Jobs bog 41 |
1931 | 1647 | King James Version |
1 Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder stand imod den? | 1 XLI. Cap. DEr er ingen saa dristig / ad hand tør opvæcke den : hvoo er den (der) vilde staa for mit Ansict? | 1 None is so fierce that dare stir him up: who then is able to stand before me? |
2 Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele himlen? | 2 Hvo er kommen mig tilforn / ad jeg skal gifve (hennem) igien? Hvad der er under all Himmelen / det er mit. | 2 Who hath prevented me, that I should repay him? whatsoever is under the whole heaven is mine. |
3 Jeg tier ej om dens lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt. | 3 Jeg vil icke døllie dens Lemmer oc mæctige Ting / Oc hvor vel den er skickit. | 3 I will not conceal his parts, nor his power, nor his comely proportion. |
4 Hvem har trukket dens klædning af, trængt ind i dens dobbelte panser? | 4 Hvo hafver kast dens Klæder op? Hvo tør komme med dobbelt Bidzel til den? | 4 Who can discover the face of his garment? or who can come to him with his double bridle? |
5 hvem har åbnet dens ansigts døre? Rundt om dens tænder er rædsel. | 5 Hvo hafver opladt dens Anleds Porte? Dens Tændens Anleds Porte? Dens Tænder staae forfærdelige tring omkring. | 5 Who can open the doors of his face? his teeth are terrible round about. |
6 Dens ryg er reder af skjolde, dens bryst er et segl af sten; | 6 Dens stærcke Skiolde ere præctige : dere tæt forseglede. | 6 His scales are his pride, shut up together as with a close seal. |
7 de sidder tæt ved hverandre, luft kommer ikke ind derimellem; | 7 De røre det eene det andet / oc der kand icke komme Væjr imedlem dem. | 7 One is so near to another, that no air can come between them. |
8 de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre. | 8 De hænge det ene ved det andet / de fatte sig / oc icke adskilles. | 8 They are joined one to another, they stick together, that they cannot be sundered. |
9 Dens nysen fremkalder strålende lys, som morgenrødens øjenlåg er dens øjne. | 9 For dens nysen blifver klart Lius / oc dens Øyne (ere) som Morgenrødes Øyenbryn. | 9 By his neesings a light doth shine, and his eyes are like the eyelids of the morning. |
10 Ud af dens gab farer fakler, ildgnister spruder der frem. | 10 Af dens Mund fare Blus / ja gloende Gnister udfare. | 10 Out of his mouth go burning lamps, and sparks of fire leap out. |
11 Em står ud af dens næsebor som af en ophedet, kogende kedel. | 11 Af dens Næsespor udgaar Røg / som af en siudende gryde oc Kædel. | 11 Out of his nostrils goeth smoke, as out of a seething pot or caldron. |
12 Dens ånde tænder som glødende kul, luer står ud af dens gab. | 12 Dens Aande kand komme Kul til ad brede / oc der udgaar en Lue af dens Mund. | 12 His breath kindleth coals, and a flame goeth out of his mouth. |
13 Styrken bor på dens hals, og angsten hopper foran den. | 13 J dens Hals blifver Styrcke ofver : oc for den skal Forsmæctelse forlyste sig. | 13 In his neck remaineth strength, and sorrow is turned into joy before him. |
14 Tæt sidder kødets knuder, som støbt til kroppen; de rokkes ikke; | 14 Dens Kiødis Styrcker hænge ved hver andre: det er sammengroed i den / (det) kand icke bevggis. | 14 The flakes of his flesh are joined together: they are firm in themselves; they cannot be moved. |
15 fast som sten er dens hjerte støbt, fast som den nederste møllesten. | 15 Dens Hierte hart som en Steen : oc hart som den underste Møllesteen. | 15 His heart is as firm as a stone; yea, as hard as a piece of the nether millstone. |
16 når den rejser sig, gyser helte, fra sans og samling går de af skræk. | 16 For dens Høyhed frycte det Stærcke / naar den bryder frem / da skulle de giøre Bood. | 16 When he raiseth up himself, the mighty are afraid: by reason of breakings they purify themselves. |
17 Angriberens sværd holder ikke stand, ej kastevåben, spyd eller pil. | 17 Hans Sverd som rør den blifver icke bestændig / (ey heller) glavend / som fremstødis / eller Panzer. | 17 The sword of him that layeth at him cannot hold: the spear, the dart, nor the habergeon. |
19 buens søn slår den ikke på flugt, slyngens sten bliver strå for den, | 19 Den acter jern som Straa / (oc) Kaaber som raadet Træ. | 19 The arrow cannot make him flee: slingstones are turned with him into stubble. |
18 Jern regner den kun for halm og kobber for trøsket træ; | 18 Der skal ingen Pjl kand jage den : Slingesteene ere blefne for hannem til Asnie. | 18 He esteemeth iron as straw, and brass as rotten wood. |
20 stridskøllen regnes for rør, den ler ad det svirrende spyd. | 20 Skud actes som Asne / oc den spotter de befvende Spize. | 20 Darts are counted as stubble: he laugheth at the shaking of a spear. |
21 På bugen er der skarpe rande, dens spor i dyndet er som tærskeslædens; | 21 Der ligger skarpe vende Spize. Der ligger skarpe Skaare under den / den strøer skarpe Steene (under sig/) paa Dynd. | 21 Sharp stones are under him: he spreadeth sharp pointed things upon the mire. |
22 dybet får den i kog som en gryde, en salvekedel gør den af floden; | 22 Den giør det ad det dybe siuder som en Gryde / den sætter Hafvet som en Gryde / hvor udi mand menger Salve. | 22 He maketh the deep to boil like a pot: he maketh the sea like a pot of ointment. |
23 bag den er der en lysende sti, dybet synes som sølverhår. | 23 Den giør Stien klar efter sig saa mand maa tæncke ad Afgrunden var graa Haar. | 23 He maketh a path to shine after him; one would think the deep to be hoary. |
24 Dens lige findes ikke på jord, den er skabt til ikke at frygte. | 24 Der er ingen som kand lignis ved denn paa Jorden : den som er giort til ad være for uden Fryct. | 24 Upon earth there is not his like, who is made without fear. |
25 Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er konge over alle stolte dyr. | 25 Den seer alt det som høyt er / den er en Konge ofver alle hofmodige Diur. | 25 He beholdeth all high things: he is a king over all the children of pride. |