Jobs bog 8 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Så tog sjuhiten Bildad til orde og sagde: | 1 VIII. Cap. DA svarede Bildad den Suhiter / oc sagde: | 1 Then answered Bildad the Shuhite, and said, |
| 2 »Hvor længe taler du så, hvor længe skal mundens uvejr rase? | 2 Hvor længe vilt du tale dette? Oc (hvor længe skulde) din Munds Ord (være) et stærckt Væjr? | 2 How long wilt thou speak these things? and how long shall the words of thy mouth be like a strong wind? |
| 3 Mon Gud vel bøjer retten, bøjer den almægtige retfærd? | 3 Mon Gud skulde forvende Rætten? oc mon den Almæctigste skulde forvende Rætferdighed? | 3 Doth God pervert judgment? or doth the Almighty pervert justice? |
| 4 Har dine sønner syndet imod ham, og gav han dem deres brøde i vold, | 4 Hafve dine Sønner syndet for hannem / da hafver hand oc forkast dem for deres Mizgierniners skyld. | 4 If thy children have sinned against him, and he have cast them away for their transgression; |
| 5 så søg du nu hen til Gud og bed hans almagt om nåde! | 5 Men om du gifver dig betjltgee til Gud / oc giør Formaning til den Allmæctigste / | 5 If thou wouldest seek unto God betimes, and make thy supplication to the Almighty; |
| 6 Såfremt du er ren og oprigtig, ja, da vil han våge over dig, genrejse din retfærds bolig; | 6 (Oc) Est du ickun reen oc oprictig : da skal hand opvæcke (noget andet) ofver dig / oc lycksalig giøre din Rætferigheds Bolig. | 6 If thou wert pure and upright; surely now he would awake for thee, and make the habitation of thy righteousness prosperous. |
| 7 din fordums lykke vil synes ringe, såre stor skal din fremtid blive. | 7 Hvad du hafde før / skal vel være lidet / Men det du skalt hafve her efter / skal voxe saare. | 7 Though thy beginning was small, yet thy latter end should greatly increase. |
| 8 Thi spørg dog den befarne slægt, læg mærke til fædrenes granskning! | 8 Thi kiere / spør den fremfarne Slect ad : oc beskick dig til det / som deres Forfædre hafve udspurt. | 8 For inquire, I pray thee, of the former age, and prepare thyself to the search of their fathers: |
| 9 Vi er fra i går, og intet ved vi, en skygge er vore dage på jord. | 9 Thi vi blefve (til) i gaar / oc vide intet : thi vore Dage ere en Skygge paa Jorden. | 9 (For we are but of yesterday, and know nothing, because our days upon earth are a shadow:) |
| 10 Mon ej de kan lære dig, sige dig det og give dig svar af hjertet: | 10 Skulle de icke lære dig / ja sige dig / Oc fremføre Tale af deres Hierte? | 10 Shall not they teach thee, and tell thee, and utter words out of their heart? |
| 11 Vokser der siv, hvor der ikke er sump, gror nilgræs frem, hvor der ikke er vand? | 11 Kand oc et Siff opvoxe / uden Dynd? Kand Eng gro foruden vand? | 11 Can the rush grow up without mire? can the flag grow without water? |
| 12 endnu i grøde, uden at høstes, visner det før alt andet græs. | 12 Naar det endnu staar grønt / (enddog) det icke ophuggis / skal der dog visne for alle Urter. | 12 Whilst it is yet in his greenness, and not cut down, it withereth before any other herb. |
| 13 Så går det enhver, der glemmer Gud, en vanhelliges håb slår fejl: | 13 Saa gaar det med alle dem / som forglemme Gud : oc en Øyenskalckis Haab skal fortabis. | 13 So are the paths of all that forget God; and the hypocrite's hope shall perish: |
| 14 Som sommerspind er hans tilflugt, hans tillid er spindelvæv; | 14 Thi hans Haab skal blifve hennem kædsommelig : oc hans Forhaabning (er) en Spindelvæf. | 14 Whose hope shall be cut off, and whose trust shall be a spider's web. |
| 15 han støtter sig til sit hus, det falder, han klynger sig til det, ej står det fast. | 15 Hvand skal forlade sig paa sit Huus / oc det skal dog icke bestaa: Hand skal færde paa det / Men det skal icke blifve staaende. | 15 He shall lean upon his house, but it shall not stand: he shall hold it fast, but it shall not endure. |
| 16 I solskinnet vokser han frodigt, hans ranker breder sig haven over, | 16 Hand er veeg for Solen : Oc hans Pode skal voxe i hans Have. | 16 He is green before the sun, and his branch shooteth forth in his garden. |
| 17 i stendynger fletter hans rødder sig ind, han hager sig fast mellem sten; | 17 Hans Røder skulle gro i hver andre hos en Kilde / hand skal see paa et Huus af Steen: | 17 His roots are wrapped about the heap, and seeth the place of stones. |
| 18 men rives han bort fra sit sted, fornægter det ham: »Jeg har ikke set dig!« | 18 Men naar (Gud) opsluger hannem af sin Sted / da skal den benecte hannem / (oc sige: ) Jeg saa dig icke. | 18 If he destroy him from his place, then it shall deny him, saying, I have not seen thee. |
| 19 Se, det er glæden, han har af sin vej, og af jorden fremspirer en anden! | 19 See / det er hans Veys glæde : oc der skulle andre opvoxe af en anden Støf. | 19 Behold, this is the joy of his way, and out of the earth shall others grow. |
| 20 Se, Gud agter ej den uskyldige ringe, han holder ej fast ved de ondes hånd. | 20 See / Gud forkaster icke den Fromme / oc hand tager icke i den Ondis Haand. | 20 Behold, God will not cast away a perfect man, neither will he help the evil doers: |
| 21 end skal han fylde din mund med latter og dine læber med jubel; | 21 l hand opfylder din Mund med Ladder : oc dine læber med Fryd. | 21 Till he fill thy mouth with laughing, and thy lips with rejoicing. |
| 22 dine avindsmænd skal klædes i skam og gudløses telt ej findes mer! | 22 De som dig hade / skulle slet beskæmmis : oc de Ugudeligis Pauluun skal icke (meere findis.) | 22 They that hate thee shall be clothed with shame; and the dwelling place of the wicked shall come to nought. |