Jobs bog 29 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Og Job vedblev at fremsætte sit tankesprog: | 1 XXIX. Cap. OC Job foor frem ad tage paa sit Sprock / oc sagde: | 1 Moreover Job continued his parable, and said, |
| 2 Ak, havde jeg det som tilforn, som dengang Gud tog sig af mig, | 2 O ad jeg va rmig lige som i de gamle Maanede / lige som i de Dage / i hvilcke Gud bevarede mig. | 2 Oh that I were as in months past, as in the days when God preserved me; |
| 3 da hans lampe lyste over mit hoved, og jeg ved hans lys vandt frem i mørke, | 3 Der hand lod sit LIus skinne ofver mit Hofvet / (der) jeg gick igiennem Mørcket ved hans Lius. | 3 When his candle shined upon my head, and when by his light I walked through darkness; |
| 4 som i mine modne år, da Guds fortrolighed var over mit telt, | 4 Lige som da jeg var i min ungdoms Dage / der Guds Løndom var ofver mit Pauluun. | 4 As I was in the days of my youth, when the secret of God was upon my tabernacle; |
| 5 da den almægtige end var hos mig og mine drenge var om mig, | 5 Den Tjd den Allmæctigste var endnu hos mig / da mine Børn vare omkring mig. | 5 When the Almighty was yet with me, when my children were about me; |
| 6 da mine fødder vaded i fløde, og olie strømmede, hvor jeg stod, | 6 Der jeg toode mine Trin i Smø : oc Klipperne udgydede mig Olie-bæcke. | 6 When I washed my steps with butter, and the rock poured me out rivers of oil; |
| 7 da jeg gik ud til byens port og rejste mit sæde på torvet. | 7 Der jeg udgick tl porten for Staden / (da jeg) lod berede mig min Stooel paa Gaden. | 7 When I went out to the gate through the city, when I prepared my seat in the street! |
| 8 Når ungdommen så mig, gemte deo sig, oldinge rejste sig op og stod, | 8 Der de unge saae mig / oc skiulte sig : Oc de udlefvede stoode op / (oc) blefve stadendes. | 8 The young men saw me, and hid themselves: and the aged arose, and stood up. |
| 9 høvdinger standsed i talen og lagde hånd på mund, | 9 Der de Øfverste af ad talet : oc lagde Haanden paa deres Mund. | 9 The princes refrained talking, and laid their hand on their mouth. |
| 10 stormænds røst forstummed, deres tunge klæbed til ganen; | 10 Der Førsternes Røst skiulte sig : oc deres Tunge hængde ved deres Gumme. | 10 The nobles held their peace, and their tongue cleaved to the roof of their mouth. |
| 11 øret hørte og priste mig lykkelig, øjet så og tilkendte mig ære. | 11 Naar et Øre hørde (mig) da prjsede det mig salig : Oc naar et Øye saae mig / da rosede det mig. | 11 When the ear heard me, then it blessed me; and when the eye saw me, it gave witness to me: |
| 12 Thi jeg redded den arme, der skreg om hjælp, den faderløse, der savned en hjælper; | 12 Thi jeg reddede den Fattige / der hand skreg : Oc den Faderløse som hafde ingen Hielpere. | 12 Because I delivered the poor that cried, and the fatherless, and him that had none to help him. |
| 13 den, det gik skævt, velsignede mig, jeg frydede enkens hjerte; | 13 Hans Velsignelse som skulde fordærfvit / skom ofver mig : Oc jeg frycede Enckers Hierte. | 13 The blessing of him that was ready to perish came upon me: and I caused the widow's heart to sing for joy. |
| 14 jeg klædte mig i retfærd, og den i mig, i ret som kappe og hovedbind. | 14 Jeg iførde mig Rætvjshed / oc den beklædde mig. Min Ræt var som en Kaabe / oc en Førstelige Hue. | 14 I put on righteousness, and it clothed me: my judgment was as a robe and a diadem. |
| 15 Jeg var den blindes øje, jeg var den lammes fod; | 15 Jeg var den Blindis Øyne : oc jeg var den halris Fødder. | 15 I was eyes to the blind, and feet was I to the lame. |
| 16 jeg var de fattiges fader, udreded den mig ukendtes sag; | 16 Jeg var ede Fattiges Fader : oc den Sag som jeg icke viste / den udspurde jeg. | 16 I was a father to the poor: and the cause which I knew not I searched out. |
| 17 den lovløses tænder brød jeg, rev byttet ud af hans gab. | 17 Jeg sønderbrød den uretvjsis Kindtænder : oc ret Rofvet af hans Tænder. | 17 And I brake the jaws of the wicked, and plucked the spoil out of his teeth. |
| 18 Så tænkte jeg da: »Jeg skal dø i min rede, leve så længe som føniksfuglen; | 18 Oc jeg tænckte : Jeg vil døø i min Rede : oc giøre Dagene mange som Sand. | 18 Then I said, I shall die in my nest, and I shall multiply my days as the sand. |
| 19 min rod kan vand komme til, duggen har nattely i mine grene; | 19 Min Rod var udbred hos Vand : oc Duggen blef paa min Høst. | 19 My root was spread out by the waters, and the dew lay all night upon my branch. |
| 20 min ære er altid ny, min bue er altid ung i min hånd!« | 20 Min Herlighed fornyes hos mig : oc min Bue fordredis min Haand. | 20 My glory was fresh in me, and my bow was renewed in my hand. |
| 21 Mig hørte de på og bied, var tavse, mens jeg gav råd; | 21 De hørde mig oc biede / oc tagde til mit Raad. | 21 Unto me men gave ear, and waited, and kept silence at my counsel. |
| 22 ingen tog ordet, når jeg havde talt, mine ord faldt kvægende på dem; | 22 De talede icke igien efter mit Ord oc min Tale dryppede paa dem. | 22 After my words they spake not again; and my speech dropped upon them. |
| 23 de bied på mig som på regn, spærred munden op efter vårregn. | 23 Thi dde voctede paa mig / som paa Regn: oc oplode deres munde /(som) efter Aftens Regn. | 23 And they waited for me as for the rain; and they opened their mouth wide as for the latter rain. |
| 24 Mistrøstige smilte jeg til, mit åsyns lys fikde ej til at svinde. | 24 Jeg loo af dem / de trooede icke oc de foractede icke mit Ansictis Lius. | 24 If I laughed on them, they believed it not; and the light of my countenance they cast not down. |
| 25 Vejen valgte jeg for dem og sad som høvding, troned som konge blandt hærmænd, som den, der gav sørgende trøst. | 25 Naar jeg vilde komme til dem / da motte jeg sidde øfverst / oc jeg boode som en Konge i Hæren / som den / der trøstede de Bedrøfvede. | 25 I chose out their way, and sat chief, and dwelt as a king in the army, as one that comforteth the mourners. |