Jobs bog 21 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Så tog Job til orde og svarede: | 1 XXI. Cap. MEn Job svarede / oc sagde: | 1 But Job answered and said, |
| 2 »Hør dog, hør mine ord, lad det være trøsten, I giver! | 2 Hører flittig min Tale : oc lader det være eders Huusvalelser. | 2 Hear diligently my speech, and let this be your consolations. |
| 3 Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo håne! | 3 Lider mig / oc jeg vil tale : oc naar jeg hafver talet / da mot du spotte. | 3 Suffer me that I may speak; and after that I have spoken, mock on. |
| 4 Gælder min klage mennesker? Hvi skulle jeg ej være utålmodig? | 4 Mon jeg (fører) min Klage for et Menniske : oc om saa er / hvi skulde jeg icke da vorde bedrøfvet? | 4 As for me, is my complaint to man? and if it were so, why should not my spirit be troubled? |
| 5 Vend jer til mig og stivn af rædsel, læg hånd på mund! | 5 Vender Eder til mig / oc blifver forskreckede : oc legger Haanden paa (eders) Mund. | 5 Mark me, and be astonished, and lay your hand upon your mouth. |
| 6 Jeg gruer, når jeg tænker derpå, mit legeme gribes af skælven: | 6 Oc om jeg tæncker mig om / da er jeg forskrecket / oc Befvelse betager mit Kiød. | 6 Even when I remember I am afraid, and trembling taketh hold on my flesh. |
| 7 De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i kraft? | 7 Hvi lefde de Ugudelige / blifve gamle / ja faae meget Gods? | 7 Wherefore do the wicked live, become old, yea, are mighty in power? |
| 8 Deres æt har de blivende hos sig, deres afkom for deres øjne; | 8 Deres Sæd er stadfest for dem med dem / oc deres Grøde er for deres øjne. | 8 Their seed is established in their sight with them, and their offspring before their eyes. |
| 9 deres huse er sikre mod rædsler, Guds svøbe rammer dem ikke; | 9 Deres Huus hafver Fred uden Fryct / oc Guds Rjs er icke ofver dem. | 9 Their houses are safe from fear, neither is the rod of God upon them. |
| 10 ej springer deres tyr forgæves, koen kælver, den kaster ikke; | 10 Hans Tiur giør Fryct / oc forklaste det icke / hans Ko skal kælfve / oc icke være ufructsommelig. | 10 Their bull gendereth, and faileth not; their cow calveth, and casteth not her calf. |
| 11 de slipper deres drenge ud som får, deres børneflok boltrer sig ret; | 11 De skulle udlade deres unge Børn / som en Hiord / oc deres Børn skulle springe. | 11 They send forth their little ones like a flock, and their children dance. |
| 12 de synger til pauke og citer, er glade til fløjtens toner; | 12 De skulle fryde sig med Tromme oc Harpe / oc skulle glæde sig ved Pibe Liud. | 12 They take the timbrel and harp, and rejoice at the sound of the organ. |
| 13 de lever deres dage i lykke og synker med fred i dødsriget, | 13 De skulle slide deres Dage i det gode / oc i et Øyeblick skulle de fare ned til Helfvede. | 13 They spend their days in wealth, and in a moment go down to the grave. |
| 14 skønt de siger til Gud: »Gå fra os, at kende dine veje er ikke vor lyst! | 14 Dog sagde de til Gud / Vjg fra os : thi vi hafde icke Lyst til dine Veyes Kundskab. | 14 Therefore they say unto God, Depart from us; for we desire not the knowledge of thy ways. |
| 15 den almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad gavn at banke på hos ham?« | 15 Hvo er den Allmæctigste / ad vi skulde tiene hannem? Eller hvad Gafn skulle vi hafve der af / ad vi gaa hannem imod. | 15 What is the Almighty, that we should serve him? and what profit should we have, if we pray unto him? |
| 16 Er ej deres lykke i deres hånd og gudløses råd ham fjernt? | 16 See / deres Gode er icke i deres Haand : de Ugudeliges Raad er langt fra mig. | 16 Lo, their good is not in their hand: the counsel of the wicked is far from me. |
| 17 når går de gudløses lampe ud og når kommer ulykken over dem? Når deler han loddet ud i sin vrede, | 17 Hvor tit skeer det / ad de ugudeliges Lius undslyckis / oc deres Forderfvelse kommer ofver dem? Ad (Gud dem) uddeeler Sorg i sn Vrede: | 17 How oft is the candle of the wicked put out! and how oft cometh their destruction upon them! God distributeth sorrows in his anger. |
| 18 så de bliver som strå for vinden, som avner, storm fører bort? | 18 Ad de blifve som Ausn for Væjr / oc som Skielde / som en Hverlvind bortstiælder. | 18 They are as stubble before the wind, and as chaff that the storm carrieth away. |
| 19 Gemmer Gud hans ulykkeslod til hans børn? Ham selv gengælde han, så han mærker det, | 19 Ad Gud gimmer sin Sorrig til sine Børn / oc betaler hannem / ad hand kiender det. | 19 God layeth up his iniquity for his children: he rewardeth him, and he shall know it. |
| 20 lad ham selv få sit vanheld at se, den almægtiges vrede at drikke! | 20 Ad hans Øyen ser hans Forderfvelse oc hand dricker af den Almæctiges vrede. | 20 His eyes shall see his destruction, and he shall drink of the wrath of the Almighty. |
| 21 Thi hvad bryder han sig siden om sit hus, når hans månederstal er udrundet? | 21 Thi hvad Lyst skal hand hafve til sit Huus efter sig? Naar hans Maanedes Tall ere deelt midt ofver. | 21 For what pleasure hath he in his house after him, when the number of his months is cut off in the midst? |
| 22 Kan man vel tage Gud i skole, ham, som dømmer de højeste væsner? | 22 Mon mand skand lære Gud Forstand / der hand dømmer de Høye. | 22 Shall any teach God knowledge? seeing he judgeth those that are high. |
| 23 en dør jo på lykkens tinde, helt tryg og så helt uden sorger: | 23 Denne maa døø karsk oc sund / hand var gandske roolig oc lycksalig. | 23 One dieth in his full strength, being wholly at ease and quiet. |
| 24 hans spande er fulde af mælk, hans knogler af saftig marv; | 24 Hans Melckekar vare fulde af Melck / oc Marfve i hans Been var Vædskefuld. | 24 His breasts are full of milk, and his bones are moistened with marrow. |
| 25 med bitter sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen lykke; | 25 En anden der imod maa døø med en bedrøfvet Siæl : oc hafver icke ædit det gode. | 25 And another dieth in the bitterness of his soul, and never eateth with pleasure. |
| 26 de lægger sig begge i jorden, og begge dækkes af orme! | 26 De skulle ligge tilljge i Støf / oc Ormene skulle skiule ofver dem. | 26 They shall lie down alike in the dust, and the worms shall cover them. |
| 27 Se, jeg kender så vel eders tanker og de rænker, I spinder imod mig, | 27 See / jeg kiender eders Tancker / oc J skulle optæncke fortrædelige Tancker imod mig. | 27 Behold, I know your thoughts, and the devices which ye wrongfully imagine against me. |
| 28 når I siger: »Hvor er stormandens hus og det telt, hvor de gudløse bor?« | 28 Thi J motte sige: Hvor er en Førstes Huus? Oc hvor er Pauluunen / som de Ugudelige boode? | 28 For ye say, Where is the house of the prince? and where are the dwelling places of the wicked? |
| 29 har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres beviser: | 29 Hafve J icke adspurt dem som gaa for ofver paa Veyen? oc kiende i icke deres Tegn? | 29 Have ye not asked them that go by the way? and do ye not know their tokens, |
| 30 Den onde skånes på ulykkens dag og frelses på vredens dag. | 30 Ad den Onde bevaris paa Forderfvelsens Dag /(ad) hand undkommer paa Straffens dag. | 30 That the wicked is reserved to the day of destruction? they shall be brought forth to the day of wrath. |
| 31 Hvem foreholder ham vel hans færd, gengælder ham, hvad han gør? | 31 Hvo tør forkynde hannem hans vey i hans Ansict? naar hand giør (noget) hvo vil betale hannem? | 31 Who shall declare his way to his face? and who shall repay him what he hath done? |
| 32 til graven bæres han hen, ved hans gravhøj holdes der vagt; | 32 Hand skal (dog ocsaa) føris til Grafven / oc holde Vact hos Hooben. | 32 Yet shall he be brought to the grave, and shall remain in the tomb. |
| 33 i dalbunden hviler han sødt, alverden følger så efter, en flok uden tal gik forud for ham. | 33 Bæckens Tørfve behager hannem vel / oc hand drager hvert Menniske elsker dug / oc paa dennem som var for hannem / er der icke Tall. | 33 The clods of the valley shall be sweet unto him, and every man shall draw after him, as there are innumerable before him. |
| 34 hvor tom er den trøst, som I giver! Eders svar - kun svig er tilbage! | 34 Hvorlunde trøste J mig de med Forfængelighed? Efterdi der findis Ofvertrædelse til ofvers i eders Svar. | 34 How then comfort ye me in vain, seeing in your answers there remaineth falsehood? |