Jobs bog 37 |
1931 | 1647 | King James Version |
1 Ja, derover skælver mit hjerte, bævende skifter det sted! | 1 XXXVII. Cap. ENd for dette maa mit Hierte grue oc røris af sin Sted. | 1 At this also my heart trembleth, and is moved out of his place. |
2 Lyt dog til hans bragende røst, til drønet, der går fra hans mund! | 2 Hører dog flittig hans Liud med Befvelse / oc hvad for Tale der udgaar af hans Mund. | 2 Hear attentively the noise of his voice, and the sound that goeth out of his mouth. |
3 Han slipper det løs under hele himlen, sit lys til jordens ender; | 3 Hand skicker det ræt under all Himmelen / oc hans Lius er ofver Jordens Vinger. | 3 He directeth it under the whole heaven, and his lightning unto the ends of the earth. |
4 efter det brøler hans røst, med højhed brager hans torden; han sparer ikke på lyn, imedens hans stemme høres. | 4 Efter det skal hand brølle med Torden / hand skal tordene med sin høye Liud / oc naar hans Torden høøris / da kand mand icke skille dem. | 4 After it a voice roareth: he thundereth with the voice of his excellency; and he will not stay them when his voice is heard. |
5 underfuldt lyder Guds tordenrøst, han øver vælde, vi fatter det ej. | 5 Gud skal tordne underlige med sin Liud : hand giør store ting / oc vi kunde icke kiende dem. | 5 God thundereth marvellously with his voice; great things doeth he, which we cannot comprehend. |
6 Thi han siger til sneen: »Fald ned på jorden!« til byger og regnskyl: »Bliv stærke!« | 6 Thi hand taler til Snee / Vær paa Jorden / oc (til) Støbregn / ja sin stærcke Støbregn. | 6 For he saith to the snow, Be thou on the earth; likewise to the small rain, and to the great rain of his strength. |
7 For alle mennesker sætter han segl, at de dødelige alle må kende hans gerning. | 7 Hand kand forsegle paa hver mands Haand / | 7 For he saith to the snow, Be thou on the earth; likewise to the small rain, and to the great rain of his strength. |
8 De vilde dyr søger ly og holder sig i deres huler: | 8 ad alle Folck kunde kiende hans Gierning. | 8 He sealeth up the hand of every man; that all men may know his work. |
9 Fra kammeret kommer der storm, fra nordens stjerner kulde. | 9 Af Synden skal en Hvervelvind komme / oc af Norden kuld. | 9 Then the beasts go into dens, and remain in their places. |
10 Ved Guds ånde bliver der is, vandfladen lægges i fængsel. | 10 Af Guds Aand blifver der Frost / oc bret Vand i det snesre. | 10 Out of the south cometh the whirlwind: and cold out of the north. |
11 Så fylder han skyen med væde, skylaget spreder hans lys; | 11 Der til med kand Klarhed trætte (mod) en Sky / hand adspreder Liuses Sky. | 11 By the breath of God frost is given: and the breadth of the waters is straitened. |
12 det farer hid og did og bugter sig efter hans tanke og udfører alt, hvad han byder, på hele den vide jord, | 12 Oc n vender sig runt omkring ved hans Vjsdom / ad den udretter alt det som hand biuder dem i Verden / paa Jorden. | 12 Also by watering he wearieth the thick cloud: he scattereth his bright cloud: |
13 hvad enten han slynger det ud som svøbe, eller han sender det for at velsigne. | 13 Hvad heller det skeer til Straf / eller til hans Lands beste / eller ad hand leader (ellers) finde (sin) Barmhiertighed. | 13 And it is turned round about by his counsels: that they may do whatsoever he commandeth them upon the face of the world in the earth. |
14 Job du må lytte hertil, træd frem og mærk dig Guds underværker! | 14 Job merck det / Stak oc act Guds underlige Ting. | 14 He causeth it to come, whether for correction, or for his land, or for mercy. |
15 Fatter du, hvorledes Gud kan magte dem og lade lys stråle frem fra sin sky? | 15 Kandsk du vide / naar Gud fører saaadant ofver dem.”? Oc naar hand lader sine Skyers Lius bryde frem? | 15 Hearken unto this, O Job: stand still, and consider the wondrous works of God. |
16 fatter du skyernes svæven, den alvises underværker? | 16 Kandsk du vide / hvorledis Skyerne svenge / hans underlige Ting som ere fuldkommet i (all) Kundskab. | 16 Dost thou know when God disposed them, and caused the light of his cloud to shine? |
17 Du, hvis klæder ophedes, når jordendøser ved søndenvind? | 17 Ad dine Klæder ere varme / naar hand giør Landet stille for Synden? | 17 Dost thou know the balancings of the clouds, the wondrous works of him which is perfect in knowledge? |
18 hvælver du himlen sammen med ham, fast som det støbte spejl? | 18 Hafver du udbredit Luften med hannem / som staar fast / som et støbt Speyl : | 18 How thy garments are warm, when he quieteth the earth by the south wind? |
19 Lær mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi få frem for mørke. | 19 Vjs os hvad vi skulle sige hannem : Vi kunde icke stille os der imod for Mørckhed. | 19 Hast thou with him spread out the sky, which is strong, and as a molten looking glass? |
20 Meldes det ham, at jeg taler? Siger en mand, at han er fra samling? | 20 Skulde det fortællis hannem / naar jeg vilde tale? Mon nogen kand tale / naar hand er opsluget? | 20 Teach us what we shall say unto him; for we cannot order our speech by reason of darkness. |
21 Og nu: man ser ej lyset, skygget af mørke skyer, men et vejr farer hen og renser himlen, | 21 Oc nu hafve de icke seet det klare Lius i Skyerne / der Væjret blæsde forofver / oc reensede dem. | 21 Shall it be told him that I speak? if a man speak, surely he shall be swallowed up. |
22 fra norden kommer en lysning. Over Gud er der frygtelig højhed, | 22 Af Norden skal Guld komme / den forfærdelige Gud bør Ære. | 22 And now men see not the bright light which is in the clouds: but the wind passeth, and cleanseth them. |
23 og den almægtige finder vi ikke. Almægtig og rig på retfærd bøjer han ikke retten; | 23 (Hand er) allmæctig / vi finde hannem icke / (hand er) meget vældig / dog vil hand icke plage med Ræt oc Rætferdigheds mangfoldighed. | 23 Fair weather cometh out of the north: with God is terrible majesty. |
24 derfor frygter mennesker ham, men af selv kloge ænser han ingen. | 24 Derfor skulle Folckene frycte hannem / hand seer til ingen af dem som ere vjse i Hiette. | 24 Touching the Almighty, we cannot find him out: he is excellent in power, and in judgment, and in plenty of justice: he will not afflict. |