Joels bog 1 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Herrens ord, som kom til Joel, Petuels søn. | 1 Joels Bog. I Capitel. HErrens Ord / som skeede til Josel Pethuels Søn. | 1 The word of the LORD that came to Joel the son of Pethuel. |
| 2 Hør dette, i ældste, lån øre, alle, som bor i landet! Er sligt mon sket i eders eller eders fædres dage? | 2 Hører dette j Gamle / oc mercker vel alle Jndbyggere i Landet / om der er saadant skeet i eders Tjd / eller i eders Forfædres Tjd? | 2 Hear this, ye old men, and give ear, all ye inhabitants of the land. Hath this been in your days, or even in the days of your fathers? |
| 3 I skal fortælle det til eders børn, og de igen til deres, og deles til næste slægt. | 3 Fortæller eders Børn der af / oc eders Børn deres Børn / oc deres Børn den anden Slect. | 3 Tell ye your children of it, and let your children tell their children, and their children another generation. |
| 4 Græshoppen åd, hvad gnaveren levned, springeren åd, hvad græshoppen levned, æderen åd, hvad springeren levned. | 4 (Som er) Hvad som Kaalormen lod ofverblifve / det aad Græshoppen / oc hvad Græshoppen lod ofverblifve / aad Oldenborren / Oc hvad Oldenborrenlod ofverblifve / aade onde Orme. | 4 That which the palmerworm hath left hath the locust eaten; and that which the locust hath left hath the cankerworm eaten; and that which the cankerworm hath left hath the caterpillar eaten. |
| 5 Vågn op, i drukne, og græd; enhver, som drikker vin, skal jamre over most, der gik tabt for eders. Mund. | 5 Vaager op j Druckne / oc græder / oc hyler / alle j som dricke Vjn for ny sød Vjn / Thi den er borttagen fra eders Mund. | 5 Awake, ye drunkards, and weep; and howl, all ye drinkers of wine, because of the new wine, for it is cut off from your mouth. |
| 6 Thi et folk drog op mod mit land, vældigt og uden tal; dets tænder er løvetænder, det har kindtænder som en løvinde. | 6 Thi der drager her op i mit Land et mæctigt Folck / saa der er icke tall paa / det hafver Tæncker / som Løvers Tænder / oc det hafver en grum Løves Kindtænder. | 6 For a nation is come up upon my land, strong, and without number, whose teeth are the teeth of a lion, and he hath the cheek teeth of a great lion. |
| 7 Det lagde min vinstok øde, knækked mit figentræ, afbarked og hærgede det; dets grene stritter hvide. | 7 Det samme ødelagde mit Vjntræ / oc pillede Barcken af mit Figentræ / skalede det slet oc bortkaste det / ad dets Green ere blefne hvide. | 7 He hath laid my vine waste, and barked my fig tree: he hath made it clean bare, and cast it away; the branches thereof are made white. |
| 8 Klag som sørgeklædt jomfru over sin ungdoms brudgom! | 8 Hyl som en Jomfru / der hafver bundit en Sæck om sig for sin ungdoms Mand. | 8 Lament like a virgin girded with sackcloth for the husband of her youth. |
| 9 Afgrødeoffer og drikoffer gik tabt for Herrens hus; præsterne, Herrens tjenere sørger. | 9 Madoffer oc Drickoffer ere bort af Herrens Huus / Præsterne / Herrens Tienere / sørge. | 9 The meat offering and the drink offering is cut off from the house of the LORD; the priests, the LORD'S ministers, mourn. |
| 10 Marken er ødelagt, jorden sørger; thi kornet er ødelagt, mosten slog fejl og olien hentørres. | 10 Marcken er ødelagt / Landet Sørger / Thi Kornet er øde / | 10 The field is wasted, the land mourneth; for the corn is wasted: the new wine is dried up, the oil languisheth. |
| 11 Bønder skuffes og vingårdsmænd jamrer både over hveden og byggen; thi markens høst gik tabt; | 11 Vjnmosten er tør / den ferske Olie er fordærfvit. | 11 Be ye ashamed, O ye husbandmen; howl, O ye vinedressers, for the wheat and for the barley; because the harvest of the field is perished. |
| 12 fejl slog vinstokken, figentræet tørres; granatæble, palme og æbletræ, hvert markens træ tørres hen. Ja, med skam veg glæde fra menneskens børn: | 12 Aggermændene see skammelige ud / Vjngaardsmændene hyle for Hved oc for Byg / Thi Høsten paa marcken er fordærfvet. Vjntræet er forstørret / oc Figentræet er visnet / (der til) Granat Træet / ja Palme Træet / oc EbleTræet / alle Træer paa Marcken ere fortørrede / ja Fryd er borte for Menniskens Børn. | 12 The vine is dried up, and the fig tree languisheth; the pomegranate tree, the palm tree also, and the apple tree, even all the trees of the field, are withered: because joy is withered away from the sons of men. |
| 13 Sørg, I præster i sæk, i aiterets tjenere, jamrer! Gå ind og bær sæk i nat, I, som tjener min Gud! Thi afgrødeoffer og drikofer unddrages eders Guds hus. | 13 Binder op om eder oc holder eder klageligen j Præster / hyler / j AlterTienere / J mjn Guds Tiener e/ gaar ind / legger eder ned om Natten i Secke / Thi Madoffer oc Drickoffer ere borte af eders Guds Huus. | 13 Gird yourselves, and lament, ye priests: howl, ye ministers of the altar: come, lie all night in sackcloth, ye ministers of my God: for the meat offering and the drink offering is withholden from the house of your God. |
| 14 Helliger en faste, udråb festlig samling, I ældste, kald alle, som bor i landet, sammen til Herren eders Guds hus og råb så til Herren! | 14 Helliggiører en Faste / udraaber et Forbud / Forsamler de Ældste / alle Landsens Jndbyggere / til HErrens eders Guds Huus / oc raaber til HErren / | 14 Sanctify ye a fast, call a solemn assembly, gather the elders and all the inhabitants of the land into the house of the LORD your God, and cry unto the LORD. |
| 15 Ak, hvilken dag! Thi nær er Herrens dag, den kommer som vold fra den vældige. | 15 Aha / for den Dag / thi HErrens Dag er nær / oc skal komme som en fordærfvelse fra den Almæctigste. | 15 Alas for the day! for the day of the LORD is at hand, and as a destruction from the Almighty shall it come. |
| 16 Så vi ej føden gå tabt, vor Guds hus tømt for glæde og jubel? | 16 Mon Mad icke være borttagen for vore Øyne / ja Glæde oc Lystighed fra vor Guds huus. | 16 Is not the meat cut off before our eyes, yea, joy and gladness from the house of our God? |
| 17 Sæden skrumper ind i den klumpede jord; lader er nedbrudt, forrådshuse jævnet, thi kornet er vissent. | 17 Sæd ere raadnede under deres Furrer / Kornhuusene staae øde / KornLaderne ere forfaldne / Thi Kornet er forstørret. | 17 The seed is rotten under their clods, the garners are laid desolate, the barns are broken down; for the corn is withered. |
| 18 Hvor kvæget dog stønner! Oksernes hjorde er skræmte, fordi de ikke har græs; selv småkvægets hjorde lider. | 18 Hvor sucker Qveget / Øxenes Hiorde see ynckeligen ud / Thi de hafve ingen Føde / Ja Faarhiordene ere ocsaa ødelagde. | 18 How do the beasts groan! the herds of cattle are perplexed, because they have no pasture; yea, the flocks of sheep are made desolate. |
| 19 Jeg råber til dig, o Herre; thi ild har fortæret ørkenens græsning, og luen afsved hvert markens træ; | 19 HErre jeg vil raabe til dig / Thi en Jld hafver fortærit Engene i Ørcken / oc en Lue hafver optændt alle Træerne paa Aggeren. | 19 O LORD, to thee will I cry: for the fire hath devoured the pastures of the wilderness, and the flame hath burned all the trees of the field. |
| 20 til dig skriger selv markens dyr, thi bækkenes lejer er tørre, og ild har fortæret ørkenens græsning. | 20 Ja de vilde Diur monne skrige hver til dig / Thi Vandbæckene ere udtørrede / oc en Jld hafver opbrændt Engene i Ørcken. | 20 The beasts of the field cry also unto thee: for the rivers of waters are dried up, and the fire hath devoured the pastures of the wilderness. |