Johannesevangeliet 6 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Derefter drog Jesus over til den anden side af Galilæas sø, Tiberias-søen. | 1 VI.Capitel. DEr efter foor JEsus hen ofver Galilææ / (det er) Tiberiadis Haf: | 1 After these things Jesus went over the sea of Galilee, which is the sea of Tiberias. |
| 2 Og en stor folkeskare fulgte ham, fordi de så de tegn, som han gjorde på de syge. | 2 Oc meget Folck fulde hannem / fordi de saae hans tegn / som hand giorde paa de Siuge. | 2 And a great multitude followed him, because they saw his miracles which he did on them that were diseased. |
| 3 Men Jesus gik op i bjergene og satte sig der med sine disciple. | 3 Men JEsus gick op paa Bierget / oc sætte sig der med sine Disciple. | 3 And Jesus went up into a mountain, and there he sat with his disciples. |
| 4 Og påsken, jødernes højtid, var nær. | 4 Men det var nær Paaske / Jødernes Høytjd. | 4 And the passover, a feast of the Jews, was nigh. |
| 5 Da Jesus nu så op og fik øje på en stor folkeskare, som kom hen imod ham, siger han til Filip: »Hvor skal vi købe brød, så alle disse kan få noget at spise?« | 5 Da iokøfte JEsus Øynene / oc saa ad der kommer meget Folck til hannem / oc siger til Philippum / Hvor skulle vi kiøbe Brød / ad disse kunde æde? ( | 5 When Jesus then lifted up his eyes, and saw a great company come unto him, he saith unto Philip, Whence shall we buy bread, that these may eat? |
| 6 Men dette sagde han for at sætte ham på prøve; thi selv vidste han, hvad han ville gøre. | 6 Men hand sagde det ad forsøge hannem: Thi hand viste self hvad hand skulle giøre.) | 6 And this he said to prove him: for he himself knew what he would do. |
| 7 Filip svarede ham: »For to hundrede denarer brød er ikke nok til dem, så de hver kan få blot en smule.« | 7 Philippus svarde hannem / Brød for tu hundrede pendinge er icke nock iblandt dem / ad hver af dem tager noget lidet. | 7 Philip answered him, Two hundred pennyworth of bread is not sufficient for them, that every one of them may take a little. |
| 8 En anden af hans disciple, Andreas, Simon Peters broder, siger til ham: | 8 Een af hans Disciple siger til hannem / Andreas / Simonis Petri Broder / | 8 One of his disciples, Andrew, Simon Peter's brother, saith unto him, |
| 9 »Her er en lille dreng, som har fem bygbrød og to fisk; men hvad er det til så mange?« | 9 Her er en liden Dreng / som hafver fem Bygbrød oc to smaaa Fiske: men hvad er det til saa mange? | 9 There is a lad here, which hath five barley loaves, and two small fishes: but what are they among so many? |
| 10 Jesus sagde: »Lad folkene sætte sig ned.« Og der var meget græs der på stedet. Da satte mændene sig ned, omtrent fem tusinde i tallet. | 10 Men JEsus sagde / Kommer Folcket til at sidde. Men der var meget Græs paa stæden. Da sætte Mændene sig need ved fem tusinde talde. | 10 And Jesus said, Make the men sit down. Now there was much grass in the place. So the men sat down, in number about five thousand. |
| 11 Jesus tog nu brødene, takkede og delte dem ud til dem, som havde sat sig; ligeledes også af fiskene så meget, som de ville have. | 11 Men JEsus tog Brødene / oc tackede / oc gaf Disciplene (dem/ ) men Disciplene dennem / som vare satte: Disligest ocsaa af de smaa Fiske / saa meget som de vilde. | 11 And Jesus took the loaves; and when he had given thanks, he distributed to the disciples, and the disciples to them that were set down; and likewise of the fishes as much as they would. |
| 12 Og da de var blevet mætte, siger han til sine disciple: »Saml de tiloversblevne stykker sammen, så intet går til spilde.« | 12 Men der de vare mættte / siger hand til sine Disciple / Sancker tilsammen de ofverblefne Stycker / ad der intet forkommis. | 12 When they were filled, he said unto his disciples, Gather up the fragments that remain, that nothing be lost. |
| 13 Så samlede de sammen og fyldte tolv kurve med de stykker, som de, der havde få et mad, havde levnet af de fem bygbrød. | 13 Da samlede / oc fyldede tolf Knrfve med stycker / (af de fem Bygbrød) som blefve til ofvers / for dem som hafde faaet Mad. | 13 Therefore they gathered them together, and filled twelve baskets with the fragments of the five barley loaves, which remained over and above unto them that had eaten. |
| 14 Da nu folkene så det tegn, han havde gjort, sagde de: »Han er i sandhed den profet, der kommer til verden.« | 14 Der Menniskene nu saae det Tegn som JEsus hafde giort / sagde de / Denne er visseligen den Prophete / som kommer til Verden. | 14 Then those men, when they had seen the miracle that Jesus did, said, This is of a truth that prophet that should come into the world. |
| 15 Da Jesus nu mærkede, at de ville komme og føre ham bort med magt for at gøre ham til konge, trak han sig atter tilbage op i bjergene, ganske alene. | 15 Der Jesus nu viste / ad de vilde komme oc tage hannem med mact / ad de kunde giøre hannem til Konge / Da vigede hand atter paa Bierget / self alleene. | 15 When Jesus therefore perceived that they would come and take him by force, to make him a king, he departed again into a mountain himself alone. |
| 16 Men da det blev aften, gik hans disciple ned til søen. | 16 Men der det var blefvit Aften / ginge hans Disciple need til Hafvet / | 16 And when even was now come, his disciples went down unto the sea, |
| 17 Og de gik om bord i en båd og ville sætte over til Kapernaum på den anden side af søen. Men det var allerede blevet mørkt, og Jesus var endnu ikke kommen til dem. | 17 Oc traadde i Skibet / oc komme ofver hafvet / til Capernaum. Oc det var allerede blefvit mørckt / Oc JEsus var icke kommen til dem. | 17 And entered into a ship, and went over the sea toward Capernaum. And it was now dark, and Jesus was not come to them. |
| 18 Søen gik højt, da der blæste en stærk vind. | 18 Oc Hafvet gaf sig op / thi der blæste et stoort Vær. | 18 And the sea arose by reason of a great wind that blew. |
| 19 Da de nu havde roet femogtyve til tredive stadier, får de øje på Jesus, der vandrer på søen og nærmer sig båden, og de blev grebet af frygt. | 19 Der de hafde nu toet ved fem oc tive eller tredive Aggre langt / Da actede de ad JEsus gick der om paa hafvet½ oc kom nær til Skibet: Oc de fryctede. | 19 So when they had rowed about five and twenty or thirty furlongs, they see Jesus walking on the sea, and drawing nigh unto the ship: and they were afraid. |
| 20 Men han siger til dem: »Det er mig; frygt ikke!« | 20 Men hand siger til dem / Det er jeg / Frycter icke. | 20 But he saith unto them, It is I; be not afraid. |
| 21 Så ville de tage ham op i båden; og straks landede båden ved den bred, de var sejlet over til. | 21 Da vilde de gagit hannem i Skibet: Oc Skibet var strax hos Landet / som de fore til. | 21 Then they willingly received him into the ship: and immediately the ship was at the land whither they went. |
| 22 Den næste dag så folkeskaren, som stod på den anden side af søen, at der ikke havde været mere end én båd der, og at Jesus ikke var gået om bord i den sammen med sine disciple, men at hans disciple var draget bort alene; | 22 Den anden Dag / saa Folcket / som stood paa den anden side Hafvet / ad der var intet andet Skib der / uden det eee / der hans Disciple vare traadde ind i / oc ad JEsus traadde icke med sine Disciple i Skibet / men hans Disciple alleene vare farne ofver. | 22 The day following, when the people which stood on the other side of the sea saw that there was none other boat there, save that one whereinto his disciples were entered, and that Jesus went not with his disciples into the boat, but that his disciples were gone away alone; |
| 23 derimod var der fra Tiberias kommet både, der havde lagt til i nærheden af det sted, hvor de spiste brødet, efter at Herren havde takket | 23 Men der komme andre Skib fra Tiberiade / hart til steden / som de oode Brød / efter ad HErren hafde giort Tacksigelse. | 23 (Howbeit there came other boats from Tiberias nigh unto the place where they did eat bread, after that the Lord had given thanks:) |
| 24 da folkeskaren nu så, at Jesus ikke var der og hans disciple heller ikke, gik de om bord i bådene og kom til Kapernaum for at lede efter Jesus. | 24 Der Folcket nu saa / ad JEsus var der icke / oc ey hans Disciple / da traadde de oc i Skibene / oc komme til Capernaum / oc leete efter Jesum. | 24 When the people therefore saw that Jesus was not there, neither his disciples, they also took shipping, and came to Capernaum, seeking for Jesus. |
| 25 Og da de fandt ham på den anden side af søen, spurgte de ham: »Rabbi! hvornår er du kommen herover?« | 25 Oc der de funde hannem paa den anden side Hafvet / sagde de til hannem / Rabbi / naar est du kommen hjd? | 25 And when they had found him on the other side of the sea, they said unto him, Rabbi, when camest thou hither? |
| 26 Jesus svarede dem og sagde: »Sandelig, sandelig siger jeg eder: I søger mig, ikke fordi I har set tegn, men fordi I spiste af brødene og blev mætte. | 26 JEsus svarde dem / oc sagde / Sandelig / sandelig / Jeg siger eder / I leede efter mig / icke fordi / ad I hafve seet Tegn / men for i oode af Brødene / oc blefve mætte. | 26 Jesus answered them and said, Verily, verily, I say unto you, Ye seek me, not because ye saw the miracles, but because ye did eat of the loaves, and were filled. |
| 27 Arbejd ikke for den mad, som er forgængelig, men for den mad, som varer til evigt liv, den, som Menneskesønnen vil give jer; thi ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på.« | 27 Arbeyder icke paa den Mad / som er forgengelig / men paa den Mad / som varer til det ævige ljf / hvilcken Menniskens Søn skal gifve eder: Thi Faderen / som er Gud / hafver beseglit hannem (der til.) | 27 Labour not for the meat which perisheth, but for that meat which endureth unto everlasting life, which the Son of man shall give unto you: for him hath God the Father sealed. |
| 28 Da sagde de til ham: »Hvad skal vi gøre for at udføre Guds gerninger?« | 28 Da sagde de til hannem / Hvad skulle vi giøre / ad vi kunde arbeyde Guds Gierninger? | 28 Then said they unto him, What shall we do, that we might work the works of God? |
| 29 Jesus svarede og sagde til dem: »Dette er Guds gerning, at I tror på den, han har sendt.« | 29 JEsus svarde / oc sagde til dem / Denne er den Guds Gierning / ad I skulle troe paa den / som hand udsende. | 29 Jesus answered and said unto them, This is the work of God, that ye believe on him whom he hath sent. |
| 30 Da sagde de til ham: »Hvilket tegn gør du så, for at vi kan se det og tro dig? Hvilken gerning gør du? | 30 Da sagde de til hannem / hvad giør du for et Tegn / paa det vi kunde see oc troe dig? Hvad arbeyder du? | 30 They said therefore unto him, What sign showest thou then, that we may see, and believe thee? what dost thou work? |
| 31 Vore fædre spiste manna i ørkenen, som der står skrevet: »Brød fra Himmelen gav han dem at spise.« | 31 Vore Fædre oode manna i Ørcken / lige som skrevet staar / Hand gaf dem Brød af Himmelen ad æde. | 31 Our fathers did eat manna in the desert; as it is written, He gave them bread from heaven to eat. |
| 32 Da sagde Jesus til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg eder: ikke Moses har givet jer brødet fra Himmelen, men min Fader giver jer det sande brød fra Himmelen. | 32 Da sagde JEsus til dem / Sandelig / sandelig / Jeg siger eder / Moses hafver icke gifvit eder det Brød af Himmelen: Men min Fader gifver eder Brødet af Himmelen / (som er) det sande. | 32 Then Jesus said unto them, Verily, verily, I say unto you, Moses gave you not that bread from heaven; but my Father giveth you the true bread from heaven. |
| 33 Thi Guds brød er det brød, som kommer ned fra Himmelen og giver verden liv.« | 33 Thi det er Guds Brød / som kommer af Himmelen / oc gifver Verden Ljf. | 33 For the bread of God is he which cometh down from heaven, and giveth life unto the world. |
| 34 Da sagde de til ham: »Herre! giv os altid det brød!« | 34 Da sagde de til hannem / HErre / gif os altid dette Brød. | 34 Then said they unto him, Lord, evermore give us this bread. |
| 35 Jesus svarede dem: »Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke hungre; og den, som tror på mig, skal aldrig tørste. | 35 Men JEsus sagde til dem / Jeg er det Ljfsens brød: Hvo som kommer til mig / hand skal icke hungre: Oc hvo som troor paa mig / hand skal aldrig tørste. | 35 And Jesus said unto them, I am the bread of life: he that cometh to me shall never hunger; and he that believeth on me shall never thirst. |
| 36 Men jeg har sagt jer det: I har set og dog tror I ikke. | 36 Men jeg hafver sagt eder det / ad I hafve baade seet mig / oc troe icke. | 36 But I said unto you, That ye also have seen me, and believe not. |
| 37 Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, vil jeg aldrig støde bort. | 37 Alt hvad min Fader gifver mig / det skal komme til mig: Oc den som kommer til mig / skal jeg ingenlunde kaste hen ud. | 37 All that the Father giveth me shall come to me; and him that cometh to me I will in no wise cast out. |
| 38 Thi jeg er kommen ned fra Himmelen, ikke for at gøre min vilje, men hans vilje, som sendte mig. | 38 Thi jeg er kommen need af Himmelen / icke ad jeg skal giøre min Villie / men hans Villie / som mig udsende. | 38 For I came down from heaven, not to do mine own will, but the will of him that sent me. |
| 39 Og dette er hans vilje, som sendte mig, at jeg ikke skal miste noget af alt det, som han har givet mig, men jeg skal oprejse det på den yderste dag. | 39 Men det er Faderens Villie / som mig udsende / Ad jeg skal intet miste / af alt det som hand hafver gifvit mig / men ad jeg skal opvæcke det paa den yderste Dag. | 39 And this is the Father's will which hath sent me, that of all which he hath given me I should lose nothing, but should raise it up again at the last day. |
| 40 Thi dette er min Faders vilje, at enhver, som ser Sønnen og tror på ham, skal have evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.« | 40 Men det er hans Villie / som mig udsende / ad hver den som seer Sønnen / oc troor paa hannem / hafver det ævige Ljf: Oc jeg skal opvæcke hannem paa den yderste Dag. | 40 And this is the will of him that sent me, that every one which seeth the Son, and believeth on him, may have everlasting life: and I will raise him up at the last day. |
| 41 Da knurrede jøderne over ham, fordi han sagde: »Jeg er det brød, som er kommet ned fra Himmelen,« | 41 Da knurrede Jøderne derfore / ad hand sagde / jeg er det Brød / som kom need af Himmelen. | 41 The Jews then murmured at him, because he said, I am the bread which came down from heaven. |
| 42 og de sagde: »Er det ikke Jesus, Josefs søn, hvis fader og moder vi kender? Hvordan kan han da sige: »Jeg er kommen ned fra Himmelen?«« | 42 Oc de sagde / Er icke denne JEsus den Josephs Søn / hvis fader oc Moder vi kiende? Hvorledis siger da denne / Jeg er kommen need af Himmelen? | 42 And they said, Is not this Jesus, the son of Joseph, whose father and mother we know? how is it then that he saith, I came down from heaven? |
| 43 Jesus svarede og sagde til « dem: »Lad være at stå sammen og knurre! | 43 Hvorfor JEsus svarde / oc sagde til dem / Knurrer icke iblandt hver andre. | 43 Jesus therefore answered and said unto them, Murmur not among yourselves. |
| 44 Ingen kan komme til mig, uden at Faderen, som sendte mig, drager ham; og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. | 44 Der kan ingen komme til mig / uden saa er / ad faderen / som mig udsende / faar dragit hannem. Oc jeg skal opvæcke hannem paa den yderste Dag. | 44 No man can come to me, except the Father which hath sent me draw him: and I will raise him up at the last day. |
| 45 Der står skrevet hos profeterne: »Og de skal alle være oplært af Gud.« Enhver, der har hørt og lært af Faderen, kommer til mig. | 45 Der staar skrevet i Propheterne: Oc de skulle alle blifve lærde af Gud. Hver den som hører da af Faderen / oc lærer / hand kommer til mig. | 45 It is written in the prophets, And they shall be all taught of God. Every man therefore that hath heard, and hath learned of the Father, cometh unto me. |
| 46 Ikke at nogen har set Faderen kun den, som er fra Gud, han har set Faderen. | 46 Icke / ad nogen hafver seet Faderen / uden den som er af Gud: Hand hafver seet Faderen. | 46 Not that any man hath seen the Father, save he which is of God, he hath seen the Father. |
| 47 Sandelig, sandelig siger jeg eder: den, som tror, har evigt liv. | 47 Sandelig / sandelig / Jeg siger eder / hvo som troor paa mig / hand hafver det ævige Ljf. | 47 Verily, verily, I say unto you, He that believeth on me hath everlasting life. |
| 48 Jeg er livets brød. | 48 Jeg er det Ljfsens Brød. | 48 I am that bread of life. |
| 49 Jeres fædre spiste manna i ørkenen og døde. | 49 Eders Fædre oode Manna i Ørcken / oc ere døde. | 49 Your fathers did eat manna in the wilderness, and are dead. |
| 50 Men dette er det brød, som kommer ned fra Himmelen, for at man skal spise af det og ikke dø. | 50 Dette er det Brød som kommer need af Himmelen / ad hvo som æder der af / skal icke dø. | 50 This is the bread which cometh down from heaven, that a man may eat thereof, and not die. |
| 51 Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra Himmelen; om nogen spiser af det brød, han skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, til liv for verden.« | 51 Jeg er det Brød / som lefver / som kom need af Himmelen: Om nogen æder af dette Brød / hand skal lefve til ævig Tjd: Men oc det Brød / som jeg vil gifve / er mitt Kiød / hvilcket jeg vil gifve for Verdens Ljf. | 51 I am the living bread which came down from heaven: if any man eat of this bread, he shall live for ever: and the bread that I will give is my flesh, which I will give for the life of the world. |
| 52 Da kom jøderne i strid indbyrdes og sagde: »Hvordan kan han give os sit kød at spise?« | 52 Da kjfvedis Jøderne imod hver andre / oc sagde / Hvorledis kan denne gifve os det (sit) Kiød ad æde? | 52 The Jews therefore strove among themselves, saying, How can this man give us his flesh to eat? |
| 53 Jesus sagde da til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg eder: hvis I ikke spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer. | 53 Hvorfor JEsus sagde til dem / Sandelig / sandelig / Jeg siger eder / Der som i icke æde Menniskens Søns Kiød / oc dricke hans Blod / da hafve I icke Ljfvit i eder self. oc dricker mit Blod / hand hafver det ævige Ljf: Oc jeg skal opvæcke hannem paa den yderste dag. | 53 Then Jesus said unto them, Verily, verily, I say unto you, Except ye eat the flesh of the Son of man, and drink his blood, ye have no life in you. |
| 54 Den, som æder mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. | 54 Der som i icke æde Menniskens Søns Kiød / oc dricke hans Blod / da hafve I icke Ljfvit i eder self. oc dricker mit Blod / hand hafver det ævige Ljf: Oc jeg skal opvæcke hannem paa den yderste dag. | 54 Whoso eateth my flesh, and drinketh my blood, hath eternal life; and I will raise him up at the last day. |
| 55 Thi mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik. | 55 Thi mit Kiød er sandelig Mad / Oc mit Blod er sandelig Dricke. | 55 For my flesh is meat indeed, and my blood is drink indeed. |
| 56 Den, som æder mit kød og drikker mit blod, han bliver i mig, og jeg i ham. | 56 Hvo som æder mit kiød / oc dricker mit Blod hand blifver i mig / oc jeg i hannem. | 56 He that eateth my flesh, and drinketh my blood, dwelleth in me, and I in him. |
| 57 Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever i kraft af Faderen, således skal den, der æder mig, leve i kraft af mig. | 57 Ligesom den lefvendis Fader udsende mig / oc jeg lefver ved Faderen: (Ligesaa) oc den mig æder / hand skal oc lefve ved mig. | 57 As the living Father hath sent me, and I live by the Father: so he that eateth me, even he shall live by me. |
| 58 Dette er det brød, som er kommet ned fra Himmelen; ikke som det, jeres fædre spiste, og de døde dog. Den, som æder dette brød, skal leve til evig tid.« | 58 Dette er det Brød / som er kommit need af Himmelen: Icke som eders Fædre oode Manna / oc ere Døde. Hvo som æder dette Brød / hand skal lefve ævindeligen. | 58 This is that bread which came down from heaven: not as your fathers did eat manna, and are dead: he that eateth of this bread shall live for ever. |
| 59 Dette sagde han i en synagoge, da han lærte i Kapernaum. | 59 Dette sagde hand i en Synagoge / der hand lærde i Capernaum. | 59 These things said he in the synagogue, as he taught in Capernaum. |
| 60 Da sagde mange af hans disciple, som havde hørt ham: »Det er en hård tale; hvem kan holde ud at høre på den?« | 60 Hvorfor mange af hans Disciple / der de (det) hørde / sagde / Denne er en haard Tale: Hvo kan høre den? | 60 Many therefore of his disciples, when they had heard this, said, This is an hard saying; who can hear it? |
| 61 Men da Jesus vidste ved sig selv, at hans disciple knurre de over dette, sagde han til dem: »Forarger det jer? | 61 Men der JEsus viste ved sig self / ad hans Disciple knurrede derfore / da sagde hand til dem / Forarger det eder? | 61 When Jesus knew in himself that his disciples murmured at it, he said unto them, Doth this offend you? |
| 62 Hvad da, om I får at se, at Menneskesønnen stiger der op, hvor han var før? | 62 Om I da faae seet / ad Menniskens Søn far der op / som hand var før? | 62 What and if ye shall see the Son of man ascend up where he was before? |
| 63 Det er Ånden, som gør levende, kødet gavner intet; de ord, som jeg har talt til jer, er ånd og er liv. | 63 Det er Aanden som lefvendis giør / Kiødet gafner intet: De Ord som jeg taler til eder / de ere Aand oc de ere ljf. | 63 It is the spirit that quickeneth; the flesh profiteth nothing: the words that I speak unto you, they are spirit, and they are life. |
| 64 Men der er nogle af jer, som ikke tror.« Thi Jesus vidste fra begyndelsen, hvem det var, der ikke troede, og hvem det var, der skulle forråde ham. | 64 Men der ere nogle af eder / som icke troe. Thi JEsus viste af begyndelsen / hvilcke de vare som icke troede / oc hvo den var som hannem skulde forraade. | 64 But there are some of you that believe not. For Jesus knew from the beginning who they were that believed not, and who should betray him. |
| 65 Og han sagde: »Derfor har jeg sagt jer, at ingen kan komme til mig, uden det bliver givet ham af Faderen.« | 65 Oc hand sagde / Derfor sagde jeg til eder / ad ingen kand komme til mig / uden det blifver gifvet hannem af min fader. | 65 And he said, Therefore said I unto you, that no man can come unto me, except it were given unto him of my Father. |
| 66 Af den grund trak mange af hans disciple sig tilbage og vandrede ikke mere med ham. | 66 Fra den (tjd) ginge mange af hans Disciple bort / oc vandrede icke meere omkring med hannem. | 66 From that time many of his disciples went back, and walked no more with him. |
| 67 Jesus sagde da til de tolv: »Vil I også gå bort?« | 67 Da sagde JEsus til de Tolf / Monne oc I ville gaae bort? | 67 Then said Jesus unto the twelve, Will ye also go away? |
| 68 Simon Peter svarede ham: »Herre! til hvem skal vi gå hen? Du har det evige livs ord. | 68 Da svarde Simon Petrus hannem / HErre / hvem skulle vi gaae hen til? Du hafver det ævige Ljfs Ord: | 68 Then Simon Peter answered him, Lord, to whom shall we go? thou hast the words of eternal life. |
| 69 Og vi er kommet til den tro og erkendelse, at du er Guds Hellige.« | 69 Oc vi hafve troed oc hafver forstaaet / ad du est den Christus / den lefvende Guds Søn. | 69 And we believe and are sure that thou art that Christ, the Son of the living God. |
| 70 Jesus svarede dem: »Har jeg ikke selv udvalgt jer tolv? Og dog er en af jer en djævel!« | 70 JEsus svarde dennem / Hafver jeg icke udvaldt eder Tolf / oc een af eder er en Diefvel? | 70 Jesus answered them, Have not I chosen you twelve, and one of you is a devil? |
| 71 Han mente dermed Judas, Simon Iskariots søn, thi det var ham, som siden skulle forråde ham, skønt han var en af de tolv. | 71 Men hand talde om juda Simonis (Søn) Ischariote. Thi hand skulde forraade hannem / oc var een af de Tolf. | 71 He spake of Judas Iscariot the son of Simon: for he it was that should betray him, being one of the twelve. |