Jobs bog 27 |
1931 | 1647 | King James Version |
1 Job vedblev at fremsætte sit tankesprog: | 1 XXVII. Cap. OC Job blef ved at tage paa sit Sprock / oc sagde: | 1 Moreover Job continued his parable, and said, |
2 »Så sandt Gud lever, som satte min ret til side, den almægtige, som gjorde mig mod i hu: | 2 (Saa sant som) Gud lefver / som hafver forvend min Ræt / oc den Allmæctigste som hafver bedrøfvit min Siæl. | 2 As God liveth, who hath taken away my judgment; and the Almighty, who hath vexed my soul; |
3 så længe jeg drager ånde og har Guds Ånde i næsen, | 3 Saa længe min Aande er i mig / oc Guds Aand i min Næste / | 3 All the while my breath is in me, and the spirit of God is in my nostrils; |
4 skal mine læber ej tale uret, min tunge ej fare med svig! | 4 Om mine Læbe skulle tale uræt / oc om min Tugne skulle optæncke Svjg. | 4 My lips shall not speak wickedness, nor my tongue utter deceit. |
5 Langt være det fra mig at give jer ret; til jeg udånder, opgiver jeg ikke min uskyld. | 5 Det skal være langt fra mig / ad jeg skal gifve eder ræt: indtil jeg forsmæcter / vil jeg icke vende min fromhed fra mig. | 5 God forbid that I should justify you: till I die I will not remove mine integrity from me. |
6 Jeg hævder min ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine dage piner mit sind. | 6 Jeg vil holde fast ved min Rætferdighed / oc vil icke forlade dem : Mit Hierte skal icke bestæmme mig / for mine Dages skyld. | 6 My righteousness I hold fast, and will not let it go: my heart shall not reproach me so long as I live. |
7 Som den gudløse gå det min fjende, min modstander som den lovløse! | 7 Min Fiende skal vorde som en ugudelig / oc den som sætter sig op imod mig / som en urætferdig. | 7 Let mine enemy be as the wicked, and he that riseth up against me as the unrighteous. |
8 Thi hvad er den vanhelliges håb, når Gud bortskærer og kræver hans sjæl? | 8 Thi hvad er en Øyenskalckis Haab / ad hand er saa gierig / naar Gud vil oprycke hans Siæl? | 8 For what is the hope of the hypocrite, though he hath gained, when God taketh away his soul? |
9 hører mon Gud hans skrig, når angst kommer over ham? | 9 Mon Gud skulde høre hans Skrig / naar Angist kommer ofver hannem? | 9 Will God hear his cry when trouble cometh upon him? |
10 mon han kan fryde sig over den almægtige, føjer han ham, når han påkalder ham? | 10 Kand hand hafve Lyst til den Almæctigste / kand hand kalde altjd paa Gud? | 10 Will he delight himself in the Almighty? will he always call upon God? |
11 Jeg vil lære jer om Guds hånd, den almægtiges tanker dølger jeg ikke; | 11 Jeg vil lære eder (de Ting som ere) i Guds Haand : (oc) hvad der er hos den Allmæctigste / vil jeg icke skiule. | 11 I will teach you by the hand of God: that which is with the Almighty will I not conceal. |
12 se, selv har I alle set det, hvi har I så tomme tanker? | 12 See / i alle / i hafve seet (det) Oc hvi vildfe i da vorde saa aldelis forfængelige? | 12 Behold, all ye yourselves have seen it; why then are ye thus altogether vain? |
13 Det er den gudløses lod fra Gud, arven, som voldsmænd får fra den almægtige: | 13 Denne er et ugudeligt Menniskis Deel hos Gud / oc Tyranners Arf / som de skulle faa af den Allmæctigste. | 13 This is the portion of a wicked man with God, and the heritage of oppressors, which they shall receive of the Almighty. |
14 Vokser hans sønner, er det for sværdet, hans afkom mættes ikke med brød; | 14 Hafver hand mange Børn / da skulle de komme til Sverdet : oc hans Afkomme skulle icke mættes af Brød. | 14 If his children be multiplied, it is for the sword: and his offspring shall not be satisfied with bread. |
15 de øvrige bringer pesten i graven, deres enker kan ej holde klage over dem. | 15 Hans ofverblefne skulle jordes i Døden : oc hans Encker skulle icke græde. | 15 Those that remain of him shall be buried in death: and his widows shall not weep. |
16 Opdynger han sølv som støv og samler sig klæder som ler | 16 Naar hand sancker Sølf tilsammen som Støf / oc bereder Klæder som Leer: | 16 Though he heap up silver as the dust, and prepare raiment as the clay; |
17 han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og sølvet arver den skyldfri; | 17 Da skal hand vil berede det / men den Retfærdige skal iføre sig det : oc den uskyldige skal udskifte Penninge. | 17 He may prepare it, but the just shall put it on, and the innocent shall divide the silver. |
18 han bygger sit hus som en edderkops, som hytten, en vogter gør sig; | 18 Hand bygde sit Huus som Myllen / oc som en Voctere der giør Hytter. | 18 He buildeth his house as a moth, and as a booth that the keeper maketh. |
19 han lægger sig rig, men for sidste ang, han slår øjnene op, og er det ej mer; | 19 Den Rige skal legge sig til Søfn / oc icke samlis / hans oplod sine Øyne / oc var icke meere. | 19 The rich man shall lie down, but he shall not be gathered: he openeth his eyes, and he is not. |
20 rædsler når ham som vande, ved nat river stormen ham bort; | 20 Forfærdelse skal falde ofver hanenm som Vand: En hverelvind skal bortstiæle hannem om Natten. | 20 Terrors take hold on him as waters, a tempest stealeth him away in the night. |
21 løftet af østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans sted. | 21 Østenvæjr skal føre hannem bort / ad hand farer der hen : Oc med en Storm drifve hannem af sin Sted. | 21 The east wind carrieth him away, and he departeth: and as a storm hurleth him out of his place. |
22 Skånselsløst skyder han på ham, i hast må han fly fra hans hånd; | 22 Oc hand skal kaste saadant ofver hannem / oc icke spare : hand skal vilde fly hastig fra hans Haand. | 22 For God shall cast upon him, and not spare: he would fain flee out of his hand. |
23 man klapper i hænderne mod ham og piber ham bort fra hans sted! | 23 Hand skal klappe med sine Hænder ofver hannem / oc hvisle ofver hannem fra hans hans Sted. | 23 Men shall clap their hands at him, and shall hiss him out of his place. |