Jonas bog 4 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Men det tog Jonas såre fortrydeligt op, og han blev vred. | 1 IV. Capitel DEt fortrød jonas gandske meget / oc hand blef heftig vred / | 1 But it displeased Jonah exceedingly, and he was very angry. |
| 2 Så bad han til Herren og sagde: »Ak, herre! Var det ikke det, jeg tænkte, da jeg endnu var hjemme i mit land? Derfor ville jeg også før fly til tarsis; jeg vidste jo, at du er en nådig og barmhjertig Gud, langmodig og rig på miskundhed, og at du angrer det onde. | 2 Oc bad til HErren / oc sagde / Ah HErre / Er dette icke det / som jeg sagde / der jeg var endnu i mit Land? Derfor vilde jeg før flyde til THarsis / Thi jeg vidste / ad du est en naadig oc barmhiertig Gud / langmodig / oc af stoor Miskundhed / oc fortryder det onde. | 2 And he prayed unto the LORD, and said, I pray thee, O LORD, was not this my saying, when I was yet in my country? Therefore I fled before unto Tarshish: for I knew that thou art a gracious God, and merciful, slow to anger, and of great kindness, and repentest thee of the evil. |
| 3 Så tag nu, herre, mit liv; thi jeg vil hellere dø end leve.« | 3 Oc nu HErre tag dig mit Ljf fra mig / Thi jeg vil heller være død end lefve. | 3 Therefore now, O LORD, take, I beseech thee, my life from me; for it is better for me to die than to live. |
| 4 Men Herren sagde: »Er det med rette; du er vred?« | 4 Oc HErren sagde / Mon det være vel giort / ad du est vred? | 4 Then said the LORD, Doest thou well to be angry? |
| 5 Så gik Jonas ud og slog sig ned østen for byen; der byggede han sig en løvhytte og satte sig i skygge under den for at se, hvorledes det gik byen. | 5 Der nu Jonas var udgangen af Staden / oc hafde sat sig Østen hos Staden / oc giort sig der en Hytte / oc sad der under i Skyggen / indtil hand kunde see / hvad der skulde skee i Staden. | 5 So Jonah went out of the city, and sat on the east side of the city, and there made him a booth, and sat under it in the shadow, till he might see what would become of the city. |
| 6 Da bød Gud Herren en olieplante skyde op over Jonas og skygge over hans hoved for at tage hans mismod, og Jonas glædede sig højligen over den. | 6 Da skickede den HErre Gud strax et Kikajn / oc det voxte op ofver Jonas / ad vorde en Skygge ofver hans Hofved / ad frj hannem fra hans Onde / Oc Jonas glædde sig saare meget ved det Kikajon. | 6 And the LORD God prepared a gourd, and made it to come up over Jonah, that it might be a shadow over his head, to deliver him from his grief. So Jonah was exceeding glad of the gourd. |
| 7 Men ved morgengry næste dag bød Gud en orm stikke olieplanten, så den visnede; | 7 Men HErren skickede en Orm / der Morgenrøden opgick om Morgenen / oc den stack det kikajon / ad det visnede. | 7 But God prepared a worm when the morning rose the next day, and it smote the gourd that it withered. |
| 8 og da solen stod op, rejste Gud en glødende østenstorm, og solen stak Jonas i hovedet, så han vansmægtede og ønskede sig døden, idet han tænkte: »Jeg vil hellere dø end leve.« | 8 Oc det skeede / der Solen var opgangen / skickede Gud et tørt Østenvæjr / oc Solen stack paa Jonæ Hofved / ad hand blef vansmæctig: Da ynskede hand sin Siel ad dø / oc sagde / Jeg vilde heller være død en lefve. | 8 And it came to pass, when the sun did arise, that God prepared a vehement east wind; and the sun beat upon the head of Jonah, that he fainted, and wished in himself to die, and said, It is better for me to die than to live. |
| 9 Men Gud sagde til Jonas: »Er det med rette, du er vred for olieplantens skyld?« Han svarede: »Ja, med rette er jeg så vred, at jeg kunne tage min død derover.« | 9 Men Gud sagde til Jonam / Mon det være vel giort / ad du est saa vred for det Kikajon? Oc hand sagde / Jeg maa vel være vred / indtil døden. | 9 And God said to Jonah, Doest thou well to be angry for the gourd? And he said, I do well to be angry, even unto death. |
| 10 Da sagde Herren: »du ynkes over olieplanten, som du ingen møje har haft med eller opelsket, som blev til på een nat og gik ud på een nat. | 10 Oc HErren sagde / Dig ynckis ofver det Kikajon / som du hafver icke haft umag for / oc ey kommit det til ad voxe / hvilcket blev til paa en Nat / oc blef fordærfvit paa een Nat / | 10 Then said the LORD, Thou hast had pity on the gourd, for the which thou hast not laboured, neither madest it grow; which came up in a night, and perished in a night: |
| 11 Og jeg skulle ikke ynkes over Nineve, den store stad med mer end tolv gange 10000 mennesker, som ikke kan skelne højre fra venstre, og meget kvæg.« | 11 Oc Jeg skulde icke ynckis ofver Ninive den stoore Stad? i hvilcken der ere meere / end tolf gange tj tusinde Mennisker / som icke vide forskel / medlem deres høyre oc deres venstre Haand / oc mange Diur. Ende paa Jonæ Bog. | 11 And should not I spare Nineveh, that great city, wherein are more than sixscore thousand persons that cannot discern between their right hand and their left hand; and also much cattle? |