Josuabogen 17 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Og loddet faldt for Manasses stamme: thi han var Josefs førstefødte. Makir, Manasses førstefødte, Gileads fader - han var nemlig kriger - fik Gilead og Basan. | 1 XVII. Capitel. OC Lodet falt for Manasse Stamme / thi hand er Josephs Førstefødde Søn / for Machir Manasse Førstefødde Søn / Gileads Fader / Thi hand var en Strjdsmand / derfor fick hand Gilead oc Basan. | 1 There was also a lot for the tribe of Manasseh; for he was the firstborn of Joseph; to wit, for Machir the firstborn of Manasseh, the father of Gilead: because he was a man of war, therefore he had Gilead and Bashan. |
| 2 Og de øvrige manassiter fik land efter deres slægter, abiezers, heleks, asriels, sjekems, hefers og sjemidas sønner; det er Josef's søn Manasses mandlige efterkommere efter deres slægter. | 2 Oc dtte falt oc de andre Manasse børn til iblant deres Slect / (som vare) Abiesers børn /oc Heleks børn /oc Asricis børn / oc Secherins børn /oc Hephers børn /oc Semidas børn: Disse ere Manasse Josephs søns Børn / Mandkønene iblant deres Slecter. | 2 There was also a lot for the rest of the children of Manasseh by their families; for the children of Abiezer, and for the children of Helek, and for the children of Asriel, and for the children of Shechem, and for the children of Hepher, and for the children of Shemida: these were the male children of Manasseh the son of Joseph by their families. |
| 3 Men Zelofhad, en søn af hefer, en søn af Gilead, en søn af Makir, en søn af Manasse, havde ingen sønner, kun døtre; og hans døtre hed Mala, Noa, hogla, Milka og tirza. | 3 Men Zelaphehad Hephers Søn / Gilead søns / Machir søn / manasse søns / hand hafde icke Sønner / men Døttre / oc disse ere hans Døtteres Nafn / Mahala / oc Noa / Hogla / Milca oc Tirza. | 3 But Zelophehad, the son of Hepher, the son of Gilead, the son of Machir, the son of Manasseh, had no sons, but daughters: and these are the names of his daughters, Mahlah, and Noah, Hoglah, Milcah, and Tirzah. |
| 4 De trådte frem for præsten Eleazar og Josua, Nuns søn, og øversterne og sagde: »Herren bød Moses give os arvelod iblandt vore brødre!« Da gav han dem efter Herrens bud en arvelod iblandt deres faders brødre. | 4 Oc de ginge fræm for Eleasar Præsten // oc foræm for Josua Nuns søn /oc fræm for de Øfverste / oc sagde: HErren bød Mose / ad hand skulde gifve os Arfvedeel iblant vor Brødre: Oc mand gaf dem Arfvedeel / efter hyerrens befaling / iblant deres Faders brødre. | 4 And they came near before Eleazar the priest, and before Joshua the son of Nun, and before the princes, saying, The LORD commanded Moses to give us an inheritance among our brethren. Therefore according to the commandment of the LORD he gave them an inheritance among the brethren of their father. |
| 5 Således faldt ti parter på Manasse foruden landet Gilead og Basan hinsides Jordan. | 5 Oc der fulde tj Parter paa Manasse foruden Gileads Land oc Basan / som ligger ofver Jordanen. | 5 And there fell ten portions to Manasseh, beside the land of Gilead and Bashan, which were on the other side Jordan; |
| 6 Thi Manasses døtre fik arvelod blandt hans sønner. Men landet Gilead tilfaldt Manasses øvrige efterkommere. | 6 Thi Manasse Døttre finge Arfvedeel iblant hans Sønner / oc de andre Manasse Børn finge det Land Gilead. | 6 Because the daughters of Manasseh had an inheritance among his sons: and the rest of Manasseh's sons had the land of Gilead. |
| 7 Og Manasses grænse går fra Aser til Mikmetat, som ligger østen for Sikem; derpå går grænsen mod syd til befolkningen i en-tappua. | 7 Oc Manasse Landemercke var der Asser til Michmethath / som ligger for Sechem / oc Landemercket gaar ud paa den høyre side til den som boe i EnTapuah: | 7 And the coast of Manasseh was from Asher to Michmethah, that lieth before Shechem; and the border went along on the right hand unto the inhabitants of Entappuah. |
| 8 Manasse fik landskabet tappua; men byen tappua ved Manasses grænse tilfaldt Efraimiterne. | 8 Manasse fick Tapuah Land /oc Tabuah hos Manasse Landemercke hørde Ehpraims børn til: | 8 Now Manasseh had the land of Tappuah: but Tappuah on the border of Manasseh belonged to the children of Ephraim; |
| 9 Derpå strækker grænsen sig ned til kanabækken, sønden om bækken; byerne der tilfaldt Efraim, midt iblandt Manasses byer; Manasses landområde ligger norden for bækken. Grænsen ender derpå ved havet. | 9 Oc Landemercket gaar ned til den Beck Kana i Synder til becken / disse Stæder høre Ehpraim til iblant Manasse Stæder /U men Manasse landemercke fra Norden er hos Becken / oc enden der paa er hos Hafvet. | 9 And the coast descended unto the river Kanah, southward of the river: these cities of Ephraim are among the cities of Manasseh: the coast of Manasseh also was on the north side of the river, and the outgoings of it were at the sea: |
| 10 Sydsiden tilhører Efraim og nordsiden Manasse. Havet danner grænse; mod nord støder de op til Aser, mod øst til Issakar. | 10 Epharaims Eyedom er Synder paa / oc Manasse Norden paa / oc Hafvet er hans Landemercke /oc de løbe sammen i Asser fra Norden /oc i Jsaschar fra Østen. | 10 Southward it was Ephraim's, and northward it was Manasseh's, and the sea is his border; and they met together in Asher on the north, and in Issachar on the east. |
| 11 I Issakar og Aser tilfaldt følgende byer Manasse: bet-sjean med småbyer, Jibleam med småbyer, befolkningen i Dor med småbyer, befolkningen i En-Dor med småbyer, befolkningen i ta'anak med småbyer og befolkningen i megiddo med småbyer, de tre højdedrag. | 11 Saa hafde Manasse iblant Jsaschar oc iblant Asser / BethGean oc dens tilhørige Stæder / oc Jebiaam oc dens tilhørige Stæder / oc de som boede i Dor oc der tilhørige Stæder /oc de som boede i EnDor oc dens tilhørige Stæder / oc de som boede i Taanach oc dens tilhørige Stæder / oc de som boede i Megiddo oc dens tilhørige Stæder / (som ere) tre Egne. | 11 And Manasseh had in Issachar and in Asher Bethshean and her towns, and Ibleam and her towns, and the inhabitants of Dor and her towns, and the inhabitants of Endor and her towns, and the inhabitants of Taanach and her towns, and the inhabitants of Megiddo and her towns, even three countries. |
| 12 Men manassiterne kunne ikke drive disse byers indbyggere bort, det lykkedes kana'anæerneat holde sig i disse egne. | 12 Oc Manasse børn kunde icke indtage disse Stæder / men de Cananiter begynte ad boe i samme Land. | 12 Yet the children of Manasseh could not drive out the inhabitants of those cities; but the Canaanites would dwell in that land. |
| 13 Da israeliterne blev de stærkeste, gjorde de kana'anæerne til Hoveriarbejdere, men drev dem ikke bort. | 13 Oc det skeede / der Jsraels børn blefve mæctige / da giorde de oc Cnaniterne Skatskydige / men fordrefve dem icke aldeelis. | 13 Yet it came to pass, when the children of Israel were waxen strong, that they put the Canaanites to tribute; but did not utterly drive them out. |
| 14 Da talte Josefs sønner til Josua og sagde: »Hvorfor har du kun givet mig een lod og een part til arvelod, skønt jeg er et talrigt folk, eftersom Herren hidtil har velsignet mig?« | 14 Da talede Josephs Børn med Josua / oc sagde: Hvorfor gafst du mig (ickun) eet Lod oc een Part til Arf? Jeg er dog et stoort Folck / efterdi HErren hafver end saa velsignet mig? | 14 And the children of Joseph spake unto Joshua, saying, Why hast thou given me but one lot and one portion to inherit, seeing I am a great people, forasmuch as the LORD hath blessed me hitherto? |
| 15 Josua svarede dem: »Når du er et talrigt folk, så drag op i skovlandet og ryd dig jord der i perizziternes og refaiternes land, siden Efraims bjergland er dig for trangt!« | 15 Oc Josua sagde til dem: Efterdi du est et stoort Folck / da gaf den op i Skoven / oc hug dig der (et Stycke) i de Pheresiters oc Kæmpers Land / efterdi Ehpraims bierg er dig for trangt. | 15 And Joshua answered them, If thou be a great people, then get thee up to the wood country, and cut down for thyself there in the land of the Perizzites and of the giants, if mount Ephraim be too narrow for thee. |
| 16 »Da sagde Josefs sønner: »Bjerglandet er os ikke nok, og alle Kana'anærerne, som bor på slettelandet, både de i Bet-Sjean med småbyer og de på Jizre'elsletten, har jernbeslagne vogne!« | 16 Da sagde Josephs børn: Vi saae icke det bierg / Thi alle Cananiter / som boede i Daleland / hafde Jern vogne / (baade) de som boe i BethSean oc dens tilhørige Stæder / oc de i Jesreels Dal. | 16 And the children of Joseph said, The hill is not enough for us: and all the Canaanites that dwell in the land of the valley have chariots of iron, both they who are of Bethshean and her towns, and they who are of the valley of Jezreel. |
| 17 Da sagde Josua til Josefs slægt, til Efraim og Manasse: »Du er et talrigt folk og har stor kraft; du skal ikke komme til at nøjes med een lod, | 17 Oc Josua sagde til Josephs Huus / til Ephraim oc til Manasse / sigendis: Du est et stoort Folck / de du hafver meget Styrcke / du skalt icke hafve eet Lod: | 17 And Joshua spake unto the house of Joseph, even to Ephraim and to Manasseh, saying, Thou art a great people, and hast great power: thou shalt not have one lot only: |
| 18 men et bjergland skal tilfalde dig, thi det er skovbevokset. og når du rydder det, skal det tilfalde dig med udløberne derfra; thi du skal drive kana'anæerne bort, selv om de har jernbeslagne vogne; du er nemlig stærkere end de.« | 18 Thi Bierget skal høre dig til / thi det er en Skov : Oc du skalt hugge den om / oc det yderste der af skal høre dig til / Thi du skalt fordrifve Cananiten / enddog i hand hafver Jernvogne /(oc) endog hand er sterck. | 18 But the mountain shall be thine; for it is a wood, and thou shalt cut it down: and the outgoings of it shall be thine: for thou shalt drive out the Canaanites, though they have iron chariots, and though they be strong. |