Jobs bog 32 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Da nu hine tre mænd ikke mere svarede Job, fordi han var retfærdig i sine egne øjne, | 1 XXXII. Cap. DU lode de tre mænd af ad svare Job / efterdi hand holt sig selv rætferdig. | 1 So these three men ceased to answer Job, because he was righteous in his own eyes. |
| 2 blussede vreden op i buziten Elihu, Barak'els søn, af rams slægt. På Job vrededes han, fordi han gjorde sig retfærdigere end Gud, | 2 Men Elihu Baracheels Søn den Busiter / af Rams Slect / blef saare vred : hand blef saare vred paa Job / ad hand vilde holde sin Siæl rætferdigere end Gud. | 2 Then was kindled the wrath of Elihu the son of Barachel the Buzite, of the kindred of Ram: against Job was his wrath kindled, because he justified himself rather than God. |
| 3 og på hans tre venner, fordi de ikke fandt noget svar og dog dømte Job skyldig. | 3 Hand blef oc saare vred paa hans tre Venner / fordi de funde ignen Svar / oc fordømde ( dog) Job. | 3 Also against his three friends was his wrath kindled, because they had found no answer, and yet had condemned Job. |
| 4 Elihu havde ventet, så længe de talte med Job, fordi de var ældre end han; | 4 Thi Elihu fortøfvede Job i Ordene / efterdi ad de vare ældre end hand. | 4 Now Elihu had waited till Job had spoken, because they were elder than he. |
| 5 men da han så, at de tre mænd intet havde at svare, blussede hans vrede op; | 5 Der Elihu saa / ad der var ingen svar i de tre Mænd Munde / blef hand saare vred. | 5 When Elihu saw that there was no answer in the mouth of these three men, then his wrath was kindled. |
| 6 Og buziten Elihu, Barak'els søn, tog til orde og sagde: ung af dage er jeg, og I er gamle mænd, derfor holdt jeg mig tilbage, angst for at meddele eder min viden; | 6 Derfor svarede Elihu Baracheels Søn den Busiter / oc sagde : JEg er ung / oc J ere saare gamle : thi reddedis jeg /oc fryctede ad bevjse eder min Forstand. | 6 And Elihu the son of Barachel the Buzite answered and said, I am young, and ye are very old; wherefore I was afraid, and durst not show you mine opinion. |
| 7 jeg tænkte: »Lad alderen tale og årenes mængde kundgøre visdom!« | 7 Jeg tænckte : Lad Dagene tale / oc Aares Mangfoldighed / kundgiøre Vjsdom: | 7 I said, Days should speak, and multitude of years should teach wisdom. |
| 8 Dog ånden, den er i mennesket, og den almægtiges ånde giver dem indsigt; | 8 Sandelig der er Aanden i Menniskene / oc den Allmæctigis Aand giør dem forstandige. | 8 But there is a spirit in man: and the inspiration of the Almighty giveth them understanding. |
| 9 de gamle er ikke altid de kloge, oldinge ved ej altid, hvad ret er; | 9 De Stoore ere icke vjse / ey heller forstaae de Gamle Rætten. | 9 Great men are not always wise: neither do the aged understand judgment. |
| 10 derfor siger jeg: hør mig, lad også mig komme frem med min viden! | 10 Derfor siger jeg / hør mig / jeg vil ocsaa lade see min Foratand. | 10 Therefore I said, Hearken to me; I also will show mine opinion. |
| 11 Jeg biede på, at I skulle tale, lyttede efter forstandige ord, at I skulle finde de rette ord; | 11 See / jeg tøfvede efter eders ord : Jeg merckte paa eders Forstand / indtil ad J kunde hafve sundit paa Tale. | 11 Behold, I waited for your words; I gave ear to your reasons, whilst ye searched out what to say. |
| 12 jeg agtede nøje på eder; men ingen af eder gendrev Job og gav svar på hans ord. | 12 Der jeg nu hafver gifvit Act paa eder / See / der er ingen / som bevjse noget mod Job / som kunde svare til hans Tale af eder. | 12 Yea, I attended unto you, and, behold, there was none of you that convinced Job, or that answered his words: |
| 13 Sig nu ikke: »Vi stødte på visdom, Gud må fælde ham, ikke et menneske!« | 13 Ad J icke / maa skee / skulle sige : Vi sunde Vjsdom / Gud hafver forskut hannem / (oc) intet Menniske. | 13 Lest ye should say, We have found out wisdom: God thrusteth him down, not man. |
| 14 Mod mig har han ikke rettet sin tale, og med eders ord vil jeg ikke svare ham. | 14 Nu hand hafver icke stillit Tale mod mig / oc jeg vil icke svare hannem / efter eders Tale. | 14 Now he hath not directed his words against me: neither will I answer him with your speeches. |
| 15 De blev bange, svarer ej mer, for dem slap ordene op. | 15 De vare forfærdede / De kunde icke meere svare : de kunde icke meere tale. | 15 They were amazed, they answered no more: they left off speaking. |
| 18 Skal jeg tøve, fordi de tier og står der uden at svare et ord? | 18 Oc jeg tøfvede men de kunde icke tale : (Thi de stoode / de svarede icke meere) | 18 When I had waited, (for they spake not, but stood still, and answered no more;) |
| 17 Også jeg vil svare min del, også jeg vil frem med min viden! | 17 Saa vil jeg ocsaa sv are min Deel : jeg vil ocsaa bevjse min Forstand. | 17 I said, I will answer also my part, I also will show mine opinion. |
| 18 Thi jeg er fuld af ord, ånden i mit bryst trænger på; | 18 Thi jeg er fuld af Tale : en Aand i min Buug trænger mig. | 18 For I am full of matter, the spirit within me constraineth me. |
| 19 som tilbundet vin er mit bryst, som nyfyldte vinsække nær ved at sprænges; | 19 See / min Buug er som Vjn som icke er obnet : den maa refne som ny Lederflasker. | 19 Behold, my belly is as wine which hath no vent; it is ready to burst like new bottles. |
| 20 tale vil jeg for at få luft, åbne mine læber og svare. | 20 Jeg maa tale / ad jeg kand faa Ande : jeg maa oplade mine Læbe / oc svare. | 20 I will speak, that I may be refreshed: I will open my lips and answer. |
| 21 Forskel gør jeg ikke og smigrer ikke for nogen; | 21 Jeg vil nu ingen Persone ansee : oc jeg vil icke bruge (stoor) Titel til nogen. | 21 Let me not, I pray you, accept any man's person, neither let me give flattering titles unto man. |
| 22 thi at smigre bruger jeg ikke, snart rev min skaber mig ellers bort! | 22 Thi jeg veed icke ad bruge Title : min Skabere motte tage mig bort ingen en liden Stund. | 22 For I know not to give flattering titles; in so doing my maker would soon take me away. |