Jobs bog 26 |
1931 | 1647 | King James Version |
1 Så tog Job til orde og svarede: | 1 XXVI. Cap. DA svarede Job / oc sagde: | 1 But Job answered and said, |
2 »Hvor har du dog hjulpet ham, den afmægtige, støttet den kraftløse arm! | 2 Hvad hafver du hiulpen den som hafver ingen Mact? Frelste du den Arm som hafde ingen Styrcke? | 2 How hast thou helped him that is without power? how savest thou the arm that hath no strength? |
3 Hvor har du dog rådet ham, den uvise, kundgjort en fylde af visdom! | 3 Hvad Raad gafst du den som hafver ingen Vjsdom / oc lærde hannem Sagen hvorledis det hafver sig? | 3 How hast thou counselled him that hath no wisdom? and how hast thou plentifully declared the thing as it is? |
4 Hvem hjalp dig med at få ordene frem, hvis ånd mon der talte af dig? | 4 For hvem hafver du kundgiort Tale? Oc hves Aande gick ud af dig? | 4 To whom hast thou uttered words? and whose spirit came from thee? |
5 Skyggerne skælver af angst, de, som bor under vandene; | 5 De døøde skulle fødes igien / som ere under Vandene / som booe der i. | 5 Dead things are formed from under the waters, and the inhabitants thereof. |
6 blottet er dødsriget for ham, afgrunden uden dække. | 6 Helfvede er obnet for hannem : oc Forderfvelsen hafver intet skiul. | 6 Hell is naked before him, and destruction hath no covering. |
7 Han udspænder norden over det tomme, ophænger jorden på intet; | 7 Hand udbreder Norden ofver det øde : hand hænger Jorden paa intet | 7 He stretcheth out the north over the empty place, and hangeth the earth upon nothing. |
8 vandet binder han i sine skyer, og skylaget brister ikke derunder; | 8 Hand binder Vandet tilsammen i sine Skyer: dog brøster Skyen icke under dem. | 8 He bindeth up the waters in his thick clouds; and the cloud is not rent under them. |
9 han fæstner sin trones hjørner og breder sit skylag derover; | 9 Hand holder fast for paa (sin) Stool : Hand udbreder sin Sky derofver. | 9 He holdeth back the face of his throne, and spreadeth his cloud upon it. |
10 han drog en kreds over vandene, der, hvor lys og mørke skilles. | 10 Hvad hafver vjst Circlet ofven ofver Vandet / indtilLius med Mørcke faar Ende. | 10 He hath compassed the waters with bounds, until the day and night come to an end. |
11 Himlens støtter vakler, de gribes af angst ved hans trusel; | 11 Himmelens Pillere skelfve / oc forundre sig for hans Straf. | 11 The pillars of heaven tremble and are astonished at his reproof. |
12 med vælde bragte han havet til ro og knuste Rahab med kløgt; | 12 Ved hans Mact skilde hand Hafvet ad: oc med sin Forstand sloog hand (dets) Hofmodighed. | 12 He divideth the sea with his power, and by his understanding he smiteth through the proud. |
13 ved hans ånde klarede himlen op hans hånd gennembored den flygtende slange. | 13 Ved hasn Aand ere Himlene saa deylige : hans haand hafver bered en Stangsslange. | 13 By his spirit he hath garnished the heavens; his hand hath formed the crooked serpent. |
14 Se, det er kun omridset af hans vej, hvad hører vi andet end hvisken? Hans vældes torden, hvo fatter vel den? | 14 See / disse ere (ickun) de yderste Parter af hans Veye / oc hvor liden en Ting er det som vi hafve hørt om hannem? Hvo skulle da kunde forstaa hans Mactes Torden? | 14 Lo, these are parts of his ways: but how little a portion is heard of him? but the thunder of his power who can understand? |