Josuabogen 2 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Josua, Nuns søn, udsendte hemmeligt fra Sjittim to mænd som spejdere med den befaling: »Gå hen og undersøg landet, særlig Jeriko!« De gav sig da på vej og kom ind i et hus til en skøge ved navn Rahab, og der lagde de sig til hvile. | 1 II. Capitel. OC Josua Nuns Søn hafve sendt to hemmelige Speidere af Sitim /oc sagde: Gaar han / beseer landet oc Jericho: Oc de ginge bort / oc komme ind ... støgis huus / oc hendis nafn ... hab / oc de laae der. | 1 And Joshua the son of Nun sent out of Shittim two men to spy secretly, saying, Go view the land, even Jericho. And they went, and came into an harlot's house, named Rahab, and lodged there. |
| 2 Da blev der meldt kongen af Jeriko: »Se, der er kommet nogle israelitiske mænd hertil i nat for at udspejde landet!« | 2 Da blef det sagt til Kongen af Jericho / sigendis : See / i denneNat ere komne mænd hjd af Jsraels Børn / ad besmide Landet. | 2 And it was told the king of Jericho, saying, Behold, there came men in hither to night of the children of Israel to search out the country. |
| 3 Og kongen af Jeriko sendte bud til Rahab og lod sige: »Udlever de mænd, som er kommet til dig; thi de er kommet for at udspejde hele landet!« | 3 Da sende Kongen af Jericho Bud til Rahab / sigendis: Lad de Mænd komme hjd ud / som komme til dig / som komme til dit Huus / thi de ere komne ad bespeide alt Landet. | 3 And the king of Jericho sent unto Rahab, saying, Bring forth the men that are come to thee, which are entered into thine house: for they be come to search out all the country. |
| 4 Men kvinden tog og skjulte de to mænd og sagde: »Ja, mændene kom ganske vist til mig, men jeg vidste ikke, hvor de var fra; | 4 Men Qvinden hafde tagit de to Mænd / oc skiult dem /oc sagde: Ja / Mændene komme ind til mig / men jeg vidste icke hvæden de vare. | 4 And the woman took the two men, and hid them, and said thus, There came men unto me, but I wist not whence they were: |
| 5 og da porten skulle lukkes i mørkningen, gik mændene bort. Jeg ved ikke, hvor de gik hen! Sæt hurtigt efter dem, så kan I indhente dem!« | 5 Oc det skeede / der de vilde lucke Porte / der det var mørckt / da ginge Mændene ud / Jeg veed icke hvort de Mænd ginge: Følger hastelige efter dem / da faae J fat paa dem. | 5 And it came to pass about the time of shutting of the gate, when it was dark, that the men went out: whither the men went I wot not: pursue after them quickly; for ye shall overtake them. |
| 6 Men hun havde ført dem op på taget og skjult dem under hørstænglerne, som hun havde bredt ud på taget. | 6 Men hun hafde ladit dem skjge op paa Taget. | 6 But she had brought them up to the roof of the house, and hid them with the stalks of flax, which she had laid in order upon the roof. |
| 7 Mændene satte så efter dem ad vejen til Jordan hen til vadestederne, og porten blev lukket, så snart forfølgerne var udenfor. | 7 Oc Mændene forfulde dem paa Veyen til Jordanen / indtil Færiestederne: Oc der de var udfarne / som forfulde dem / da lucte mand Porten til. | 7 And the men pursued after them the way to Jordan unto the fords: and as soon as they which pursued after them were gone out, they shut the gate. |
| 8 Før de to mænd endnu havde lagt sig, kom hun op på taget til dem; | 8 Oc før end de sofve / da gick hun op til dem paa Taget / | 8 And before they were laid down, she came up unto them upon the roof; |
| 9 og hun sagde til dem: »Jeg ved, at Herren har givet eder andet, thi vi er grebet af rædsel for eder, og alle landets indbyggere er skrækslagne over eder. | 9 Oc sagde til Mændene: Jeg veed / ad HErren hafver gifvit eder Landet / oc ad eders fryct er falden paa os / oc ad alle Landsens Jndbyggere ere mistrøstige for eder. | 9 And she said unto the men, I know that the LORD hath given you the land, and that your terror is fallen upon us, and that all the inhabitants of the land faint because of you. |
| 10 Thi vi har hørt, hvorledes Herren lod vandet i det Røde Hav tørre bort foran eder, da I drog ud af Ægypten, og hvad I gjorde ved de to amoriterkonger hinsides Jordan, Sihon og og, på hvem I lagde band. | 10 Thi vi hafve hørt / ad HErren tørde Vandet for eder i det røde Haf / der J foore ud af Ægypten / oc hva J giorde de to Emoriters Konger / som ere der ofver Jordan / sihon oc Og / hvilcke J sloge ihiel. | 10 For we have heard how the LORD dried up the water of the Red sea for you, when ye came out of Egypt; and what ye did unto the two kings of the Amorites, that were on the other side Jordan, Sihon and Og, whom ye utterly destroyed. |
| 11 Da vi hørte det, blev vi slaget af rædsel og tabte alle modet over for eder; thi Herren eders Gud er Gud oppe i himmelen og nede på jorden. | 11 Oc vi have hørt det / oc vort Hierte er mistrøstig / oc oc der er intet Mood meere i nogen / for eders Ansict : Thi HErren eders Gud / hand er en Gud i Himmelen der ofven / oc paa Jorden her neden. | 11 And as soon as we had heard these things, our hearts did melt, neither did there remain any more courage in any man, because of you: for the LORD your God, he is God in heaven above, and in earth beneath. |
| 12 Men tilsværg mig nu ved Herren, at I vil vise godhed mod mit fædrene hus, ligesom jeg har vist godhed mod eder, og giv mig et sikkert tegn på, | 12 Saa sværer mig nu ved HErren / ad efterdi jeg giorde Barmhiertighed mod eder / J oc ville giøre Barmhiertighed mod mjn Faders Huus / oc gifve mig et vist Tegn: | 12 Now therefore, I pray you, swear unto me by the LORD, since I have showed you kindness, that ye will also show kindness unto my father's house, and give me a true token: |
| 13 at I vil lade min fader og moder, mine brødre og søstre og alt, hvad deres er, blive i live og redde os fra døden!« | 13 Ad J ville lade mjn Fader / oc mjn Moder /oc mine Brødre / oc mine Systre / lefve / oc alt det de hafve / oc redde vore Siele fra Døden. | 13 And that ye will save alive my father, and my mother, and my brethren, and my sisters, and all that they have, and deliver our lives from death. |
| 14 Da sagde mændene til hende: »Vi indestår med vort liv for eder, hvis du ikke røber vort forehavende; og når Herren giver os landet, vil vi vise dig godhed og trofasthed!« | 14 Oc Mændene sagde til hende : Vi ville sætte vort Ljf for eders / om J icke røbe denneHandel / Oc det skal skee / naar HErren gifver os Landet / da ville vi giøre Barmhiertighed oc troskab med dig. | 14 And the men answered her, Our life for yours, if ye utter not this our business. And it shall be, when the LORD hath given us the land, that we will deal kindly and truly with thee. |
| 15 Derpå hejsede hun dem med et reb ned gennem vinduet, thi hendes hus lå ved bymuren, og hun boede ved muren; | 15 Saa vant hun dem ned med et Reeb / igiennem Vindvet : Thi hendis Huus var paa Stadens Muur / oc hun boode paa Muuren: | 15 Then she let them down by a cord through the window: for her house was upon the town wall, and she dwelt upon the wall. |
| 16 og hun sagde til dem: »Gå ud i bjergene, for at eders forfølgere ikke skal træffe eder, og hold eder skjult der i tre dage, indtil eders forfølgere er vendt tilbage; efter den tid kan I gå eders vej!« | 16 Oc hun sagde til dem: Gaar op paa Bierget / ad de skulle icke / maa skee / møde eder / som søge efter eder / oc skiuler eder der i tre Dage / thi de komme igien / som forfølge (eder/) oc siden kunde J gaae ad eders Vey. | 16 And she said unto them, Get you to the mountain, lest the pursuers meet you; and hide yourselves there three days, until the pursuers be returned: and afterward may ye go your way. |
| 17 Mændene sagde til hende: »På denne måde vil vi bære os ad med at holde den ed, du har ladet os sværge | 17 Oc Mændene sagde til hende : Vi ville være frj for denne Eed / som du komst os til ad svære / | 17 And the men said unto her, We will be blameless of this thine oath which thou hast made us swear. |
| 18 når vi kommer ind i landet, skal du binde denne røde snor fast i det vindue, du har hejst os ned igennem, og så skal du samle din fader og din moder, dine brødre og hele dit fædrenehus hos dig i huset. | 18 See / naar vi komme i Landet / da skalt du binde denne røde Snor i Vinduet / igiennem hvilcket du hafver vundit os ned / oc du skalt forsamle til dig i huuset / djn Fader / oc djn Moder / oc dine Brødr / oc djn Faders Gandske huus. | 18 Behold, when we come into the land, thou shalt bind this line of scarlet thread in the window which thou didst let us down by: and thou shalt bring thy father, and thy mother, and thy brethren, and all thy father's household, home unto thee. |
| 19 Enhver, som så går uden for din husdør, må selv tage ansvaret for sit liv, uden at der falder skyld på os; men hvis der lægges hånd på nogen af dem, som bliver i huset hos dig, hviler ansvaret på os. | 19 Oc det skal skee / hver den som gaar af dit Huusis Dør hen ud / hans blod (skal være) uskyldige : Men der som der blifver lagt en Haand paa nogen af dem / som ere med dig i Huuset / hans Blood (skal være ) paa vort Hofvet. | 19 And it shall be, that whosoever shall go out of the doors of thy house into the street, his blood shall be upon his head, and we will be guiltless: and whosoever shall be with thee in the house, his blood shall be on our head, if any hand be upon him. |
| 20 Hvis du derimod røber vort forehavende, er vi løst fra den ed, du lod os sværge!« | 20 Men om du røber denen vor Handel / da ville vi være frj fra djn Eed / som du komst os tila t svære. | 20 And if thou utter this our business, then we will be quit of thine oath which thou hast made us to swear. |
| 21 Da sagde hun: »Lad det være, som I siger!« Så lod hun dem drage bort; og hun bandt den røde snor fast i vinduet. | 21 Oc hun sagde: Det skal saa være efter eders ord / oc hun lod dem gaa / Oc de ginge hen /oc hun bant den røde Snor i Vinduet. | 21 And she said, According unto your words, so be it. And she sent them away, and they departed: and she bound the scarlet line in the window. |
| 22 Men de begav sig ud i bjergene og blev der i tre dage, indtil deres forfølgere var vendt tilbage. Og forfølgerne ledte overalt på vejen uden at finde dem. | 22 Saa ginge de hen oc komme paa Bierget / oc blefve der i tre Dage / indtil de komme igien / som søgte efter dem: Thi de Forfølgere hafde leet efter dem paa alle Veye / oc de funde dem icke. | 22 And they went, and came unto the mountain, and abode there three days, until the pursuers were returned: and the pursuers sought them throughout all the way, but found them not. |
| 23 Derpå begav de to mænd sig på tilbagevejen, og efter at være steget ned fra bjergene gik de over floden; og de kom til Josua, Nuns søn, og fortalte ham alt, hvad der var hændet dem. | 23 Saa vende de to Mænd tilbage igien /oc ginge ned af Bierget / oc foore ofver /oc komme til Josua Nuns Søn / oc fortalte hannem alting / som dem var vederfarit: | 23 So the two men returned, and descended from the mountain, and passed over, and came to Joshua the son of Nun, and told him all things that befell them: |
| 24 Og de sagde til Josua: »Herren har givet hele landet i vor magt, og alle landets indbyggere er skrækslagne over os!« | 24 Oc sagde til Josua / HErren hafver gifvit alt Landet i vore Hænder / oc alle Landsens Jndbyggere ere forfærdede for os. | 24 And they said unto Joshua, Truly the LORD hath delivered into our hands all the land; for even all the inhabitants of the country do faint because of us. |