Jobs bog 22 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Så tog temaniten Elifaz til orde og sagde: | 1 XXII. Cap. DU svarede Eliphas den Themaniter / oc sagde: | 1 Then Eliphaz the Temanite answered and said, |
| 2 »Gavner et menneske Gud? Nej, den kloge gavner sig selv. | 2 Mon hand gafner sig self / naar hand giør klogelig? | 2 Can a man be profitable unto God, as he that is wise may be profitable unto himself? |
| 3 Har den almægtige godt af din retfærd, vinding af, at din vandel er ret? | 3 Meent du / ad det behager den Allermæctigste / ad du giør dig retfærdig? Oc hvad hielper det / ad du haolder dine Veye fuldkomne? | 3 Is it any pleasure to the Almighty, that thou art righteous? or is it gain to him, that thou makest thy ways perfect? |
| 4 Revser han dig for din gudsfrygt? Eller går han i rette med dig derfor? | 4 Meent du / ad hand skal bevjse dig (noget) ofver / for hand er ræd for dig / ad hand skal komme i rætte med dig? | 4 Will he reprove thee for fear of thee? will he enter with thee into judgment? |
| 5 Er ikke din ondskab stor og din brøde uden ende? | 5 Er icke din Ondskab stoor? Oc ingen Ende paa dine Mizgierninger? | 5 Is not thy wickedness great? and thine iniquities infinite? |
| 6 Thi du pantede brødre uden grund, trak klæderne af de nøgne, | 6 Thi du tog Pant af dine Brødre for uden Aarsage / oc du røfvede de Røgnes Klæder. | 6 For thou hast taken a pledge from thy brother for nought, and stripped the naked of their clothing. |
| 7 gav ikke den trætte vand at drikke og nægted den sultne brød. | 7 Du gaf icke den Trætte Vand / oc nectede den Hungrige Brød. | 7 Thou hast not given water to the weary to drink, and thou hast withholden bread from the hungry. |
| 8 Den mægtige - hans var landet, den hædrede boede der. | 8 Men der var en Mand som var sterck / hand hafde Landet / Oc den som var anseet / maa boo der i. | 8 But as for the mighty man, he had the earth; and the honourable man dwelt in it. |
| 9 Du lod enker gå tomhændet bort, knuste de faderløses arme. | 9 De forlodst Encker tomhendede / oc de Faderløsis Arm mmotte sønderbrydes. | 9 Thou hast sent widows away empty, and the arms of the fatherless have been broken. |
| 10 Derfor var der snaret omkring dig, og rædsel ængsted dig brat. | 10 Derfor ere nu Snarerne omkring dig / oc rædsel hafver hastelige forfærdit dig. | 10 Therefore snares are round about thee, and sudden fear troubleth thee; |
| 11 Dit lys blev mørke, du kan ej se, og strømme af vand går over dig! | 11 Eller Mørcke som du kand icke see / oc Vandfloden betecker dig. | 11 Or darkness, that thou canst not see; and abundance of waters cover thee. |
| 12 Er Gud ej i højen himmel? Se stjernernes tinde, hvor højt de står! | 12 Er icke Gud der ofven i Himlene? oc see det øfverste af Stierner / ad de ere høye. | 12 Is not God in the height of heaven? and behold the height of the stars, how high they are! |
| 13 dog siger du: »Hvad ved Gud, holder han dom bag sorten sky? | 13 Derfor siger du: hvad veed Gud? Skulle hand kunde dømme i Mørcket? | 13 And thou sayest, How doth God know? can he judge through the dark cloud? |
| 14 skyerne skjuler ham, så han ej ser, på himlens runding går han!« | 14 Skyuen er hans Skiul / ad hand kand icke see / Oc hand maa vandre omkring i Himlene. | 14 Thick clouds are a covering to him, that he seeth not; and he walketh in the circuit of heaven. |
| 15 Vil du følge fortidens sti, som urettens mænd betrådte, | 15 Hafver du actet Verdens Stj / som de urætferdige Folck hafver gaaet paa. | 15 Hast thou marked the old way which wicked men have trodden? |
| 16 de, som i utide reves bort, hvis grundvold flød bort som en strøm, | 16 Som ere ophugne / førend det var deres Tjd: en Flood er udløben (ofver) deres Grundvold. | 16 Which were cut down out of time, whose foundation was overflown with a flood: |
| 17 som sagde til Gud: »Gå fra os! Hvad kan den almægtige gøre os?« | 17 Som sagde til Gud : Vjg fra os : oc hvad hafde den Almæctigste kunne giøre dem? | 17 Which said unto God, Depart from us: and what can the Almighty do for them? |
| 18 Og han havde dog fyldt deres huse med godt. Men de gudløses råd er ham fjernt. | 18 Hand hafde dog fyldt deres Huus med got : derfor er de Ugudeliges Raad lang fra mig. | 18 Yet he filled their houses with good things: but the counsel of the wicked is far from me. |
| 19 De retfærdige så det og glædede sig, den uskyldige spottede dem: | 19 De Rætvjse see det / oc glædde sig / Oc den uskyldige bespottede dem. | 19 The righteous see it, and are glad: and the innocent laugh them to scorn. |
| 20 For vist, vore fjender forgik, og ild fortæred de sidste af dem. | 20 Vor formue er icke opryct / Jld hafver fortærit det / som var til ofvers af dem. | 20 Whereas our substance is not cut down, but the remnant of them the fire consumeth. |
| 21 Bliv ven med ham og hold fred. derved vil der times dig lykke; | 21 Saa vend dig nu til hannem / oc haf Fred : der af skalt du faa meget godt. | 21 Acquaint now thyself with him, and be at peace: thereby good shall come unto thee. |
| 22 tag dog mod lærdom af ham og læg dig hans ord på sinde! | 22 Tag nu Loven af hans Mund : oc leg hans Tale i dit Hierte. | 22 Receive, I pray thee, the law from his mouth, and lay up his words in thine heart. |
| 23 Vender du ydmygt om til den almægtige, fjerner du uretten fra dit telt, | 23 Vender du dig om til den Almæctigste / da blifver du opbygt / lad uræt være langt fra dine Pauluuner. | 23 If thou return to the Almighty, thou shalt be built up, thou shalt put away iniquity far from thy tabernacles. |
| 24 kaster du guldet på jorden, ofirguldet blandt bækkenes sten, | 24 Saa sætter du det skøne Guld paa Støf : oc det (Guld af ) Ophir paa Strømmens Klippe. | 24 Then shalt thou lay up gold as dust, and the gold of Ophir as the stones of the brooks. |
| 25 så den almægtige bliver dit guld, hans lov dit sølv, | 25 Oc den Almæctigste skal være dig det skøne Guld : oc Sølf / dig til Styrcke. | 25 Yea, the Almighty shall be thy defence, and thou shalt have plenty of silver. |
| 26 ja, da skal du fryde dig over den almægtige og løfte dit åsyn til Gud. | 26 Thi da skalt du forlystis ved den Allmæctigste : oc opløfte dit Ansict til Gud. | 26 For then shalt thou have thy delight in the Almighty, and shalt lift up thy face unto God. |
| 27 Beder du til ham, hører han dig, indfri kan du, hvad du har lovet; | 27 (Saa) skalt du bede hannem / oc hand skal høre dig: Oc du skalt betale dine Løfte. | 27 Thou shalt make thy prayer unto him, and he shall hear thee, and thou shalt pay thy vows. |
| 28 hvad du sætter dig for, det lykkes, det lysner på dine veje; | 28 Naar du sætter dig noget for / saa skal det blifve til for dig : Oc Liuset skal skinne paa dine Veye. | 28 Thou shalt also decree a thing, and it shall be established unto thee: and the light shall shine upon thy ways. |
| 29 thi stolte, hovmodige ydmyger han, men hjælper den, der slår øjnene ned; | 29 Naar nogle ydmyge dem / da skalt du sige : (her blifver) en Ophøyelse / oc hand skal frelse dem / som nedslaar Øyene. | 29 When men are cast down, then thou shalt say, There is lifting up; and he shall save the humble person. |
| 30 han frelser uskyldig mand; det sker ved hans hænders renhed! | 30 Hand skal frj den som icke er uskyldig / den samme skal frjes ved dine HÆnders Reenhed. | 30 He shall deliver the island of the innocent: and it is delivered by the pureness of thine hands. |