Jobs bog 3 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Derefter oplod Job sin mund og forbandede sin dag, | 1 III. Cap. DEr efter oplod Job sin Mund / oc forbandede sin Dag : Oc Job svarede / oc sagde : | 1 After this opened Job his mouth, and cursed his day. |
| 3 Bort med den dag, jeg fødtes, den nat, der sagde: »Se, en dreng!« | 3 Fortabt vorde den Dag / paa hvilcken jeg er fød : oc den Nat / | 3 And Job spake, and said, |
| 2 og Job tog til orde og sagde: | 2 der mand sagde : En Dreng er undfangen. | 2 Let the day perish wherein I was born, and the night in which it was said, There is a man child conceived. |
| 4 Denne dag vorde mørke, Gud deroppe spørge ej om den, over den stråle ej lyset frem! | 4 Den samme Dag maa være heel mørck /( Gud skal her ofven ned icke spøre efter den / intet Skjn skal skinne ofver den. | 4 Let that day be darkness; let not God regard it from above, neither let the light shine upon it. |
| 5 Mulm og mørke løse den ind, tåge lægge sig over den, formørkelser skræmme den! | 5 Mørckhed oc døds Skugge skulle vanhellige den / en Sky skal blifve ofver den / Dagens bitter Heede forfærde den. | 5 Let darkness and the shadow of death stain it; let a cloud dwell upon it; let the blackness of the day terrify it. |
| 6 Mørket tage den nat, den høre ej hjemme blandt årets dage, den komme ikke i måneders tal! | 6 Mørckhed skal indtage den samme Nat / ad den skal icke glæde sig iblant Aarens Dage / ad den skal icke komme i Maanedernes Tall. | 6 As for that night, let darkness seize upon it; let it not be joined unto the days of the year, let it not come into the number of the months. |
| 7 Ja, denne nat vorde gold, der lyde ej jubel i den! | 7 See / den samme Nat skal være eenlig / ad der skal ingen Fryd være paa den. | 7 Lo, let that night be solitary, let no joyful voice come therein. |
| 8 De, der besværger dage, forbande den, de, der har lært at hidse Livjatan; | 8 Ad de forbande den som forbande Dagen / de som ere rede til ad opvæcke Levitan. | 8 Let them curse it that curse the day, who are ready to raise up their mourning. |
| 9 dens morgenstjerner formørkes, den bie forgæves på lys, den skue ej morgenrødens øjenlåg, | 9 Stierne i dens Tuzmørcke skulle vorde mørcke / den skal haabis til Lius / Oc det skal icke (komme/) oc den skal icke see paa Morgenrødis Øynbryn. | 9 Let the stars of the twilight thereof be dark; let it look for light, but have none; neither let it see the dawning of the day: |
| 10 fordi den ej lukked mig moderlivets døre og skjulte kvide for mit blik! | 10 For den icke tillucte mit Lifvis Dørre / oc skiulte icke Drøfvelse for mine Øyen. | 10 Because it shut not up the doors of my mother's womb, nor hid sorrow from mine eyes. |
| 11 Hvi døde jeg ikke i moders liv eller udånded straks fra moders skød? | 11 Hvorfor blef jeg icke døød af Moders Ljf? (Hvorfor) udkom jeg af Lifvet / oc icke (strax) udgaf min Aand? | 11 Why died I not from the womb? why did I not give up the ghost when I came out of the belly? |
| 12 hvorfor var der knæ til at tage imod mig, hvorfor var der bryster at die? | 12 Hvorfor komme Knæ for mig? Oc hvorfor Bryste ad jeg skulde dj? | 12 Why did the knees prevent me? or why the breasts that I should suck? |
| 13 Så havde jeg nu ligget og hvilet, så havde jeg slumret i fred | 13 Thi (da) skulle jeg nu ligge oc være stille : Jeg skulde sofve oc hast Hvile / | 13 For now should I have lain still and been quiet, I should have slept: then had I been at rest, |
| 14 blandt konger og jordens styrere, der bygged sig gravpaladser, | 14 Med Kongerne oc Raadsherrerne paa Jorden / som bygde sig de øde (Stæder:) | 14 With kings and counsellors of the earth, which built desolate places for themselves; |
| 15 blandt fyrster, rige på guld, som fyldte deres huse med sølv. | 15 Eller med Førsterne som hafve Guld / som fylde deres Huus med Sølf: | 15 Or with princes that had gold, who filled their houses with silver: |
| 16 Eller var jeg dog som et nedgravet foster som børn, der ikke fik lyset at se! | 16 Eller ade jeg hafde icke værit (til) som et skiult utjidigt Foster / som de unge Børn (der) icke hafve seet Liuset. | 16 Or as an hidden untimely birth I had not been; as infants which never saw light. |
| 17 Der larmer de gudløse ikke mer, der hviler de trætte ud, | 17 Der hafve de Ugudelige afladet ad forfærde (andre/) oc her hvile de som ere blefne Krafteløse. | 17 There the wicked cease from troubling; and there the weary be at rest. |
| 18 alle de fangne har ro, de hører ej fogedens røst; | 18 (Der) hafve Fangerne Fred tillige : de haøre icke Trængerens Røst. | 18 There the prisoners rest together; they hear not the voice of the oppressor. |
| 19 små og store er lige der og trællen fri for sin herre. | 19 Der er (baade) liden oc stoor / oc Svenden frj fra sin HErre. | 19 The small and great are there; and the servant is free from his master. |
| 20 Hvi giver Gud de lidende lys, de bittert sørgende liv, | 20 Hvorfor gifver hand den Usle Liuset / oc Ljfvet de Bedrøfved af Hiertet? | 20 Wherefore is light given to him that is in misery, and life unto the bitter in soul; |
| 21 dem, som bier forgæves på døden, graver derefter som efter skatte, | 21 (Dem som bie efter Døøden / men den kommer icke / oc grafve efter den / heller end efter de skiulte Liggendefæ. | 21 Which long for death, but it cometh not; and dig for it more than for hid treasures; |
| 22 som glæder sig til en stenhøj, jubler, når de finder deres grav | 22 De som glæde sig / saa de springe / de skulle fryde sig / naar de finde Grafven.) | 22 Which rejoice exceedingly, and are glad, when they can find the grave? |
| 23 en mand, hvis vej er skjult, hvem Gud har stænget inde? | 23 Den Mand hves Vey er skiult / oc Gud lucte til omkring hannem? | 23 Why is light given to a man whose way is hid, and whom God hath hedged in? |
| 24 Thi suk er blevet mit daglige brød, mine ve råb strømmer som vand. | 24 Thi naar jeg skal æde / da kommer min Suck : oc min hylen far ud som Vand. | 24 For my sighing cometh before I eat, and my roarings are poured out like the waters. |
| 25 Thi hvad jeg gruer for, rammer mig, hvad jeg bæver for, kommer over mig. | 25 Thi jeg fryctede saare / oc det kom ofver mig : oc det jeg reddis for / det hende mig. | 25 For the thing which I greatly feared is come upon me, and that which I was afraid of is come unto me. |
| 26 Knap har jeg fred, og knap har jeg ro, knap har jeg hvile, så kommer uro! | 26 Jeg var icke roolig / Jeg var ey heller stille / oc jeg hvilede icke / Oc der kom Forfærdelse. | 26 I was not in safety, neither had I rest, neither was I quiet; yet trouble came. |