Jobs bog 9 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Så tog Job til orde og svarede: | 1 IX. Cap. MEn Job svarede / oc sagde: | 1 Then Job answered and said, |
| 2 »Jeg ved forvist, at således er det, hvad ret har en dødelig over for Gud? | 2 Ja / jeg veed vel / ad (det er) saa / oc hvad skulde et Menniske rætferdige sig for Gud? | 2 I know it is so of a truth: but how should man be just with God? |
| 3 Ville Gud gå i rette med ham, kan han ikke svare på et af tusind! | 3 Om hand vil trætte med hannem / saa kand hand icke svare hannem et af tuisinde. | 3 If he will contend with him, he cannot answer him one of a thousand. |
| 4 Viis af hjerte og vældig i kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra? | 4 Hand er saare vjs oc mæctig stærck / hvor forhærdede sig mod hannem / oc hafde Lycke ? | 4 He is wise in heart, and mighty in strength: who hath hardened himself against him, and hath prospered? |
| 5 Han flytter bjerge så let som intet, vælter dem om i sin vrede, | 5 Hand som fløtter Biergene / ad de blifve det icke var / som omkaster dem i sine Vrede. | 5 Which removeth the mountains, and they know not: which overturneth them in his anger. |
| 6 ryster jorden ud af dens fuger, så dens grundstøtter bæver; | 6 Som røster Jorden af sin sted / ad dens Piller maa blifve. | 6 Which shaketh the earth out of her place, and the pillars thereof tremble. |
| 7 han taler til solen, så skinner den ikke, for stjernerne sætter han segl, | 7 Som taler til Solen / oc den kand icke komme op / oc kand besegle ofver stiernerne. | 7 Which commandeth the sun, and it riseth not; and sealeth up the stars. |
| 8 han udspænder himlen ene, skrider hen over havets kamme, | 8 Som udbreder Himmelen alleene / oc traader paa Hafsens Bølger. | 8 Which alone spreadeth out the heavens, and treadeth upon the waves of the sea. |
| 9 han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre, | 9 Som giør ad Urcturus Orion oc Regne stierner komme her for / oc de skiulte Stierner imod Synden. | 9 Which maketh Arcturus, Orion, and Pleiades, and the chambers of the south. |
| 10 han øver ufattelig vælde og undere uden tal! | 10 Som giør stoore Ting / saa de icke staa til ad randsage : oc underlige Ting / saa der er icke Tal paa. | 10 Which doeth great things past finding out; yea, and wonders without number. |
| 11 Går han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke; | 11 See / hand gaar ofver for mig / oc jeg seer (hannem dog ) icke : oc hand gaar forbj / oc jeg (dog) icke kiender hannem. See / naar hand vil tage / hvo kand komme hannem til ad gifve igien Hvo vil sige til hannem / hvad giør du? See / naar hand gaar ofver for mig / oc jeg seer (hannem dog) icke: oc hand gaar forbj / oc jeg (dog) icke kiender hannem. | 11 Lo, he goeth by me, and I see him not: he passeth on also, but I perceive him not. |
| 12 røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: »Hvad gør du?« | 12 See / naar hand vil tage / hvo kand komme hannem til ad gifve igien Hvo vil sige til hannem / Hvad giør du? | 12 Behold, he taketh away, who can hinder him? who will say unto him, What doest thou? |
| 13 Gud lægger ikke bånd på sin vrede, Rahabs hjælpere bøjed sig under ham; | 13 Gud afvender icke sin Vrede: de bøyede sig under hannem / som vilde hielpe (andre) af Hofmod. | 13 If God will not withdraw his anger, the proud helpers do stoop under him. |
| 14 hvor kan jeg da give ham svar og rettelig føje min tale for ham! | 14 Langt minder skulde jeg kunde svare hannem / oc udvelle mine Ord (som jeg kunde tale) med hannem? | 14 How much less shall I answer him, and choose out my words to reason with him? |
| 15 Har jeg end ret, jeg kan dog ej svare, må bede min dommer om nåde! | 15 Om jeg end var rætferdig / kand jeg icke svare : jeg maa bede om Naade / for den som lader dømme mig. | 15 Whom, though I were righteous, yet would I not answer, but I would make supplication to my judge. |
| 16 nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min røst, | 16 Om jeg end raabte / oc hand svarede mig / da kunde jeg icke troo / ad hand hører min Røst. | 16 If I had called, and he had answered me; yet would I not believe that he had hearkened unto my voice. |
| 17 han, som river mig bort i stormen, giver mig - sår på sår uden grund, | 17 Thi hand knuser mig med en Hværvelvind / oc giør mig mange Saar foruden / Sag. | 17 For he breaketh me with a tempest, and multiplieth my wounds without cause. |
| 18 ikke lader mig drage ånde, men lader mig mættes med beskeing. | 18 Hand tilsteder mig icke / ad drage min Aande. men hand mætter mig med Bitterhed. | 18 He will not suffer me to take my breath, but filleth me with bitterness. |
| 19 Gælder det kæmpekraft, melder han sig! Gælder det ret, hvo stævner ham da! | 19 Om jeg (vilde fly) til Mact / see / da er hand stærck: eller oc til Ræt / hvo vilde komme mig i Tale med hannem? | 19 If I speak of strength, lo, he is strong: and if of judgment, who shall set me a time to plead? |
| 20 Har jeg end ret, må min mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang! | 20 Om jeg vilde retferdige mig / saa skullde min Mund fordømme mig : Er jeg from / da kand hand dog giøre mig ad være forvend. | 20 If I justify myself, mine own mouth shall condemn me: if I say, I am perfect, it shall also prove me perverse. |
| 21 Skyldfri er jeg, ser bort fra min sjæl og agter mit liv for intet! | 21 Var jeg from / saa kunde jeg icke kiende mig selv : men jeg skulle fortryde ad lefve. | 21 Though I were perfect, yet would I not know my soul: I would despise my life. |
| 22 Lige meget; jeg påstår derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet! | 22 Det er et / derfor sagde jeg : Hand omkommer den Fromme oc Ugudelige. | 22 This is one thing, therefore I said it, He destroyeth the perfect and the wicked. |
| 23 Når svøben kommer med død i et nu, så spotter han skyldfries hjertekval; | 23 Om hand vilde huudflenge nogen til Døde / da kunde hand lee ad de uskyldiges / Fristelser. | 23 If the scourge slay suddenly, he will laugh at the trial of the innocent. |
| 24 jorden gav han i gudløses hånd, hylder dens dommeres øjne til, hvem ellers, om ikke han? | 24 Landet blifver gifvit i den ugudeliges Haand / hand skiuler dens Dommeres Ansict : Giør hand det icke ? Hvor (oc) hvo er den (der giør det?) | 24 The earth is given into the hand of the wicked: he covereth the faces of the judges thereof; if not, where, and who is he? |
| 25 Raskere end løberen fløj mine dage, de svandt og så ikke lykke, | 25 Oc mine Dage hafve været snarere end en Løbere: de flyde bort / de hafve icke seet got / | 25 Now my days are swifter than a post: they flee away, they see no good. |
| 26 gled hen som både af si, som en ørn, der -slår ned på bytte. | 26 De ere hensatte / med jlendis Skib / som en Ørn der vil flye efter Føde. | 26 They are passed away as the swift ships: as the eagle that hasteth to the prey. |
| 27 Dersom jeg siger: »Mit suk vil jeg glemme, glatte mit ansigt og være glad,« | 27 Naar jeg tæncker ad jeg vil glemme min Klage / jeg vil lade mine Facter henfare / oc vederqvege mig : | 27 If I say, I will forget my complaint, I will leave off my heaviness, and comfort myself: |
| 28 Må jeg dog grue for al min smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri. | 28 Da maa jeg frycte for alle mine Pjne : efterdi jeg veed /ad du lader mig icke være uskyldig. | 28 I am afraid of all my sorrows, I know that thou wilt not hold me innocent. |
| 29 Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen nytte? | 29 Jeg maa være ugudelig : hvorfor vil jeg nu plage mig forgæfvis? | 29 If I be wicked, why then labour I in vain? |
| 30 Toed jeg mig i sne og tvætted i lud mine hænder, | 30 Om jeg end toede mig med Sneevand / oc rensede mine HÆnder med Søbe : | 30 If I wash myself with snow water, and make my hands never so clean; |
| 31 du dypped mig dog i pølen, så klæderne væmmedes ved mig. | 31 Da dypper du mig dog ned i Pytten : oc mine Klæder skulde hafve Vederstyggelighed til mig. | 31 Yet shalt thou plunge me in the ditch, and mine own clothes shall abhor me. |
| 32 Thi du er ikke en mand som jeg, så jeg kunne svare, så vi kunne gå for retten sammen; | 32 Thi hand er icke en Mand som jeg / ad jeg kunde svare hannem / ad vi kunde gaa tilsammen for Dommen. | 32 For he is not a man, as I am, that I should answer him, and we should come together in judgment. |
| 33 vi savner en voldgiftsmand til at lægge sin hånd på os begge! | 33 Der er ingen / som kand skielne medlem os / som kand legge sin Haand paa os baade. | 33 Neither is there any daysman betwixt us, that might lay his hand upon us both. |
| 34 Fried han mig for sin stok, og skræmmed hans rædsler mig ikke, | 34 Ad hand tager sit Rjs fra mig : oc ad hans Redsel forfærder mig icke. | 34 Let him take his rod away from me, and let not his fear terrify me: |
| 35 da talte jeg uden at frygte ham,, thi min dom om mig selv er en anden! | 35 Da vilde jeg tale oc icke frycte for hannem : Thi i saadanne maade er jeg icke hos mig self. | 35 Then would I speak, and not fear him; but it is not so with me. |