Johannesevangeliet 8 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 men Jesus gik ud til Oliebjerget. | 1 VIII.Capitel. MEn JEsus gick til oliebierget / | 1 Jesus went unto the mount of Olives. |
| 2 Og tidligt om morgenen vendte han tilbage til helligdommen, og alt folket kom til ham, og han satte sig og lærte dem. | 2 Men aarle om morgenen kom hand igien til Templen / oc alt Folcket kom til hannem / oc hand sætte sig / oc lærde dem. | 2 And early in the morning he came again into the temple, and all the people came unto him; and he sat down, and taught them. |
| 3 Og de skriftkloge og farisæerne kommer med en kvinde, som var grebet i hor, og stiller hende frem i midten. | 3 Men de Skriftkloge oc Phaisæerne / lidde en Qvinde til hannem / som var greben i hoor: | 3 And the scribes and Pharisees brought unto him a woman taken in adultery; and when they had set her in the midst, |
| 4 De siger til ham: »Mester, denne kvinde er grebet på fersk gerning i hor. | | 4 They say unto him, Master, this woman was taken in adultery, in the very act. |
| 5 I loven har Moses befalet os at stene den slags kvinder. Hvad siger nu du?« | 5 Men Moses bød os i Loven / saadanne ad steenis: Hvad siger du? | 5 Now Moses in the law commanded us, that such should be stoned: but what sayest thou? |
| 6 Dette sagde de for at stille en fælde for ham, så de kunne få noget at anklage ham for. Men Jesus bøjede sig ned og skrev på jorden med sin finger. | 6 Men de sagde det ad forsøge hannem / ad de kunde hafve ad klage pa hannem. Men JEsus buckede sig need / oc skref med Fingeren paa Jorden. | 6 This they said, tempting him, that they might have to accuse him. But Jesus stooped down, and with his finger wrote on the ground, as though he heard them not. |
| 7 Da de nu blev ved at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: »Den af jer, der er syndfri, lad ham være den første, der kaster sten på hende!« | 7 Der de blefve nu varactige ad spørge hannem ad / da reiste hand sig op / oc sagde til dem / Den som er syndeløs iblandt eder / hand kaste først Steenen paa hende. | 7 So when they continued asking him, he lifted up himself, and said unto them, He that is without sin among you, let him first cast a stone at her. |
| 8 Så bøjede han sig igen ned og skrev på jorden. | 8 Oc hand buckede sig need igien oc skref paa Jorden. | 8 And again he stooped down, and wrote on the ground. |
| 9 Men da de hørte det, gik de bort, den ene efter den anden, de ældste først; og han blev alene tilbage med kvinden, som stod der i midten. | 9 Men der de hørde (det) / oc vare ofvervundne af Samvittigheden / ginge de ud / een efter anden / oc begynte fra de Ældste / indtil de yngste / oc JEsus blef alleene igien / oc Qvinden staaendis der midt paa Plazen. | 9 And they which heard it, being convicted by their own conscience, went out one by one, beginning at the eldest, even unto the last: and Jesus was left alone, and the woman standing in the midst. |
| 10 Da rettede Jesus sig op og sagde til hende: »Kvinde! hvor er de andre? Var der ingen, som fordømte dig?« | 10 Da retste JEsus sig op / oc der hand saa ingen / uden Qvinden / da sagde hand til hende / Qvinde / hvor ere de dine Anklagere? Hafver ingen fordømt dig? | 10 When Jesus had lifted up himself, and saw none but the woman, he said unto her, Woman, where are those thine accusers? hath no man condemned thee? |
| 11 Hun svarede: »Nej, Herre! ingen!« Da sagde Jesus,: »Jeg fordømmer dig heller ikke, gå bort, synd fra nu af ikke mere!« | 11 Men hun sagde / HErre / ingen. Men Jesus sagde til hende / Jeg fordømmer dig ey heller. gack bort / oc synd icke meere. | 11 She said, No man, Lord. And Jesus said unto her, Neither do I condemn thee: go, and sin no more. |
| 12 Jesus talte nu atter til dem og sagde: »Jeg er verdens lys; den, som følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.« | 12 Da talde JEsus atter til dem / oc sagde / jeg er det Verdfens Lius. Hvo som efterfølger mig / hand skal icke vandre omkring i mørcket / men hand skal hafve det Ljffens Lius. | 12 Then spake Jesus again unto them, saying, I am the light of the world: he that followeth me shall not walk in darkness, but shall have the light of life. |
| 13 Da sagde farisæerne til ham: »Du vidner om dig selv, dit vidnesbyrd er ikke gyldigt!« | 13 Da sagde Phaisæerne til hannem / Du vidner om dig self / dit Vidnisbyrd er icke sandt. | 13 The Pharisees therefore said unto him, Thou bearest record of thyself; thy record is not true. |
| 14 Jesus svarede og sagde til dem: »Om jeg også vidner om mig selv, er mit vidnesbyrd dog gyldigt, thi jeg ved, hvorfra jeg kom, og hvorhen jeg går; men I ved ikke, hvorfra jeg kommer, eller hvorhen jeg går. | 14 JEsus svarde / oc sagde til dem / Dersom jeg oc vidner om mig self / da er mit Vidnisbyrd sandt: Thi jeg veed hvæden jeg kom / oc hvort jeg gaar hen: men I vide icke hvæden jeg kommer / oc hvort jeg gaar hen. | 14 Jesus answered and said unto them, Though I bear record of myself, yet my record is true: for I know whence I came, and whither I go; but ye cannot tell whence I come, and whither I go. |
| 15 I dømmer efter det udvortes, jeg dømmer ingen. | 15 I dømme efter Kiødet / Jeg dømmer ingen. | 15 Ye judge after the flesh; I judge no man. |
| 16 Men om jeg også dømmer, er min dom ret, thi jeg er ikke ene om den, men sammen med mig er han, som sendte mig. | 16 Men dersom jeg oc dømmer / da er den min dom sandt: Thi jeg er icke alleene / men jeg oc Faderen som udsende mig. | 16 And yet if I judge, my judgment is true: for I am not alone, but I and the Father that sent me. |
| 17 Der står også skrevet i jeres lov, at hvad to mennesker vidner, er gyldigt. | 17 Men der er oc skrefvet i eders Lov / ad to Menniskers Vidnisbyrd er sand. | 17 It is also written in your law, that the testimony of two men is true. |
| 18 Om mig aflægger jeg selv vidnesbyrd, og også Faderen, som sendte mig, vidner om mig.« | 18 Jeg er den som vidner om mig self / oc Faderen som udsende mig / vidner om mig. | 18 I am one that bear witness of myself, and the Father that sent me beareth witness of me. |
| 19 De spurgte ham da: »Hvor er din Fader?« Jesus svarede: »I kender hverken mig eller min Fader; hvis I kendte mig, ville I også kende min Fader.« | 19 Da sagde de til hannem / Hvor er din Fader? JEsus svarde / Hvercken kiende I mig ey heller min Fader / der som i kiende mig / da kiende I oc min Fader. | 19 Then said they unto him, Where is thy Father? Jesus answered, Ye neither know me, nor my Father: if ye had known me, ye should have known my Father also. |
| 20 Disse ord talte Jesus ved tempelblokken, da han lærte i helligdommen; dog greb ingen ham, fordi hans time endnu ikke var kommet. | 20 Disse Ord kalde JEsus hoos Templens Kjste / der hand lærde i Templen: Oc ingen greb hannem / Thi hans Tjme var icke end kommen. | 20 These words spake Jesus in the treasury, as he taught in the temple: and no man laid hands on him; for his hour was not yet come. |
| 21 Han sagde så atter til dem: »Jeg går bort, og I skal lede efter mig, men I skal dø i jeres synd; hvor jeg går hen, der kan I ikke komme.« | 21 Da sagde Jesus atter til dem / Jeg gaar bort / oc I skulle leede efter mig / oc døe i is Synder. Der som jeg gaar hen / djd kunde I icke komme. | 21 Then said Jesus again unto them, I go my way, and ye shall seek me, and shall die in your sins: whither I go, ye cannot come. |
| 22 Da sagde jøderne: »Han vil vel ikke tage livet af sig, siden han siger: »Hvor jeg går hen, der kan I ikke komme?« | 22 Da sagdfe Jøderne / Mon hand vil sla sig self ihiel / ad hann siger / Der som jeg gaar hen / djd kunde I icke komme? | 22 Then said the Jews, Will he kill himself? because he saith, Whither I go, ye cannot come. |
| 23 Og han sagde til dem: »I er nedenfra, jeg er ovenfra; I er af denne verden, jeg er ikke af denne verden! | 23 Oc hand sagde til dem / I ere næden af / Jeg er ofven af? I ere af denne Verden / Jeg er icke af denne Verden. | 23 And he said unto them, Ye are from beneath; I am from above: ye are of this world; I am not of this world. |
| 24 Derfor sagde jeg til jer, at I skal dø i jeres synder; thi hvis I ikke tror, at jeg er den, jeg er, skal I dø i jeres synder.« | 24 Derfor hafver ejg sagt til eder / ad j skulle døe i eders Synder. Thi dersom I icke saae troet / ad det er jeg / da skulle j døe i eders Synder. | 24 I said therefore unto you, that ye shall die in your sins: for if ye believe not that I am he, ye shall die in your sins. |
| 25 De spurgte ham da: »Hvem er du?« Jesus svarede dem: »Just det, som jeg siger jer! | 25 Da sagde de til hannem / hvo est du? Oc JEsus sagde til dem / Det samme som jeg oc sagde eder af begyndelsen. | 25 Then said they unto him, Who art thou? And Jesus saith unto them, Even the same that I said unto you from the beginning. |
| 26 Vel har jeg meget at sige om jer og dømme jer for; men han, som har sendt mig, er sanddru, og kun hvad jeg har hørt af ham, taler jeg til verden.« | 26 Jeg hafver meget ad tale oc dømme om eder: Men den som mig udsende / er sandru: Oc de ting som jeg hafver hørt af hannem / dem siger jeg for Verden. | 26 I have many things to say and to judge of you: but he that sent me is true; and I speak to the world those things which I have heard of him. |
| 27 De forstod ikke, at det var om Faderen, han talte til dem. | 27 Men de forstoode icke / ad hand sagde dem om Faderen. | 27 They understood not that he spake to them of the Father. |
| 28 Da sagde Jesus: »Når I får ophøjet Menneskesønnen, så skal I forstå, at jeg er den, jeg er, og at jeg ikke gør noget af mig selv; men som Faderen har lært mig, således taler jeg. | 28 Da sagde JEsus til dem / naar I saae ophøyit Menniskens Søn / da skulle j kiende ad det er jeg / oc ad jeg giør intet af mig self / Men ligesom mjn Fader lærde mig / det taler jeg. | 28 Then said Jesus unto them, When ye have lifted up the Son of man, then shall ye know that I am he, and that I do nothing of myself; but as my Father hath taught me, I speak these things. |
| 29 Og han, som sendte mig, er med mig; han har ikke ladet mig alene, fordi jeg altid gør, hvad der er ham velbehageligt.« | 29 Oc den som udsende mig / er med mig. Faderen hafver icke forladt mig alleene / Thi jeg giør altjd de Ting som hannem behage. | 29 And he that sent me is with me: the Father hath not left me alone; for I do always those things that please him. |
| 30 Mens han talte således, kom mange til tro på ham. | 30 Der hand talde dette / da troede mange paa hannem. | 30 As he spake these words, many believed on him. |
| 31 Jesus sagde nu til de jøder, som var kommet til tro på ham: »Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, | 31 Da sagde JEsus til Jøderne / som hafde troet paa hannem / Dersom i blifve hoos mjn Tale / da ere j sandelige mine Disciple. | 31 Then said Jesus to those Jews which believed on him, If ye continue in my word, then are ye my disciples indeed; |
| 32 og I skal forstå sandheden, og sandheden skal frigøre jer.« | 32 Oc j skulle forstaae Sandheden / oc Sandheden skal frjgøre eder. | 32 And ye shall know the truth, and the truth shall make you free. |
| 33 De svarede ham: »Vi er Abrahams slægt og har aldrig været nogens trælle; hvor kan du da sige: »I skal blive frie?« | 33 De svarede hannem / Vi ere Abrahams Sød / oc hafve aldrig tient nogen: Hvorledis siger du / I skulle vorde frj? | 33 They answered him, We be Abraham's seed, and were never in bondage to any man: how sayest thou, Ye shall be made free? |
| 34 Jesus svarede dem: »Sandelig, sandelig siger jeg eder: enhver, der gør synd, er syndens træl. | 34 JEsus svarde dem / Sandelig / sandelig / jeg siger eder / Ad hver den som giør Syynd / hand er Syndfens Tienere. | 34 Jesus answered them, Verily, verily, I say unto you, Whosoever committeth sin is the servant of sin. |
| 35 Men trællen bliver ikke bestandig i huset; sønnen bliver der bestandig. | 35 Oc Tieneren blifver icke i Huuset ævindeligen: Sønnen blifver ævindeligen. | 35 And the servant abideth not in the house for ever: but the Son abideth ever. |
| 36 Hvis altså Sønnen får frigjort jer, skal I være virkelig frie. | 36 Dersom nu Sønnen faar frjgiort eder / da skulle j vorde retteligen frj. | 36 If the Son therefore shall make you free, ye shall be free indeed. |
| 37 Jeg ved, at I er Abrahams slægt; men I søger at slå mig ihjel, fordi mit ord ikke har fremgang i jer. | 37 Jeg veed / ad j ere Abrahams Sød / men j søge efter ad slaa mig ihiel: Thi den min Tale hafver icke rum i eder. | 37 I know that ye are Abraham's seed; but ye seek to kill me, because my word hath no place in you. |
| 38 Jeg taler det, som jeg har set hos min Fader; ligeså gør I det, som I har hørt af jeres fader.« | 38 Jeg taler det som jeg hafver seet hoos min Fader / Oc j giøre derfor det som j hafve seet hoos eders Faader. | 38 I speak that which I have seen with my Father: and ye do that which ye have seen with your father. |
| 39 De svarede og sagde til ham: »Vor fader er Abraham.« Jesus sagde til dem: »Hvis I er Abrahams børn, gør så Abrahams gerninger. | 39 De svarede / oc sagde til hannem / Abraham er vor Fader. JEsus siger til dem / da giorde j Abrahams Gierninger. | 39 They answered and said unto him, Abraham is our father. Jesus saith unto them, If ye were Abraham's children, ye would do the works of Abraham. |
| 40 Men nu søger I at slå mig ihjel, et menneske, der har sagt jer sandheden, som jeg har hørt af Gud. Noget sådant har Abraham ikke gjort. | 40 Men nu søge I efter at slaa mig ihiel / (som er) et Menniske / der hafver sagdt eder Sandheden / som jeg hafver hørdt af Gud: Det hafver Abraham icke giort. | 40 But now ye seek to kill me, a man that hath told you the truth, which I have heard of God: this did not Abraham. |
| 41 I gør jeres faders gerninger!« De sagde til ham: »Vi er ikke avlet i utugt; kun én fader har vi, det er Gud.« | 41 I giøre eders Faders Gierninger. Da sagde de til hannem / Vi ere icke fødde af Hoorerj. Vi hafve en Fader / som er Gud. | 41 Ye do the deeds of your father. Then said they to him, We be not born of fornication; we have one Father, even God. |
| 42 Jesus svarede dem: »Var Gud jeres Fader, så ville I elske mig; thi fra Gud er jeg udgået og kom men, jeg er ikke kom men af mig selv, men han har sendt mig. | 42 Da sagde JEsus til dem / Dersom Gud var eders Fader / da elskte j mig: Thi jeg er udkommen af Gud oc kommer: Thi jeg er ey heller kommen af mig self / men hand hafver udsendt mig. | 42 Jesus said unto them, If God were your Father, ye would love me: for I proceeded forth and came from God; neither came I of myself, but he sent me. |
| 43 Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg taler? fordi I ikke kan høre mit ord. | 43 Hvi kiende I dette mit Maal icke? Thi I kunde icke høre dette mit Ord. | 43 Why do ye not understand my speech? even because ye cannot hear my word. |
| 44 I har Djævelen til fader, og I er vil lige til at gøre, hvad der lyster jeres fader. Han har været en morder fra første færd, og han står ikke i sandheden; thi der er ikke sandhed i ham. Når han taler løgn, taler han af sit eget; thi han er en løgner, ja, løgnens fader. | 44 I ere af en Fader / som er Dieflen / oc I ville giøre eders Faders begæringer. hand var en Mordere af begyndelse / oc blef icke bestandig i Sandheden: Thi Sandhed er icke i hannem. naar hand taler Løgnen / da taler hand af sit eget / thi hand er en Løgnere oc dens Fader. | 44 Ye are of your father the devil, and the lusts of your father ye will do. He was a murderer from the beginning, and abode not in the truth, because there is no truth in him. When he speaketh a lie, he speaketh of his own: for he is a liar, and the father of it. |
| 45 Men mig tror I ikke, fordi jeg siger sandheden. | 45 Men efterdi jeg siger Sandhed / troe I mig icke. | 45 And because I tell you the truth, ye believe me not. |
| 46 Hvem af jer kan overbevise mig om nogen synd? Når jeg siger sandhed, hvorfor tror I mig da ikke? | 46 Hvo af eder kand straffe mig for Synd? Men siger jeg eder Sandhed / hvorfor troe i mig icke? | 46 Which of you convinceth me of sin? And if I say the truth, why do ye not believe me? |
| 47 Den, som er af Gud, hører Guds ord; derfor hører I det ikke, fordi I ikke er af Gud.« | 47 Hvo som er af Gud / hand hører Guds Ord: Derfor høre I icke / Thi I ere icke af Gud. | 47 He that is of God heareth God's words: ye therefore hear them not, because ye are not of God. |
| 48 Jøderne svarede og sagde til ham: »Er det ikke med rette, vi siger, at du er en samaritaner og besat af en ond ånd?« | 48 Da svarede Jøderne / oc sagde til hannem / Sige vi icke vel / ad du est en Samaritaner / oc hafver Diefelskab? | 48 Then answered the Jews, and said unto him, Say we not well that thou art a Samaritan, and hast a devil? |
| 49 Jesus svarede: »Jeg er ikke besat af nogen ond ånd, men jeg ærer min Fader, og I vanærer mig. | 49 JEsus svarde / jeg hafver icke Diefvelskab / Men jeg ærer mjn Fader / oc I vanære mig. | 49 Jesus answered, I have not a devil; but I honour my Father, and ye do dishonour me. |
| 50 Selv søger jeg ikke min egen ære; der er En, som søger den, og som dømmer. | 50 Men jeg søger icke mjn Ære: Der er den / som søger (den) oc dømmer. | 50 And I seek not mine own glory: there is one that seeketh and judgeth. |
| 51 Sandelig, sandelig siger jeg eder: om nogen holder fast ved mit ord, skal han i al evighed ikke se døden.« | 51 Sandelig / sandelig / Jeg siger eder / Dersom nogen holder det mjt Ord / Hand skal icke see Døden ævindeligen. | 51 Verily, verily, I say unto you, If a man keep my saying, he shall never see death. |
| 52 Jøderne sagde til ham: »Nu ved vi da, at du er besat af en ond ånd; Abraham er død, profeterne ligeså, og dog siger du: »Om nogen holder fast ved mit ord, skal han i al evighed ikke smage døden.« | 52 Da sagde Jøderne til hannem / Nu kiende vi / ad du hafver Diefvelskab. Abraham er død / oc Propheterne: Oc du siger / Dersom nogen holder det mit Ord / hand skal icke smage Ddøen ævindeligen. | 52 Then said the Jews unto him, Now we know that thou hast a devil. Abraham is dead, and the prophets; and thou sayest, If a man keep my saying, he shall never taste of death. |
| 53 Du er vel ikke større end vor fader Abraham, som jo er død? Profeterne er også døde; hvem gør du dig selv til?« | 53 Mon du est meere end vor Fader Abraham? hvilcken er død / oc Propheterne ere døde: Hvem giør du dig self til? | 53 Art thou greater than our father Abraham, which is dead? and the prophets are dead: whom makest thou thyself? |
| 54 Jesus svarede: »Hvis jeg ville give mig selv ære, ville min ære ikke være noget værd; men nu er det min Fader, som giver mig ære, ham, om hvem I siger: »Han er vor Gud,« | 54 JEsus svarde / Dersom jeg ærer mig self: Da er mjn Ære intet: men der er mjn Fader / som mig ærer / hvilcken i sige ad hand er eders Gud. | 54 Jesus answered, If I honour myself, my honour is nothing: it is my Father that honoureth me; of whom ye say, that he is your God: |
| 55 skønt I aldrig har kendt ham; men jeg kender ham. Og hvis jeg ville sige: »Jeg kender ham ikke,« så ville jeg være en løgner ligesom I; men jeg kender ham og holder fast ved hans ord. | 55 Oc I hafve icke kiendt hannem: Men jeg kiender hannem: Oc dersom jeg sagde / ad jeg kiender hannem icke / da blef jeg en Løgnere / lige som I: Men jeg kiender hannem / oc holder hans ord. | 55 Yet ye have not known him; but I know him: and if I should say, I know him not, I shall be a liar like unto you: but I know him, and keep his saying. |
| 56 Abraham, jeres fader, frydede sig over at skulle se min dag, og han fik den at se og glædede sig.« | 56 Abraham eders Fader hafde synderlig lyst til / ad hand motte see den mjn Dag: Oc hand saa (den) oc blef glad. | 56 Your father Abraham rejoiced to see my day: and he saw it, and was glad. |
| 57 Da sagde jøderne til ham: »Du er ikke halvtreds år endnu, og du har set Abraham!« | 57 da sagde Jøderne til hannem / Du est icke endnu halftredte finds tive Aar gammel / oc hafver du seet Abraham? | 57 Then said the Jews unto him, Thou art not yet fifty years old, and hast thou seen Abraham? |
| 58 Jesus sagde til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg eder: før Abraham blev til, er jeg.« | 58 JEsus sagde til dem / Sandelig / sandelig / Jeg siger eder /Før end Abraham blef (til/ ) er jeg. | 58 Jesus said unto them, Verily, verily, I say unto you, Before Abraham was, I am. |
| 59 Da tog de sten op for at kaste dem på ham; men Jesus skjulte sig og gik bort fra helligdommen. | 59 Derfor optoge de Steene / ad de vilde kaste (dem) paa hannem: Men Jesus skiulte sig / oc gick ud af Templen: Oc gick igennem midt iblandt dennem / oc undkom saaledis. | 59 Then took they up stones to cast at him: but Jesus hid himself, and went out of the temple, going through the midst of them, and so passed by. |