Josuabogen 22 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Derpå lod Josua rubeniterne, gaditerne og Manasses halve stamme kalde til sig | 1 XXII. Capitel. DA kaldede Josua de Rubeniter / oc de Gaditer / oc den halfve Manasse Stamme: | 1 Then Joshua called the Reubenites, and the Gadites, and the half tribe of Manasseh, |
| 2 Og sagde til dem: »I har holdt alt, hvad Herrens tjener Moses bød eder, og adlydt mig i alt, hvad jeg har påbudt eder. | 2 Oc sagde til dem : J hafve holdet alt det som Mose HErrens Tienere bøde eder / oc lydet mjn Røst i alt det jeg hafver budit eder. | 2 And said unto them, Ye have kept all that Moses the servant of the LORD commanded you, and have obeyed my voice in all that I commanded you: |
| 3 I har ikke svigtet eders brødre i denne lange tid; indtil denne dag har I holdt Herren eders Guds bud. | 3 J hafve icke forladet eders Brødre nu i lang tjd / indtil denne Dag / men J hafve flitteligen holdet HErrens eders Guds Bud. | 3 Ye have not left your brethren these many days unto this day, but have kept the charge of the commandment of the LORD your God. |
| 4 Men nu har Herren eders Gud skaffet eders brødre ro, som han lovede dem; vend derfor nu tilbage til eders telte i det land, hvor eders ejendom ligger, som Herrens tjener Moses gav eder hinsides Jordan. | 4 Oc efterdi nu ad HErren eders Gud hafver gifvit eders Børdre Rolighed / som hand hafde sagt dem / da vender eder nu om oc gaar til eders Bolige til eders Arfveland / som Mose HErrens Tienere gaf eder ofvre Jordanen. | 4 And now the LORD your God hath given rest unto your brethren, as he promised them: therefore now return ye, and get you unto your tents, and unto the land of your possession, which Moses the servant of the LORD gave you on the other side Jordan. |
| 5 Kun må I omhyggeligt agte på at holde det bud og den lov, Herrens tjener Moses pålagde eder, at elske Herren eders Gud, vandre på alle hans veje, holde hans bud, holde fast ved ham og tjene ham af hele eders hjerte og hele eders sjæl!« | 5 Alleeniste holder det med fljd / ad j giøre efter det Bud oc Lov / som Mose HErrens Tienere bød eder / ad elske HErren eders Gud / oc ad vandre i alle hans Veye / oc ad holde hans Bud / oc ad henge ved hannem / oc ad tiene hannem i eders gandske Hierte / oc i eders gandske Siel. | 5 But take diligent heed to do the commandment and the law, which Moses the servant of the LORD charged you, to love the LORD your God, and to walk in all his ways, and to keep his commandments, and to cleave unto him, and to serve him with all your heart and with all your soul. |
| 6 Og Josua velsignede dem og lod dem drage bort, og de begav sig til deres telte. | 6 Saa velsignede Josua dem /oc lood dem gaa / oc de ginge hen til deres Bolige. | 6 So Joshua blessed them, and sent them away: and they went unto their tents. |
| 7 Den ene halvdel af Manasses stamme havde Moses givet land i Basan, den anden halvdel derimod havde Josua givet land sammen med deres brødre i landet vesten for Jordan. Og da Josua lod dem drage hver til sit efter at have velsignet dem, | 7 Oc Mose hafde gifvit den halfve Manasse Stamme i Basan: Oc halfdeelen der af gaf Josua deres Brødre ofver Jordan mod Bester : Oc der Josua lood dem gaae til deres Bolige /oc hafde velsignit dem / | 7 Now to the one half of the tribe of Manasseh Moses had given possession in Bashan: but unto the other half thereof gave Joshua among their brethren on this side Jordan westward. And when Joshua sent them away also unto their tents, then he blessed them, |
| 8 vendte de tilbage til deres telte med store rigdomme, med kvæg i mængde, med sølv og guld, kobber og jern og klæder i stor mængde; og det bytte, de havde taget fra deres fjender, delte de med deres brødre. | 8 Da sagde hand til dem / sigendis: J komme hiem igien til eders Bolige med meget Gods / oc med gandske meget Fæ / med Sølf / oc med Guld / oc med Kaaber / oc med Jern / oc med gandske mange Klæder / saa deeler eders Fienders Rof med eders Brødre. | 8 And he spake unto them, saying, Return with much riches unto your tents, and with very much cattle, with silver, and with gold, and with brass, and with iron, and with very much raiment: divide the spoil of your enemies with your brethren. |
| 9 Så forlod rubeniterne, gaditerne og Manasses halve stamme israeliterne i Silo i Kana'ans land og vendte tilbage til Gilead, det land, de havde fået i eje, hvor de havde nedsat sig i følge Herrens bud ved Moses;' | 9 Saa vende Rubens Børn / oc Gads Børn /oc den halfve Manasse Stamme / dem tilbage igien /oc ginge fra Jsraels Børn af Slio / som ligger i Canaans Land / ad fare ind i Gileads Land / til deres Arfvedeels Land / hvilcket de hafde bekommet / efter HErrens befaling / ved Mose. Der de komme til de Grenzer hos Jordanen / som ligger i Canaans Land / da bygde Rubens børn /oc Gads børn | 9 And the children of Reuben and the children of Gad and the half tribe of Manasseh returned, and departed from the children of Israel out of Shiloh, which is in the land of Canaan, to go unto the country of Gilead, to the land of their possession, whereof they were possessed, according to the word of the LORD by the hand of Moses. |
| 10 Og da rubeniterne, gaditerne og Manasses halve stamme kom til gelilot ved Jordan i Kana'ans land, byggede de et alter der ved Jordan, et stort alter. der sås viden om. | 10 oc den halfve Manasse Stamme der et Altere hos Jordanen / et stoort Altere til siune. | 10 And when they came unto the borders of Jordan, that are in the land of Canaan, the children of Reuben and the children of Gad and the half tribe of Manasseh built there an altar by Jordan, a great altar to see to. |
| 11 Men det kom israeliterne for øre, at rubeniterne, gaditerne og Manasses halve stamme havde bygget et alter på grænsen af Kana'ans land, ved Gelilot ved Jordan, på israeliternes side. | 11 Der Jsraels Børn hørde det sigis: See / Rubens børn /oc Gads børn oc den halfve manasse Stamme / hafve bygt et Altere mod Canaans Land / Hos Grenzerne ved Jordanen / paa den sted som Jsraels Børn ginge igennem. | 11 And the children of Israel heard say, Behold, the children of Reuben and the children of Gad and the half tribe of Manasseh have built an altar over against the land of Canaan, in the borders of Jordan, at the passage of the children of Israel. |
| 12 Og da israeliterne hørte det, samledes hele israeliternes menighed i Silo for at drage i kamp imod dem. | 12 Der Jsraels Børn det hørde / da forsamlede sig all Josraels børns Meenighed i Silo / ad drage op imod dem i Strjd. | 12 And when the children of Israel heard of it, the whole congregation of the children of Israel gathered themselves together at Shiloh, to go up to war against them. |
| 13 Da sendte israeliterne Pinehas, præsten eleazars søn, til rubeniterne, gaditerne og Manasses halve stamme i Gilead | 13 Saa sende Jsraels Børn til Rubens Børn oc til Gads Børn /oc til den halfve Manasse Stamme til Gileads Land / Pinees Eleasera Præstis Søn / | 13 And the children of Israel sent unto the children of Reuben, and to the children of Gad, and to the half tribe of Manasseh, into the land of Gilead, Phinehas the son of Eleazar the priest, |
| 14 tillige med ti øverster, een øverste for hver af alle Israels stammer; hver af dem var overhoved for sin stamme iblandt Israels tusinder; | 14 Oc tj Fyrster med hannem / een Fyrste for hver Faders Huus for alle Jsraels Stammer / (Oc hver af dem var Øfvers i deres Fædres Huus for Jsraels Tusinde.) | 14 And with him ten princes, of each chief house a prince throughout all the tribes of Israel; and each one was an head of the house of their fathers among the thousands of Israel. |
| 15 og da de kom til rubeniterne, gaditerne og Manasses halve stamme i Gilead, talte de således til dem: | 15 Oc der de komme til Rubens børn /oc til Gads børn /oc til den halfve Manasse stamme / til Gileads Land / da talede de med dem / oc sagde: | 15 And they came unto the children of Reuben, and to the children of Gad, and to the half tribe of Manasseh, unto the land of Gilead, and they spake with them, saying, |
| 16 »Således siger hele Herrens menighed: hvad er det for en troløshed, I har begået mod Israels Gud, at I i dag har vendt eder fra Herren ved at bygge eder et alter og vise genstridighed mod Herren? | 16 Saa siger all HErrens Meenighed: Hva er denne for en Motvillig synd / som J hafve motvillig syndet mod Jsraels Gud? Ad J vende eder i Dag fra HErren / der ad J bygge eder et Altere / ad J monne i Dag være gienstridige imod HErren. | 16 Thus saith the whole congregation of the LORD, What trespass is this that ye have committed against the God of Israel, to turn away this day from following the LORD, in that ye have builded you an altar, that ye might rebel this day against the LORD? |
| 17 Har vi ikke nok i brøden med Peor, som vi endnu den dag i dag ikke har fået os renset for, og for hvis skyld der kom plage over Israels menighed? | 17 . Er Peors Misgierning os for liden / af hvilcken vi ere icke endnu reensede indtil denne Dag / enddog Plagen var iblant HErrens Meenighed. | 17 Is the iniquity of Peor too little for us, from which we are not cleansed until this day, although there was a plague in the congregation of the LORD, |
| 18 Og dog vender I eder i dag fra Herren! Når I i dag er genstridige mod Herren, vil hans vrede i morgen bryde løs over hele Israels menighed. | 18 Oc J vende eder i Dag fra HErren /oc ere i Dag gienstridige imod HErren / saa ad hand her efter blifver vred paa alle Jsraels Meenighed. | 18 But that ye must turn away this day from following the LORD? and it will be, seeing ye rebel to day against the LORD, that to morrow he will be wroth with the whole congregation of Israel. |
| 19 Hvis det land, I har fået i eje, er urent, så gå over til det land, der er Herrens ejendom, der, hvor Herrens bolig står, og nedsæt eder iblandt os; men vær ikke genstridige mod Herren, ej heller mod os ved at bygge eder et alter til foruden Herren vor Guds alter! | 19 Tyckis eder ad eders Eyedoms Land er ureent / da kommer ofver til HErrens Eyedoms Land / der som HErrens Tabernackel boor / de tager eders Deel iblant os / oc værer icke gienstridige imod HErren / oc værer icke gienstridige imod os / ad J bygge eder et Altere / foruden Ehrrens vor Guds Altere. | 19 Notwithstanding, if the land of your possession be unclean, then pass ye over unto the land of the possession of the LORD, wherein the LORD'S tabernacle dwelleth, and take possession among us: but rebel not against the LORD, nor rebel against us, in building you an altar beside the altar of the LORD our God. |
| 20 dengang Akan, Zeras søn, øvede svig med det bandlyste, kom der da ikke vrede over hele Israels menighed, skønt han kun var en enkelt mand? Måtte han ikke dø for sin brøde?« | 20 Syndede ey Achan Serahs søn motvilligen paa det Forbandede / oc der var i Vrede ofver all Jsraels Meenighed / oc hand omkom icke alleene / for sin Misgierning? | 20 Did not Achan the son of Zerah commit a trespass in the accursed thing, and wrath fell on all the congregation of Israel? and that man perished not alone in his iniquity. |
| 21 Da svarede rubeniterne, gaditerne og Manasses halve stamme overhovederne for Israels tusinder således: | 21 Da svarede Rubens Børn / oc Gads Børn /oc den halfve Manasse Stamme /oc de sagde til de Øfvreste for Jsraels Tusinde. | 21 Then the children of Reuben and the children of Gad and the half tribe of Manasseh answered, and said unto the heads of the thousands of Israel, |
| 22 »Gud, Gud Herren, Gud, Gud Herren ved det, og Israel skal vide det: hvis det er i genstridighed eller troløshed mod Herren, i den hensigt at vende os fra Herren, | 22 HErren Guders Gud / Herren Guders Gud hand veed det / Oc Jsrael skal vide det / Om vi ere gienstridige / oc om vi synde motvilligen mod HErren /(saa hielp os icke i denne Dag.) | 22 The LORD God of gods, the LORD God of gods, he knoweth, and Israel he shall know; if it be in rebellion, or if in transgression against the LORD, (save us not this day,) |
| 23 at vi har bygget os et alter, gid han så må unddrage os sin hjælp i dag! Hvis det er for at bringe brændofre og afgrødeofre derpå eller for at bringe takofre derpå, så straffe Herren det! | 23 Ad opbygge os et Altere / ad vi vilde vende osf ra HErren / oc om (det er skeet) ad ofre Brændoffer der paa eller Madoffer / oc om (det er skeet) ad giøre Tackoffer der paa / da udkræfve HErren self det. | 23 That we have built us an altar to turn from following the LORD, or if to offer thereon burnt offering or meat offering, or if to offer peace offerings thereon, let the LORD himself require it; |
| 24 nej, vi har gjort det af frygt for det tilfælde, at eders børn engang i fremtiden skulle sige til vore: hvad har I med Herren, Israels Gud, at gøre? | 24 Oc om vi icke giorde det meget meere af omhyggelighed for denne Sags skyld / oc sagde: eders Børn motte sige til vore Børn her efter / sigendis: Hva hafve J ad giøre med Herren Jsraels Gud? | 24 And if we have not rather done it for fear of this thing, saying, In time to come your children might speak unto our children, saying, What have ye to do with the LORD God of Israel? |
| 25 Herren har jo sat Jordan som grænse imellem os, og eder, rubeniter og gaditer; I har ingen del i Herren! Og således kunne eders børn få vore til at høre op med at frygte Herren. | 25 HErren hafver jo sæt Jordanen til Landemercke imedlem os oc heder / j Rubens Børn oc Gads Børn / J hafve ingen Deel i HErren / saa maatte eders Børn komme vore Børn til ad holde op / ad de skulde icke frycte HErren. | 25 For the LORD hath made Jordan a border between us and you, ye children of Reuben and children of Gad; ye have no part in the LORD: so shall your children make our children cease from fearing the LORD. |
| 26 Derfor tænkte vi: lad os bygge dette alter, ikke til brændoffer eller slagtoffer, | 26 Derfor sagde vi : Lader os nu giøre os (det/) ad bygge et Altere / icke til Brændoffer / ey heller (andet) Offer: | 26 Therefore we said, Let us now prepare to build us an altar, not for burnt offering, nor for sacrifice: |
| 27 men for at det kan være vidne mellem os og eder og mellem vore efterkommere efter os om, at vi vil forrette Herrens tjeneste' for hans åsyn med vore brændofre, slagtofre og takofre, for at eders børn ikke engang i fremtiden skal sige til vore: I har ingen del i Herren! | 27 Men til ad være et Vidnisbyrd imedlem oc oc eder / oc vore Efterkommere efter os / ad vi maae jo giøre HErrens Tieniste for hannem / med vore Brændoffer / oc med vore andre Offer / oc med vore Tackoffer / oc ad eders Børn skulle icke sige her efter til vore Børn : J hafve ingen Deel i HErren. | 27 But that it may be a witness between us, and you, and our generations after us, that we might do the service of the LORD before him with our burnt offerings, and with our sacrifices, and with our peace offerings; that your children may not say to our children in time to come, Ye have no part in the LORD. |
| 28 Og vi tænkte: hvis de i fremtiden siger således til os og vore efterkommere, så siger vi: Læg dog mærke til, hvorledes det Herrens alter er bygget, som vore forfædre rejste, ikke til brændofre eller slagtofre, men for at det kunne være vidne mellem os og eder. | 28 Derfor sagde vi : Naar det skeer / ad de ville saa sige til os / eller til vore Efterkommere her efter / da kunde vi sige: Seer HErrens Alteris Lignelse / som vore Forfædre giorde / icke til Brændoffer eller andet Offer / Men det er ickun et Vidnisbyrd imedlem os oc eder. | 28 Therefore said we, that it shall be, when they should so say to us or to our generations in time to come, that we may say again, Behold the pattern of the altar of the LORD, which our fathers made, not for burnt offerings, nor for sacrifices; but it is a witness between us and you. |
| 29 Det være langt fra os at være genstridige mod Herren eller vende os fra Herren i dag ved at bygge et alter til brændoffer, afgrødeoffer og slagtoffer foruden Herren vor Guds alter, som står foran hans bolig!« | 29 Det skal være langt fra os / ad vi skulde være gienstridige imod HErren / oc ad vi vilde vende os i dag fra HErren / ad opbygge et Altere / til Brændoffer / til Madoffer / oc til andre Offer / foruden HErrens vor Guds Altere / som staar for hans Tabernackel. | 29 God forbid that we should rebel against the LORD, and turn this day from following the LORD, to build an altar for burnt offerings, for meat offerings, or for sacrifices, beside the altar of the LORD our God that is before his tabernacle. |
| 30 Da præsten Pinehas og menighedens øverster og overhovederne for Israels tusinder, som ledsagede ham, hørte de ord, som rubeniterne, gaditerne og manassiterne talte, var de tilfredse, | 30 Der Phinees Præsten / oc de Øfverste for Meenigheden /oc Fyrsterne ofver Jsraels Tusinde / som vare med hannem / hørde disse Ord / som Rubens Børn / oc Gads Børn /oc Manasse Børn sagde / Da behagede det dem vel. | 30 And when Phinehas the priest, and the princes of the congregation and heads of the thousands of Israel which were with him, heard the words that the children of Reuben and the children of Gad and the children of Manasseh spake, it pleased them. |
| 31 og Pinehas, præsten eleazars søn, sagde til rubeniterne, gaditerne og manassiterne: »I dag erkender vi, at Herren er iblandt os, siden I ikke har øvet denne svig imod Herren; derved har I frelst israeliterne fra Herrens hånd!« | 31 Oc Phinees Eleasars Præstis Søn / sagde til Rubens Børn / oc til Gads Børn / oc til Manasse Børn / J Dag kiende vi / ad HErren er blant os / ad J hafve icke saaledis motvilligen syndet imod HErren: Saa hafve J reddet Jsraels Børn af HErrens Haand. | 31 And Phinehas the son of Eleazar the priest said unto the children of Reuben, and to the children of Gad, and to the children of Manasseh, This day we perceive that the LORD is among us, because ye have not committed this trespass against the LORD: now ye have delivered the children of Israel out of the hand of the LORD. |
| 32 Derpå vendte Pinehas, præsten eleazars søn, og øversteme tilbage fra rubeniterne, gaditerne og Manasses halve stamme i Gilead til israeliterne i Kana'ans land og aflagde dem beretning, | 32 Da drog Phinees / Eleasars Præstis søn / oc de Øfverste / fra Rubens Børn / oc fra Gads Børn / fra Gileads Land til Canaans Land igien / til Jsraels Børn / oc sagde dem det. | 32 And Phinehas the son of Eleazar the priest, and the princes, returned from the children of Reuben, and from the children of Gad, out of the land of Gilead, unto the land of Canaan, to the children of Israel, and brought them word again. |
| 33 og israeliterne var tilfredse ved meddelelsen, og israeliterne priste Gud og tænkte ikke mere på at drage i kamp mod dem for at ødelægge det land, rubeniterne, gaditerne og Manasses halve stamme boede i. | 33 Da behagede Jsraels Børn det vel / oc Jsraels Børn lofvede Gud / oc sagde icke (meere) ad de vilde drage op ofver dem til Strjd / ad fordærfve det Land / som Rubens Børn oc Gads Børn boede udi. | 33 And the thing pleased the children of Israel; and the children of Israel blessed God, and did not intend to go up against them in battle, to destroy the land wherein the children of Reuben and Gad dwelt. |
| 34 Og rubeniterne, gaditerne og Manasses halve stamme kaldte alteret: vidne; »thi,« sagde de, »Det skal være vidne mellem os om, at Herren er Gud!« | 34 Oc Rubens børn oc Gads børn gafve Alteret nafn / ad det er et Vidnisbyrd imedlem os / ad HErren er Gud. | 34 And the children of Reuben and the children of Gad called the altar Ed: for it shall be a witness between us that the LORD is God. |