Jobs bog 5 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Råb kun! Giver nogen dig svar? Og til hvem af de hellige vender du dig? | 1 V. Cap. RAab nu / mon der er nogen som svarer dig? Oc til hvem af de Hellige vilt du see hen? | 1 Call now, if there be any that will answer thee; and to which of the saints wilt thou turn? |
| 2 Thi dårens harme koster ham livet, tåbens vrede bliver hans død. | 2 Thi Vrede skal sla en Daare ihiel / oc Nidkierhed skal myrde en Gieck. | 2 For wrath killeth the foolish man, and envy slayeth the silly one. |
| 3 Selv har jeg set en dåre rykkes op, hans bolig rådne brat; | 3 Jeg saa en Daare roodfest / dog jeg forbandede hans Huus strax. | 3 I have seen the foolish taking root: but suddenly I cursed his habitation. |
| 4 hans sønner var uden hjælp, trådtes ned i porten, ingen reddede dem; | 4 Hans børn skulle være langt fra Salighed : oc de skulle sønderslaes : Porten / oc der skal ingen Hielpere være | 4 His children are far from safety, and they are crushed in the gate, neither is there any to deliver them. |
| 5 sultne åd deres høst, de tog den, selv mellem torne, og tørstige drak deres mælk. | 5 Den Hungrige skal æde hans Høst / oc skal tage den ind af Torne / oc hver af de Tørstige skulle uddricke (saadanne) deres Kraft. | 5 Whose harvest the hungry eateth up, and taketh it even out of the thorns, and the robber swalloweth up their substance. |
| 6 Thi vanheld vokser ej op af støvet, kvide spirer ej frem af jorden, | 6 Thi Ondskaf kommer icke udaf Støf / oc Møye kand icke voxe op af Jorden. | 6 Although affliction cometh not forth of the dust, neither doth trouble spring out of the ground; |
| 7 men mennesket avler kvide, og gnisterne flyver til vejrs. | 7 Men eet Menniske er født til Møye / lige som Gister flye høyt op. | 7 Yet man is born unto trouble, as the sparks fly upward. |
| 8 Nej, jeg ville søge til Gud og lægge min sag for ham, | 8 Jeg vilde dog søge efter Gud / oc stille min Tale til Gud. | 8 I would seek unto God, and unto God would I commit my cause: |
| 9 som øver ufattelig vælde og undere uden tal, | 9 Den som giør stoore Ting / hvilcke mand kand icke ransage : Underlige Ting / saa de icke staae til ad tælle. | 9 Which doeth great things and unsearchable; marvellous things without number: |
| 10 som giver regn på jorden og nedsender vand over marken | 10 Den som gifver Regn paa Jorderjge / oc lader vand komme paa Gaderne. | 10 Who giveth rain upon the earth, and sendeth waters upon the fields: |
| 11 for at løfte de bøjede højt, så de sørgende opnår frelse, | 11 Ad sætte de Ringe høyt op : ad de som sørgede / ved Frelse ophøyes. | 11 To set up on high those that be low; that those which mourn may be exalted to safety. |
| 12 han, som krydser de kloges tanker, så de ikke virker noget, der varer, | 12 Som giør de Fredskis Anslag til intet / ad deres Hænder kunde icke giøre det / de tage sig for. | 12 He disappointeth the devices of the crafty, so that their hands cannot perform their enterprise. |
| 13 som fanger de vise i deres kløgt, så de listiges råd er forhastet; | 13 Som grjber de Vjse i deres Tedskhed; ad de Arriges Raad omstyrtes. | 13 He taketh the wise in their own craftiness: and the counsel of the froward is carried headlong. |
| 14 imørke raver de, selv om dagen, famler ved middag, som var det nat. | 14 Om Dagen skulle de løbe an i Mørcket : oc træfve om Middagen / som om Natten. | 14 They meet with darkness in the daytime, and grope in the noonday as in the night. |
| 15 Men han frelser den arme fra sværdet og fattig af stærkes hånd, | 15 Men hand frelste den Fattige fra Sverd oc fra deres / Mund / oc fra den Stærckes Haand. | 15 But he saveth the poor from the sword, from their mouth, and from the hand of the mighty. |
| 16 så der bliver håb for den ringe og ondskaben lukker sin mund. | 16 Oc den Ringe hafde Haab / oc Ondskaf motte holde sin Mund tilsammen. | 16 So the poor hath hope, and iniquity stoppeth her mouth. |
| 17 Held den mand, som revses at Gud; ringeagt ej den almægtiges tugt! | 17 See / Saligt er et Menniske / som Gud straffer : Derfor skalt du icke foracte den Allmæctiges Refselse. | 17 Behold, happy is the man whom God correcteth: therefore despise not thou the chastening of the Almighty: |
| 18 Thi han sårer, og han forbinder, han slår, og hans hænder læger. | 18 Thi hand monne saargiøre / at forblinde / hand monne sla igiennem / Oc hans Hænder læge. | 18 For he maketh sore, and bindeth up: he woundeth, and his hands make whole. |
| 19 Seks gange redder han dig i trængsel, syv går ulykken uden om dig; | 19 Hand skal frelse dig i sex Bedrøfvelser: oc i den sivende skal intet ont røre dig. | 19 He shall deliver thee in six troubles: yea, in seven there shall no evil touch thee. |
| 20 han frier dig fra døden i hungersnød, i krig fra sværdets vold; | 20 J Hunger skal hand befrje dig fra Døøden : oc i Strjd fra Sverds Vold. | 20 In famine he shall redeem thee from death: and in war from the power of the sword. |
| 21 du er gemt for tungens svøbe, har intet at frygte, når voldsdåd kommer; | 21 Du skalt skiulis for Tungers Svøbe: oc du skalt icke frycte for Ødeleggelse naar den kommer. | 21 Thou shalt be hid from the scourge of the tongue: neither shalt thou be afraid of destruction when it cometh. |
| 22 du ler ad voldsdåd og hungersnød og frygter ej jordens vilde dyr; | 22 Du skalt lee ad Ødeleggelse oc stoor Hunger : Oc du skalt icke frycte for vilde Diur i Landet. | 22 At destruction and famine thou shalt laugh: neither shalt thou be afraid of the beasts of the earth. |
| 23 du har pagt med markens sten, har fred med markens vilddyr; | 23 Thi dit Forbund (skal være) med Steenene paa Marcken / oc de vilde Diur skulle holde Fred med dig. | 23 For thou shalt be in league with the stones of the field: and the beasts of the field shall be at peace with thee. |
| 24 du kender at have dit telt i fred, du mønstrer din bolig, og intet fattes; | 24 Oc du skalt fornemme / ad dit Pauluun hafver Fred / oc du skalt besøge din Boolig / oc icke synde. | 24 And thou shalt know that thy tabernacle shall be in peace; and thou shalt visit thy habitation, and shalt not sin. |
| 25 du kender at have et talrigt afkom, som jordens urter er dine spirer; | 25 Oc du skalt forfare / ad din Sæd (skal blifve) mangfoldig / oc din Afkomme som Græz paa Jorden. | 25 Thou shalt know also that thy seed shall be great, and thine offspring as the grass of the earth. |
| 26 graven når du i ungdomskraft, som neg føres op, når tid er inde. | 26 Du skalt komme til Grafven i God Alderdom / ligesom en Ræg optagis i sin Tjd. | 26 Thou shalt come to thy grave in a full age, like as a shock of corn cometh in in his season. |
| 27 Se, det har vi gransket, således er det; det har vi hørt, så vid også du det! | 27 See / det hafve vi forfaret / saa er det : hør det oc forstaa du det for dig. | 27 Lo this, we have searched it, so it is; hear it, and know thou it for thy good. |