Jonas bog 3 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Jonas i Nineve men Herrens ord kom for anden gang til Jonas således: | 1 III. Capitel. OC HErrens Ords skeede anden gang til joham / sigendis / Giør dig rede / | 1 And the word of the LORD came unto Jonah the second time, saying, |
| 2 »Stå op og gå til Nineve, den store stad, og udråb over den, hvad jeg tilsiger dig!« | 2 Gack til ninive den stoore Stad / oc raab for den / den Prædicken som Jeg taler til dig. | 2 Arise, go unto Nineveh, that great city, and preach unto it the preaching that I bid thee. |
| 3 Så stod Jonas op og gik til Nineve efter Herrens ord. Men Nineve var selv for Gud en stor by, tre dagsrejser stor. | 3 Oc Jonas giorde sig rede / oc gick til Ninive / efter HErrens ord / oc Ninive var en stoor Stad for Gud / tre Dages Reyse. | 3 So Jonah arose, and went unto Nineveh, according to the word of the LORD. Now Nineveh was an exceeding great city of three days' journey. |
| 4 Da nu Jonas var gået den første bagsrejse ind i byen, råbte han: »Om fyrretyve dage skal Nineve styrtes i grus!« | 4 Oc Jonas begynte ad gaa i Staden een Dags reyse / oc raabte oc sagde / Der (ere) endnu fyrrtive Dage / oc Ninive skal omkastis. | 4 And Jonah began to enter into the city a day's journey, and he cried, and said, Yet forty days, and Nineveh shall be overthrown. |
| 5 Da troede folkene i Nineve på Gud, og de udråbte en faste og klædte sig i sæk, både store og små; | 5 Da troode Folcket i Ninive paa Gud / oc de lode udraabe en Faste / oc klædde sig med Sæcke / baade stoore smaae blant dem. | 5 So the people of Nineveh believed God, and proclaimed a fast, and put on sackcloth, from the greatest of them even to the least of them. |
| 6 og da sagen kom Nineves konge for øre, stod han op fra sin trone,tog kappen af, klædte sig i sæk og satte sig i støvet, | 6 Der nu den Handel kom for Kongen af Ninive / da flood hand op af sin (Stool / oc aflagde sine herlige Klæder af sig / oc svøbte sig i en Sæck / oc sad i Asken. | 6 For word came unto the king of Nineveh, and he arose from his throne, and he laid his robe from him, and covered him with sackcloth, and sat in ashes. |
| 7 og han lod udråbe i Nineve: »Kongen og hans stormænd gør vitterligt: Hverken folk eller fæ, hornkvæg eller småkvæg, må nyde noget, græsse eller drikke vand; | 7 Oc lod udtaabe oc sige i Ninive / af Kongens oc hans Veldiges betænckning / sigendis / der skal hvercken Menniske eller Diur / hvercken Øxne eller Faar / smage noegt / de skulle icke fødes / oc ey dricke Vand. | 7 And he caused it to be proclaimed and published through Nineveh by the decree of the king and his nobles, saying, Let neither man nor beast, herd nor flock, taste any thing: let them not feed, nor drink water: |
| 8 men folk og fæ skal klædes i sæk og opløfte et vældigt skrig til Gud og omvende sig, hver fra sin onde vej og den uret, som hænger ved deres hænder. | 8 Men de skulle svøbes i Sæcke / baade Mennisker oc Diur / oc raabe til Gud skærckeligen / oc de skulle vende sig hver fra sin onde Vey / oc fra fortrædelighed / som er i deres Hænder. | 8 But let man and beast be covered with sackcloth, and cry mightily unto God: yea, let them turn every one from his evil way, and from the violence that is in their hands. |
| 9 Måske vil Gud da angre og holde sin glødende vrede tilbage, så vi ikke omkommer.« | 9 Hvo veed / Gud motte omvende sig / oc fortryde det / oc vende sig fra sin Grumheds Vrede / ad vi skulle ickke forgaae. | 9 Who can tell if God will turn and repent, and turn away from his fierce anger, that we perish not? |
| 10 Da Gud så, hvad de gjorde, hvorledes de omvendte sig fra derés onde vej, angrede han den ulykke, han havde truet med at føre over dem, og gjorde ikke alvor deraf. | 10 Oc Gud saa deres Gierninger / ad de vende dem fra deres onde Vey : Oc Gud angrede det Onde / som hand hafde talet ad giøre dem / Oc hand giorde det icke. | 10 And God saw their works, that they turned from their evil way; and God repented of the evil, that he had said that he would do unto them; and he did it not. |