Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Jobs bog 14

1931

1647

King James Version

1 mennesket, født af en kvinde, hans liv er stakket, han mættes af uro; 1 XIV. Cap. ET Menniske fød af en Qvinde / lefver en stacket Tjd / oc er fuld af uro. 1 Man that is born of a woman is of few days, and full of trouble.
2 han spirer som blomsten og visner, flyr som skyggen, står ikke fast. 2 Hand gaar op / som et Blomster / oc afhuggis : Hand flyer som en Skygge / oc blifver icke besttandig. 2 He cometh forth like a flower, and is cut down: he fleeth also as a shadow, and continueth not.
3 Og på ham vil du rette dit øje, ham vil du stævne for retten! 3 Dog lader du sine Øyne ocsaa op ofver saadan een? Oc du drager mig til Dom med dig. 3 And dost thou open thine eyes upon such an one, and bringest me into judgment with thee?
4 Ja, kunne der komme en ren af en uren! Nej, end ikke een! 4 Hvo vil gifve en Reen af den Besmittede? Jcke een4 Who can bring a clean thing out of an unclean? not one.
5 Når hans dages tal er fastsat, hans måneder talt hos dig, og du har sat ham en uoverskridelig grænse, 5 Hafver hand bestemte Dage? Er hans Maaneds tall hos dig? Hafver du sæt hans Maal / ad hand kand icke ofvergaa det? 5 Seeing his days are determined, the number of his months are with thee, thou hast appointed his bounds that he cannot pass;
6 tag så dit øje fra ham, lad ham i fred, at han kan nyde sin dag som en daglejer! 6 Da vjg fra hannem / indtil hand lader af (ad lefve) indtil hand lader af (ad lefve) indtil hand faar Lyst til sin Dag / som en Daglønere. 6 Turn from him, that he may rest, till he shall accomplish, as an hireling, his day.
7 Thi for et træ er der håb: fældes det, skyder det atter, det fattes ej nye skud; 7 Thi et Træ hafver Haab / naar det er end afhugget / oc det kand endnu fornyis: oc en n Qvist der af / lader icke af. 7 For there is hope of a tree, if it be cut down, that it will sprout again, and that the tender branch thereof will not cease.
8 ældes end roden i jorden, dør end stubben i mulde: 8 Om rooden deraf blifver (end) gammel i JOrden / oc Stuibben døør hen i Støfvet: 8 Though the root thereof wax old in the earth, and the stock thereof die in the ground;
9 Lugter det vand, får det nye skud, skyder grene som nyplantet træ; 9 Saa grønis det dog igien af Vandens Luct / oc skiuder Greene som en Plante. 9 Yet through the scent of water it will bud, and bring forth boughs like a plant.
10 men dør en mand, er det ude med ham, udånder mennesket, hvor er han da? 10 Men en Mand døør / oc sveckis / oc et Menniske forsmæcter / oc hvoor er hand (meerr?) 10 But man dieth, and wasteth away: yea, man giveth up the ghost, and where is he?
11 som vand løber ud af søen og floden svinder og tørres, 11 (Som Vand udløber af en Søe oc som en Flod sigis bort oc tørris: 11 As the waters fail from the sea, and the flood decayeth and drieth up:
12 så lægger manden sig, rejser sig ikke, vågner ikke, før himlen forgår, aldrig vækkes han af sin søvn. 12 (Saa) er et Menniske naar hand legger sig / hand skal icke opstaa / oc icke opvogne / ind til Himlene ere icke meere / oc icke heller opvæckis af sin Søfn. 12 So man lieth down, and riseth not: till the heavens be no more, they shall not awake, nor be raised out of their sleep.
13 Tag dog og gem mig i dødens rige, skjul mig, indtil din vrede er ovre, sæt mig en frist og kom mig i hu! 13 Ah / hafde du skiult mig i grafve / ja skiult mig indtil ad din Vrede vente om : ad du hafde sæt mig et Maal oc du om : ad du hafde sæt mig et Maal oc du vilde tæncke paa mig. 13 O that thou wouldest hide me in the grave, that thou wouldest keep me secret, until thy wrath be past, that thou wouldest appoint me a set time, and remember me!
14 Om manden dog døde for atter at leve! Da vented jeg rolig al stridens tid, indtil min afløsning kom; 14 Naar en Mand døer / mon hand skal lefve igien? Jeg vil bie alle mine Strjds Dage / indtil min Omstiftelse kommer. 14 If a man die, shall he live again? all the days of my appointed time will I wait, till my change come.
15 du skulle kalde - og jeg skulle svare længes imod dine hænders værk! 15 Ad du vilde kalde ad mig / oc jeg motte svare dig / ad du vilde hafve Lyst til dine Hænders Gierning. 15 Thou shalt call, and I will answer thee: thou wilt have a desire to the work of thine hands.
16 derimod tæller du nu mine skridt, du tilgiver ikke min synd, 16 Thu nu tæller du mine Gange : du bevarer ( mig) icke for min Synds skyul.d 16 For now thou numberest my steps: dost thou not watch over my sin?
17 forseglet ligger min brøde i posen, og over min skyld har du lukket til. 17 Min Ofvertrædelse er beseglet i et Knippe / oc du syer sammen om mine Bizgierninger. 17 My transgression is sealed up in a bag, and thou sewest up mine iniquity.
18 Nej, ligesom bjerget skrider og falder, som klippen rokkes fra grunden, 18 Oc sandelig et Bierg som falder / kand adspredis: oc en Steenklioppe kand flytis af sin Sted. 18 And surely the mountain falling cometh to nought, and the rock is removed out of his place.
19 som vandet udhuler sten og plaskregn bortskyller jord, så har du udslukt menneskets håb. 19 Vandet toer Steenene bort / oc Draaberne der af tilsammen henskylle Jordens Støf : saa forderfver du et Menniskis Forhaabning. 19 The waters wear the stones: thou washest away the things which grow out of the dust of the earth; and thou destroyest the hope of man.
20 For evigt slår du ham ned, han går bort, skamskænder hans ansigt og lader ham fare. 20 Du blifver hannem for stærck aldelis / oc hand far hen / du forvender hans Ansict / oc lader hannem fare. 20 Thou prevailest for ever against him, and he passeth: thou changest his countenance, and sendest him away.
21 Hans sønner hædres, han ved det ikke, de synker i ringhed, han mærker det ikke; 21 Ere hans Børn i Ære / da veed hand det icke / Eller om de ere ringe / da blifver hand dem icke var. 21 His sons come to honour, and he knoweth it not; and they are brought low, but he perceiveth it not of them.
22 ikkun hans eget kød volder smerte, ikkun hans egen sjæl volder sorg. 22 Dog hans Kiød (saa længe det er) paa hannem / maa ljde Pjne / Oc hans Siæl / (saa længe den er) hos hannem / maa bære Sorg.22 But his flesh upon him shall have pain, and his soul within him shall mourn.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel