Jobs bog 31 |
1931 | 1647 | King James Version |
1 Jeg sluttede en pagt med mit øje om ikke at se på en jomfru; | 1 XXXI. Cap. JEg giorde en Pact med mine Øyne : Hvad skulde jeg da acte paa nogen Jomfrue? | 1 I made a covenant with mine eyes; why then should I think upon a maid? |
2 hvad var ellers min lod fra Gud hist oppe, den arv, den almægtige gav fra det høje? | 2 Oc hvad er den Deel som Gud gifver her ofven af? Oc den Arf som den Allmæctigste gifver af det Høye? | 2 For what portion of God is there from above? and what inheritance of the Almighty from on high? |
3 Har ikke den lovløse vanheld i vente, udådsmændene modgang? | 3 Monne den Urætferdige icke hafve Forderfvelse? Oc de som arbeyde uræt / (icke) blifve fremmede? | 3 Is not destruction to the wicked? and a strange punishment to the workers of iniquity? |
4 Ser han ej mine veje og tæller alle mine skridt? | 4 Monne hand icke see mine Veye / oc tælle alle mine gange? | 4 Doth not he see my ways, and count all my steps? |
5 har jeg holdt til med løgn, og hasted min fod til svig | 5 Hafver jeg vandrit med Forfængelighed? Eller hafver min Fod hastet til svig: | 5 If I have walked with vanity, or if my foot hath hasted to deceit; |
6 på rettens vægtskål veje han mig, så Gud kan kende min uskyld | 6 Saa maa hand veye mig i Rætferdigheds veyskaale : oc Gud skal kiende min Fromhed. | 6 Let me be weighed in an even balance that God may know mine integrity. |
7 er mit skridt bøjet af fra vejen, og har mit hjerte fulgt mine øjne, hang noget ved mine hænder, | 7 Om min gang er vigit af Veyen / oc mit Hierte er gaait efter mine Øyne / de hængde der noget / ved mine Hænder. | 7 If my step hath turned out of the way, and mine heart walked after mine eyes, and if any blot hath cleaved to mine hands; |
8 da gid jeg må så og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med rode! | 8 Da maa jeg saae / men en anden opæde det / oc min Grøde maa opryckis med Rod. | 8 Then let me sow, and let another eat; yea, let my offspring be rooted out. |
9 Blev jeg en dåre på grund at en kvinde, og har jeg luret ved næstens dør, | 9 Er mit Hierte bedragit af nogen Qvinde / eller hafver jeg luurit hos min Næstis dør: | 9 If mine heart have been deceived by a woman, or if I have laid wait at my neighbour's door; |
10 så dreje min hustru kværn for en anden, og andre bøje sig over hende! | 10 Da maa min Hustru maale med en anden / oc andre bøye sig ofver hende. | 10 Then let my wife grind unto another, and let others bow down upon her. |
11 Thi sligt var skændselsdåd, brøde, der drages for retten, | 11 Thi det er en last : oc det er en Mizgierning for Dommerne. | 11 For this is an heinous crime; yea, it is an iniquity to be punished by the judges. |
12 ja, ild, der æder til afgrunden og sætter hele min høst i brand! | 12 Thi det er en Jld / hvilcken fortører til Forderfvelse / oc oprycker med Rod all min Jndkomme. | 12 For it is a fire that consumeth to destruction, and would root out all mine increase. |
13 Har jeg ringeagtet min træls og min trælkvindes ret, når de trættede med mig, | 13 Hafver jeg foractit min Svends eller min Tienistepigis Ræt / naar de trettende med mig: | 13 If I did despise the cause of my manservant or of my maidservant, when they contended with me; |
14 hvad skulle jeg da gøre, når Gud stod op, hvad skulle jeg svare, når han så efter? | 14 Thi hvad vilde jeg giøre / der som Gud vilde opstaa? Oc dersom hand vilde besøge / hvad skulde jeg svare hannem? | 14 What then shall I do when God riseth up? and when he visiteth, what shall I answer him? |
15 Har ikke min skaber skabt ham i moders skød, har en og samme ej dannet os begge i moders liv? | 15 Hafver hand icke oc giort hannem / den som giorde mig i Moders Lif? Oc beridde os i Lifvet eene? | 15 Did not he that made me in the womb make him? and did not one fashion us in the womb? |
16 Har jeg afslået ringes ønske, ladet enkens øjne vansmægte, | 16 Hafver jeg sagd ney mod de Fattiges Begæring / oc fortæret Enckernes Øyne? | 16 If I have withheld the poor from their desire, or have caused the eyes of the widow to fail; |
17 var jeg ene om at spise mit brød, har den faderløse ej spist deraf | 17 Oc hafver jeg ædit min Mundbid alleene / ad Faderløse ode icke der af? | 17 Or have eaten my morsel myself alone, and the fatherless hath not eaten thereof; |
18 nej, fra barnsben fostred jeg ham som en fader, jeg ledede hende fra min moders skød. | 18 (Thi hand er opvoxen hos mig af min ungdoo/ som hos en Fader : oc af min Moders Lif hafver jeg lidt hende. | 18 (For from my youth he was brought up with me, as with a father, and I have guided her from my mother's womb;) |
19 Har jeg set en stakkel blottet for klæder, en fattig savne et tæppe | 19 Hafver jeg seit nogen omkomme for hand hafde icke Klæder / oc (gaf) icke den Arme klæder? | 19 If I have seen any perish for want of clothing, or any poor without covering; |
20 visselig nej, hans hofter velsigned mig, når han varmed sig i uld af mine lam. | 20 Hafver icke hans Lender velsignit mig / da hand varmede sig af mine Faaris uld? | 20 If his loins have not blessed me, and if he were not warmed with the fleece of my sheep; |
21 Har jeg løftet min bånd mod en faderløs, fordi jeg var vis på medhold i retten, | 21 Hafver jeg opløst min Haand mod den Faderløse / den tjd jeg saa ad jeg hafver Mact i Porten ad hielpe : | 21 If I have lifted up my hand against the fatherless, when I saw my help in the gate: |
22 så falde min skulder fra nakken, så rykkes min arm af led! | 22 Da fald emin Skulder fra Axleene / oc min Arm brøste fra Albuen. | 22 Then let mine arm fall from my shoulder blade, and mine arm be broken from the bone. |
23 Thi Guds rædsel var kommet over mig, og når han rejste sig, magted jeg intet! | 23 Thi det var en Fryct for mig ad Gud forderfver / oc ad jeg kunde icke frje mig for hans Høyhed. | 23 For destruction from God was a terror to me, and by reason of his highness I could not endure. |
24 Har jeg slået min lid til guld, kaldt det rene guld min fortrøstning, | 24 Hafver jeg sæt Guld til min Tilljd / eller sagd til det beste Guld / du est min Forhaabning. | 24 If I have made gold my hope, or have said to the fine gold, Thou art my confidence; |
25 var det min glæde, at rigdommen voksed, og at min hånd fik sanket så meget, | 25 Hafver jeg glædit mig / ad mit Gods var meget / oc ad min Haand hafde forhverfvit / saa meget : | 25 If I rejoiced because my wealth was great, and because mine hand had gotten much; |
26 så jeg, hvorledes sollyset stråled, eller den herligt skridende måne, | 26 Hafver jeg seeit til Liuset naar det skinde klart / eller til Maanen / af hvilcken det dyrebar gaar / | 26 If I beheld the sun when it shined, or the moon walking in brightness; |
27 og lod mit hjerte sig dåre i løn, så jeg hylded dem med kys på min hånd | 27 Hafver mit Hierte ladit sig hemmelige forføre / ad min Haand lagdis til min Mund : | 27 And my heart hath been secretly enticed, or my mouth hath kissed my hand: |
28 Også det var brøde, der drages for retten,thi da fornægted jeg Gud hist oppe. | 28 Det er oc en Mizgierning for Dommeren. Thi der med hafde jeg nectit Gud ofven af. | 28 This also were an iniquity to be punished by the judge: for I should have denied the God that is above. |
29 Var min avindsmands fald min glæd jubled jeg, når han ramtes af vanheld | 29 Hafver jeg glædt mig / naar det gick min Fiende ilde / oc ophøyit mig / ad ulycke rammede hannem / | 29 If I rejoiced at the destruction of him that hated me, or lifted up myself when evil found him: |
30 nej, jeg tillod ikke min gane at synde, så jeg bandende kræved hans sjæl. | 30 (Oc jeg lod min Mund icke synde / ad ynske hans Siæl Forbandelse) | 30 Neither have I suffered my mouth to sin by wishing a curse to his soul. |
31 Har min husfælle ej måttet sige: »Hvem mættedes ej af kød fra hans bord« | 31 Hafve icke Mændene i mit Pauluun motte sige / O Gud gifve os af hans Kiød vi kunde icke mættes. | 31 If the men of my tabernacle said not, Oh that we had of his flesh! we cannot be satisfied. |
32 nej, den fremmede lå ej ude om natten, jeg åbned min dør for vandringsmænd. | 32 Den Fremmede motte icke ligge ude om Natten : Jeg lod min Dør op for dem Veyfarendis. | 32 The stranger did not lodge in the street: but I opened my doors to the traveller. |
33 Har jeg skjult mine synder, som mennesker gør, så jeg dulgte min brøde i brystet | 33 Hafver jeg skiult min Ofvertrædelse som Adam / oc dølliet min Mizgierning i Løndom / | 33 If I covered my transgressions as Adam, by hiding mine iniquity in my bosom: |
34 af frygt for den store hob, af angst for stamfrænders ringeagt, så jeg blev inden døre i stilhed! | 34 Sandelig jeg kunde forskrecke en stor Hoob / men den Foracteligste iblant mine huus folck kunde forfærdigt mig / ad jeg skulle taugt stille / oc icke gaa udaf en Dør. | 34 Did I fear a great multitude, or did the contempt of families terrify me, that I kept silence, and went not out of the door? |
35 Ak, var der dog en, der hørte på mig! Her er mit bomærke - lad den almægtige svare! Havde jeg blot min modparts indlæg! | 35 Hvo gifver mig den som kand høre mig / see min Begierning / den Allmæctigste vilde svare mig : oc den som trætter med mig / skref en Bog. | 35 Oh that one would hear me! behold, my desire is, that the Almighty would answer me, and that mine adversary had written a book. |
36 Sandelig, tog jeg det på min skulder, kransed mit hoved dermed som en krone, | 36 Om jeg icke vilde da tage den paa min Axel / ja binde den omkring mig som Kranze. | 36 Surely I would take it upon my shoulder, and bind it as a crown to me. |
37 svared ham for hvert eneste skridt og mødte ham som en fyrste. | 37 Jeg vilde gifve hannem Tallet paa mine gange tilkiende: Jeg vilde lade hannem komme nær til mig som en Første. | 37 I would declare unto him the number of my steps; as a prince would I go near unto him. |
38 Har min mark måttet skrige over mig og alle furerne græde, | 38 Skulde min Jord skrige mod mig / oc dens Agerrene græde tilsammen : | 38 If my land cry against me, or that the furrows likewise thereof complain; |
39 har jeg tæret dens kraft uden vederlag, udslukt dens ejeres liv, | 39 Hafver jeg ædit dens Fruct ubetalt / oc plagede deres Siæl som eyede det : | 39 If I have eaten the fruits thereof without money, or have caused the owners thereof to lose their life: |
40 så gro der tjørn for hvede og ukrudt i stedet for byg! Her ender Jobs ord. | 40 Da opvoxe mig Tidsel for Hved / oc ukrud for Biug. Jobs Ord hafde Ende. | 40 Let thistles grow instead of wheat, and cockle instead of barley. The words of Job are ended. |