Jobs bog 6 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Så tog Job til orde og svarede: | 1 VI. Cap. MEn Job svarede / oc sagde : | 1 But Job answered and said, |
| 2 »Gid man vejed min harme og vejed min ulykke mod den! | 2 Gifver min Klagemaal motte jo veyes / oc mand vilde ophefve min ulycke tilsammen i Veyskaaler. | 2 Oh that my grief were thoroughly weighed, and my calamity laid in the balances together! |
| 3 Thi tungere er den end havets sand, derfor talte jeg over mig! | 3 Thi den skulde nu blifve svaarere end Sand i Hafvet / derfor ere mine Ord opslugede. | 3 For now it would be heavier than the sand of the sea: therefore my words are swallowed up. |
| 4 Thi i mig sidder den almægtiges pile, min ånd inddrikker deres gift; rædsler fra Gud forvirrer mig. | 4 Thi den Almæctigftis Pjle (ere) i mig hves Forgift min Aand dricker. Guds Forfærdelser ere stillede mod mig. | 4 For the arrows of the Almighty are within me, the poison whereof drinketh up my spirit: the terrors of God do set themselves in array against me. |
| 5 Skriger et vildæsel midt i græsset, brøler en okse ved sit foder? | 5 Mon en Skovæsel skrjge ofver Græz : skulde en Oxe bøge ofver sit Foder? | 5 Doth the wild ass bray when he hath grass? or loweth the ox over his fodder? |
| 6 Spiser man ferskt uden salt, smager mon æggehvide godt? | 6 Mon det uvelsmagende kand ædis uden Salt? Eller er der Smag i det hvide om (Æge) Blommen? | 6 Can that which is unsavoury be eaten without salt? or is there any taste in the white of an egg? |
| 7 Min sjæl vil ej røre derved, de ting er som lugt af en løve. | 7 De Ting min siæl fortrød ad røre / de ere som usunde ting i min Mad. | 7 The things that my soul refused to touch are as my sorrowful meat. |
| 8 Ak, blev mit ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg håber | 8 O ad min Bøn motte komme / oc Gud vilde gifve mig / det jeg haabis | 8 Oh that I might have my request; and that God would grant me the thing that I long for! |
| 9 ville d dog knuse mig, række hånden ud og skære mig fra, | 9 Oc ad Gud vilde slaa mig smaa: hand vilde lade sin Haand løs / oc ophugge mig. | 9 Even that it would please God to destroy me; that he would let loose his hand, and cut me off! |
| 10 så ville det være min trøst - jeg hopped af glæde trods skånselsløs kval at jeg ikke har nægtet den helliges ord. | 10 Da hafde jeg endnu min Trøst / oc motte blifve haarførd i Smerte / (naar) hand icke vilde spare : Thi jeg hafver dog icke skiult den Helligis TRale. | 10 Then should I yet have comfort; yea, I would harden myself in sorrow: let him not spare; for I have not concealed the words of the Holy One. |
| 11 Hvad er min kraft, at jeg skal holde ud, min udgang, at jeg skal være tålmodig? | 11 Hvad er min Mact / ad jeg kand haabe? Oc hvad er min Ende / ad jeg skulde forlænge mit Ljf? | 11 What is my strength, that I should hope? and what is mine end, that I should prolong my life? |
| 12 Er da min kraft som stenens, er da mit legeme kobber? | 12 Er min Mact ( da) Mact af Steen / eller mit Kiød af Kaaber? | 12 Is my strength the strength of stones? or is my flesh of brass? |
| 13 Ak, for mig er der ingen hjælp, hver udvej lukker sig for mig. | 13 Er der ingen HIelp i mig / oc er bestandighed jagit fra mig? | 13 Is not my help in me? and is wisdom driven quite from me? |
| 14 Den, der nægter sin næste godhed, han bryder med den almægtiges frygt. | 14 Skulde den som slar sig fra sin Næste (bevisis) Barmhiertighed / oc som vilde forlade den Almæctigstis Fryct? | 14 To him that is afflicted pity should be showed from his friend; but he forsaketh the fear of the Almighty. |
| 15 Mine brødre sveg mig som en bæk, som strømme, hvis vand svandt bort, | 15 Mine Brødre hafve skuffet som en Bæck: som en Strøm i Bøcke (der) farer frem. | 15 My brethren have dealt deceitfully as a brook, and as the stream of brooks they pass away; |
| 16 de, der var grumset af os, og som sneen gemte sig i, | 16 De Bøcke som ere sorte af Jis / Snee skal skiulis paa dem | 16 Which are blackish by reason of the ice, and wherein the snow is hid: |
| 17 men som svandt ved solens glød, tørredes sporløst ud i hede; | 17 Paa den Tjd / de skulde optøes / da skulle de blifve borte: naar det blifver heet / da skulle de forgaa af deres Stæd. | 17 What time they wax warm, they vanish: when it is hot, they are consumed out of their place. |
| 18 karavaner bøjer af fra vejen, drager op i ørkenen og går til grunde; | 18 De skulle vjge ud paa deres Veyes Stjer : de skulle fare op til intet / oc omkomme | 18 The paths of their way are turned aside; they go to nothing, and perish. |
| 19 Temas karavaner spejder, sabas rejsetog håber på dem, | 19 De see op ad Veyene til Thema : de forvente sig ad vandre til Seba. | 19 The troops of Tema looked, the companies of Sheba waited for them. |
| 20 men de beskæmmes i deres tillid, de kommer derhen og skuffes! | 20 De blefve til Skamme / ad (de) forloode sig der paa: De komme der hen oc skammede sig. | 20 They were confounded because they had hoped; they came thither, and were ashamed. |
| 21 Ja, slige strømme er I mig nu, rædselen så I og grebes af skræk! | 21 Thi i ere nu intet / i skule see Jammer / oc frycte. | 21 For now ye are nothing; ye see my casting down, and are afraid. |
| 22 Har jeg mon sagt: »Giv mig gaver, løs mig med eders velstand, | 22 Hafver jeg da sagt : henter mig hid / oc Skæncker for mig af eders Formue: | 22 Did I say, Bring unto me? or, Give a reward for me of your substance? |
| 23 red mig af fjendens hånd, køb mig fri fra voldsmænds hånd!« | 23 Eller redder mig af Fiendens Haand / oc forløser mig af Tyranners Haand? | 23 Or, Deliver me from the enemy's hand? or, Redeem me from the hand of the mighty? |
| 24 Lær mig, så vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet! | 24 Lærer mig / oc jeg vil tie : oc undervjser mig / det jeg farer vil udi. | 24 Teach me, and I will hold my tongue: and cause me to understand wherein I have erred. |
| 25 Redelig tale, se, den gør indtryk; men eders revselse, hvad er den værd? | 25 Oc hvad ere de Oprictige Tale bekræftelse? Men hvad skal den Straf udrette / som kommer fra eder? | 25 How forcible are right words! but what doth your arguing reprove? |
| 26 Er det jer hensigt at revse ord? Den fortvivledes ord er dog mundsvejr! | 26 Skulle J ad straffe optæncke ord? oc (slaa) den Miztrøstigis Tale i Veyret? | 26 Do ye imagine to reprove words, and the speeches of one that is desperate, which are as wind? |
| 27 Selv om en faderløs kasted I lod og købslog om eders ven. | 27 Ja vilde i Kaste eder ofver den Faderløse / oc grafve imod eders Næste. | 27 Yea, ye overwhelm the fatherless, and ye dig a pit for your friend. |
| 28 Men ville I nu dog se på mig! Mon jeg lyver jer op i ansigtet? | 28 Oc nu om i ville / da seer paa mig / oc (lader det komme) for eders Ansict / om jeg vilde liuge. | 28 Now therefore be content, look upon me; for it is evident unto you if I lie. |
| 29 Vend jer hid, lad der ikke ske uret, vend jer, thi end har jeg ret! | 29 Omvender eder nu / oc lader Uretfærdighed fare. Ja omvender eder endnu min Retfærdighed er der: | 29 Return, I pray you, let it not be iniquity; yea, return again, my righteousness is in it. |
| 30 Er der uret på min tunge, eller skelner min gane ej, hvad der er ondt? | 30 Men min Tunge hafve uræt? Mon min Mund icke skulde forstaa sig paa Ondskab. | 30 Is there iniquity in my tongue? cannot my taste discern perverse things? |