Jobs bog 7 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Har mennesket på jord ej krigerkår? Som en daglejers er hans dage. | 1 VII. Cap. ER et Menniske icke i Krjg paa Jorden? Oc ere hans Dage icke som en Dagløners Dage? | 1 Is there not an appointed time to man upon earth? are not his days also like the days of an hireling? |
| 2 Som trællen, der higer efter skygge som daglejeren, der venter på løn, | 2 Som en Svend monne længes efter Skugge: Oc som en Daglønere maa forvente sin Løn. | 2 As a servant earnestly desireth the shadow, and as an hireling looketh for the reward of his work: |
| 3 så fik jeg skuffelses måneder i arv kvalfulde nætter til del. | 3 Saa hafver jeg faaet Forfængeligheds Maaneder mig til Arfvedeel / oc de hafve kald mig ælendige Nætter til. | 3 So am I made to possess months of vanity, and wearisome nights are appointed to me. |
| 4 Når jeg lægger mig, siger jeg: »Hvornår er det dag, af jeg kan stå op?« Og når jeg står op: »Hvornår er det kvæld?« Jeg mættes af uro, til dagen gryr. | 4 Naar jeg lagde mig / da sagde jeg : Naar skal jeg staa op? Oc (siden) regnede (mit Hierte / naar det vilde blifve) Aften / oc jeg blev mæt af Møysomhed / indtil Tuzmørcke. | 4 When I lie down, I say, When shall I arise, and the night be gone? and I am full of tossings to and fro unto the dawning of the day. |
| 5 Mit legeme er klædt med orme og skorpe, min hud skrumper ind og væsker. | 5 Mit Kiød er beklædt med Orme oc Skarn af Støf / Min Huud er sprucken / oc afskalled. | 5 My flesh is clothed with worms and clods of dust; my skin is broken, and become loathsome. |
| 6 Raskere end skyttelen flyver mine dage, de svinder bort uden håb. | 6 Mine Dage er lettere henfløyne / end Bæfveris skytte / oc ere fremfarne / saa ad all Haab hafver en Ende. | 6 My days are swifter than a weaver's shuttle, and are spent without hope. |
| 7 Kom i hu, at mit liv er et pust, ej mer får mit øje lykke at skue! | 7 Tænck ad mit Lefnet er et Væjr : mit Øyne skal icke komme igien ad see got. | 7 O remember that my life is wind: mine eye shall no more see good. |
| 8 Vennens øje skal ikke se mig, dit øje søger mig - jeg er ikke mere. | 8 Den hand Øyne som (nu) seer mig / skal icke beskue mig : Dine Øyne skulle (see) efter mig / Men jeg skal icke findis. | 8 The eye of him that hath seen me shall see me no more: thine eyes are upon me, and I am not. |
| 9 Som skyen svinder og trækker bort, bliver den, der synker i døden, borte, | 9 En Sky forgaar oc far bort : lige saa den der far ned til Helfvede / skal icke komme op igien. | 9 As the cloud is consumed and vanisheth away: so he that goeth down to the grave shall come up no more. |
| 10 han vender ej atter hjem til sit hus, hans sted får ham aldrig at se igen. | 10 Hand skal icke komme igien meere til sit Huus: Oc hans sted skal icke kiende hannem meere. | 10 He shall return no more to his house, neither shall his place know him any more. |
| 11 Så vil jeg da ej lægge bånd på min mund, men tale i åndens kvide, sukke i bitter sjælenød. | 11 Saa vil jeg icke forhindre min Mund / jeg vil tale i mit Aand Angist : jeg vil klage i min Siæls Bittrerhed. | 11 Therefore I will not refrain my mouth; I will speak in the anguish of my spirit; I will complain in the bitterness of my soul. |
| 12 Er jeg et hav, eller er jeg en drage, siden du sætter vagt ved mig? | 12 Er jeg et Haf / eller en Hvalfisk / ad du vilt sætte Voct ofver mig? | 12 Am I a sea, or a whale, that thou settest a watch over me? |
| 13 Når jeg tænker, mit leje skal lindre mig, sengen lette mit suk, | 13 Naar jeg tænckte : Min Seng skal trøste mig / min Leye skal forlette noget af min klage: | 13 When I say, My bed shall comfort me, my couch shall ease my complaint; |
| 14 da ængster du mig med drømme,skræmmer mig op ved syner, | 14 Da forfærder du mig i Drømme : oc i siun komst du mig til ad grue. | 14 Then thou scarest me with dreams, and terrifiest me through visions: |
| 15 så min sjæl vil hellere kvæles. hellere dø end lide. | 15 Ad min Siæl ynker ad være qvald: ja Døden heller end mine Been : | 15 So that my soul chooseth strangling, and death rather than my life. |
| 16 nu nok! Jeg lever ej evigt, slip mig, mit liv er et pust! | 16 Jeg kædis / jeg skal icke lefve ævindeligen : Lad af fra mig / thi mine Dage ere Forfængelighed. | 16 I loathe it; I would not live alway: let me alone; for my days are vanity. |
| 17 Hvad er et menneske, at du regner ham og lægger mærke til ham, | 17 Hvad er et Menniske / ad du vilde acte hennem stoort? | 17 What is man, that thou shouldest magnify him? and that thou shouldest set thine heart upon him? |
| 18 hjemsøger ham hver morgen, ransager ham hvert øjeblik? | 18 Oc ad du vilde ligge dig hannem paa Hierte? Oc ad du vilde besøge hannem hver Morgen / ad du vilde prøfve hannem alle Øyeblick. | 18 And that thou shouldest visit him every morning, and try him every moment? |
| 19 Når vender du dog dit øje fra mig, slipper mig, til jeg har sunket mit spyt? | 19 Hvor længe vilt du icke vige fra mig? vilt du icke lade mig være / indtil jeg nedsiuncker med Spot? | 19 How long wilt thou not depart from me, nor let me alone till I swallow down my spittle? |
| 20 Har jeg syndet, hvad skader det dig, du, som er menneskets vogter? Hvi gjorde du mig til skive, hvorfor blev jeg dig til byrde? | 20 Hafver jeg syndet / hvad skal jeg da giøre dig / O du Menniskenes Voctere? Hvorfor hafver du sat mig / dig til Stød / ad jeg er mig self til en Byrde? | 20 I have sinned; what shall I do unto thee, O thou preserver of men? why hast thou set me as a mark against thee, so that I am a burden to myself? |
| 21 Hvorfor tilgiver du ikke min synd og lader min brøde uænset? Snart ligger jeg jo under mulde, du søger mig - og jeg er ikke mere! | 21 Oc hvorfor vilt du icke borttage mine Mizgerninger / oc lade min Ondskab fare bort? Thi jeg motte nu lagd mig i Støf : oc naar du søgte mig om morgenen / da skulde jeg icke (findes.) | 21 And why dost thou not pardon my transgression, and take away mine iniquity? for now shall I sleep in the dust; and thou shalt seek me in the morning, but I shall not be. |