Johannesevangeliet 5 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Derefter indtraf en af jødernes højtider, og Jesus drog op til Jerusalem. | 1 V. Capitel. DEr efter var det Jødernes Høytjd / oc JEsus gick op til Jerusalem. Men der er en Dam i Jerusalem / hoos Faareporten / den kaldis paa Ebraiske Bethesda / som hafver fem Skuur / | 1 After this there was a feast of the Jews; and Jesus went up to Jerusalem. |
| 2 Der ligger i Jerusalem ved Fåreporten en dam, som på hebraisk hedder Betesda. Ved den findes der fem søjlegange, | 2 / hoos Faareporten / den kaldis paa Ebraiske Bethesda / som hafver fem Skuur / | 2 Now there is at Jerusalem by the sheep market a pool, which is called in the Hebrew tongue Bethesda, having five porches. |
| 3 hvor der lå en mængde syge mennesker, blinde, lamme, visne, som ventede på, at vandet skulle komme i bevægelse. | 3 I den laae en stoor menge af Siuge / Blinde / Halte / Visne / som tøfvede efter / ad Vandet skulde røris. | 3 In these lay a great multitude of impotent folk, of blind, halt, withered, waiting for the moving of the water. |
| 4 Thi på visse tider fo'r en Herrens engel ned i dammen og bragte vandet i oprør. Den, som da, efter at vandet var kommet i oprør, først steg ned deri, blev rask, hvilken sygdom han end led af. | 4 Thi en Engel foor need / paa visse Tjd / udi Dammen / oc rørde Vandet. Hvo som indstigede da først / efter Vandet var rørt / hand blef sund / hvadsomheldst Siuge hand var behefted med. | 4 For an angel went down at a certain season into the pool, and troubled the water: whosoever then first after the troubling of the water stepped in was made whole of whatsoever disease he had. |
| 5 Der var der en mand, som havde været syg i otteogtredive år. | 5 Men der var et Menniske / som hafde ligget otte oc tredive Aar i siugdom. | 5 And a certain man was there, which had an infirmity thirty and eight years. |
| 6 Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang tid, siger han til ham: »Vil du være rask?« | 6 Der JEsus saa hannem ligge / oc viste / ad hand hafde nu liggit i lang Tjd / siger hand til hannem / Vilt du vorde sund? | 6 When Jesus saw him lie, and knew that he had been now a long time in that case, he saith unto him, Wilt thou be made whole? |
| 7 Den syge svarede ham: »Herre! jeg har ingen til at bringe mig ned i dammen, når vandet er kommet i oprør; mens jeg er på vej, stiger en anden ned før mig.« | 7 Den Siuge svarde hannem / HErre / jeg hafver icke et Menniske / som kand kaste mig i Dammen / naar Vandet er blefvit rørt: men naar jeg kommer / saa nedstiger en anden for mig. | 7 The impotent man answered him, Sir, I have no man, when the water is troubled, to put me into the pool: but while I am coming, another steppeth down before me. |
| 8 Jesus siger til ham: »Stå op, tag din seng og gå!« | 8 JEsus siger til hannem / Stat op / tag din Seng / oc gack her om. | 8 Jesus saith unto him, Rise, take up thy bed, and walk. |
| 9 Og straks blev manden rask, og han tog sin seng og gik. Nu var det sabbat den dag; | 9 Oc strax blef det menniske sundt / oc tog sin Seng / oc gick der om. Men det var Sabbath paa den samme Dag. | 9 And immediately the man was made whole, and took up his bed, and walked: and on the same day was the sabbath. |
| 10 derfor sagde jøderne til ham, som var blevet helbredt: »Det er sabbat; du har ikke lov at bære din seng.« | 10 Da sagde Jøderne til den som var blefven helbrede / Det er Sabbath / du maat icke bære Sengen. | 10 The Jews therefore said unto him that was cured, It is the sabbath day: it is not lawful for thee to carry thy bed. |
| 11 Han svarede dem: »Han, som gjorde mig rask, sagde til mig: »Tag din seng og gå!« | 11 Hand svarde dem / Den som mig giorde sund / hand sagde til mig / Tag din Seng / oc gack her om. | 11 He answered them, He that made me whole, the same said unto me, Take up thy bed, and walk. |
| 12 Da spurgte de ham: »Hvem var den mand, som sagde til dig: »Tag din seng og gå?« | 12 Da spurde de hannem ad / Hvo er det Menniske / som sagde til dig / Tag din Seng / oc gack? | 12 Then asked they him, What man is that which said unto thee, Take up thy bed, and walk? |
| 13 Men han, som var blevet helbredt, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde fjernet sig, da der var mange mennesker på stedet. | 13 Men den som var blefven helbrede / viste icke hvo hand var: Thi JEsus hafde undslagit sig for Folcket / som var der paa stæden. | 13 And he that was healed wist not who it was: for Jesus had conveyed himself away, a multitude being in that place. |
| 14 Siden finder Jesus ham i helligdommen, og han sagde til ham: »Se, nu er du blevet rask; synd ikke mere, for at ikke noget værre skal ramme dig.« | 14 Der efter fandt JEsus hannem i Templen: Oc sagde til hannem / See / du est blefven sund / synde icke meere / ad dig skal icke noget værre vederfarris. | 14 Afterward Jesus findeth him in the temple, and said unto him, Behold, thou art made whole: sin no more, lest a worse thing come unto thee. |
| 15 Manden gik hen og fortalte jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask. | 15 Men Mennisket gick bort / oc kundgiorde Jøderne (det) / ad det var JEsus / som hannem giorde sund. | 15 The man departed, and told the Jews that it was Jesus, which had made him whole. |
| 16 Derfor forfulgte jøderne Jesus, fordi han havde gjort dette på en sabbat. | 16 Oc derfor forfulde Jøderne JEsum / oc søgte efter ad slaa hannem ihiel / ad hand hafde giort dette paa en Sabbath. | 16 And therefore did the Jews persecute Jesus, and sought to slay him, because he had done these things on the sabbath day. |
| 17 Men han svare de dem: »Min Fader arbejder indtil nu; også jeg arbejder.« | 17 Men JEsus svarde dem / Min Fader arbeyder indtil nu / oc jeg arbeyder. | 17 But Jesus answered them, My Father worketh hitherto, and I work. |
| 18 Derfor stræbte da jøderne end mere efter at slå ham ihjel, fordi han ikke alene brød sabbaten, men også kaldte Gud sin Fader og gjorde sig selv Gud lig. | 18 Derfor søgte da Jøderne meere efter / ad slae h ihiel / fordi hand icke elleeniste brød Sabbathene / men sagde ocsaa / Gud var hans egen Fader / oc giorde sig self Gud ljg. | 18 Therefore the Jews sought the more to kill him, because he not only had broken the sabbath, but said also that God was his Father, making himself equal with God. |
| 19 Så svarede Jesus og sagde til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg eder: Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun det, han ser Faderen gøre; thi hvad han gør, det samme gør også Sønnen. | 19 da svarde JEsus / oc sagde til dem / Sandelig / Sandelig / Jeg siger eder / Sønnen kan intet giøre af sig self / uden hvad hand seer Faderen giøre: Thi hvad som hand giør / det giør oc Sønnen lige saa. | 19 Then answered Jesus and said unto them, Verily, verily, I say unto you, The Son can do nothing of himself, but what he seeth the Father do: for what things soever he doeth, these also doeth the Son likewise. |
| 20 Thi Faderen elsker Sønnen og viser ham alt det, han selv gør, ja endnu større gerninger end disse skal han vise ham, så I må undre jer. | 20 Thi Faderen elsker Sønnen / oc viser hannem alt det hand self giør: Oc skal end vise hannem større Gierninger end disse / ad I skulle forundre eder. | 20 For the Father loveth the Son, and showeth him all things that himself doeth: and he will show him greater works than these, that ye may marvel. |
| 21 Thi ligesom Faderen opvækker de døde og gør levende, således gør Sønnen også levende, hvem han vil. | 21 Thi lige som Faderen opvæcker de Døde / oc giør lefvende / Saa giør oc Sønnen lefvende / hvilcke hand vil. | 21 For as the Father raiseth up the dead, and quickeneth them; even so the Son quickeneth whom he will. |
| 22 Faderen dømmer jo heller ikke nogen, men al dom har han overladt Sønnen, | 22 . Thi Faderen dømmer ingen / men hand hafver gifvit Sønnen all Dom: | 22 For the Father judgeth no man, but hath committed all judgment unto the Son: |
| 23 for at alle skal ære Sønnen, ligesom de ærer Faderen. Den, som ikke ærer Sønnen, ærer heller ikke Faderen, som har sendt ham. | 23 Paa det de skulle alle ære Sønnen / ligesom de ære Faderen. Hvo som icke ærer Sønnen / hand ærer icke faderen / som hannem udsende. | 23 That all men should honour the Son, even as they honour the Father. He that honoureth not the Son honoureth not the Father which hath sent him. |
| 24 Sandelig, sandelig siger jeg eder: den, som hører mit ord og tror ham, som sendte mig, han har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet. | 24 Sandelig / sandelig / siger jeg eder / Ad hvo som hører mit Ord / oc troor den som mig udsende / hand hafver det ævige Ljf / oc kommer icke til Dommen: men hand er gaan igiennem / fra Døden til Ljfvit. | 24 Verily, verily, I say unto you, He that heareth my word, and believeth on him that sent me, hath everlasting life, and shall not come into condemnation; but is passed from death unto life. |
| 25 Sandelig, sandelig siger jeg eder: den time kommer, ja, er nu, da de døde skal høre Guds Søns røst, og de, som hører den, skal leve. | 25 Sandelig / sandelig / Jeg siger eder / naar de Døde skulle høre Guds Søns Røst: Oc de som (den) høre / de skulle lefve. | 25 Verily, verily, I say unto you, The hour is coming, and now is, when the dead shall hear the voice of the Son of God: and they that hear shall live. |
| 26 Thi ligesom Faderen har liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have liv i sig selv. | 26 Thi ligesom Faderen hafver Ljf i sig self / saa hafver hand oc gifvit Sønnen / ad hafve Ljf i sig self. | 26 For as the Father hath life in himself; so hath he given to the Son to have life in himself; |
| 27 Og han har givet ham magt til at holde dom, fordi han er Menneskesøn. | 27 Oc hafver gifvit hannem Mact / ocsaa ad holde Dom / fordi hand er Menniskens Søn. | 27 And hath given him authority to execute judgment also, because he is the Son of man. |
| 28 Undres ikke her over! thi den time kommer, da alle de, som er i gravene, skal høre hans røst, | 28 Forundrer eder icke her paa: Thi den Tjme kommer / paa hvilcken alle de som ere i Grafverne / skulle høre hans Røst: | 28 Marvel not at this: for the hour is coming, in the which all that are in the graves shall hear his voice, |
| 29 og de skal gå frem: de, som har gjort det gode, for at opstå til liv, men de, som har øvet det onde, for at opstå til dom. | 29 Oc de skulle gaae ud / som hafve giort got / til Ljffens Opstandelse: men de som hafve giort ont / til Dommens Opstandelse. | 29 And shall come forth; they that have done good, unto the resurrection of life; and they that have done evil, unto the resurrection of damnation. |
| 30 Jeg kan slet intet gøre af mig selv; således som jeg hører, dømmer jeg, og min dom er retfærdig, thi jeg søger ikke at fremme min egen vilje, men hans, som har sendt mig. | 30 Jeg kand intet giøre af mig self: Lige som jeg hører / (saa) dømmer jeg: Oc den min Dom er retfærdig. Thi jeg søger icke min villie / men Faderens Villie / som hafver udsend mig. | 30 I can of mine own self do nothing: as I hear, I judge: and my judgment is just; because I seek not mine own will, but the will of the Father which hath sent me. |
| 31 Er det kun mig selv, der vidner om mig, så er mit vidnesbyrd ikke gyldigt. | 31 Dersom jeg vidner om mig self / da er mit Vidnisbyrd icke sandt. | 31 If I bear witness of myself, my witness is not true. |
| 32 Det er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det vidnesbyrd, han aflægger om mig, er gyldigt. | 32 Der er en anden / som vidner om mig / oc jeg veed / ad det Vidnisbyrd er sandt / som hand vidner om mig. | 32 There is another that beareth witness of me; and I know that the witness which he witnesseth of me is true. |
| 33 I har sendt bud til Johannes, og han har givet sandheden sit vidnesbyrd. | 33 I hafve sendt til johannem / oc hand hafver vudnet om Sandhed. | 33 Ye sent unto John, and he bare witness unto the truth. |
| 34 Dog, jeg henter ikke vidnesbyrdet fra et menneske; men dette siger jeg, for at I skal frelses. | 34 Men jeg tager icke vidnisbyrd af et Menniske: men dette siger jeg / paa det I skulle blifve salige. | 34 But I receive not testimony from man: but these things I say, that ye might be saved. |
| 35 Han var den brændende og skinnende lampe, og til en tid ville I fryde jer ved hans lys. | 35 Hand var det brendende oc skinnende Lius : Men i vilde en liden stund være glade ved hans Lius. | 35 He was a burning and a shining light: and ye were willing for a season to rejoice in his light. |
| 36 Men det vidnesbyrd, som jeg har, er større end Johannes': de gerninger, som Faderen har givet mig at fuldbyrde, selve de gerninger, jeg gør, vidner om mig, at Faderen har sendt mig. | 36 Men jeg hafver et størrre Vidnisbyrd end Johannes: Thi de Gierninger som Faderen hafver gifvit mig / ad jeg dem skal fuldkomme / de samme Gierninger / som jeg giør / vidne om mig / ad faderen hafver udsendt mig. | 36 But I have greater witness than that of John: for the works which the Father hath given me to finish, the same works that I do, bear witness of me, that the Father hath sent me. |
| 37 Ja, Faderen, som sendte mig, han har selv vidnet om mig. Hans røst har I aldrig hørt, ej heller har I set hans skikkelse, | 37 Oc Faderen som hafver udsendt mig / hand hafver vudnet om mig. I hafve aldrig / huercken hørt hans Røst / ey heller seet hans skickelse. | 37 And the Father himself, which hath sent me, hath borne witness of me. Ye have neither heard his voice at any time, nor seen his shape. |
| 38 og hans ord har I ikke blivende i jer; thi den, som han sendte, ham tror I ikke. | 38 Oc I hafve icke hans Ord blifvendis i eder: Thi den som hand hafver udsendt / den tro I icke. | 38 And ye have not his word abiding in you: for whom he hath sent, him ye believe not. |
| 39 I ransager skrifterne, fordi I mener i dem at have evigt liv; og det er dem, som vidner om mig. | 39 I randsage Skrifterne / Thi I meene / ad I hafve det ævige Ljf i dem: Oc de ere de som vidne om mig: | 39 Search the scriptures; for in them ye think ye have eternal life: and they are they which testify of me. |
| 40 Og dog vil I ikke komme til mig for at få liv. | 40 Oc I villle icke komme til mig / ad i kunde hafve ljf. | 40 And ye will not come to me, that ye might have life. |
| 41 Ære fra mennesker tager jeg ikke imod; | 41 Jeg tager icke ære af mennisket. | 41 I receive not honour from men. |
| 42 men jeg kender jer, at I ikke har Guds kærlighed i jer. | 42 Men jeg kiender eder / ad I hafve icke Guds Kierlighed i eder self. | 42 But I know you, that ye have not the love of God in you. |
| 43 Jeg er kommen i min Faders navn, og I tager ikke imod mig; hvis en anden kommer i sit eget navn, ham vil I tage imod. | 43 Jeg er kommen i min Faders Nafn / oc I annamme mig icke: Dersom en anden kommer i sit eget Nafn / den skulle I annamme. | 43 I am come in my Father's name, and ye receive me not: if another shall come in his own name, him ye will receive. |
| 44 Hvordan skulle I kunne tro, I, som tager imod ære af hverandre, men den ære, som er fra den eneste Gud, søger I ikke. | 44 Hvorledis kunde I troe / I som tage ære af hver andre / Oc den Ære / som er af Gud alleene / søge I icke? | 44 How can ye believe, which receive honour one of another, and seek not the honour that cometh from God only? |
| 45 Tænk ikke, at det er mig, der vil anklage jer hos Faderen; der er en, som anklager jer, Moses, som I har sat jeres håb til. | 45 I skulle icke tæncke / ad jeg vil anklage eder for Faderen: Der er den / som eder anklager / Moses / paa hvilcken i hafve haabet. | 45 Do not think that I will accuse you to the Father: there is one that accuseth you, even Moses, in whom ye trust. |
| 46 Thi hvis I troede Moses, ville I tro mig; thi om mig har han skrevet. | 46 dersom i troede Mosi / da troede I vel mig: Thi hand hafver skrevit om mig. | 46 For had ye believed Moses, ye would have believed me: for he wrote of me. |
| 47 Men tror I ikke hans skrifter, hvordan skulle I da kunne tro mine ord?« | 47 Men troe j icke hans Skrift / Hvorledis skulle I troe mine Ord? | 47 But if ye believe not his writings, how shall ye believe my words? |