Josuabogen 11 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Da kong Jabin af hazor hørte herom sendte han bud til kong Jobab af Madon og kongerne af Sjimron og Aksjaf. | 1 XI. Capitel. OC det skeede der Jabin / Kongen af Hazor / Kongen af Madon / oc til Kongen af Simron / oc til Kongen af Achsaph: | 1 And it came to pass, when Jabin king of Hazor had heard those things, that he sent to Jobab king of Madon, and to the king of Shimron, and to the king of Achshaph, |
| 2 Og til kongerne nordpå i bjergene, i arabalavningen sønden for kinnerot, i lavlandet og på højdedraget vestpå ved dor, | 2 Oc til de Konger som vare i Norden paa Biergene / oc paa Marcken Synden Cinneroth / oc til dem som boede nedre i Dalene oc udi Naphoth Dor ud med Hafvet: | 2 And to the kings that were on the north of the mountains, and of the plains south of Chinneroth, and in the valley, and in the borders of Dor on the west, |
| 3 til Kana'anæerne i øst og vest, amoriterne, hivviterne, perizziterne og jebusiterne i bjergene og hetiterne ved foden af Hermon i mizpas land; | 3 Til Cananiterne / Øster oc Vester / oc Emorither / oc Hethiter / oc Pheresiter / oc Jebusiter paa Biergene / oc Heviterne neden op til Hermon i Mizpa Land. | 3 And to the Canaanite on the east and on the west, and to the Amorite, and the Hittite, and the Perizzite, and the Jebusite in the mountains, and to the Hivite under Hermon in the land of Mizpeh. |
| 4 og de drog ud med alle deres hære, krigsfolk talrige som sandet ved havets bred, og med en stor mængde heste og stridsvogne. | 4 Oc de droge ud / oc alle deres Hær med dem / et svart Tall Folck / som Sand der er paa Hafsbrædden i mangfoldighed / oc saare mange Heste oc Vogne. | 4 And they went out, they and all their hosts with them, much people, even as the sand that is upon the sea shore in multitude, with horses and chariots very many. |
| 5 Alle disse konger slog sig sammen og kom og lejrede sig i forening ved meroms vand for at angribe Israel. | 5 Oc alle disse Konger samlede dem / oc komme oc leyrede dem tillsammen / hos det Vand Meron / ad strjde imod Jsrael. | 5 And when all these kings were met together, they came and pitched together at the waters of Merom, to fight against Israel. |
| 6 Men Herren sagde til Josua: »Frygt ikke for dem! Thi i morgen ved denne tid vil jeg lade dem ligge faldne foran Israel; deres heste skal du lamme, og deres vogne skal du brænde!« | 6 Oc HErren sagde til Josua: Fruct icke for dem / Thi i Morgen paa denne Tjd vil jeg gifve dem alle slagne for Jsraels Ansict / du skalt giøre deres Heste lam / oc brænde deres Vogne med Jld. | 6 And the LORD said unto Joshua, Be not afraid because of them: for to morrow about this time will I deliver them up all slain before Israel: thou shalt hock their horses, and burn their chariots with fire. |
| 7 da kom Josua med hele hæren uventet over dem ved meroms vand og kastede sig over dem, | 7 Oc Josua kom /oc alt Krjgsfolcket med hannem / paa den uforvarendis / hos det Vand Merom / oc de ofverfulde dem. | 7 So Joshua came, and all the people of war with him, against them by the waters of Merom suddenly; and they fell upon them. |
| 8 og Herren gav dem i Israels hånd, så de slog dem og forfulgte dem til den store stad Zidon, til, Misrefot Majim og Mizpes lavning i øst, og huggede dem ned, så ikke en eneste af dem blev tilbage. | 8 Oc HErren gaf dem i Jsraels Haand / oc de sloge dem / oc forfulde dem til den stoore Zidon / oc til de brændende Vand / oc til den Mizpa Marck mod Østen : Oc de slog dem / indtil Mand lood icke een blifve igien af dem. | 8 And the LORD delivered them into the hand of Israel, who smote them, and chased them unto great Zidon, and unto Misrephothmaim, and unto the valley of Mizpeh eastward; and they smote them, until they left them none remaining. |
| 9 Josua gjorde derpå med dem, som Herren havde sagt ham; deres heste lammede han, og deres vogne brændte han. | 9 Da giorde Josua mod dem som HErren befool hannem / hand giorde deres Hester lame / oc brænde deres Vogne med Jld. | 9 And Joshua did unto them as the LORD bade him: he hocked their horses, and burnt their chariots with fire. |
| 10 Ved den tid vendte Josua om og indtog Hazor, og kongen huggede han ned med sværdet; hazor var nemlig fordum alle disse kongerigers hovedstad; | 10 Oc Josua vende sig om paa den samme Tjd / oc indtog Hazor / oc slog dens Konge med Sverd / (Thi Hazor var tilforn Hofvetstaden for alle disse Kongeriger.) | 10 And Joshua at that time turned back, and took Hazor, and smote the king thereof with the sword: for Hazor beforetime was the head of all those kingdoms. |
| 11 og de huggede hver levende sjæl i den ned med sværdet og lagde band på dem, så ikke en levende sjæl blev tilbage; og Hazor stak han i brand. | 11 Oc de sloge alle Persooner med skarpe Sverd / som der vare udi / saa de ødelagde (dem/) oc der blev intet igien / som hafde Aande / oc hans brænde Hazor med Jld. | 11 And they smote all the souls that were therein with the edge of the sword, utterly destroying them: there was not any left to breathe: and he burnt Hazor with fire. |
| 12 Alle hine kongsbyer med deres konger undertvang Josua, og han huggede dem ned med sværdet og lagde band på dem, som Herrens tjener Moses havde påbudt. | 12 Oc Josua indtog alle disse Kongers Stæder oc deres Konger / oc hand sloo dem med skarpe Sverd / saa hand ødelagde dem / som Mose HErrens Tienere hafde befalit. | 12 And all the cities of those kings, and all the kings of them, did Joshua take, and smote them with the edge of the sword, and he utterly destroyed them, as Moses the servant of the LORD commanded. |
| 13 Men ingen af de byer, som lå på deres høje, stak Israel i brand, alene med undtagelse af Hazor; den stak Josua i brand. | 13 Dog brænde Jsrael ingen Stæder / som stoode paa deres Høye / uden Hazor alleene / (som) Josua brænde. | 13 But as for the cities that stood still in their strength, Israel burned none of them, save Hazor only; that did Joshua burn. |
| 14 Kvæget og alt det andet, der røvedes fra disse byer, beholdt israeliterne som bytte; men alle menneskene huggede de ned med sværdet til sidste mand uden at lade en eneste levende sjæl blive tilbage. | 14 Oc alt Rofvet af disse Stæder oc Qvæget / toge Jsraels Børn / sig til Bytte. Men de sloge alle Menneisker med skarpe Sverd / indtil de hafde lagt dem øde / de lode intet blifve igien / som hafvde Aande. | 14 And all the spoil of these cities, and the cattle, the children of Israel took for a prey unto themselves; but every man they smote with the edge of the sword, until they had destroyed them, neither left they any to breathe. |
| 15 Hvad Herren havde pålagt sin tjener Moses, havde Moses pålagt Josua, og det gjorde Josua; han undlod intet som helst af, hvad Herren havde pålagt Moses. | 15 Som HErren bød Mose sin Tienere / saa bød Mose Josua / oc saa giorde Josua / hand lood intet feile af alt det som HErren hafde befalit Mose. | 15 As the LORD commanded Moses his servant, so did Moses command Joshua, and so did Joshua; he left nothing undone of all that the LORD commanded Moses. |
| 16 Således indtog Josua hele dette land, bjerglandet, hele Sydlandet, hele landskabet gosjen, lavlandet, arabalavningen, Israels bjergland og lavland, | 16 Oc Josua toog alt det Land ind paa Biergene / oc alt det som ligger Synden paa / oc alt Gosen Land / oc Sletten oc Marcken / oc Jsraels Bierg med sine Slette. | 16 So Joshua took all that land, the hills, and all the south country, and all the land of Goshen, and the valley, and the plain, and the mountain of Israel, and the valley of the same; |
| 17 fra det nøgne bjergdrag, som højner sig hen imod Seir, indtil ba'al Gad i Libanons dal ved Hermonbjergets fod; og alle deres konger tog han til fange, huggede dem ned og dræbte dem. | 17 Fra det slette Bierg som strecker sig op mod Seir / oc indtil BaalGad / Paa Libani Marck / neden for det Bierg Hermon / oc hand tog alle deres Konger / oc sloo dem oc dræbte dem. | 17 Even from the mount Halak, that goeth up to Seir, even unto Baalgad in the valley of Lebanon under mount Hermon: and all their kings he took, and smote them, and slew them. |
| 18 I lang tid førte Josua krig med disse konger | 18 Josua førde længe Krjg imod alle disse Konger. | 18 Joshua made war a long time with all those kings. |
| 19 der var ingen by, som sluttede overenskomst med israeliterne, undtagen hivviterne, som boede i Gibeon. Alt tog de i kamp; | 19 Der var icke een Stad / som giorde Fred med Jsraels Børn / (uden de Heviter som boede i Gibeon) de vundne dem alle med Strjd. | 19 There was not a city that made peace with the children of Israel, save the Hivites the inhabitants of Gibeon: all other they took in battle. |
| 20 thi Herren voldte, at deforhærdede deres hjerter, så de drog i kamp mod Israel, for at de skulle lægge band på dem uden skånsel og udrydde dem, som Herren havde pålagt Moses. | 20 Thi Det skeede saa af HErren / ad de forhærdede deres Hierter / ad møde Jsrael med Strjd / ad hand skulle fordærfve dem / ad det skulde icke bevjses Naade / thi ad hand skulde ødelegge dem / som HErren bød Mose. | 20 For it was of the LORD to harden their hearts, that they should come against Israel in battle, that he might destroy them utterly, and that they might have no favour, but that he might destroy them, as the LORD commanded Moses. |
| 21 Ved den tid drog Josua hen og udryddede anakiterne af bjerglandet, af Hebron, Debir og Anab, og af hele Judas og hele Israels bjergland; på dem og deres byer lagde Josua band. | 21 Oc samme tjd kom Kosua oc udrydde de Enakiter af Biergene / af Hebron / af Dibir / af Anab / oc af alle Biergene i Juda / oc af alle Jsraels Bierge / Josua ødelagde dem med deres Stæder. | 21 And at that time came Joshua, and cut off the Anakims from the mountains, from Hebron, from Debir, from Anab, and from all the mountains of Judah, and from all the mountains of Israel: Joshua destroyed them utterly with their cities. |
| 22 Der blev ingen Anakiter tilbage i israeliternes land, kun i Gaza, Gat og Asdod blev der levninger tilbage. | 22 Der blev ingen igien af Enakiterne i Jsraels Børns Land / uden Asa / i Gath / oc i Asdod / der blefve de igien. | 22 There was none of the Anakims left in the land of the children of Israel: only in Gaza, in Gath, and in Ashdod, there remained. |
| 23 Således indtog Josua hele landet, ganske som Herren havde sagt til Moses, og Josua gav Israel det i eje efter deres afdelinger, stamme for stamme. Og landet fik ro efter krigen. | 23 Oc Josua fick alt Landet / efter alt det / som HErren hafde talit til Mose / oc Josua gaf Jsrael det til Arf / efter deres Deele til deres Stammer / oc Landet lod af ad krjge. | 23 So Joshua took the whole land, according to all that the LORD said unto Moses; and Joshua gave it for an inheritance unto Israel according to their divisions by their tribes. And the land rested from war. |