Jobs bog 19 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Så tog Job til orde og svarede: | 1 XIX. Cap. MEn Job svarde / oc sagde: | 1 Then Job answered and said, |
| 2 »Hvor længe vil I krænke min sjæl og slå mig sønder med ord? | 2 Hvor længe ville J plage min Siæl / oc sønderstøde mig med ord? | 2 How long will ye vex my soul, and break me in pieces with words? |
| 3 I håner mig nu for tiende gang, mishandler mig uden skam. | 3 J hafve nu ti gange forhaanet mig : J skamme eder icke / ad J ere saa forhærdede mod mig. | 3 These ten times have ye reproached me: ye are not ashamed that ye make yourselves strange to me. |
| 4 Har jeg da virkelig fejlet, hænger der fejl ved mig? | 4 Oc om jeg end hafver farit vild: da motte min Vildfarelse blifve hos mig. | 4 And be it indeed that I have erred, mine error remaineth with myself. |
| 5 Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde? | 5 Men om i vilde giøre eder stoore ofver mig / da motte J bevjse min Spot ofver mig. | 5 If indeed ye will magnify yourselves against me, and plead against me my reproach: |
| 6 Så vid da, at Gud har bøjet min ret, omspændt mig med sit net. | 6 Mercker nu / ad Gud omkaster mig / oc hafver ladit sit Garn komme omkring mig. | 6 Know now that God hath overthrown me, and hath compassed me with his net. |
| 7 Se, jeg skriger: vold! men får ikke svar, råber om hjælp, der er ingen ret. | 7 See / om jeg end roder ofver uræt / saa blifver jeg dog icke bønhørt : jeg raaber / oc der er ingen Ræt. | 7 Behold, I cry out of wrong, but I am not heard: I cry aloud, but there is no judgment. |
| 8 Han spærred min vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine stier i mørke; | 8 Hand gærde min Vey / ad jeg kand icke gaa hen ofver : oc hand sætte Mørckhed paa min Stj. | 8 He hath fenced up my way that I cannot pass, and he hath set darkness in my paths. |
| 9 han klædte mig af for min ære, berøved mit hoved kronen, | 9 Hand førde mig af min Ære / oc tog Krunen af mit Hofvet. | 9 He hath stripped me of my glory, and taken the crown from my head. |
| 10 brød mig ned overalt, så jeg må bort, oprykked mit håb som træet; | 10 Hand brød mig sønder trint omkring oc lod mig gaa / hand lod mit haab henfare som et træ. | 10 He hath destroyed me on every side, and I am gone: and mine hope hath he removed like a tree. |
| 11 hans vrede blussede mod mig, han regner mig for sin fjende; | 11 Oc hand lodsin Vrede være grum ofver mig / och and acter mig for sig som sine Fiender. | 11 He hath also kindled his wrath against me, and he counteth me unto him as one of his enemies. |
| 12 samlede rykker hans flokke frem og bryder sig vej imod mig, de lejrer sig om mit telt. | 12 Hans Krjgsfolck komme sammen / oc baanede deres Vey mod mig : oc leirede dem omkring mit Pauluun. | 12 His troops come together, and raise up their way against me, and encamp round about my tabernacle. |
| 13 Mine brødre har fjernet sig fra mig, venner er fremmede for mig, | 13 Hand skilde mine Brødre langt fra mig : oc mine Kyndinge ere end ocsasa blefne fremmede for mig. | 13 He hath put my brethren far from me, and mine acquaintance are verily estranged from me. |
| 14 mine nærmeste og hendinge holder sig fra mig, de, der er i mit hus, har glemt mig; | 14 Mine Næste blefve borte : oc mine Venner forglemte mig. | 14 My kinsfolk have failed, and my familiar friends have forgotten me. |
| 15 mine piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres øjne; | 15 Mit Husfolck oc mine Tienistepiger actede mig som en Fremmed : Jeg er blefven ukient for deres Øyne. | 15 They that dwell in mine house, and my maids, count me for a stranger: I am an alien in their sight. |
| 16 ej svarer min træl, når jeg kalder, jeg må trygle ham med min mund; | 16 Jeg kallede ad min Svend / oc hand svarde icke / Jeg motte bede til hannem med min egen Mund. | 16 I called my servant, and he gave me no answer; I entreated him with my mouth. |
| 17 ved min ånde væmmes min hustru, mine egne brødre er jeg en stank; | 17 Min Aand var fremmed for min Hustru: Jeg motte bede til mit Lifvit Børn. | 17 My breath is strange to my wife, though I entreated for the children's sake of mine own body. |
| 18 selv drenge agter mig ringe, når jeg reljsermig, taler de mod mig; | 18 De unge Børn skøtte hellerintet om mig : jeg stood op / oc de talede mod mig. | 18 Yea, young children despised me; I arose, and they spake against me. |
| 19 standsfælleræmmes til hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig. | 19 Alle mine hemmelige Raadgifvere hafve Bederstyggelihed til mig : oc de som jeg elskte / ere vende imod mig. | 19 All my inward friends abhorred me: and they whom I loved are turned against me. |
| 20 benene hænger fast ved min hud, med kødet i tænderne slap jeg bort. | 20 Mine Been hænge ved min huud / oc ved mit Kiød : oc jeg hafver intet til beste uden mine Tænders Huud. | 20 My bone cleaveth to my skin and to my flesh, and I am escaped with the skin of my teeth. |
| 21 nåde, mine venner, nåde, thi Guds hånd har rørt mig! | 21 Forbarmer eder ofver mig / Forbarmer eder ofver mig / J mine Venner / thi Guds Haand rørde ved mig. | 21 Have pity upon me, have pity upon me, O ye my friends; for the hand of God hath touched me. |
| 22 Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit kød? | 22 Hvi forfølge J mig / som Gud / oc kunde icke mættis af mit Kiød? | 22 Why do ye persecute me as God, and are not satisfied with my flesh? |
| 23 Ak, gid mine ord blev skrevet op, blev tegnet op i en bog, | 23 Ah / ad mine Tale motte oc nu blifve beskrefne / Ah / ad de kunde indtryckis i en Bog. | 23 Oh that my words were now written! oh that they were printed in a book! |
| 24 med griffel af jern, med bly indristet i hlippen for evigt! | 24 Ad de motte udhuggis med en Jernstjl / oc med Bly/ i en Klippe til ævig Tjd. | 24 That they were graven with an iron pen and lead in the rock for ever! |
| 25 Men jeg ved, at min løser lever, over støvet vil en forsvarer stå frem. | 25 Thi jeg veed ad min Frelsere lefver / oc hand skal her efter staa paa Jorden. | 25 For I know that my redeemer liveth, and that he shall stand at the latter day upon the earth: |
| 26 når min sønderslidte hud er borte, skal jeg ud fra mit kød skue Gud, | 26 Oc efter ad de hafve igiennemstucket denne min Huud / skal jeg see Gud af mit Kiød. | 26 And though after my skin worms destroy this body, yet in my flesh shall I see God: |
| 27 hvem jeg skal se på min side; ham skal mine øjne se, ingen fremmed! Mine nyrer forgår i mit indre! | 27 Hvilcken jeg skal beskue for mig / oc mine Øyne skulle see / oc icke en Fremmed : (Dog) mine Nyrer ere fortærede i mit skiød. | 27 Whom I shall see for myself, and mine eyes shall behold, and not another; though my reins be consumed within me. |
| 28 Når I siger: »Hor vi skal forfølge ham, sagens rod vil vi udfinde hos ham!« | 28 Sandelig J skulle sige : Hvi forfølge vi hannem? Thi en Rood til Handelen er funden i mig. | 28 But ye should say, Why persecute we him, seeing the root of the matter is found in me? |
| 29 Så tag jer i vare for sværdet; thi vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en dom! | 29 Frycter eder for Sverdet : thi der kommer Vrede af urætferdighed / som fortiener Sverd : ad J skulle kiende /ad der er Ræt til. | 29 Be ye afraid of the sword: for wrath bringeth the punishments of the sword, that ye may know there is a judgment. |