Jobs bog 16 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Så tog Job til orde og svarede: | 1 XVI. Cap. DA svarede Jog / oc sagde: | 1 Then Job answered and said, |
| 2 »Nok har jeg hørt af sligt, besværlige trøstere er I til hobe! | 2 Jeg hafver hørt meget som dette: J ere alle sammen kædsommelige Trøstere. | 2 I have heard many such things: miserable comforters are ye all. |
| 3 får mundsvejret aldrig ende? Hvad ægged dig dog til at svare? | 3 Skulle de løse Ord icke faa Ende? Eller hvad fryckter dig / ad du svarer (saaledis?) | 3 Shall vain words have an end? or what emboldeneth thee that thou answerest? |
| 4 Også jeg kunne tale som I, hvis I kun var i mit sted, føje mine ord imod jer og ryste på hovedet ad jer, | 4 Jeg kunde oc vel tale som J / vilde Gud ad eders Siæle vare i min Siæls sted / jeg vilde oc sætte mig imod eder med Ord / oc skulde ofver eder / med mit Hofvet. | 4 I also could speak as ye do: if your soul were in my soul's stead, I could heap up words against you, and shake mine head at you. |
| 5 styrke jer med min mund, ej spare på ynksomme ord! | 5 Jeg vilde styrcke eder med min Mund : oc mine Læbers Rørelse skulde forhindre (eders Smerte.) | 5 But I would strengthen you with my mouth, and the moving of my lips should asswage your grief. |
| 6 Taler jeg, mildnes min smerte ikke og om jeg tier, hvad lindring får jeg? | 6 Men om jeg end taler / da forhindris (dog) min Pjne mig icke : oc lader jeg af / hvad skal vjge fra mig? | 6 Though I speak, my grief is not asswaged: and though I forbear, what am I eased? |
| 7 Dog nu har han udtømt min kraft, du bar ødelagt hele min kreds; | 7 Men nu giør hand mig trøt : du forstyrrede all min Forsamling. | 7 But now he hath made me weary: thou hast made desolate all my company. |
| 8 at du greb mig, gælder som vidnesbyrd mod mig, min magerhed vidner imod mig. | 8 Ad du hafver giort mig Ryncker / det vidner mod mig: oc min Magerhed ophøyer sig imod mig / oc vidner imod mig / | 8 And thou hast filled me with wrinkles, which is a witness against me: and my leanness rising up in me beareth witness to my face. |
| 9 Hans vrede river og slider i mig, han skærer tænder imod mig. Fjenderne hvæsser blikket imod mig, | 9 Hans Vrede hafver refvit / oc hand er min Fiende : hand skeer ofver mig med sine Tænder : min Modstanderer stirer med sine Øyen paa mig. | 9 He teareth me in his wrath, who hateth me: he gnasheth upon me with his teeth; mine enemy sharpeneth his eyes upon me. |
| 10 de opspiler gabet imod mig, slår mig med hån på kind og flokkes til hobe omkring mig; | 10 De gabte med deres Munde ofver mig / de sloge mine Kindbeen haanligen : de opfyltes til haabe mod mig. | 10 They have gaped upon me with their mouth; they have smitten me upon the cheek reproachfully; they have gathered themselves together against me. |
| 11 Gud gav mig hen i niddingers vold, i gudløses hænder kasted han mig. | 11 Gud gaf mig under den uretferdige : oc lood mig komme i de ugudeliges Hænder. | 11 God hath delivered me to the ungodly, and turned me over into the hands of the wicked. |
| 12 Jeg leved i fred, så knuste han mig, han greb mig i nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som skive, | 12 Jeg var roolig / men hand hafver støt mig smaa / oc hand greb mig paa min Hals / oc ref mig sønder : oc hand opreyste mig sit til et Maal. | 12 I was at ease, but he hath broken me asunder: he hath also taken me by my neck, and shaken me to pieces, and set me up for his mark. |
| 13 hans pile flyver omkring mig, han borer i nyrerne uden skånsel, udgyder min galde på jorden; | 13 Hans skytter bespende mig / hand hafver sønderrefvit mine Nyre / oc vilde icke spare : hand hafver udgydit min Galde paa Jorden. | 13 His archers compass me round about, he cleaveth my reins asunder, and doth not spare; he poureth out my gall upon the ground. |
| 14 revne på revne slår han mig, stormer som kriger imod mig. | 14 Hand giorde mig det eene Saar paa det andet : hand hafver løbit imod mig som en Kæmpe. | 14 He breaketh me with breach upon breach, he runneth upon me like a giant. |
| 15 Over min hud har jeg syet sæk og boretmit horn i støvel; | 15 Jeg syede en Sæck omkring min Huud / oc sølede mie Hofvet i Støf. | 15 I have sewed sackcloth upon my skin, and defiled my horn in the dust. |
| 16 mit ansigt er rødt af gråd, mine øjenlåg hyllet i mørke, | 16 Mit Ansict er saare skidet af Graad / oc Dødsens Skugge er ofver mine Øjenbryne. | 16 My face is foul with weeping, and on my eyelids is the shadow of death; |
| 17 skønt der ikke er vold i min hånd, og skønt min bøn er ren! | 17 Alligevel ad der er ingen Fortrædelighed i mine Hænder oc min Bøn er reen. | 17 Not for any injustice in mine hands: also my prayer is pure. |
| 18 Dølg ikke, jord, mit blod, mit skrig komme ikke til hvile! | 18 Ad du Jord ad du skulde icke skiule mit Blood : oc der skulde icke være Ruum fo rmit raab. | 18 O earth, cover not thou my blood, and let my cry have no place. |
| 19 Alt nu er mit vidne i himlen, min talsmand er i det høje; | 19 Ja nu see / min Vidne er i Himmelen /oc den mig ræt kiender / i det høye. | 19 Also now, behold, my witness is in heaven, and my record is on high. |
| 20 gid min ven lod sig finde! Mit øje vender sig med tårer til Gud, | 20 Mine Venner ere mine Bespottere : mit Øye græder taare til Gud. | 20 My friends scorn me: but mine eye poureth out tears unto God. |
| 21 at han skifter ret mellem manden og Gud, mellem mennesket og hans ven! | 21 Kunde mand gaa til Rætte med Gud / som er Menniskis Barn med sin Næste. | 21 O that one might plead for a man with God, as a man pleadeth for his neighbour! |
| 22 Thi talte er de kommende år, jeg skal ud på en færd, jeg ej vender hjem fra. | 22 Thi de bestemte Aar skulle komme / oc jeg gaar bort den stj / ad hvilcken jeg kommer icke igien. | 22 When a few years are come, then I shall go the way whence I shall not return. |