Joels bog 2 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Stød i horn på Zion, blæs alarm på mit hellige bjerg! Alle i landet skal bæve, thi Herrens dag, den kommer; | 1 II. Capitel. BLæser i Basuun i Zion / oc støder slux i paa mjn Helligdoms bierg / Der skulle blefve alle Jndbyggere i Landet / Thi HErrens Dag kommer / thi den er nær / | 1 Blow ye the trumpet in Zion, and sound an alarm in my holy mountain: let all the inhabitants of the land tremble: for the day of the LORD cometh, for it is nigh at hand; |
| 2 ja, nær er mulms og mørkes dag, skyers og tåges dag. Et stort, et vældigt folk er bredt som gry over bjerge. Dets lige har aldrig været, skal aldrig komme herefter til fjerneste slægters år. | 2 En mørck oc dum dag / en dag med Sky oc Taage / som Morgenrøden udbreder sig ofver Biergene / et stoort oc mæctigt Folck / hvis lige hafver icke før værit / oc ey der efter meere skal / saa mange Aar der er Slect efter anden til. | 2 A day of darkness and of gloominess, a day of clouds and of thick darkness, as the morning spread upon the mountains: a great people and a strong; there hath not been ever the like, neither shall be any more after it, even to the years of many generations. |
| 3 Foran det æder ild, og bag det flammer lue; foran det er landet som eden og bag det en øde ørk; fra det slipper ingen bort. | 3 En Jld fortærer (alting) for den / oc efter den skal brænde en Lue / Landet er for den / som den have Eden / Men efter den / som en øde Ørcken / oc ingen skal undgaa for dem. | 3 A fire devoureth before them; and behind them a flame burneth: the land is as the garden of Eden before them, and behind them a desolate wilderness; yea, and nothing shall escape them. |
| 4 At se til er de som heste, som hingste farer de frem; | 4 Det er til ad see / som mand seer Heste / oc som Reysnere / saa skulle de rende. | 4 The appearance of them is as the appearance of horses; and as horsemen, so shall they run. |
| 5 det lyder som raslende vogne, når de hopper på bjergenes tinder, som knitrende lue, der æder strå, som en vældig hær, der er rustet til strid. | 5 De skulle springe paa Biergenes Toppe / som Vogne rumle / som en Lue sprager af en Jld der fortærer Halm / som et mæctigt Folck / der er rustet til Krjg / | 5 Like the noise of chariots on the tops of mountains shall they leap, like the noise of a flame of fire that devoureth the stubble, as a strong people set in battle array. |
| 6 Folkeslag skælver for dem, alle ansigter blusser. | 6 Folckene skulle saare forfærdes for det / alle Ansicter skulle blifve soorte. | 6 Before their face the people shall be much pained: all faces shall gather blackness. |
| 7 Som helte haster de frem, som stridsmænd stormer de mure; enhver går lige ud, de bøjer ej af fra vejen. | 7 De skulle løbe som KÆmper / opstige paa Muuren som Strjdsfolck / de skulle drage hver paa sine Veye / oc icke vende fra deres Stjer. | 7 They shall run like mighty men; they shall climb the wall like men of war; and they shall march every one on his ways, and they shall not break their ranks: |
| 8 De trænger ikke hverandre, hver følger sin egen sti. Trods våbenmagt styrter de frem uden at lade sig standse, de kaster sig over byen, | 8 Oc de skulle icke trycke den eene den anden / de skulle gaae hver paa sin Bane / oc de skulle falde ind ofver skarpe Vaaben / men icke saares. | 8 Neither shall one thrust another; they shall walk every one in his path: and when they fall upon the sword, they shall not be wounded. |
| 9 stormer mulen i løb; i husene trænger de ind, gennem vinduer kommer de som tyve. | 9 De skulle løbe omkring i Staden / løbe paa Muuren / indstige i Huusene / komme ind igennem Vindvene som Tyfve. | 9 They shall run to and fro in the city; they shall run upon the wall, they shall climb up upon the houses; they shall enter in at the windows like a thief. |
| 10 Foran dem skælver jorden, himlen bæver; sol og måne sortner, stjernerne mister deres glans. | 10 Landet skelfvede for dem / Himmelen befvede / Sool oc Maande blefve mørcke / oc Stiernerne forhulte deres Skin. | 10 The earth shall quake before them; the heavens shall tremble: the sun and the moon shall be dark, and the stars shall withdraw their shining: |
| 11 Foran sin stridsmagt løfter Herren sin røst, thi såre stor er hans hær, ja, hans ords fuldbyrder er vældig; thi stor er Herrens dag og såre frygfelig; hvem holder den ud? | 11 Oc HErren lod sin Røst (gaa fræm) for sin Hær / Thi hans hær er saare stoor / thi den er mæctig / som skal udrætte hans Befaling / Thi HErrens Dag er stoor oc meget forfærlig / oc hvo kand taale den? | 11 And the LORD shall utter his voice before his army: for his camp is very great: for he is strong that executeth his word: for the day of the LORD is great and very terrible; and who can abide it? |
| 12 Selv nu, så lyder det fra Herren, vend om til mig af ganske hjerte, med faste og gråd og klage! | 12 Nu derfor siger HErren / Vender eder om til mig i eders gandske Hierte / oc med Faste / oc med Graad / oc med klage. | 12 Therefore also now, saith the LORD, turn ye even to me with all your heart, and with fasting, and with weeping, and with mourning: |
| 13 Sønderriv hjerterne, ej eders klæder, vend om til Herren eders Gud! Thi nådig og barmhjertig er han, langmodig og rig på miskundhed, han angrer det onde. | 13 Oc sønderrifver eders Hierter / oc icke eders Klæder / oc vender eder om til Herren eders Gud / Thi hand er Naadig oc Barmhiertig / Taalmodig / oc meget miskundelig / oc som fortryder det Onde. | 13 And rend your heart, and not your garments, and turn unto the LORD your God: for he is gracious and merciful, slow to anger, and of great kindness, and repenteth him of the evil. |
| 14 Måske slår han om og angrer og levner velsignelse efter sig, afgrødeoffer og drikoffer til Herren eders Gud. | 14 Hvo veed / hand tør / maa skee / vende om / oc fortryde det / oc lade en Velsignelse efter sig / (til) Madoffer oc Drickoffer for HErren eders Gud. | 14 Who knoweth if he will return and repent, and leave a blessing behind him; even a meat offering and a drink offering unto the LORD your God? |
| 15 Stød i horn på Zion, helliger faste, udråb festlig samling, | 15 Blæserflux i Basuun udi Zion / helliger en Faste / | 15 Blow the trumpet in Zion, sanctify a fast, call a solemn assembly: |
| 16 kald folket sammen, helliger et stævne, lad de gamle samles, kald børnene sammen, også dem, som dier bryst; lad brudgom gå ud af sit kammer, brud af sit telt! | 16 Udraaber et Forbud / forsamler Folcket. Helliggiører en Meenighed / samler de Gamle / sancker de unge oc djende Børn / en Brudgon gaa ud af sit Kammers / oc en Brud af sit Brudhuus. | 16 Gather the people, sanctify the congregation, assemble the elders, gather the children, and those that suck the breasts: let the bridegroom go forth of his chamber, and the bride out of her closet. |
| 17 Imellem forhal og alter skal præsterne, Herrens tjenere, græde og sige: »Herre, spar dog dit folk! Overgiv ej din arv til skændsel, til hedningers spot! Hvi skal man sige blandt folkene: Hvor er deres Gud?« | 17 Præsterne / HErrens Tienere / skulle græde imedlem Forhuuset oc Alteret / oc skulle sige / HErren / spar dit Folck / oc gif icke din Arfvedeel til Skændzel / ad Hedninge skulle herske ofver dem / Hvi skulle de sige iblant Folckene / Hvor er deres Gud? | 17 Let the priests, the ministers of the LORD, weep between the porch and the altar, and let them say, Spare thy people, O LORD, and give not thine heritage to reproach, that the heathen should rule over them: wherefore should they say among the people, Where is their God? |
| 18 Og Herren blev nidkær for sit land og fik medynk med sit folk. | 18 Saa skal HErren være njdkier for sit Land / oc spare sit Folck. | 18 Then will the LORD be jealous for his land, and pity his people. |
| 19 Og Herren svarede sit folk: Se, jeg sender eder korn, most og olie, så i kan mættes deraf; og jeg vil ikke længer gøre eder til skændsel iblandt hedningerne. | 19 Oc HErren skal svare / oc sige til sit Folck / see / Jeg sender eder Kornet / oc Vjnmosten / oc den ny Olie / oc j skulle mættes der med / oc Jeg vil icke meere lade eder blifve til skændzel iblant Hedningene. | 19 Yea, the LORD will answer and say unto his people, Behold, I will send you corn, and wine, and oil, and ye shall be satisfied therewith: and I will no more make you a reproach among the heathen: |
| 20 Fjenden fra nord driver jeg langt bort fra eder og støder ham ud i et tørt og øde land, hans fortrop ud i havet i øst og hans bagtrop i havet i vest, og han skal udsprede stank og ilde lugt; thi han udførte store ting. | 20 Oc Jeg vil drifve den af Norden langt bort fra eder / oc bortstøde hannem udi et tørt oc øde Land / hans Ansict bort fra hafvet i Øster / oc hans ende til det yderste Haf / oc hans Stanck skal opfare / oc hans onde Luct skal opfare / thi hans tog isg stoore Ting for ad giøre. | 20 But I will remove far off from you the northern army, and will drive him into a land barren and desolate, with his face toward the east sea, and his hinder part toward the utmost sea, and his stink shall come up, and his ill savour shall come up, because he hath done great things. |
| 21 Frygt ikke, jord, fryd dig, vær glad! Thi Herren har udført store ting. | 21 Fryct icke du Land / vær lystig oc glad / Thi Herren hafver tagit sig stoore TIng for ad giøre. | 21 Fear not, O land; be glad and rejoice: for the LORD will do great things. |
| 22 Frygt ikke, i markens dyr! Thi ørkenens græsmarker grønnes, og træerne bærer frugt; figentræ og vinstok giver alt, hvad de kan. | 22 Frycter icke j diur paa Marcken / Thi Græsgangene i Ørcken ere grønne / thi (hvert) Træ bær sin Fruct / Figentræerne oc Vjntræerne hafve gifvit deres Formue. | 22 Be not afraid, ye beasts of the field: for the pastures of the wilderness do spring, for the tree beareth her fruit, the fig tree and the vine do yield their strength. |
| 23 Og I, Zions sønner, fryd eder, vær glade i Herren eders Gud! Thi han giver eder føde til Frelse, idet han sender eder regn, tidligregn og sildigregn, som før. | 23 Oc j Zions Børn værer lystige / oc glæder eder i HErren eders Gud / Thi hand hafver gifvit eder den Retfærdigheds Lærere / oc skal nedsende til eder Regn / ja tjlig Regn oc sildig regn / i den først Maaned. | 23 Be glad then, ye children of Zion, and rejoice in the LORD your God: for he hath given you the former rain moderately, and he will cause to come down for you the rain, the former rain, and the latter rain in the first month. |
| 24 Tærskepladserne skal fyldes med korn, persekummerne løbe over med most og olie. | 24 Oc Looene skulle fyldes med Korn / oc Persekarene skulle bruse med Vjnmost oc sterck Olie. | 24 And the floors shall be full of wheat, and the vats shall overflow with wine and oil. |
| 25 Og jeg godtgør eder de år, da græshoppen, springeren, æderen og gnaveren hærgede, min store hær, som jeg sendte imod eder. | 25 Oc Jeg vil gifve eder Arene igien / som Græshoppen / Oldenborren / oc de onde Orme / oc Kaalorme / aade / (som vare mjn stoore Hær / som Jeg hafvde sendt) paa eder. | 25 And I will restore to you the years that the locust hath eaten, the cankerworm, and the caterpillar, and the palmerworm, my great army which I sent among you. |
| 26 I skal spise og mættes og love Herren eders Guds navn, fordi han handler underfuldt med eder; og mit folk skal I evighed ikke blive til skamme. | 26 Oc j skulle jo æde oc mættes / oc lofve Herrens eders Guds Nafn / som hafver handlit med eder i underlige maade / oc de som ere mit Folck / skulle icke beskæmmes ævindeligen. | 26 And ye shall eat in plenty, and be satisfied, and praise the name of the LORD your God, that hath dealt wondrously with you: and my people shall never be ashamed. |
| 27 Og i skal kende, at jeg er i Israels midte, og at jeg, og ingen anden er Herren eders Gud; og mit folk skal I evighed ikke blive til skamme. | 27 Oc j skulle vide / ad jeg er midt i Jsrael / oc ad Jeg er HErren eders Gud / oc ingen meere: Oc de som ere mit Folck / skulle icke beskæmmes ævindelig. | 27 And ye shall know that I am in the midst of Israel, and that I am the LORD your God, and none else: and my people shall never be ashamed. |