Johannesevangeliet 4 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Da Herren nu fik at vide, at farisæerne havde hørt, at Jesus vandt flere disciple og døbte flere end Johannes | 1 IV.Capitel. DEr HErren da fornam / ad Phaisæerne hafde hørt / ad JEsus giorde fleere Disciple / oc døbte (fleere) end Johannes / | 1 When therefore the Lord knew how the Pharisees had heard that Jesus made and baptized more disciples than John, |
| 2 (dog var det ikke Jesus selv, der døbte, men hans disciple), | 2 (Enddog JEsus self icke døbte / men hans Disciple.) | 2 (Though Jesus himself baptized not, but his disciples,) |
| 3 så forlod han Judæa og drog igen til Galilæa. | 3 Da forlod hand Judæam / oc drog atter til Galilæam. | 3 He left Judaea, and departed again into Galilee. |
| 4 Og han måtte lægge vejen gennem Samaria. | 4 Men hannem burde ad reyse igennem Samariam. | 4 And he must needs go through Samaria. |
| 5 Han kommer da til en by i Samaria ved navn Sykar, nær ved det stykke jord, som Jakob gav sin søn Josef. | 5 Da kom hand til Samariæ stæd / som kaldis Sichar / hart hoos det stycke Land / som Jacob gaf Joseph sin Søn / | 5 Then cometh he to a city of Samaria, which is called Sychar, near to the parcel of ground that Jacob gave to his son Joseph. |
| 6 Der var Jakobs brønden. Og da Jesus var træt af rejsen, satte han sig nu ved brønden; det var ved den sjette time. | 6 Men der var Jacobs Brønd. Der JEsus var nu træt af Reysen / da satte hand sig paa Brønden: Det var ved den siette Tjme. | 6 Now Jacob's well was there. Jesus therefore, being wearied with his journey, sat thus on the well: and it was about the sixth hour. |
| 7 En samaritansk kvinde kommer for at drage vand op; til hende siger Jesus: »Giv mig noget at drikke!« | 7 (Da) kommer en Qvinde af Samaria / ad opdrage Vand: JEsus siger til hende / Gjf mig ad dricke. | 7 There cometh a woman of Samaria to draw water: Jesus saith unto her, Give me to drink. |
| 8 Hans disciple var nemlig gået ind i byen for at købe mad. | 8 Thi hans Disciple vare gangne i Staden / ad de kunde kiøbe Mad. | 8 (For his disciples were gone away unto the city to buy meat. ) |
| 9 Den samaritanske kvinde siger da til ham: »Hvordan kan dog du, som er jøde, bede mig, som er en samaritansk kvinde, om noget at drikke?« (Jøderne omgås nemlig ikke med samaritanerne). | 9 Derfor siger den Samaritanske Qvinde til hannem / hvorlunde beder du / som est en Jøde / om dricke af mig / som er en Samaritanske Qvinde? Thi Jøder hafve ingen gemeenskab med Samaritaner. | 9 Then saith the woman of Samaria unto him, How is it that thou, being a Jew, askest drink of me, which am a woman of Samaria? for the Jews have no dealings with the Samaritans. |
| 10 Jesus svarede og sagde til hende: »Hvis du kendte Guds gave og vidste, hvem det er, som siger til dig: »Giv mig noget at drikke!« så bad du ham, og han gav dig levende vand!« | 10 JEsus svarde / oc sagde til hende / Dersom du kiende den Guds Gafve / oc hvo den er / som siger til dig / Gjf mig dricke: Da hafde du beit hannem / oc hand hafde gifvit dig lefvende vand. | 10 Jesus answered and said unto her, If thou knewest the gift of God, and who it is that saith to thee, Give me to drink; thou wouldest have asked of him, and he would have given thee living water. |
| 11 Hun siger til ham: »Herre, du har jo ikke nogen spand, og brønden er dyb; hvorfra får du da det levende vand? | 11 Qvinden siger til hannem / HErre / Du hafver oc icke ad drage op med / oc Brønden er dyb: Hvæden hafver du da det lefvende Vand? | 11 The woman saith unto him, Sir, thou hast nothing to draw with, and the well is deep: from whence then hast thou that living water? |
| 12 Du er vel ikke større end vor fader Jakob, som har givet os brønden, og selv med sine børn og sit kvæg har drukket af den?« | 12 Mon du være meere / end vor Fader Jacob / som hafver druckit der af / oc hans Børn / oc hans Qvæg. | 12 Art thou greater than our father Jacob, which gave us the well, and drank thereof himself, and his children, and his cattle? |
| 13 Jesus svarede og sagde til hende: »En hver, som drikker af dette vand, vil tørste igen, | 13 JEsus svarde / oc sagde til hende / Hver den som dricker af dette Vand / hannem tørster igien: | 13 Jesus answered and said unto her, Whosoever drinketh of this water shall thirst again: |
| 14 men den, som drikker af det vand, jeg giver ham, han skal til evig tid ikke tørste; men det vand, jeg giver ham, skal i ham blive et kilde spring til evigt liv.« | 14 Men hvo som dricker af det Vand / som jeg vil gifve hannem / hand skal icke tørste til ævig tjd. Men det Vand som jeg vil gifve hannem / skal blifve en Vandkilde i hannem / som opvelder til det ævige ljf. | 14 But whosoever drinketh of the water that I shall give him shall never thirst; but the water that I shall give him shall be in him a well of water springing up into everlasting life. |
| 15 Kvinden siger til ham: »Herre! giv mig det vand, så jeg ikke mere skal tørste og gå herud for at drage vand op.« | 15 Qvinden siger til hannem / HErre / gif mig det Vand / ad mig skal icke tørste / jeg icke heller skal komme hjd ad opdrage. | 15 The woman saith unto him, Sir, give me this water, that I thirst not, neither come hither to draw. |
| 16 Han siger til hende: »Gå hen og kald på din mand, og kom så herud igen!« | 16 Jesus siger til hende / Gack bort / kald djn Mand / oc kom hjd. | 16 Jesus saith unto her, Go, call thy husband, and come hither. |
| 17 Kvinden svarede og sagde: »Jeg har ingen mand.« Jesus siger til hende: »Du har ret, når du siger: »Jeg har ingen mand.« | 17 Qvinden svarde / oc sagde / Jeg hafver icke Mand. JEsus siger til hende / Du sagde ræt / Jeg hafver icke mand. | 17 The woman answered and said, I have no husband. Jesus said unto her, Thou hast well said, I have no husband: |
| 18 Thi du har haft fem mænd; og han, du nu har, er ikke din mand. Der sagde du et sandt ord.« | 18 Thi du hafver haft fem Mænd / oc den som du nu hafver / hand er icke din Mand: det sagde du sandt. | 18 For thou hast had five husbands; and he whom thou now hast is not thy husband: in that saidst thou truly. |
| 19 Da siger kvinden til ham: »Herre! jeg ser, at du er en profet. | 19 Qvinden siger til hannem / HErre / jeg seer dig annamme / ad du est en Prophete. | 19 The woman saith unto him, Sir, I perceive that thou art a prophet. |
| 20 Vore forfædre har tilbedt Gud på dette bjerg, og I siger, at i Jerusalem er stedet, hvor man bør tilbede ham.« | 20 Vore Fædre hafve tilbedet paa dette Bierg: Oc I sige / Ad i Jerusalem er den Sted / hvor mand bør ad tilbede. | 20 Our fathers worshipped in this mountain; and ye say, that in Jerusalem is the place where men ought to worship. |
| 21 Jesus siger til hende: »Tro mig, kvinde: den tid kommer, da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem, I skal til bede Faderen. | 21 JEsus siger til hende / Qvinde / troo mig / ad den Tjd kommer / naar i hvercken paa dette bierg / ey heller i Jerusalem / skulle tilbede Faderen. | 21 Jesus saith unto her, Woman, believe me, the hour cometh, when ye shall neither in this mountain, nor yet at Jerusalem, worship the Father. |
| 22 I tilbeder det, I ikke kender; vi tilbeder det, vi kender, thi frelsen udgår fra jøderne. | 22 I tilbede det som I icke vjde / Vi tilbede det som vi vjde. Thi Saliggiørelsen er af Jøderne. | 22 Ye worship ye know not what: we know what we worship: for salvation is of the Jews. |
| 23 Men den tid kommer, ja, er alle rede inde, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed; thi det er sådanne tilbedere, Faderen søger. | 23 Men den Tjme kommer / oc er nu / naar de sande Tilbedere skulle tilbede Faderen / Aand oc Sandhed: Thi oc Faderen søger efter sadanne / som hannem tilbede. | 23 But the hour cometh, and now is, when the true worshippers shall worship the Father in spirit and in truth: for the Father seeketh such to worship him. |
| 24 Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, bør tilbede i ånd og sandhed.« | 24 Gud (er) en Aand: Oc de hannem tilbede / dem bør det ad tilbede i Aand oc Sandhed. | 24 God is a Spirit: and they that worship him must worship him in spirit and in truth. |
| 25 Kvinden siger til ham: »Jeg ved, at Messias kommer (han, som kaldes Kristus); når han kommer, skal han forkynde os alt.« | 25 Qvinden siger til hannem / Jeg veed / ad Messias kommer / som kaldis Christus / Naar hand kommer / da skal hand forkynde os alle Ting. | 25 The woman saith unto him, I know that Messias cometh, which is called Christ: when he is come, he will tell us all things. |
| 26 Jesus siger til hende: »Det er mig, jeg, som taler med dig.« | 26 JEsus siger til hende / Jeg er (den) som taler med dig. | 26 Jesus saith unto her, I that speak unto thee am he. |
| 27 I det samme kom hans disciple, og de undrede sig over, at han talte med en kvinde; dog var der ingen, der spurgte: Hvad vil du, eller hvorfor taler du med hende? | 27 Oc i det samme komme hans Disciple / oc de forundrede dem / ad hand talde med en Qvinde. Dog sagde ingen / Hvad spør du? Eller hvad taler du med hende? | 27 And upon this came his disciples, and marvelled that he talked with the woman: yet no man said, What seekest thou? or, Why talkest thou with her? |
| 28 Kvinden lod nu sin vandkrukke stå og gik ind i byen, og hun siger til folk: | 28 da lod Qvinden sit Vandkrus staa / oc gick bort i Staden / oc siger til Folcket / | 28 The woman then left her waterpot, and went her way into the city, and saith to the men, |
| 29 »Kom og se en mand, som har sagt mig alt det, jeg har gjort; mon han ikke skulle være Kristus?« | 29 Kommer / seer et Menniske / som sagde mig / alt det jeg hafver giort / mon hand icke være den Christus? | 29 Come, see a man, which told me all things that ever I did: is not this the Christ? |
| 30 Så gik de ud af byen og gav sig på vej hen til ham. | 30 Da ginge de ud af Staden / oc komme til hannem. | 30 Then they went out of the city, and came unto him. |
| 31 Imidlertid bad disciplene ham og sagde: »Rabbi«, spis!« | 31 . Men dis imellem bade Disciplene hannem / oc sagde / Mestere / Æd. | 31 In the mean while his disciples prayed him, saying, Master, eat. |
| 32 Men han sagde til dem: »Jeg har mad at spise, som I ikke kender.« | 32 Men hand sagde til den / Jeg hafver Mad ad æde / den I icke vide. | 32 But he said unto them, I have meat to eat that ye know not of. |
| 33 Da sagde disciplene til hverandre: »Skulle nogen have bragt ham noget at spise?« | 33 Da sagde Disciplene til hver andre / Mon icke nogen hafve baarit hannem ad æde? | 33 Therefore said the disciples one to another, Hath any man brought him ought to eat? |
| 34 Jesus siger til dem: »Min mad er at gøre hans vilje, som sendte mig, og fuld byrde hans gerning. | 34 JEsus siger til dem / Min Mad er / ad jeg giør hans Villie som mig udsende / oc fuldkommer hans Gierning. | 34 Jesus saith unto them, My meat is to do the will of him that sent me, and to finish his work. |
| 35 Siger I ikke: »Der er endnu fire måneder, til høsten kommer?« Se, jeg siger jer: opløft jeres øjne og se, at markerne er hvide til høsten. | 35 Sige I icke / Ad det er endnu fire Maaneders tjd / oc høsten kommer? See / Jeg siger eder / opløfter eders Øyen / oc seer marckene: Ad de ere nu hvide til Høsten. | 35 Say not ye, There are yet four months, and then cometh harvest? behold, I say unto you, Lift up your eyes, and look on the fields; for they are white already to harvest. |
| 36 Allerede nu får den, der høster, løn og samler frugt til evigt liv, så de kan glæde sig sammen, både den, som sår, og den, som høster. | 36 Oc hvo som høster hand saar Løn / oc samler Fruct til det ævige ljf / paa det de skulle glæde dem til hoobe / baade den som faar / oc den som høster. | 36 And he that reapeth receiveth wages, and gathereth fruit unto life eternal: that both he that soweth and he that reapeth may rejoice together. |
| 37 Thi her er det ord sandt: »En sår, og en anden høster.« | 37 Thi i dette er den Tale sanden / ad der er en anden som saar / oc en anden som høster. | 37 And herein is that saying true, One soweth, and another reapeth. |
| 38 Jeg har sendt jer ud for at høste det, som I ikke har arbejdet med; andre har arbejdet, og I er gået ind i deres arbejde.« | 38 Jeg hafver udsendt eder ad høste / det som I icke aarbeydede: Andre hafve arbeydet / oc I ere indkomne i deres Arbeyde. | 38 I sent you to reap that whereon ye bestowed no labour: other men laboured, and ye are entered into their labours. |
| 39 Fra den by kom mange af samaritanerne til tro på ham på grund af kvindens ord, da hun vidnede: »Han har sagt mig alt det, jeg har gjort.« | 39 Men der troede mange af Samaritanerne paa hannem / af den samme Stad / for Qvindens Talis skyld / som vidnede / Hand hafver sagt mig / alt det jeg hafver giort. | 39 And many of the Samaritans of that city believed on him for the saying of the woman, which testified, He told me all that ever I did. |
| 40 Da samaritanerne kom til ham, bad de ham derfor om at blive hos dem; og han blev der to dage. | 40 Der Samaritanerne komme nu til hannem / bade de hannem / ad hand vilde blifve hoos dem: Oc hand blef der to Dage. | 40 So when the Samaritans were come unto him, they besought him that he would tarry with them: and he abode there two days. |
| 41 Og mange flere kom til tro på grund af hans ord. | 41 Oc mange fleere troede for hans Ords skyld / | 41 And many more believed because of his own word; |
| 42 Og de sagde til kvinden: »Nu er det ikke længer på grund af din tale, vi tror; thi vi har selv hørt ham og ved nu, at han i sandhed er verdens frelser.« | 42 Oc sagde til Qvinden / Vi troe icke nu længre for din Talis skyld. Thi vi hafve self hørt / oc vide / ad denne er sandeligen den Verdens Frelsere / den Christus. | 42 And said unto the woman, Now we believe, not because of thy saying: for we have heard him ourselves, and know that this is indeed the Christ, the Saviour of the world. |
| 43 Efter de to dages forløb drog han derfra til Galilæa. | 43 Men efter to Dage / gick hand ud der fra / oc gick hen til Galilæam. | 43 Now after two days he departed thence, and went into Galilee. |
| 44 Thi Jesus vidnede selv, at en profet ikke bliver agtet i sit fædreland. | 44 Thi JEsus vidnede self / Ad en Prophete blifver icke æret i sit egen Fædreneland. | 44 For Jesus himself testified, that a prophet hath no honour in his own country. |
| 45 Da han nu kom til Galilæa, tog galilæerne vel imod ham, fordi de havde set alt det, han havde gjort i Jerusalem på højtiden; thi også de havde været med ved høj tiden. | 45 Der hand kom til Galilæam / da annammede de Galilæer hannem / som hafde seet alt det som hand giorde i Jerusalem paa Høytiden: Thi de var oc komne til Høytiden. | 45 Then when he was come into Galilee, the Galilaeans received him, having seen all the things that he did at Jerusalem at the feast: for they also went unto the feast. |
| 46 Han kom nu atter til Kana i Galilæa, dér hvor han havde gjort vand til vin. Og i Kapernaum var der en kongelig embedsmand, hvis søn lå syg. | 46 da kom JEsus atter til Cana i Galilæa / hvor hand hafde giort Vand til Vjn. oc der var en Kongelig Mand / hves Søn var siug i Capernaum. | 46 So Jesus came again into Cana of Galilee, where he made the water wine. And there was a certain nobleman, whose son was sick at Capernaum. |
| 47 Da han hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, drog han hen til ham og bad om, at han ville komme ned og helbrede hans søn; thi han lå for døden. | 47 Der denne hørde / ad JEsus kom af Judæa til Galilæam / gick hand til hannem / oc bad hannem / ad hand vilde komme need / oc helbrede hans Søn: Thi hand laa paa hans yderste. | 47 When he heard that Jesus was come out of Judaea into Galilee, he went unto him, and besought him that he would come down, and heal his son: for he was at the point of death. |
| 48 Jesus sagde da til ham: »Hvis I ikke får tegn og undere at se, vil I ikke tro.« | 48 Da sagde JEsus til hannem / Uden i see Tegn oc underlige Ting / da ville I icke troe. | 48 Then said Jesus unto him, Except ye see signs and wonders, ye will not believe. |
| 49 Embedsmanden siger til ham: »Herre! kom, før min lille dreng dør.« | 49 Den Kongelige mand siger til hannem / HErre / kom need / før mit barn døer. | 49 The nobleman saith unto him, Sir, come down ere my child die. |
| 50 Jesus siger til ham: »Gå hjem! din søn lever.« Manden troede det ord, Jesus sagde til ham, og gik. | 50 JEsus siger til hannem / Gack bort / din Søn lefver. Oc Mennisket troode det Ord / som JEsus sagde til hannem / oc gick bort. | 50 Jesus saith unto him, Go thy way; thy son liveth. And the man believed the word that Jesus had spoken unto him, and he went his way. |
| 51 Og allerede medens han var på hjemvejen, mødte han sine tjenere, som sagde, at hans dreng levede. | 51 men i det som hand gick need / møtte hans Svenne hannem / oc forkyndede / oc sagde / Dit Barn lefver. | 51 And as he was now going down, his servants met him, and told him, saying, Thy son liveth. |
| 52 Så spurgte han dem ud om den time, da det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: »I går ved den syvende time forlod feberen ham.« | 52 Da udspurde hand den Tjme af dem / paa hvilcken h annamme hafde faat bedre. Oc de sagde til hannem / I Gaar ved den sivende Tjme forlod Kaaldesiugen hannem. | 52 Then inquired he of them the hour when he began to amend. And they said unto him, Yesterday at the seventh hour the fever left him. |
| 53 Da forstod faderen, at det var sket netop i den time, da Jesus sagde til ham: »Din søn lever;« og han selv og hele hans husstand kom til troen. | 53 Da merckte Faderen / ad det (var skeet) paa den samme Tjme / paa hvilcken JEsus hafde sagt til hannem / Din Søn lefver. Oc hand troode self / oc alt hans Huus. | 53 So the father knew that it was at the same hour, in the which Jesus said unto him, Thy son liveth: and himself believed, and his whole house. |
| 54 Også dette andet tegn gjorde Jesus, da han kom fra Judæa til Galilæa. | 54 Dette / atter et andet Tegn / giorde JEsus / der hand kom af Judæa til Galilæam. | 54 This is again the second miracle that Jesus did, when he was come out of Judaea into Galilee. |