Josuabogen 4 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Da nu hele folket havde tilendebragt overgangen over Jordan, sagde Herren til Josua: | 1 IV. Capitel. OC det skeede / der alt Folcket var gaaet igiennem Jordanen / da sagde HErren tilJosua / sigendis: | 1 And it came to pass, when all the people were clean passed over Jordan, that the LORD spake unto Joshua, saying, |
| 2 »Vælg eder tolv mænd af folket, een mand af hver stamme, | 2 Tager eder tolf Mænd af Folcket / ja een Mand af hver Stamme: | 2 Take you twelve men out of the people, out of every tribe a man, |
| 3 og byd dem: tag eder tolv sten her, midt i Jordan, hvor præsterne stod stille, bring dem med over og stil dem på den plads, hvor I holder rast i nat!« | 3 Oc biuder dem / oc siger : Tager eder op her midt af Jordanen / tolf Steene / af den Sted som Præstens / som ere beridde deres Fødder staae paa / oc bærer dem ofver med eder / oc legger dem i den Sted / som J skulle blifve denne Nat ofver. | 3 And command ye them, saying, Take you hence out of the midst of Jordan, out of the place where the priests' feet stood firm, twelve stones, and ye shall carry them over with you, and leave them in the lodging place, where ye shall lodge this night. |
| 4 Så lod Josua de tolv mænd kalde, som han havde til rede af israeliterne, een mand af hver stamme; | 4 Da kaldede Jorsua ad tolf Mænd / som hand hafve bestilit af Jsraels Børn / ja een Mand af hver Stamme : | 4 Then Joshua called the twelve men, whom he had prepared of the children of Israel, out of every tribe a man: |
| 5 og Josua sagde til dem: »Gå foran Herren eders Guds ark midt ud i Jordan, og tag så hver en sten på skulderen, svarende til tallet på israeliternes stammer, | 5 Oc Josua sagde til dem: Gaar hen ofver for HErrens eder Guds Arck midt i Jordanen / oc tager hver af eder een Steen op paa sin Axel / efter jsraels Børns Stammers tall: | 5 And Joshua said unto them, Pass over before the ark of the LORD your God into the midst of Jordan, and take you up every man of you a stone upon his shoulder, according unto the number of the tribes of the children of Israel: |
| 6 for at det kan tjene til tegn iblandt eder. Når eders børn i fremtiden spørger: hvad betydning har disse sten for eder? | 6 Ad det skalvære et Tegn iblant eder / naar eders Børn spørge her efter / oc sige : Hva (betyde) eder disse Steene? | 6 That this may be a sign among you, that when your children ask their fathers in time to come, saying, What mean ye by these stones? |
| 7 så skal I sige til dem: de betyder, at Jordans vand standsede foran Herrens pagts ark; da den drog over Jordan, standsede Jordans vand. Og disse sten skal være israeliterne et mindetegn til evig tid!« | 7 Oc J skulle sige til dem: Ad Jordanens Vand stilldis ad fore HErrens Pactis Arck / den tjd den gick igiennem Jordanen / da adskildis Jordanens Vand. Oc disse Steene skulle være Jsraels Børn til ihukommelse ævindeligen. | 7 Then ye shall answer them, That the waters of Jordan were cut off before the ark of the covenant of the LORD; when it passed over Jordan, the waters of Jordan were cut off: and these stones shall be for a memorial unto the children of Israel for ever. |
| 8 da gjorde israeliterne, som Josua bød, og tog tolv sten midt i Jordan, som Herren havde sagt til Josua, svarende til tallet på israeliternes stammer, og de bragte dem med over til det sted, hvor de holdt rast, og stillede dem der. | 8 Da giorde Jsraels Børn som Josua bød dem / oc baare tolf Steene op midt af Jordanen / som HErren hafde sagt til Josua / efter Jsraels Børns Stammers Tall / oc baare dem med sig hen ofver til den sted / som de blefve om Natten / oc lagde dem der. | 8 And the children of Israel did so as Joshua commanded, and took up twelve stones out of the midst of Jordan, as the LORD spake unto Joshua, according to the number of the tribes of the children of Israel, and carried them over with them unto the place where they lodged, and laid them down there. |
| 9 Og tolv sten rejste Josua midt i Jordan på det sted, hvor præsterne, som bar pagtens ark, stod stille, og der står de den dag i dag. | 9 Oc Josua opriste andre tolf Steene igien / midt iJordanen / der som Præstens Fødder stood / som baare Pactens Arck / oc de ere der indtil denne Dag. | 9 And Joshua set up twelve stones in the midst of Jordan, in the place where the feet of the priests which bare the ark of the covenant stood: and they are there unto this day. |
| 10 Men præsterne, som bar arken, blev stående midt i Jordan, indtil alt, hvad Herren havde pålagt Josua at sige til folket, var udført, i overensstemmelse med alt, hvad Moses havde pålagt Josua; og folket gik skyndsomt over. | 10 Oc Præsterne som baare Arcken / stode midt i Jordanen / indtil hvert Ord var fuldkommet / som HErren ahfde budit Josua ad sige til Folcket / efter alt det som Mose hafde befalit Josua: Oc Folcket skyndede sig oc ginge ofver. | 10 For the priests which bare the ark stood in the midst of Jordan, until every thing was finished that the LORD commanded Joshua to speak unto the people, according to all that Moses commanded Joshua: and the people hasted and passed over. |
| 11 Da hele folket så havde tilendebragt overgangen, gik Herrens ark og præsterne over og stillede sig foran folket. | 11 Oc det skeede / der det gandske Folck var aldeelis ofvergaaet / da kom oc HErrens Arck hen ofver /oc Præsterne for Folckt. | 11 And it came to pass, when all the people were clean passed over, that the ark of the LORD passed over, and the priests, in the presence of the people. |
| 12 Og Rubeniterne, gaditerne og Manasses halve stamme drog væbnet over i spidsen for israeliterne, som Moses havde sagt til dem; | 12 Oc Rubens Børn / oc Gads Børn / oc halfdeelen af Manasse Stamme / ginge ofver / fem Mand tycke / for Jsraels Børn / som Mose hafde sagt til dem: | 12 And the children of Reuben, and the children of Gad, and half the tribe of Manasseh, passed over armed before the children of Israel, as Moses spake unto them: |
| 13 henved 40000 Mand i tal, rustede til strid, drog de foran Herren over til Jerikos sletter til hamp. | 13 Ved fyrretive tusinde væbnede til Strjd / ginge for HErren til Strjd paa Jericho Marck: | 13 About forty thousand prepared for war passed over before the LORD unto battle, to the plains of Jericho. |
| 14 På den dag gjorde Herren Josua stor i hele Israels øjne, og de frygtede ham alle hans livs dage, som de havde frygtet Moses. | 14 Paa den Dag giorde HErren Josua stoor for all Jsraels Øyne /oc de fyrctede hannem / som de fryctede Mose / alle hans Ljfs Dage. | 14 On that day the LORD magnified Joshua in the sight of all Israel; and they feared him, as they feared Moses, all the days of his life. |
| 15 Da sagde Herren til Josua: | 15 Oc HErren sagde til Josua / sigendis : | 15 And the LORD spake unto Joshua, saying, |
| 16 »Byd præsterne, som bærer vidnesbyrdets ark, at stige op fra Jordan!« | 16 Biud Præstene / som bære Vidnisbyrdens Arck / ad de opstige af Jordanen. | 16 Command the priests that bear the ark of the testimony, that they come up out of Jordan. |
| 17 Og Josua bød præsterne: »Stig op fra Jordan!« | 17 Saa bød Josua Præstene / oc sagde : Stiger op ad Jordanen. | 17 Joshua therefore commanded the priests, saying, Come ye up out of Jordan. |
| 18 Så steg præsterne, som bar Herrens pagts ark, op fra Jordan, og næppe havde deres fødder betrådt det tørre land, før Jordans vand vendte tilbage til sit leje og overalt gik over sine bredder som før. | 18 Oc det skeede / der Præstene / som baare HErren Pactis Arck / komme op ofver Jordanen / da traade Præstene paa tørt Land med deres Fødder / oc Jordanens Vand komme igen i deres sted / oc fløde som de giorde før ofver alle sine bredder. | 18 And it came to pass, when the priests that bare the ark of the covenant of the LORD were come up out of the midst of Jordan, and the soles of the priests' feet were lifted up unto the dry land, that the waters of Jordan returned unto their place, and flowed over all his banks, as they did before. |
| 19 Og folket steg op fra Jordan den tiende dag i den første måned og slog lejr i Gilgal ved østenden af Jerikolandet. | 19 Oc Folcket ginge op af Jordanen paa den tiende Dag i den Første Maaned / oc leyrede sig i Gilgal ved enden / Østen for Jericho. | 19 And the people came up out of Jordan on the tenth day of the first month, and encamped in Gilgal, in the east border of Jericho. |
| 20 Men de tolv sten, som de havde taget op fra Jordan, rejste Josua i Gilgal, | 20 Oc de tolf Steene som de toge af Jordanen / sætte Josua op i Gilgal: | 20 And those twelve stones, which they took out of Jordan, did Joshua pitch in Gilgal. |
| 21 og han sagde til israeliterne: »Når eders børn i fremtiden spørger deres fædre: hvad betyder disse sten? | 21 Oc sagde til Jsraels Børn / sigendis : Naar eders Børn spørge efter Fædre ad hver efter / oc sige : Hva (skulle) disse Steene? | 21 And he spake unto the children of Israel, saying, When your children shall ask their fathers in time to come, saying, What mean these stones? |
| 22 Så skal I fortælle eders børn det og sige: på tør bund gik Israel over Jordan derhenne; | 22 Da skulle J kundgiøre eders Børn det /oc sige: Jsrael gick paa tørt igiennem dene Jordan: | 22 Then ye shall let your children know, saying, Israel came over this Jordan on dry land. |
| 23 thi Herren eders Gud lod Jordans vand tørre bort foran eder, indtil I var kommet over, ligesom Herren eders Gud gjorde med det Røde Hav, som han lod tørre bort foran os, indtil vi var kommet over, | 23 Thi HErren eders Gud borttørrede Jordanens Vand for eder indtil J komme hen ofver : Lige som HErren eders Gud giorde id et røde Haf /hvilcket hand tørrede for os / indtil vi komme igienne: | 23 For the LORD your God dried up the waters of Jordan from before you, until ye were passed over, as the LORD your God did to the Red sea, which he dried up from before us, until we were gone over: |
| 24 for at alle jordens folk skal kende, at Herrens arm er stærk, at de må frygte Herren eders Gud alle dage.« | 24 Ad alle Folck paa Jorden skulle kiende HErrens Haand / thi den er sterck / ad j skulle fricte HErren eders Gud alle Dage. | 24 That all the people of the earth might know the hand of the LORD, that it is mighty: that ye might fear the LORD your God for ever. |