Josuabogen 7 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Men israeliterne forgreb sig på det bandlyste, idet Akan, en søn af Karmi en søn af Zabdi, en søn af Zera, af Judas stamme, tilvendte sig noget af det bandlyste. Da blussede Herrens vrede op mod israeliterne. | 1 VII. Capitel. Men Jsraels Børn forgrebe sig ilde paa det Forbandede: Thi Achan Charmi Søn / Sabbi Søns / Serah Søns / af Juda Stamme / tog (noget) af det Forbandede / da blef HErrens Vrede optændt imod Jsraels Børn. | 1 But the children of Israel committed a trespass in the accursed thing: for Achan, the son of Carmi, the son of Zabdi, the son of Zerah, of the tribe of Judah, took of the accursed thing: and the anger of the LORD was kindled against the children of Israel. |
| 2 Derpå sendte Josua nogle mænd fra Jeriko til Aj, som ligger ved bet aven, østen for Betel, og sagde til dem: »Drag op og udspejd egnen!« Og mændene drog op og udspejdede Aj. | 2 Oc Josua udsende Mænd fra Jericho mod Aj / somligger hos Beth Aven / Østen fra BethEl / oc sagde til dem / sigendis: Gaar hen op / oc bespeide Landet : Oc de Mænd ginge op / oc bespidede Aj : | 2 And Joshua sent men from Jericho to Ai, which is beside Bethaven, on the east side of Bethel, and spake unto them, saying, Go up and view the country. And the men went up and viewed Ai. |
| 3 Da de kom tilbage til Josua, sagde de til ham: »Lad ikke hele folket drage derop; lad en to-tre tusind mand drage op og indtage Aj; du behøver ikke at umage hele folket med at drage derop, thi de er få!« | 3 Oc de komme igien til Josua / oc sagde til hannem: Lad icke det gandske Folck fare hen op / (Men ) ved to tusinde eller ved tre tusinde Mænd / kand fare hen op oc slaa Aj / ad du skalt icke lade det gandske Folck bemøye sig djd / Thi de ere faa. | 3 And they returned to Joshua, and said unto him, Let not all the people go up; but let about two or three thousand men go up and smite Ai; and make not all the people to labour thither; for they are but few. |
| 4 så drog henved 3000 Mand af folket derop; men de blev slået på flugt af ajjiterne, | 4 Saa drog af Folcket op hen ved tre tusinde Mænd / hvilcke flydde for de Mænd af Aj: | 4 So there went up thither of the people about three thousand men: and they fled before the men of Ai. |
| 5 og ajjiterne dræbte seks og tredive mand eller så af dem; de forfulgte dem uden for porten indtil stenbruddene og huggede dem ned på skråningen. Da sank folkets mod og blev til vand. | 5 Oc de Mænd af Aj sloe ved sex oc tredive Mænd igiel af dem / oc forfulde dem fra Porten indtil Sebrim / oc sloe dem / der som Veyen gick ned ad : Da blef Folckets Hierte mistrøstig / oc blev som Vand. | 5 And the men of Ai smote of them about thirty and six men: for they chased them from before the gate even unto Shebarim, and smote them in the going down: wherefore the hearts of the people melted, and became as water. |
| 6 Men Josua og Israels ældste sønderrev deres klæder og faldt på deres ansigt på jordenforan Herrens ark og blev liggende til aften og kastede støv på deres hoveder. | 6 Oc Josua ref sine Klæder / oc falt ned paa sit Ansict til Jorden / for HErrens Arck / indtil Aftenen / hand oc de ældste af Jsrael /oc de kaste Støf paa deres Hofved. | 6 And Joshua rent his clothes, and fell to the earth upon his face before the ark of the LORD until the eventide, he and the elders of Israel, and put dust upon their heads. |
| 7 Og Josua sagde: »Ak, Herre, Herre! Hvorfor lod du dette folk gå over Jordan, når du ville give os i amoriternes hånd og lade os gå til grunde? Havde vi dog blot besluttet os til at blive hinsides Jordan! | 7 Oc Josua sagde: Ah HErre / HErre / hvi lodst du dette Folck komme saa ofver Jordanen / ad gifve os i Emoriternes Haand / ad lade fordærfve os? Oc gjd vi hafde ladet os nøye / oc blefvit paa hjn side Jordan. | 7 And Joshua said, Alas, O Lord GOD, wherefore hast thou at all brought this people over Jordan, to deliver us into the hand of the Amorites, to destroy us? would to God we had been content, and dwelt on the other side Jordan! |
| 8 Ak, herre! Hvad skal jeg sige, nu Israel har måttet tage flugten for sine fjender? | 8 Ah / min HErre / Hva skal jeg sige / efterdi Jsrael vender Ryg for sine Fiender? | 8 O Lord, what shall I say, when Israel turneth their backs before their enemies! |
| 9 når Kana'anæerne og alle landets indbyggere hører det, falder de over os fra alle sider og udsletter vort navn af jorden; hvad vil du da gøre for dit store navns skyld?« | 9 Naar Cananiterne oc alle Landsens Jndbyggere det høre / da bespende de oc / oc udslette vort Nafn af Jorden / Oc hva vilt du da giøre ved din stoore Nafn? | 9 For the Canaanites and all the inhabitants of the land shall hear of it, and shall environ us round, and cut off our name from the earth: and what wilt thou do unto thy great name? |
| 10 Da sagde Herren til Josua: »Stå op! Hvorfor ligger du på dit ansigt? | 10 Da sagde HErren til Josua: Stat op / hvi ligger du saa paa dit Ansict? | 10 And the LORD said unto Joshua, Get thee up; wherefore liest thou thus upon thy face? |
| 11 Israel har syndet, thi de har forbrudt sig imod min pagt, som jeg pålagde dem; de har tilvendt sig noget af det bandlyste, de har stjålet; de har skjult det, de har gemt det i deres oppakning. | 11 Jsrael syndede / oc de hafve ofvertraad mjn Pact / hvilcken jeg bød dem / Der til toge de af det Forbandede / oc staale ocsa / oc løye ocsaa / oc lagde det ocsaa iblant deres Tøy. | 11 Israel hath sinned, and they have also transgressed my covenant which I commanded them: for they have even taken of the accursed thing, and have also stolen, and dissembled also, and they have put it even among their own stuff. |
| 12 Derfor kan israeliterne ikke holde stand over for deres fjender, men må flygte for dem; thi de er hjemfaldne til band! Jeg vil ikke mere være med eder, hvis I ikke bortrydder bandet af eders midte. | 12 Oc Jsraels Børn skulle icke kunde staae imod deres Fiender / de maatte vende Ryggen til deres Fiender / Thi de vare i Band: Jeg skal icke meere her efter være med eder / dersom J icke udslette den Band fra eder. | 12 Therefore the children of Israel could not stand before their enemies, but turned their backs before their enemies, because they were accursed: neither will I be with you any more, except ye destroy the accursed from among you. |
| 13 Stå derfor op, lad folket hellige sig og sig: helliger eder til i morgen, thi så siger Herren, Israels Gud: der er band i din midte, Israel; og du kan ikke holde stand over for dine fjender, før I skaffer bandet bort fra eder! | 13 Stat op / helliggiør Folcket / oc sjg / Giører eder hellige til Morgenen / Thi saa siger HErren Jsraels Gud / Der er Band iblant dig Jsrael / Du kand icke staa imod dine Fiender / indtilJ bortage den Band fra eder. | 13 Up, sanctify the people, and say, Sanctify yourselves against tomorrow: for thus saith the LORD God of Israel, There is an accursed thing in the midst of thee, O Israel: thou canst not stand before thine enemies, until ye take away the accursed thing from among you. |
| 14 I morgen skal I træde frem stamme for stamme, og den stamme, Herren rammer, skal træde frem slægt for slægt, og den slægt, Herren rammer, skal træde frem familie for familie, og den familie, Herren rammer, skal træde frem mand for mand. | 14 Oc J skulle komme tjlige fræm / efter eders Stammer / Oc det skal skee / hvilcken Stamme HErren rammer paa / den skal komme fræm / efter (sine) Slecter / oc den Slect som HErren rammer paa / den skal komme fræm / efter sine Huuse / Oc det Huus som HErren rammer paa / det skal komme fræm / efter sine Hosbonder. | 14 In the morning therefore ye shall be brought according to your tribes: and it shall be, that the tribe which the LORD taketh shall come according to the families thereof; and the family which the LORD shall take shall come by households; and the household which the LORD shall take shall come man by man. |
| 15 Den, som da rammes, fordi han har det bandlyste gods, skal brændes tillige med alt, hvad der tilhører ham; thi han har brudt Herrens pagt og begået en skændselsdåd i Israel!« | 15 Oc det skal skee / den som blifver funden i Band / hand skal brændis med Jld / oc alt det hand hafver / fordi / ad hand ofvertraadde HErrens Pact / oc fordi Hand giorde en daarlighed i Jsrael. | 15 And it shall be, that he that is taken with the accursed thing shall be burnt with fire, he and all that he hath: because he hath transgressed the covenant of the LORD, and because he hath wrought folly in Israel. |
| 16 Tidligt næste morgen lod Josua Israel træde frem stamme for stamme, og da blev Judas stamme ramt. | 16 Oc Josua stood tjlig op om Morgenen / oc lidde Jsrael fræm / efter sine Stammer / oc der befantis Juda Stamme. | 16 So Joshua rose up early in the morning, and brought Israel by their tribes; and the tribe of Judah was taken: |
| 17 Derpå lod han Judas slægter træde frem, og Zeraiternes slægt blev ramt. Derpå lod han Zeraiternes slægt træde frem familie for familie, og Zabdi blev ramt. | 17 Oc hand lidde Juda Slect frem /oc der befantis Sarchi Slect: | 17 And he brought the family of Judah; and he took the family of the Zarhites: and he brought the family of the Zarhites man by man; and Zabdi was taken: |
| 18 Derpå lod han dennes familie træde frem mand for mand, og da blev Akan ramt, en søn af harmi, en søn af Zabdi, en søn af Zera, af Judas stamme. | 18 Oc hand lidde Sarchi Slect fræm ved Mændene / oc der be ´fantis Sabdi. Oc hand lidde hans Huus frem ved Mændene / oc der befantis Achan Charmi Søn / Saddi Søns / Serah Søns af Juda Stamme. | 18 And he brought his household man by man; and Achan, the son of Carmi, the son of Zabdi, the son of Zerah, of the tribe of Judah, was taken. |
| 19 Da sagde Josua til Akan: »Min søn, giv Herren, Israels Gud, ære og pris, og fortæl mig, hvad du har gjort, skjul ikke noget for mig!« | 19 Oc Josua sagde til Achan / MjnSøn / gif dog HErrenJsraels Gud Ære /oc gif hannem Lof / oc gif mig nu tilkiende / hva du hafver giort / døl det icke for mig. | 19 And Joshua said unto Achan, My son, give, I pray thee, glory to the LORD God of Israel, and make confession unto him; and tell me now what thou hast done; hide it not from me. |
| 20 Akan svarede Josua: »Ja, det er mig, som har syndet mod Herren, Israels Gud. Således gjorde jeg: | 20 Oc Achan svarede Josua / oc sagde: Sandelig jeg syndede for HErren / Jsraels Gud / oc dette oc dette giorde jeg. | 20 And Achan answered Joshua, and said, Indeed I have sinned against the LORD God of Israel, and thus and thus have I done: |
| 21 jeg så imellem byttet en prægtig babylonisk kappe, 200 sekel sølv og en guldtunge på halvtredsindstyve sekel; det fik jeg lyst til, og jeg tog det; se, det ligger nedgravet i jorden midt i mit telt, sølvet nederst.« | 21 Thi jeg saa en kostelig Babyloniske Kaabe iblant Rofvet / oc to hundrede Seckel Sølf / oc en Guld Tunge / som vaag halftredisindstive Seckler / ocjeg fick lyst til dem /oc toog dem / oc see / de ere skiulte i Jorden / i mit Puluun / oc Sølfvet der under. | 21 When I saw among the spoils a goodly Babylonish garment, and two hundred shekels of silver, and a wedge of gold of fifty shekels weight, then I coveted them, and took them; and, behold, they are hid in the earth in the midst of my tent, and the silver under it. |
| 22 Da sendte Josua nogle folk hen, og de skyndte sig til teltet, og se, det var gemt i hans telt, sølvet nederst; | 22 Da sende Josua Bud hen / oc de løbe til Pauluunet /Oc see / det var skiult i hans Pauluun / oc Sølfvet der under. | 22 So Joshua sent messengers, and they ran unto the tent; and, behold, it was hid in his tent, and the silver under it. |
| 23 og de tog det ud af teltet og bragte det til Josua og alle israeliterne og lagde det hen foran Herren. | 23 Oc de toge dem til Pauluunet / oc førde dem til Josua oc til alle Jsraels Børn / oc lagde dem for HErrens Ansict. | 23 And they took them out of the midst of the tent, and brought them unto Joshua, and unto all the children of Israel, and laid them out before the LORD. |
| 24 Men Josua tog sammen med hele Israel Akan, Zeras søn, og sølvet, kappen og guldtungen og hans sønner og døtre, hans hornkvæg, æsler og småkvæg, hans telt og alt, hvad der tilhørte ham, og førte dem op i akors dal. | 24 Saa tog Josua / oc all Jsrael med hannem / Achan Serah Søn / oc Sølfvet / oc Kaaben / oc Guld-Tungen / oc hans Sønner / oc hans Døttre / oc hans Øxne / oc hans Asne /oc hans Faar / oc hans paulun / oc alt det hans hafde / oc de førde dem op i Achors Dal. | 24 And Joshua, and all Israel with him, took Achan the son of Zerah, and the silver, and the garment, and the wedge of gold, and his sons, and his daughters, and his oxen, and his asses, and his sheep, and his tent, and all that he had: and they brought them unto the valley of Achor. |
| 25 Og Josua sagde: »Hvorfor har du styrtet os i ulykke ? Herren skal styrte dig i ulykke på denne dag!« Derpå stenede hele Israel ham, og de brændte eller stenede dem. | 25 Oc Josua sagde: Hvi hafver du forstyrrig os / HErren skal forstyrre dig paa denne Dag: Oc all Jsrael steenede hannem / oc brænde dem med Jld: Oc kaste Steene paa dem. | 25 And Joshua said, Why hast thou troubled us? the LORD shall trouble thee this day. And all Israel stoned him with stones, and burned them with fire, after they had stoned them with stones. |
| 26 Og de opkastede en stor stendysse over ham, som står der den dag i dag. Da lagde Herrens heftige vrede sig. Derfor fik stedet navnet akors dal, som det hedder den dag i dag. | 26 Oc de oprettede en stoor Steenhob efter hannem / indtil denne Dag : Oc HErren blef vend fra sin Vredis hastighed / der af kaldede mand den Steds nafn / Achors dal / indtil denne Dag. | 26 And they raised over him a great heap of stones unto this day. So the LORD turned from the fierceness of his anger. Wherefore the name of that place was called, The valley of Achor, unto this day. |