 Should not the multitude of words be answered? and should a man full of talk be justified? |
| 3 Skal mænd vel tie til din skvalder, skal du spotte og ikke få skam? | | 3 Should thy lies make men hold their peace? and when thou mockest, shall no man make thee ashamed? |
| 4 Du siger: »Min færd er lydeløs, og jeg er ren i hans øjne!« | 4 Thi du sagde : Min Lærdom er reen / oc jeg er klar for dine Øyne. | 4 For thou hast said, My doctrine is pure, and I am clean in thine eyes. |
| 5 Men ville dog Gud kun tale, oplade sine læber imod dig, | 5 Men sandelig / Ah ad Gud vilde tale / oc oplade sine Læbe mod dig. | 5 But oh that God would speak, and open his lips against thee; |
| 6 kundgøre dig visdommens løndom, thi underfuld er den i væsen; da ville du vide, at Gud har glemt dig en del af din skyld! | 6 Oc kundgiøre dig Vjsdoms hemmelige Ting / Thi der er dubbelt saa meget som ellers siunis ad være : Derfor vjd / ad Gud skiuler noget for dig for din Ondskabs skyld. | 6 And that he would show thee the secrets of wisdom, that they are double to that which is! Know therefore that God exacteth of thee less than thine iniquity deserveth. |
| 7 Har du loddet bunden i Gud og nået den almægtiges grænse? | 7 Meent du / ad du kandst finde det Gud hafver randsagit / Mon du vilt ramme paa den Allmæctigis Fuldkommenhed? | 7 Canst thou by searching find out God? canst thou find out the Almighty unto perfection? |
| 8 Højere er den end himlen hvad kan du? Dybere end dødsriget - hvad ved du? | 8 (Den er) saa høy som Himmelen / hvad vilt du giøre? Den er dybere end Helfvede / hvad kand vide? | 8 It is as high as heaven; what canst thou do? deeper than hell; what canst thou know? |
| 9 den overgår jorden i vidde, er mere vidtstrakt end havet. | 9 Maalet paa den er længere end Jorden / oc Bredhed (bredere) end Hafvet. | 9 The measure thereof is longer than the earth, and broader than the sea. |
| 10 farer han frem og fængsler, stævner til doms, hvem hindrer ham? | 10 Om hand ophugger oc indelucker / eller kaster i en Hoob / hvo vil formene hannem det? | 10 If he cut off, and shut up, or gather together, then who can hinder him? |
| 11 han kender jo løgnens mænd, uret ser han og agter derpå, | 11 THi hand kiender de forfængelige Folck: oc hand seer udyd / skulde hand da icke acte det? | 11 For he knoweth vain men: he seeth wickedness also; will he not then consider it? |
| 12 så tomhjernet mand får vid, og vildæsel fødes til menneske. | 12 Oc mon en uforstandig Mand skal blifve vjs / oc et Skovæsels Føll fødis et Menniske? | 12 For vain man would be wise, though man be born like a wild ass's colt. |
| 13 Hvis du får skik på dit hjerte og breder dine hænder imod ham, | 13 Om du bereder dit Hierte / oc udbreder dine Hænder til hannem? | 13 If thou prepare thine heart, and stretch out thine hands toward him; |
| 14 hvis uret er fjern fra din hånd, og brøde ej bor i dit telt, | 14 Er der udyd i din Haand / da kast den langt bort / oc lad icke boo uræt i dine Bolige. | 14 If iniquity be in thine hand, put it far away, and let not wickedness dwell in thy tabernacles. |
| 15 ja, da kan du lydefri løfte dit åsyn og uden at frygte stå fast, | 15 Thi da mot du opløfte dit Ansict / straffelig / oc blifve fast oc icke frycte. | 15 For then shalt thou lift up thy face without spot; yea, thou shalt be stedfast, and shalt not fear: |
| 16 ja, da skal du glemme din kvide, mindes den kun som vand, der flød bort; | 16 Thi du skalt forglemme Møye / (oc saa lidet) tæncke paa dem / som det Vand der er fremløbit. | 16 Because thou shalt forget thy misery, and remember it as waters that pass away: |
| 17 dit liv skal overstråle middagssolen, mørket vorde som lyse morgen. | 17 Oc din (Lifvit) Tjd skal opgaa / høyere end Middag / du skalt gljse / du skalt vorde som Morgenstund. | 17 And thine age shall be clearer than the noonday; thou shalt shine forth, thou shalt be as the morning. |
| 18 Tryg skal du være, fordi du har håb; du ser dig om og går trygt til hvile, | 18 Du skalt trøste dig / thi der er Haab (paa færde/) Oc du skalt grafve oc sofve med Roo. | 18 And thou shalt be secure, because there is hope; yea, thou shalt dig about thee, and thou shalt take thy rest in safety. |
| 19 du ligger uden at skræmmes op. Til din yndest vil mange bejle. | 19 Oc du skalt legge dig / oc ingen skal forfærde dig : oc mange skulle bede for dit Ansict. | 19 Also thou shalt lie down, and none shall make thee afraid; yea, many shall make suit unto thee. |
| 20 Men de gudløses øjne vansmægter; ude er det med deres tilflugt, deres håb er blot at udånde sjælen! | 20 Men de ugudeliges Øyne skulle falme / oc deres Tilfluct skal forgaa fra dem : Thi deres Haab skal være som naar en udgifver sin Aand. | 20 But the eyes of the wicked shall fail, and they shall not escape, and their hope shall be as the giving up of the ghost. |